Weekenden tur/retur - ROCKPAPERDRESSES
Weekenden tur/retur

Hvor har det været den dejligste, hårdeste weekend længe. Sidstnævnte var vi selv ude om, da vi tog til julefrokost fredag aften og fik Eddie morfar-passet for første gang. Faktisk første gang vi spiste ude uden at putte…

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

De sidste par uger har jeg ikke haft så meget pasning, som jeg plejer til Eddie. Ikke at det normalt er meget. Jeg har vel to halve arbejdsdage om ugen med pasning, og resten af tiden er Eddie med mig, hvor vi laver sjove ting. Det slog mig først forleden, hvor lidt det egentlig er, små 7-10 timers arbejdsuge, da min veninde Josephine påpegede det… No time wasting!

Og der skal derfor ikke skride meget, en bedste der rykker sin onsdag (jeg har en babysitter tirsdag og tre bedste-onsdage om måneden) eller lignende, før jeg ikke får arbejdstid men kun Eddietid. Og det er jo os min yndlingstid, no doubt. Men jeg må også indrømme, at jeg har været lidt træt.

Det er dejligt at hjemmepasse. Men det er hårdt at være selvstændig oveni, det må jeg sige. Det er altid arbejdet, der lider og aldrig Eddie, for sådan skal det være. Det kan være, jeg er for langsom til at svare kommentarer og mails… Indlæggene ikke er lige for, fordi hovedet er træt. Eller omvendt, kreativiteten bobler men ikke nok tid til at slå i tastaturet.

Men jeg er blevet okay god til at skubbe det fra mig, stressen, ting jeg ikke når. Så længe Eddie har det sjovt – for jeg ved, det er på lånt tid. På et tidspunkt skal han i vuggestue, og jeg får aldrig så meget tid med ham igen, set bort fra ferier. Vi tager i zoo, på Remisen, ind til byen, på Eksperimentarium, på cykeltur, på legeplads. Og nu har jeg lige meldt os på noget puslestik/rytmik –  det er vigtigt for mig, at han møder andre børn, og han synes, de er sjove!

I fredags tog vi bussen til Eksperimentarium og havde det SÅ sjovt i et par timer – wow, med indtryk!! Og så snart vi trillede derfra, sov han, så jeg endte med at gå hjem fra Hellerup til Frederiksberg, for ikke at lade bussen vække ham. Kors mand en tur, haha! Jeg går 15-19.000 skridt om dagen pt.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

…  Men jeg har også brug for voksenkontakt, kan jeg mærke. Selv om jeg er på kontoret 1-2 gange om ugen i nogle timer (hvis ikke jeg har møder), så har jeg brug for samvær. Derfor havde jeg også glædet mig overordentligt meget til vores julefrokost i fredags. Årets første.  Og jeg fik lavet mad til min far og Eddie, smurt mig i makeup og trukket glitter på. Og så var det af sted (45 minutter forsinket, ahem).

Første gang Adam og jeg var ude sammen siden vi blev forældre –  og første gang i næsten to år, vi begge kunne nyde vin og en drink. Og hvad gjorde vi? Talte slet ikke sammen hele aftenen, haha! Vi sad i hver vores bordende og var i øvrigt begge to dødsenstrætte.

Klokken 00.45 kaldte jeg den, og Adam var så klar, selv om jeg sagde, han bare skulle blive og hygge. Vi cyklede hjem, trådte ind ad døren, og så hørte vi pibene. Eddie var vågen og begyndt at kny. Kny blev til gråd, blev til “moar-moar-moar”,  blev til amning,  blev til leg i sengen, blev til to virkelig trætte forældre, der først sov henad 3-4-tiden, fuldstændig ødelagte.

Mest af alt da Eddie var vågen igen klokken 06.00…

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Først stod Adam op i en times tid med Eddie, så stod jeg op og overtog, og Adam gik tilbage i seng. Vi var fuldstændig færdige! Og jeg havde en date med Alona og Liv fra Weaverbirds (jeg har fået lov at designe årets charity-vikle (min tid og effort er selvfølgelig pro-bono, men skriver alligevel reklame her), som I kan se et glimt af her –  overskuddet har jeg valgt går til Mødrehjælpen) – og Eddie skulle med, for der skulle ligesom sidde nogen i viklen, ikke? Et barn der havde lavet spilopper hele natten og kun sovet en lille times tid til morgenlur. Risky!

