"Barnløshed ændrede mit liv" - ROCKPAPERDRESSES
“Barnløshed ændrede mit liv”

Det puster os mere og mere i nakken – fertilitetsbehandling. Og jeg begynder at genkalde forløbet, “nårh ja, sådan var det også…”  og vi begynder også at tænke på amning, om den skal trappes lidt ned, så vi kan starte op igen. Jeg føler ikke, vi har travlt – på den ene side. Jeg vil virkelig gerne suge al den Eddie til mig, jeg kan, fuldt fokuseret. Men tid er også en faktor –  især for mig som kvinde på 30+.

Utroligt nok, lige nu i al fald, er det med en helt anden ro end sidst i maven, når vi ser mod en ny omgang. Jeg ved, hvad der står foran mig. Og en af jer kom med et ret fint syn forleden på min DM på insta; “jeg besluttede mig for at se processen som en fritidsaktivitet”. Det giver god mening for mig! At det også er noget, der er spændende, noget man dyrker selvvalgt.

I dag skal I læse Marias historie, som giver sådan et fint billede af, hvordan behandling ikke bare er noget man starter og afslutter, men som sidder i en resten af livet og påvirke ikke bare samliv men også et syn på familieliv og arbejdsliv. Og også læse en historie om, at man nogen gange er nødt til at stå op for sin egen mavefornemmelse, når man fornemmer noget ikke er, som det skal være! Som jeg også har skrevet det så mange gange, fx i forbindelse med graviditet uden for livmoderen. Vi kender vores krop og den der fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være, er ganske reel.

Rockpaperdresses, Vitosling, Cathrine Widunok Wichmand, Barnløshed

af Maria Damgaard

En nytårsaften for ni år siden besluttede min mand og jeg os for, at vi ville få et barn sammen og blive forældre. Beslutningen føltes ret naturlig, da vi havde været kærester i en del år, og forholdet mellem os kun voksede og blev stærkere og mere meningsfuldt. Den kamp, der lå foran os, var vi på ingen måde forberedt på.

Jeg ser nu tilbage på vores år i fertilitetsbehandling som en livskrise, der satte livet i perspektiv og fik mig til at stoppe op, mærke efter og finde de sande værdier i mit og min families liv. Det vigtigste for mig er at have TID med mine børn, og jeg har derfor beluttet at have begge mine drenge hjemme på fuld tid. Stort hus, smart bil og karriere må vente. Det har været en lang rejse, der langt fra er slut, mod et liv der ser meget anderledes ud end det jeg havde forestillet mig.

Rockpaperdresses, Vitosling, Cathrine Widunok Wichmand, Barnløshed

Børn bliver til i et intimt rum mellem to mennesker

Efter den nytårsaften stoppede jeg med at tage p-piller, og vi fortsatte med at have sex med en forventning om, at det ville gå nemt og hurtigt at blive gravid. For sådan går det jo når man er ung, sund og rask.

Bare ikke for os.

Efter et år var der fortsat ingen gevinst. I takt med at forbruget af ægløsningstests steg og min naturlige lyst til sex faldt, blev jeg mere og mere utålmodig og konsulterede derfor min læge og en gynækolog. De var begge enige om at intet stod i vejen for at blive gravid på god gammeldags manér. Men min tålmodighed var opbrugt. Vi blev – trods en del modstand – henvist til insemination. Velkommen til første stop i fertilitets-junglen.

Det blev til 6 forsøg i alt! Hver gang fik vi at vide at alt så perfekt ud, og hver gang kom min menstruation til stor skuffelse og frustration. Livet i fertilitetsbehandling er en stor rutschebanetur i hele følelsesspektret af håb og skuffelse, glæde og vrede, kontrol og afmagt.

Lægerne måtte indrømme at insemination nok ikke var vejen at gå for os, og vi blev derfor henvist til IVF (reagensglas) behandling. Vi var stadig unge og studerende og pengepungen rakte derfor ikke til at fortsætte behandlingen i det private, så vi måtte en tur på Rigshospitalets fetilitetsklinik.

At være i fertilitetsbehandling er ingen dans på roser og det offentlige systems behov for effektivisering gør i hvert fald intet godt i denne sammenhæng. Da vi skulle starte IVF behandling på Rigshospitalet blev vi inviteret til informationsmøde. Et propfyldt auditorium med flere hundrede ufrivilligt barnløse. Behøves jeg at sige, at det var dybt ubehageligt? Min mand blev decideret dårlig af at være der.

