Soveværelse nu på 1. plan - ROCKPAPERDRESSES
Soveværelse nu på 1. plan

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperhome

Jeg håber, I nyder jeres weekend!

Velkommen inden for i soveværelset, som aldrig har været smukkere. Det har på mange måder virkelig bundet huset sindssygt godt sammen at arbejde mere med det, end vi ellers har gjort. Efter næsten seks år, så sidder den der! På tide, ikke?

Den etage, det rum, 1. salen, det har aldrig rigtig fungeret. Et lidt skørt rum, relativt stort, men ikke helt med stue-charme – det var også mærkeligt, da de tidligere ejere havde indrettet sig.

OBS: Gardinerne er købt fra &Drape med rabat,  så jeg skriver lige REKLAME.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperhome

Rummet var før i tiden aflukket med dør, så det var mere et værelse end en stue i sammenhæng med lejligheden. Da vi så fik bygget opad sidste år, fik jeg håndværkerne til at rive en god bid mur på 1. salen også. I kan se muren, som den var HER til venstre for de hvide IKEA-skabe med den lille paraply og symaskine ovenpå.

Det gjorde allerede en kæmpe forskel – det åbnede hele lejligheden op og skabte sammenhæng. Man kunne nu stå nede i stuen og kigge op og faktisk helt op til 2. salen. Det gav så meget godt for følelsen af rummelighed og luft, som er så vigtigt, når planerne ikke er større end 50 m2 og man er i et baghus med vinduer kun på den ene side.

Se, hvordan man kan stå i soveværelset og se ud til trappen og lysekronen –  det kunne man ikke før sidste år, da der var muret væg

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperhome

Så havde vi igen stue efter håndværkerne flyttede ud, men uden helt at få det til at spille for os. To ting gjorde, at vi rykkede rundt på første og anden sal, og altså lavede soveværelse på 1. sal i stedet. 1) På sigt skulle Eddie sove hos sig selv, og det var på ingen måde naturligt for os at være på hver sin etage (det kunne vi ikke helt forudse, sådan er det). 2) Vi havde vores lejlighed til salg ganske kort i foråret, men noget af den feedback, vi fik, var, at der for mange manglede et værelse. Vi skulle kunne vise, at man kunne lave tre værelser.

Det har vi formået! To på førstesalen og et på anden sal. Vi talte meget om, om vi skulle sætte en væg op, få lavet noget glas-New-Yorker-væg på første sal, altså dele det meget mere op og markere værelset, men vi ville også gerne beholde rummeligheden og lyset på 1. sal. Og så fik jeg den idé at bruge gardiner. Og det fungerer SÅ godt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperhome

Vi har nu seng op mod murstensvæggen og op mod Eddies værelse. Så har vi skabe ind mod væggen, hvor sofaen stod i gamle dage (de kom inde fra Eddies værelse), og så fandt jeg på at lave gardinerne som et stort U. Fra venstre dækkende de to vinduer, rund bagom sengen og til slut ind mod skabsvæggen igen –  som så kan skærme af som en “væg” ud mod “reposet”.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperhome

Jeg ved ikke helt, om det giver mening, og jeg ved ikke helt, om I kan se det hele helt for jer på billederne, men Julie og jeg prøvede. Ellers spørg!

Det er blevet et overordentligt lille voksenværelse. Lampen er vintage og købt for 1,5 år siden uden at få den op, for jeg var i tvivl om vores lofter kunne klare den. Det kunne de (men just to be safe hang vi den over fodenden og ikke hovederne, haha!). Den gør det meget hotellækkert sammen med de gennemsigtige og satingardinerne,

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperhome

Det endte jo egentlig med at være en rimelig simpel løsning frem for at sætte gipsvæg op eller få en snedker-type til at trylle en special-glas-vægs-løsning. Gardiner! De fungerer virkelig som rumdelere – og giver lækker lyd i rummet.