Og jeg var selvfølgelig helt ødelagt. Og tag alt omkring mig med i faldet. Væltede min kop kaffe, smadrede min bodylotion i glasflaske, nåede ikke at få ordentlig morgenmad, måtte forsinket ud af døren med en skrigende lille dreng i barnevogn, der trods manglende søvn ikke ville sove lur, kæmpe regnvejr, ind til Glyptoteket –  hvor jeg i døren så, man ikke må have vogn med, men der var ligesom ikke noget sted at gøre af den i tørvejr. Og den var loadet til renden med skiftetøj og viklegear. Og jeg havde stadig ikke spist ordentlig. Og man måtte heller ikke have sin obligatoriske børnemulepose (med vand og snacks) med ind, men skal skifte over til en tiny håndtaske-sized plastikpose, “fordi nogen stjal et hoved sidste år”…

Det endte dog ret lykkeligt med verdens sejeste dreng, der klarede den, mig med et mindre ildebefindende, hvor det sortnede for mine øjne, men det tror jeg ingen bemærkede, og på vej hjem delte Eddie og jeg en gå-hamburger på Rådhuspladsen. Og en børnecola. Bare til mig faktisk.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Jeg sov lur henad 17 og så lå vi blot i sengen og så Mindhunters hele lørdag aften, jeg var komplet i itu, men allerede imponeret over, hvad vi havde nået på vores weekend. Og i dag, søndag, skulle vi til julehygge hjemme hos min mor i Fredensborg – typen der kun serverer hjemmelavede æbleskiver, og så nåede vi såmænd ind til byen for at se på en lejlighed. En rigtig lejlighed. En førstesalslejlighed. Det havde vi ellers forsvoret – nu vi har vendt os til at være på jorden, i hus. Men hvis vi kommer bare lidt op, får vi noget mere for pengene.

Den var dog ikke for os, men vores kiggeri er kun begyndt. Jeg er sikker på, at noget dukker op. Det der føles rigtigt for os.

Og nu sidder jeg her, søndag aften, efter indtagelsen af tre afsnit The Crown, som just er vendt tilbage (FABELAGTIG serie, stadigvæk), glad ved tanken om alle de oplevelser, der venter Eddie og jeg den kommende uge. Og så glæder jeg mig da også, til lidt “mig-på-kontoret”-tid, forhåbentligt.

Jeg håber, I også har haft en rar weekend!

23 kommentarer
  1. Hej,
    Et meget irrelevant spørgsmål i forhold til dette indlæg, men i forhold til mit liv er det meget presserende 😉
    Du viste engang et par af Eddies filtede fåre-sutsko, er de skridsikre? Min søn har pludselig lært at kravle – og kravle op ad ting…. og falde så lang han er.

    Håber du har haft en dejlig weekend,

  2. Nej altså, hvad? Jeg havde planer om at tage k Glyptoteket i morgen med min lille baby. Elsker stedet og har ikke været der siden vi flyttede hjem fra udlandet. Men – jeg troede da man måtte have barnevognen med? Hvor endte du så med at gøre af den??
    Ps. Jeg startede på the Crown igår og kunne slet ikke abstrahere fra alle de nye skuespillere! Må give det en chance til…

    1. Haha, jeg havde SÅ svært ved de nye skuespillere, men den vandt altså ind på efter 3-4 afsnit. Selv om jeg saaavner det gamle cast. Men Helene Bonham Carter er fabelagtig jo!
      Nej man må ikke have vogn med ind – jeg måtte i panik ringe til Adam, som kom i bil og tog vognen i bil, og så tog han Eddie ud og sove, da vi var færdige. Men du kan låse den fast til gelænderet med kæde, hvis du har. Bare ikke hav værdi i vognen. De har skabe derinde, du kan komme ting i, og så er det vikle <3 kH