Med informationsmødet overstået startede kapløbet om at ringe til den berygtede telefonsvarer og derefter vente i dagevis på tilbagemeldinger. Først om vi var accepteret til behandling i denne omgang, dernæst endeløse scanninger og hormonbehandling og til sidst uvisheden om hvordan æggene klarede sig. De følelsesmæssige rutsjebaneture var ulidelige og den dag idag kan jeg godt undrer mig over at vi er kommet ud som hele mennesker. I det offentlige gennemgik vi 3 friske IVF behandlinger og 2 forsøg med frosne æg, med et utal af scanninger, lægesamtaler, ægudtagninger og alt hvad der følger med. Jeg havde dog stadig en gabende tom livmoder og et lige så tomt hjerte. Ved sidste forsøg i det offentlige opdagede lægen nogle cyster på min æggestok, og mente at jeg skulle henvises til operation da jeg muligvis kunne lide af endometriose.

Rockpaperdresses, Vitosling, Cathrine Widunok Wichmand, Barnløshed

Vendepunktet

Efter to år med 6 inseminationsforsøg, 3 friske IVF behandlinger og 2 forsøg med frosne var jeg stadig ikke blevet gravid. Efter nogle måneders ventetid mødte jeg op til en informationssamtale på gynækologisk ambulatorium på Rigshospitalet til en scanning af mine æggestokke. Lægen kunne hurtigt bekræfte min frygt om, at jeg havde endometriose, og at jeg derfor skulle henvises til operation.

Jeg var rasende. Vi havde på det tidspunkt brugt over 2 år i fertilitetsbehandling uden nogen havde fundet denne rimeligt åbenlyse årsag til, at det var svært for mig at blive gravid.

Operationen tog 6 timer i fuld narkose. Når jeg tænker tilbage nu, synes jeg, det er vildt, hvad jeg var igennem for at blive gravid. Men da jeg stod i det, havde jeg intet valg. Der var intet, der var vigtigere for mig end at blive gravid. Jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden børn.

Selvom jeg efter operationen blev tilbudt endnu et forsøg i det offentlige, valgte vi at skifte til en privatklinik. Tålmodigheden og tiltroen til det offentlige var opbrugt. Jeg var træt af at tale med telefonsvarer og håbe på en plads i denne runde. Serviceniveauet er et andet i det private, og det betaler man selvfølgelig for. Men det var, hvad vi havde behov. Her blev der også lyttet og taget individuelle hensyn, modsat det offentlige hvor man er endnu et nummer i rækken.

På privatklinikken var vi igennem 2 IVF-forsøg yderligere. Her blev alle sejl sat til i form af akupunktur og medicinsk støtte til at holde på fostret. Endelig en sommer for 5,5 år siden, en meget tidlig morgen i Paris stod jeg med en positiv test i hånden. Det var stadig meget tidligt, og den ene steg kunne kun anes, men den var der. Jeg gik i stå. Jeg troede, at jeg ville hoppe op og ned og være vildt glad, men jeg blev bange. Bange for at miste. Nu var vi kommet så langt efter en meget lang kamp, men jeg turde ikke tro på vores lykke. De følgende dage tog jeg test på test på test. Alle med samme resultat. JEG VAR GRAVID!

Rockpaperdresses, Vitosling, Cathrine Widunok Wichmand, Barnløshed

Jeg havde en nem og ukompliceret graviditet og jo tættere vi kom på at møde vore lille dreng, jo mere turde jeg tro på, at det ville gå godt. En tidlig solskinsmorgen blev Saxo født på Rigshospitalet. Jeg var endelig blevet mor.

Kort efter fødslen af Saxo skulle jeg til samtale på Rigshospitalet med henblik på det videre forløb. De vurderede, at mine chancer for at blive naturligt gravid ved næste barn var 10-20% og rådede mig derfor til hurtigt at komme i behandling, når vi ville have næste barn.

Da Saxo var lidt over 1 år besluttede vi, at vi hellere måtte give biologien en chance, inden vi overlod forplantningen til lægerne. Mod alle odds blev jeg gravid i første hug. 9 måneder senere var jeg mor til to skønne drenge med to års mellemrum.