Jeg har i øvrigt. fået en del spørgsmål om, hvorfor vi går og gør ting, når vi ved vi skal flytte. Det har vi gjort selvfølgelig for at vores hverdag skulle fungere –  det kan tage både halve og hele år før noget er solgt, plus en lang overtagelsesperiode.. Fx ved at flytte soveværelse, fjerne køkkenø, så Eddie fik noget gulvplads osv. Men det er også efter input fra mæglere. Både den vi brugte i foråret, og den vi bruger nu. Har I nogensinde set Hus til Halsen? Folk har generelt ikke meget fantasi –  man skal vise mulighederne! Dem kan man forhåbenligt se nu. Og vi er så vanvittigt glade for ændringerne. For første gang hænger boligen virkelig godt sammen, og vi sover så fabelagtigt.

I kan se vores gamle, gamle stue HER, da vi var i Boligmagasinet, eller HER. Det er lidt skægt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperhome

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperhome

Her har vi just fjernet tv’et og taget det med i sommerhuset, og i stedet opsat en ekstra hylde, og det har virkelig gjort noget dejligt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperhome

23 kommentarer
    1. Jeg tænkte faktisk på at lave det som en instalive? Det tænker jeg er det nemmeste og bedst overbliksskabende 🙂 KH

  1. Hej Cathrine 🙂 Jeg vil egentlig bare høre om du har tænkt dig at svare på alle kommentarer i BF indlægget? Jeg overvejede at erklære mig enig med nogle andre, men da jeg så at man så ville blive kaldt medløber prøvede jeg at forfatte min egen (selvom jeg ikke er særlig god til at omdanne mine tanker til skrift). Kh

    1. Ja de fleste – men det tager tid, og når jeg kun har 2 halve arbejdsdage om ugen og også laver andet indhold, så tager det tid. Lang tid. Hvilket er fint for mig – snakken er stadig relevant og vigtig i næste uge, så travlt har jeg ikke. Du erklærer dig bare enig med andre, hvis det er det, der passer dig! KH

      1. Altså det var et reelt spørgsmål – ikke for at være offensiv eller noget… Det er jo rigtigt at du bad folk om ikke at være medløbere. Og så undrede jeg mig bare 🙂

  2. Det er virkelig en smuk ide med gardinerne! Jeg har dog lidt svært ved at se rumløsningen for mig nær man kun ser det fra en vinkel. En rundvisning på Instagram ville være perfekt.

    1. Forresten, hvilket stof er jeres gardiner lavet af? Når jeg ser på &draper hjemmeside kan jeg kun se velvet, transparent og hør og de er slet ikke i de farver i har hængende. Jeres ligner mere satin. Er det noget nye typer de ikke sælger endnu?

  3. Ei, hvor er det smukt!

    Jeg håber vi får lov at se resten iden i sælger, haha! – måske på en måde, hvor os der ikke er på instagram, kan følge med også:)

  4. Hej Cathrine.
    Må jeg spørge dig hvad du synes forskellen på at købe ting med rabat på Black Friday, for nogle fordi ‘pengepungen er trængt’, og at købe en stor mængde gardiner i dag med rabat er?
    Det virker nemt at melde sig ud af og fordømme at shoppe med rabat én dag om året men så bare gøre det en anden dag i stedet.
    Mvh Kira

    1. Jeg skriver absolut ingen konklusioner om Black Friday, hvis du lige læser igen. Jeg siger tilmed jeg selv elsker et godt tilbud og har for vane lige at søge en kode eller noget rabat online, før jeg slår til. Det jeg stiller spørgsmål til er varers egentlige værdi, hvis der ALTID er rabat alle vegne. Er det så overhovedet et godt tilbud, eller er der lagt noget til prisen? Vi behøver nærmest aldrig give fuld pris for noget, hvis vi lige kan vente 14 dage.
      Jeg gider slet ikke gå ind “trængt pengepung” mod “bugnende” for det var ikke udgangspunktet for indlægget. Og det står sådan set også ret tydeligt i teksten.