  3. Kigger I kun på lejlighed på Frederiksberg? Eller hele København. Er så nysgerrig på andres boligsøgning- og valg fordi jeg selv er i syv sind over vores. Vi fik en søn i maj og i sommers drømte jeg mega meget om hus med have, men nu hvor vinteren kommer har jeg det helt fint her på 1. sal på Nørrebro, hvor alt er tæt på. Men jeg tænker også fremtidmæssigt. Vi er fra Sydfyn og vil gerne tilbage på et tidspunkt. Eller min kæreste er klar til at flytte i morgen, jeg er ikke rigtig. Jeg er virkelig glad for København og nogle dage tænker jeg at jeg gerne vil bo her for evigt. Vi har også snakket om at hvis vi skal have en to’er i København, så skal vi måske have noget større at bo i. Gerne i stuen. Hold kæft man lige pludselig drømmer jeg om stuelejligheder – dem har jeg altid foragtet. Nu er det min vådeste drøm ikke at skulle bære baby, babygrej og varer på trapper (og vi bor endda på 1. ha!). Åh alle de tanker om fremtidens hjem. Hvis du har lyst kunne det være spændende med et indlæg om jeres overvejelser i forhold til et fremtidigt hjem 🙂

  4. Vil bare sige, hvor har du designet den vikle godt! Den er jo sygt smuk og rigtig meget dig <3
    Vi er også trætte herhjemme med en treårig med skoldkopper og en på to måneder, som sover elendigt med storebror hjemme.

    1. Tak Nina, det er jeg glad for du synes. Og mega pøj pøj og god bedring. De skoldkopper, jeg frygter den dag! Superkræfter til dig! Og lidt søvn, ikke? KH

  5. Hej!
    Kunne du overveje at lave en hjemmepasser-guide? Eller bliver det for specifikt til én målgruppe? Bor selv på frb og hjemmepasser min datter på 13 måneder og mangler virkelig inspiration til gode hold, legestuer, cafeer, oplevelser osv.
    På forhånd tak!

    1. Synes ikke jeg har så meget café/hold/legestue-anbefaling, hehe… Jeg tager på remisen, på biblioteket (Nørrebro eller Frederiksberg), i svømmehallen, i zoo, på legepladsen fx Wesselsgade, Byoasen, Eksperimentarium. Sådan lidt afhængigt af vejr. Og så har jeg fundet puslestik på AOF 😀 KH

    2. Jeg kan bidrage lidt:
      – Af deciderede børnecafeer kender jeg til Sweet Surrender på Vesterbro og Mælk og Honning i Valby.
      – Familieskolen og APA (rytmik, motorik osv) har masser af fine hold, men der er jo et kæmpe udbud i København af den slags. Absalon har også en del ting, man kan deltage i med små børn og samtidig have det lidt cafe-agtigt 🙂
      – Indendørs aktiviteter tæller bl.a. KUBE på FBR og sådan noget som Zoologisk museum, åben hal i Østerbrohuset og Prismen på Amager (når de er en smule større) Mange fede børnebiblioteker for alle aldre. Grøndalscentret har et fint legeland med kuglebad, rutsjebaner osv.
      – I tillæg til alle legepladserne, så er sådan noget som Naturcenter Amager vidunderligt med børn. Og der ligger en dejlig cafe – Traktørstedet. Valbyparken er også så fed.

  6. Misundelse er en grim ting, men puh jeg synes, det er svært ikke at lade den titte frem, når du skriver om din tid med din søn og muligheden for at kombinere arbejde og hjemmepasning – også selvom det ikke er nemt.
    Jeg har en søn på samme alder, der endnu ikke har fået vuggestueplads, og derfor bliver passet af bedsteforældre 4 dage om ugen. Der er intet jeg hellere ville end at bruge dagene sammen med ham i Zoo, Remisen, legepladser osv., men som offentligt ansat ville hjemmepasning være lig med ingen indtægt – hvis ikke en opsigelse.
    Ved egentligt ikke helt, hvor jeg vil hen med den her kommentar andet end måske at sige: Hvor er du dog heldig 🙂

    1. Jeg er mega heldig, og du må godt skrive, som du gør. Men helt rigtigt som du også skriver, så er det ikke nemt.
      Jeg har en babysitter en gang om ugen og så bedsteforældre de tre onsdage om måneden. Det er et puslespil, lidt en hovedpine og uden tvivl også stressende for mig – men jeg tror ikke, det rør Eddie det mindste. Det er altså benhårdt… Jeg savner voksenkontakt, et break og at kunne koncentrere mig om og fordybe mig i mine opgaver. Det siger jeg kun fordi jeg ved, at alt har gode og mindre gode sider. Og selv om jeg elsker og nyder tiden med Eddie, så længe jeg har den, så koster det.
      Har du kigget på, om det er muligt i din kommune at hjemmepasse? Med tilskud?
      Jeg kan ikke på Frederiksberg, da man ingen indtjening må have, og det derfor ikke harmonerer med mit virke her. Men måske det kan du for dig? KH

