Ti hyggelige aktiviteter med børnene i juleferien - ROCKPAPERDRESSES
Ti hyggelige aktiviteter med børnene i juleferien

En mulighed for lang juleferie er lige om hjørnet! Med et par ekstra fridage, kan man holde 14 dage – det er jo helt vildt. Så kan vi rigtig komme ned i gear, før det nye årti hiver os op igen.

Hvor lang en juleferie tager I jer mon? Eller holder I slet ikke? Jeg har flere sygeplejeveninder, og de er jo med til at holde hele maskinen igang. Også i juleferien. Det beundrer jeg –  men forhåbentligt er der også et par sammenhængende fridage til jer!

Men en lang ferie, måske også fra institution, betyder måske også en vis rastløshed. Når al pakkeståhejet er overstået og træet er danset tyndt. Så hermed følger ti idéer til, hvad I kan tage jer til inden for Hovedstadsområdet. Flere af idéerne tænker jeg dog kan overføres til andre byer; skøjtebaner og en tur i zoo.

Hvis I har gode idéer til juleaktiviteter i jeres nærområde, så må I endelig skrive dem ned i kommentarfeltet – tak!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Besøg byens skøjtebaner

Der er masser af skøjtebaner rundt om i byen og tager man sine egne skøjter med, så er det faktisk gratis flere steder. Der er mig bekendt skøjtebaner blandt andet ved Frederiksberg Runddel, Enghaveparken på Vesterbro og på Genforeningspladsen i Nordvest. Men der er helt sikkert mange flere baner rundt omkring.

Delvist gratis

Brorfelde Observatorium

Når jeg har taget bussen mod Remisen, har der hver gang kørt en lille reklame for Brorfelde Observatorium (fordi man kan komme dertil, netop med bus), og observatoriet har tilmed også en andel i årets julekalender på DR, så nu vil jeg bare mega gerne besøge det! Både fordi bygningsværket ser vildt smukt ud, men også for at få et kig på de magiske julestjerner. De har både udstillinger og spas for ungerne.

0-3 år gratis, ellers 55-85 kroner

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Værnedamsvej guide, Mia Jørgensen fotografi

Eksperimentarium

…. Og for de helt små Miniverset, som ligger til højre i stueetagen. Det er simpelthen det fedeste sted. Jeg har både haft Adam med derude og to veninder ad hver deres omgang med deres unger, og alle er vilde med stedet. Miniverset er lavet til de 1-5-årige, og det er så dejligt endelig med noget målrettet de helt små; der er væg-til-væg-tæpper, så rart og blødt, “frokoststue” og masser af sanseoplevelser.

0-2 år gratis, ellers 115-195 kroner

En tur i teatret

Det her er for de lidt større, men der er flere fine forestillinger som Brødrene Løvehjerte (fik først skrevet Julehjerte, haha!) og Et Juleeventyr eller måske noget noget nyt; Når du ser et stjerneskud. Det er noget, jeg virkelig glæder mig til. Min mor var medlem af Arte i sin tid, da det eksisterede, og vi var altid inde og se en juleforestilling, som barn.

Pris varierer

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Værnedamsvej guide, Mia Jørgensen fotografi

Julebio

Også en klassiker! Kan I huske, hvordan årets Disney-film altid udkom i tide til juledagene? Det er vel ikke meget anderledes i dag, er det? Men der er faktisk flere muligheder. Der er både gratis julebio på Islands Brygge, Snemanden på Cinemateket og så er der selvfølgelig de klassiske; alle de nye film i biffen lige nu (overblik her).

Pris varierer

En tur i Tivoli

Det er sgu da lidt magisk! Selv om det er mere eller mindre det samme hvert evigt eneste år, så synes jeg, det er min garanti for julestemning. Du får papirssne, juelekugler, gran og kogler. Lidt lunt at drikke og lidt varmt at spise. Vi var der med Eddie for nyligt, og det var virkelig hyggeligt. Vi købte fire små billetter (og aktiviteterne til småbørn kostede én billet stykket), endte med at bruge tre og give én til en familie. Eddie syntes især de mange små karruseller var sjove.

0-3 år gratis, 3-7 år 60 kroner, fra 8+ 130 kroner

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fertilitetsbehandling

Bounce i Fields

Jeg så, at min kontormakker Barré var i Bounce i sidste uge, og det så SÅ sjovt ud! En kæmpe trampolinpark, ligner det. Det er nok ikke for de helt små, men det ser ud som om de lidt større har det virkelig sjovt. Og så kan man da lige træne bækkenbund imens, haha! De har endda også åbent i juledagene (undtagen den 24.)