      1. Der bliver to gange i indlægget stillet lighedstegn mellem at handle på Black Friday og den trængte pengepung, så jeg er ikke helt enig.
        Men for at sætte det lidt på spidsen, bør det så være forbeholdt bloggere at få rabat og promovere varer til os andre så vi kan gå ud og betale fuld pris? Er det sådan firmaer undgår at gå på kompromis med deres varers værdi og sikrer at vi alle ikke skal have råd til det samme?

        1. Sat lidt på spidsen, Kira, så læs indlægget. Hele humlen er ikke rabat for de få og fuld pris for de fleste, men kunne vi forestille os færre tilbud end der er i dag? Det er det hele humlen og spørgsmålet var – jeg prøvede netop at være inkluderende, for rigtig mange med små økonomier skrev på min dm på insta forud for indlægget, at det var deres chance for bedre kvalitet etc. Sgu ikke fordi jeg ville håne eller være strid eller privilegieblind.
          Jeg har så sent som i dag modtaget et nyt tilbudskoncept i min indbakke, “single’s day”, hvor singler kan få lov at shoppe billigere. Jamen, hvad er nu det for noget? At spille på følelser for at øge forbruget?
          Synes du slet ikke det er en relevant samtale at have? Uagtet pengepung?
          Der er vel ingen af os, der har “ret” til både udsalg, før-udsalg, midseason sale, black friday, cyber monday, singles day, for ikke at tale om jubilæer og fødselsdage og hvad anledninger forretninger ellers kan komme med for at få os til at købe mere. Hvad siger det ikke om prisen i udgangspunktet, hvis tilbudene kører hele tiden? Er de tilbud så overhovedet så gode? Eller skulle man sætte priserne en smule ned i udgangspunktet frem for at lokke med “SE NU EN RABAT!” og store blikende, gule skilte. Jeg tror, helt og holdent ganske gratis og udokumenteret (og dog, der er vel en grund til, at forretningerne bliver ved!), at vi forbruger mere, når vi konstant får de her tilbudt smidt i nakken.
          Jeg tror ikke på nul forbrug, men jeg tror på bedre forbrug, og det taler de gule bjælker og mærker ikke rigtig til i det omfang, vi ser dem i dag.

    2. OG jeg fordømmer INGEN. Det står der også. Please læs teksten ordentligt og neutralt uden at løbe med din egen antagelse af hvad der står, fremfor hvad der faktisk står. KH

  5. Hvor er det bare blevet et vidunderligt soveværelse! Så fint og god idé at bruge gardiner. Vi går og overvejer en opdeling med gipsvæg i vores soveværelse, men nu vil jeg da overveje en gardinløsning i stedet. Tak for inspiration! Er den orange farve en der kommer hos &drape? Den er nemlig ikke på deres hjemmeside og den er floooot. Ps. Vil også bare lige sende en virtuel krammer ovenpå black friday gate, det må være vildt hårdt at skulle stå på mål for en hel masse når man egentlig bare gerne vil starte en relevant samtale om forbrug. Keep up the good work, synes det er vildt inspirerende at følge med i dine og andres (små) skridt mod en mere bæredygtig hverdag og jeg synes det er befriende, at du netop ikke hævder at gøre alt perfekt, men at du prøver at gøre det bedre end du har gjort tidligere. Det er nok vejen for de fleste af os. Små skridt. Færre flyrejser, mindre kød, mindre forbrug, bedre kvalitet, der holder.

  6. Hej Cathrine!
    Flotte gardiner og vægudsmykning! Men har du ikke astma? Synes du har skrevet du brugte astma inhaler? Samler der sig ikke meget støv i alt det stof? Eller skal man støvsuge det?? Jeg ved ikke om jeg ville kunne tåle det…

    1. Jo jeg har så!
      Jeg bruger medicin morgen som aften, men har ikke tænkt gardiner som forstyrrende. Jeg tænker min seng og gulvtæpper kan være værre – men det er nok individuelt. Har aldrig bemærket det heller i det gamle soveværelse. De kan tages ned og renses, men det gør man jo ikke ugentligt. Hvad har du af muligheder for at lukke lys ude nu? KH

Læg en kommentar