Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

I kan godt se at det her er svært at slippe, ikke? Hvor har I været optur at dele så mange af jeres erfaringer de sidste dage. Både på indlægget, på mail, på min instagram. I skal vide, at det betyder sindssygt meget for mig, for det gør faktisk en forskel i beslutningerne at høre jeres (dyrekøbte) erfaringer. I er virkelig også splittede! Men der er nok en overvægt mod at sælge sommerhus og have én god helårsbolig der fungerer i hverdagen.

Vi kører i sommerhus i dag og suger til os og tygger på det hele – haven spirer og jeg glæder mig så meget over at se processen – og så skal vi hjem tidligt søndag og se på lejligheder og et hus, som har super meget potentiale med gammel have og smukt lysindfald. Jeg har også fået en lille håndfuld beskeder fra nogle af jer, som er interesseret i sommerhuset, hvis det bliver, og det sætter jeg også pris på! Vi får se. Det er næsten for spændende til at holde ud.

Men inden vi når så langt, så sidder jeg netop nu og arbejder, og i eftermiddag, lidt sent, skal vi besøge en ny institution, som vi måske, er vi heldige, kan få plads i i stedet. Rent tilfælde og ret meget held, men lad os nu se ad, om det kan du. En lille bitte institution som ikke er så langt væk fra os, og som har få børn. Måske det kan noget? Vildt som det fylder i mit hoved. I går ringede jeg rundt til alle mulige private vuggestuer, “nej 16 måneder? Ham gider vi ikke have. Her skriver man op ved konstateret graviditet!”. VILDT nok, haha! Nu begynder det ræs. Kom også til at sidde og læse lidt om skoler i forbindelse med nogle af de områder vi kigger hus i, og jeg læste, at der simpelthen er områder i København, hvor skolerne har så godt renommé, at det får forældrene til at flytte adresse til nærområdet, sådan rent pro forma, for at børnene kan gå på skolen. Er det ikke lidt crazy? Meget crazy? Haha! Jeg synes, det lød vanvittigt… Vi er så bange for ikke at give vores børn det ultimativt bedste hele tiden. Det skal i al fald ikke være vores skyld, hvis der “bliver noget med dem”. Lidt interessant.

That aside! Jeg skal lige fikse lidt praktisk. Som fx bestille navnelapper til tøjet. Og finde nogle gummirøjsere, når jeg altså er færdig med mit arbejde.

Hvad har I af planer for weekenden?

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

17 kommentarer
  1. Så gode betragtninger!
    Jeg synes det er så vigtigt at kunne sige, dette er “godt nok” til mit barn også selvom det ikke er det ultimativt bedste og jeg er også en af dem som sidder og følger med i, hvornår man skal skrive op til de gode friskoler i KBH 😉
    Det er så ambivalent, for jeg tror faktisk, jeg synes der er noget mega sejt over mennesker(som min mand), som har gået på en halvsløj folkeskole, men som til gengæld bare er mere i kontakt med virkeligheden og mennesker i alle samfundslag. Han har taget en lang uddannelse, men holder fast i barndoms og ungdomsvenner, som lever helt anderledes.
    Jeg har selv gået på friskole og faktisk alt privat og jeg er faktisk lidt i en osteklokke. Har ikke ret mange venner, som synes noget andet, lever anderledes eller er fra en anden kultur end mig selv.
    Det er da lidt sørgeligt.
    Det er jo nok min egen skyld, men tror også de valg mine forældre har truffet for at give mig “det bedste” uddannelsesmæssigt spiller ind.

    Hjemme ved os prøver vi at finde en gylden mellemvej. Vi bor i Nordvest og det skal vores barn også opleve og mærke.

    Men det er ambivalent og komplekst.
    Ville elske at høre flere tanker om dette fra dig.
    Mvh C

    1. Det er jo så svært! Jeg kan selv mærke det, når vi har kigget barnevogn, autostol osv. Selv i butikkerne spiller de jo også lidt på det; “denne her fin, men denne her er nu bare lige det sikrere”. Jamen. Så tager jeg da den (som jo også er dyrest).
      Det er virkelig svært at begrænse sig selv i relation til sit barns behov og muligheder…
      Og så kan jeg i øvrigt virkelig godt følge dig i at ville give sit barn forskellige inputs. København er på mange måder så gentrificeret, og alligevel er der nuanceforskelle… Skal se om jeg kan samle flere tanker på området. I al fald dejligt at få dine med! Tak. God weekend, KH

    2. Hvor er det en god og vigtig betragtning C! Jeg stresser allerede over det med skole og børnehave (min søn er 6 mdr!) For vi bor også i nordvest og selvom jeg altid roser området til mine venner, så er vi jo også godt klar over, at der stadig er en stor forskel på institutionerne herude. Men tak for at minde mig om, at det sagtens kan være rigtig sundt for vores børn også. Min mand og jeg er nemlig ligesom jer, også vokset op i vidt forskellige skoler og møder verden meget forskelligt – her er det bare omvendt jer – og jeg plejer jo at synes, begge er super værdifuldt. Det bare som om, man bliver blind for det, når man glor på sin lille uskyldige og elskelige unge ikk! 😉

  2. Vi har en 1,5årig hjemme og taler også allerede skole: privat, folkeren ?!
    Vil gerne give det bedste uddannelsesgrundlag. Men hvad er det egentlig?!: ren faglighed / social diversitet / styrket pædagogik etc. ?!
    Mega svært!