Jeg færdiggjorde en PhD i hjerneforskning kort før Vito blev født, og havde på mange måder en strålende forskerkarriere i vente. Men i stedet for at vende tilbage til det traditionelle arbejdsmarked efter min barsel med Vito, har jeg startet virksomheden Vito Slings hvor jeg designer, producerer og sælger ringslynger og deler ud af min bæreglæde til andre forældre. Jeg har valgt at have begge mine drenge på snart 3 og 5 år hjemme på fuld tid. Det er blevet et helt andet liv, end jeg havde forestillet mig.

Rockpaperdresses, Vitosling, Cathrine Widunok Wichmand, Barnløshed

12 kommentarer
  1. Hej Cath. Tak for et fint indlæg. Jeg har heldigvis ikke været igennem fertilitetsbehandling, men for pokker hvor lyder det hårdt. Kæmpe respekt for folk der må igennem det 🙁

    Jeg har et bud på et indlæg; kvinder der vælger karrieren efter barsel. Bare for at få et andet perspektiv end hjemmepasser-øjenene. Det kunne også være spændende at læse.

    Høj femmer herfra🥳

    1. Jeg ved, at Acie har flere af den slags indlæg liggende! De fleste vender selvfølgelig tilbage til arbejde efter endt barsel, så hvad lægger du i, når du tænker “vælge karriere”? Så må vi søge det 😀 KH C

  2. Nu sidder jeg og tuder i toget! Sikke en smuk fortælling med masser af frustration og kærlighed… Tænk at det ikke blev opdaget før med endometriose! Shit jeg var også blevet gal! Og ked af det.
    Stor respekt til alle som må igennem denne type forløb 💛💛💛

  3. Hej Maria, sikke en dejlig historie! Jeg er selv i fertilitetsbehandling på 3. år, både inseminering og IVF (ICSI). Det er uden sammenligning det sværeste og hårdeste jeg har oplevet. Nu bliver jeg jo helt bekymret for, om der skulle være noget lignende galt – ved du præcist, hvordan og hvorfor de opdagede din endometriose? Kh M

    1. Hej M
      Det kan jeg godt forstå at du tænker.
      Problemet med endometriose er at det faktisk kun kan konstateres med sikkerhed ved operation. Men lægerne burde nok have været mere opmærksomme på tegn på sygdommen med min historie med meget kraftige menstrutionssmerter. Jeg blev først sendt videre til end-teamet på Riget da de konstaterede en masse cyster ved min sidste behandling i det offentligt. Endometriose-lægerne var ikke i tvivl om at jeg led af endometriose, så jeg tror også at det er vigtigt at komme til de rigtige læger.
      Jeg ønsker dig alt godt fremad. Jeg føler med alle der skal igennem det samme som vi har været. Jeg håber at du tør snakke om din behandling og måske få noget hjælp til at tackle følelserne. Det ville jeg i hvert fald ønske at jeg havde fået.
      KH Maria

  4. Ift amning, så er det ikke altid nødvendigt at stoppe amning i forbindelse med ivf. Der er en gruppe på Facebook: breastfeeding moms undergoing fertilitytreatment/ivf.

    Kort: omhandler både typen af hormoner og mængden af amning.

    Held og lykke, når I beslutter jer for det. Jeg står i samme situation og ser virkelig ikke frem til mødet med Wanda og generel involvering af fremmede i vores mest intime og private.

  5. Flere af denne slags indlæg, Cathrine. Det er så værdigfuldt at læse om andre, der også er i behandling – det er ubeskriveligt hårdt og ensomt.

  6. Et lille kærligt pip fra en, der oplevede to aborter uden nogle indikatorer på, at noget var galt, og en graviditet, hvor jeg troede alt var galt, som endte helt og aldeles lykkeligt med min søns fødsel. Man skal stole på sin mavefornemmelse og intuition – det skal man!! Men man skal også få hjælp til det psykiske, hvis man bekymrer sig rigtig meget. Og ikke tage det som et nederlag eller svigt fra kroppen, hvis noget var galt, som man ikke havde fornemmelsen af. Bare til hvis der sidder nogen andre derude, der har oplevet at miste eller som bekymrer sig. Kh

Læg en kommentar