    2. Hej T,
      Jeg er også offentligt ansat og har en søn(11 måneder) som heller ikke kan komme ind i en institution før sent i foråret og ingen bedsteforældre i miles omkreds.
      Min mand er arbejdsløs og jeg er forsøger, så jeg kommer i hvert fald ikke til at hjemmepasse i denne omgang.
      Min mand vil ikke hjemmepasse, da han vil ud og have et arbejde. Men ingen ved hvor lang tid det kommer til at tage. Men jeg må respekterer hans valg.
      Vi vælger derfor nu, at tage den plads vi har fået på garantilisten også selvom det faktisk er en af de institutioner som fik flest anmærkninger, da skandalerne rullede for et års tid siden.
      Min søn kommer til at have korte dage, da både min mand og jeg arbejder lidt fleksibelt, men dog ikke hjemme. Og så flytter vi ham, når vi får plads i den institution vi ønsker.
      Jeg håber virkelig at institutionen har lagt sig i selen siden skandalerne.
      Det er en rigtig svær beslutning, men jeg tror det er den rigtige for os lige nu og jeg tror på min søn kommer til at have det godt alligevel.
      Jeg ved ikke helt, hvad min pointe er, andet end at vi har forskellige udgangspunkter og det kan være sundt at høre andres beslutninger også dem, som ikke gør det helt rigtige, men som finder en grå nuance, som er rigtig for denne familie.
      Jeg har fået et barn og er blevet sååå meget klogere! Både på mig selv, hvad et barn har behov for og på hvad vores samfund egentlig stiller til rådighed(ikke meget).
      Næste gang kan vi forhåbentlig gøre det anderledes, men for nu er det hele okay.
      Jeg kom selv i institution som 6 måneder gammel og skiftede institution, da min mor ikke syntes den var okay.
      Sådan er det og jeg har det jo fint i dag.
      Håber virkelig alle familier finder deres vej og at man giver sig selv lov til ikke at være perfekt. Nu skal jeg bare lige samle mod til at sige alt det her i mødregruppen 😉

      1. Hej “C”. Vil du uddybe din kommentar omkring “hvad vores samfund egentlig stiller til rådighed(ikke meget)”, og altså nok mest henvendt på det, der står i parentes? 🙂

        1. Hej Anita,
          Det vil jeg i hvert fald 🙂 Jeg kan se at det lyder meget kritisk, men det er faktisk ikke ment sådan. Jeg arbejder som sagt i det offentlige og elsker egentlig systemet, men tror jeg havde skæve forventninger til det.
          Jeg har været ret naiv og troet at det offentlige ville være mere “over” mig og min familie i overgangen til at blive en familie.
          Først blev jeg overrasket og lidt skuffet over hvor få samtaler med jordmoder man fik før fødsel, især at vi fik af vide at fødselsforberedelse var noget man skulle købe i det private(det sagde vores jordmoder til første samtale). Det var noget jeg ikke forventede at gøre, da jeg bare mente, jeg skulle have en smule fødselsforberedelse. Men vi endte med at købe et forløb hos APA. som jeg var enormt glad for under min gode fødsel.
          Især i forhold til amning var dette kursus uvurderligt, da jeg blev tvunget hjem fra hospitalet (herlev) kun et par timer efter jeg havde født som førstegangsfødende. Dette havde vi fået af vide kun skete på Rigshospitalet, men jeg endte så med at føde på en ekstra travl dato og fik af vide at nu skulle de altså bruge stuen igen, kun én time efter min fødsel og der var ikke plads på barselsafsnittet.
          Min mand og jeg protesterede, da jeg ikke kunne gå og stadig blødte meget, og min jordmoder havde tårer i øjenene da hun smed os hjem.
          Jeg synes i dag hun traf det rigtige valg og kan godt se, at det er en luksus at få lov at være på barselsafsnittet, og måske noget, som kun skal tilbydes til dem, som har fysisk brug for det. Men jeg havde forventet noget andet og ville så gerne være blevet der én enkelt nat.
          Nu skal vi så bruge en institution og der troede jeg ligesom også at man som forældre ville have mere “magt”. Jeg vidste godt man ikke kunne vælge eller vrage, men jeg troede jeg ville have mulighed for at skrive mit barn op, inden han blev tre måneder og så få en af de institutioner jeg skrev ham op til – især hvis jeg ikke valgte nogle af de populære.
          Vi havde lagt en buffer ind på 2 måneder ekstra, hvor vi kunne holde ham hjemme, men det fik vi af vide ikke kunne bruges til noget fra pladsanvisningens side. Vi ville realistisk først få plads til maj, juni.
          Så har vi så fået en garantiplads på en institution med mange røde anmærkninger. Vi ville egentlig helst sige nej og vente på at blive tilbudt en anden, men pladsanvisningen informerede mig om, at vi nok bare ville blive tilbudt en anden plads det samme sted, da der jo var mange, som takkede nej til denne institution.
          Jeg skriver bevidst, at vi vælger at sætte ham i denne institution, selvom vi synes det er svært. Fordi der er naturligvis altid et valg.
          Men jeg troede valgmulighederne ville være bedre.
          Min kommentar går derfor på, at jeg ikke synes man får særlig meget i det offentlige, men det kommer også ud fra at jeg nok troede man fik mere.
          Jeg var ikke indstillet på at skulle så meget over i det private for at få det som jeg ønsker, fordi jeg troede det offentlige var af bedre kvalitet end, hvad jeg har oplevet det er.
          Til næste barn ved jeg, at jeg ønsker at bruge privat fødselsforberedelse, ammehjælp og skal skrive op til privat pasning, mens jeg er gravid og ikke først nu, hvor jeg naturligvis ikke kan få en plads.
          Jeg tror den almene institution i danmark er god, men jeg føler ikke jeg kan komme ind i sådan en før om 4-5 måneder og derfor må have min søn i en institution jeg ikke er helt tryg ved indtil da.
          Giver denne uddybning mening? 🙂