0-2 år 70 kroner pr. time, ellers 135 kroner – forskellige billetpriser dog, se her

Julezoo

Københavns Zoo vil også være med på julebølgen og være en destination som Tivoli under julen. De har opgraderet med et juletog, en julemand, kreaværksted og ca. 400.000 julelys! Jeg holder meget af zoo i forvejen – vi fik et årskort i bryllupsgave og har endelig indløst det, og vi går altid direkte i børnezoo. Nu er det hele bare blevet ekstra hyggeligt. Der er i øvrigt program hver dag, man kan se i deres app; fodringer osv.

0-2 år gratis, 3-11 år 105 kroner, 11+ 195 kroner, se mere her

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, Nyhavn,

Julesjov i Absalon

Absalon er det herligste sted på Vesterbro. Et vaskeægte folkehus med fællesspisning, sjove arrangementer, aktiviteter – og rigtig meget hygge i juledagene. De viser fx Disneys Juleshow den 24. december, de har “lav din egen nytårshat” og nytårsdans for hele familien. Foruden fællesspisning alle dagene i julen. I kan se hele programmet her.

Priserne varierer men fx giver man 30 kroner pr. nytårshat, man laver, hvorimod juleshowet er gratis

Bliv hjemme –  og hyg!

Selvfølgelig er det også fedt at tage lidt ud og opleve med ungerne. Især når ferien er så lang, så må der godt være lidt at tage sig til. Men oplevelserne kan også bare foregå hjemme på stuegulvet. Ris a la mande til morgenmad. Bygge huler og lege med alt det nye legetøj. Tage på stranden eller i skoven og bliv blæst godt igennem. Tegn og mal (jeg har fundet fingermaling til Eddie og en voksdug til bordet). Jeg elsker, at julen er sådan lidt “op og ned”-agtig, alt er på hovedet. Der er rum til at sove længe, spise alt det man ikke “må” og til at have pyjamas på hele dagen lang. Også selv om man går ud. Det er for mig magien ved dagene.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, Nyhavn,

9 kommentarer
  1. Skøjtebanen på Genforeningspladsen er desværre ikke åben i år pga. forsinkelser i ombygningen – bare så folk ikke går forgæves 🙂

  2. Åh det lyder så dejligt med lang juleferie! Jeg er den heldige vinder af både at være studerende og have fritidsjob på et plejehjem. Det betyder massere af arbejde, nu hvor alle andre gerne vil have fri og eksamenslæsning derudover. Jeg tror d. 26. bliver en hel fridag, men der er nu også noget magisk over at arbejde i julen. Stemningen er god, de gamle mennesker skal klædes i fint tøj og afsted til julefester, så mon ikke om det ikke bliver en fantastisk jul alligevel 🙂

    God jul til jer!

    1. Åhh det lyder simpelthen så givende Pernille og virkelig fint at gøre de ældre borgere fine og festklare. Det betyder helt sikkert meget for dem forestiller jeg mig! Selv om du både har eksaminer og arbejde, så håber jeg også, du får ladt lidt op – om det så først er til januar, hvor du måske har lidt uni-fri? GOD jul! KH

    2. I feel you! Jeg er også studerende, med en kæmpe eksamen foran mig.
      Og har også studiejob på Rigshospitalet. Men det ER givende at hjælpe andre. Dog kan man godt savne familien i juledagene<3

      1. Vi er alle meget taknemmelig for lige netop jer, at I er der til at passe på os – også på de skæve dage. Så tak! Og god arbejdslyst! KH

  3. Sikke nogle gode tips 👏🏻
    Vores familie skal helt sikkert i zoo og se på jul og måske lave nytårshatte. Det lyder sjovt.
    I Valby har vi Dyren. En dyrelegeplads ved Folehaven, hvor man helt gratis kan klappe kaniner, grise og får. Jeg kender ikke åbningstiderne i julen, men man kan finde dem og følge med på facebook 😊

    1. Uhhh det lyder som minizoo’en på Guldbergsgade, der må vi ud og kigge 😀 Den kendte jeg slet ikke! Tak Anna! KH

  4. Jeg kan også anbefale “Det lille teater”, der har forestillinger for de 2-10 årige. Ved ikke lige om de har forestillinger i juledagene, men det er virkelig fint og nogle super søde forestillinger de sætter op. Vi var der i foråret, da min søn var lidt over 2 år og han var helt opslugt!

Læg en kommentar