      2. Jeg vil blot lige give lidt nuancer til “perfekt” – for som du selv skriver; hver sin familie, hver sin vej.
        Jeg ved ikke, om du tænker vores situation er perfekt. Det tror jeg i virkeligheden få menneskers situation er. Det er virkelig ikke optimalt at være selvstændig – og hjemmepassende. Det er et fuldtidsarbejde oven i et fuldtidsarbejde.
        For nogle er det at være hjemmepassende det helt rigtige. For andre er de super klar på at sætte deres børn institution ved 10 måneder og vende tilbage. Men alt har konsekvenser. FOr en selv, ens arbejde, ens børn eller noget fjerde.
        Jeg håber, institutionen har arbejdet gevaldigt mod en mere frugtbar drift – man skulle næsten tro det, nu de har fået så meget fokus. KH

        1. Hej Cath,
          Jeg mente bestemt ikke, at jeres situation var “perfekt”. Det ved I kun selv og jeg synes det ligner, at du knokler og gør det virkelig godt. Det er en rigtig god pointe, at alt har fordele og ulemper.
          Jeg mente mere, at man kan lande et sted som er en gråzone og ikke er der, hvor man selv, ville sige det var perfekt og at det også kan være helt ok.
          Tak for dine ønsker om institutionen, havde aldrig forestillet mig at skænke den slags så mange tanker, men der har jeg bare virkelig ændret mig i de 11 måneder, jeg har været mor.
          Håber på alt det bedste til fremtiden for os alle 🙂

  7. Puuuh, jeg forstår virkelig godt, at du bliver træt ovenpå hjemmepasning, arbejde og dårlig søvn. Og efter sådan en weekend er det altså imponerende, at du stadig holder humøret oppe, synes jeg. Jeg glæder mig, til når jeg har weekend og skal være sammen med min datter på 15 mdr., men efter weekenden kan jeg altså også godt være ret træt, ha ha… 😅
    Og fedt, at du lige nævner, at The Crown er tilbage! Glæder mig til at se den. Jeg har lige slugt Euphoria på din anbefaling – super fed serie! Tak!

  8. Jeg føler med dig, vores dreng er 11 måneder, vi jonglerer et hjemmepasse, to kandidater og tre jobs. Vi er så trætte! Vi er, som dig, vildt glade for at kunne holde vores søn hjemme, men det er nemlig et fuldtidsjob oveni et fuldtidsjob, krydret med et deltidsjob. Jeg har hovedpine/migræne stort set hver dag, men vi hænger i, og skiftes til at nyde vores søn herhjemme. Det er en gave! <3 men så hårdt, så jeg forstår dig.

    Knus Nanna

Læg en kommentar