    Vuggestue, børnehave og skole skal fylde og har da også skole-præferencer, men vigtigst synes jeg, er den opdragelse og det værdisæt man lader sit barn få i hjemmet.
    Jeg har gennem slut teenage og tyverne gået med mange forskellige typer, men altid har mine egne værdier og ståsted været så dybt i mig, at jeg føler jeg handler rigtigt og behandler og respekterer andre godt. Og det kommer hjemmefra! DET vil jeg gerne give min søn.
    (Håber jeg gør mig tydelig – det er svært at kommunikere ned på skrift)

  3. Herude på (næsten) landet – eller ihvertfald en mindre provinsby, Holbæk, skriver man også børn op til privatskolerne lige efter fødsel! Ellers er der NUL chance for plads. Den ene skole kører med lodtrækning et par måneder efter fødsel, nogle andre kører med almindelig venteliste. Det samme gælder de private, eftertragtede institutioner – opskrivning når man ved, graviditeten ligesom “sidder fast”. Vi er åbenbart også en af de byer med flest privatskoler i forhold til børneantal. Og folk flytter og køber hus efter skoledistrikter. Men ja – det er svært at begrænse sig, når det gælder det dyrebareste i ens liv. Også fordi det er så vidtrækkende – det er ikke lige sådan, at vælge om igen – for det har også konsekvenser for et barn at skulle skifte inst/skole. Pyh – sikke et ansvar, man har (og påfører sig) som forældre 😅♥️

  4. Har du mon hørt om begrebet forældredeterminisme? Sara Alfort fra Zetland har skrevet en meget tankevækkende artikel under overskriften “Tænk, hvis du faktisk ikke afgør dit barns fremtid”. Læs den, og du vil måske mærke, at en smule af presset på dine skuldre vil lette.

    1. Jeg er enig med Astrid.
      Sociologen Frank Furedis begreb om forældredeterminisme (og faktisk også hans begreb om infantildeterminisme) er brugbart i forsøget på at forstå, hvordan forældre idag, kæmper med at håndtere og træffe de “gode” eller “rigtige” valg på deres børns vegne.

      Ifølge Furedi skal forældredeterminisme forstås som “forestillingen om , at forældrenes indflydelse bestemmer børnenes fremtidige skæbne” (Furedi 2002:57)

  5. Hej, det er sjovt som du skriver det er crazy med skolevalg,-for du sidder jo netop og vælger én vuggestue frem for en anden og sådan er det hele vejen igennem med børn. Det er som om man har brug for at vælge den bedste vej for dem, så man kan håbe de er rustet til voksenlivet. Jeg stod med mit barn i børnehaven og folk snakkede skole med mig og jeg var ved at kaste op, så slap dog af, han er kun fire!! Men dagen kom og havde det max stramt over det. Vi fik den skole vi hørte til og ikke den vi søgte. Det har ikk gået særlig godt og nu står vi og kan flytte ham til den anden. Hele tiden valg. Jeg er så glad for jeg også har et vuggestuebarn hvor man bare er til og ikke så meget mere. Held og lykke med ny bolig oooog skole, der er jo ikk længe til 😉 haha

  6. Jeg synes virkelig, at det er ærgerligt, hvis man som ressourcestærk forældre pr automatik vælger folkeskolen fra. Man har ret til at vælge som man vil og kan, selvfølgelig. Men man bør som også være bevidst om sit sociale ansvar og hvor stor en forskel man kan gøre. Forskning viser følgende. 1) Børn af ressourcesvage forældre får stor gavn af at gå i klasse med børn af ressourcestærke forældre. 2)Børn af ressourcestærke forældre klarer sig godt, uanset om de går i klasse med børn udelukkede af andre ressourcestærkeforældre eller børn fra en blandet baggrund. https://www.zetland.dk/historie/soBPENgk-aO9kVR61-0df45

    Så måske man skal overveje om lidt mindre end “det aller bedste” for sit barn, ikke også er rigtig godt og helt fint.

    Ingen løftede fingre her, bare et lille indspark til en super vigtig debat 🙂

      1. Jeg ville være så ked af, hvis mine børn i deres hverdag stort set kun mødte forældre og børn, der ligner mig selv. Det er meget vigtigt for mig, at de lærer mennesker at kende på kryds og tværs af alle mulige skel, og det er for mig en stor del af det at gå i institution, at tage en uddannelse, at give muligheden for dannelse osv. De skal ikke pakkes ind, og de skal ikke tro, at det, de kommer fra (deres forældre), er den eneste rigtige måde at leve ‘et godt liv’ på. Vi har netop købt hus et sted, hvor vi er helt sikre på, at der bor mennesker, der absolut ikke ligner os selv, og som vi glæder os til at lære at kende, ligesom der sikkert også er nogen, der kommer mere fra samme baggrund som os, hvilket vi også kommer til at sætte stor pris på. Derudover kommer vi til at have et liv sammen, der både indebærer by og land. Dén tanke gør mig rigtig glad.
        Blot nogle tanker, der fylder meget i vores overvejelser over steder at bo og leve som familie.

    1. Kan vi ikke snakke om, at alle forældre – inden for hvad deres økonomi og overskud nu rækker til – vælger, hvad der er bedst for deres børn? I stedet for altid at pege fingre ad de ressourcestærke forældre og pålægge dem en hel masse ansvar?

      Det er ikke for at lyde “skrap” – bare en tanke fra mig 😊

      1. Min kommentar har ikke noget med socialt ansvar at gøre, men netop hvad der i min optik er vigtigt at overveje, når vi vælger, hvad der er rigtigt for vores børn. Det er ikke noget med at pålægge ansvar, men snarere at pege på muligheden for at være bevidst om, hvor mange forskellige typer af mennesker, miljøer mv. der kan give en dejlig opvækst, og passe på ikke lidt hurtigt at dømme sort/hvidt, ‘godt’ og ‘dårligt’. Pointen om, at forældre ikke determinerer hele barnets fremtid, tror jeg er rigtig vigtigt i disse tider at undersøge, dyrke og udfordre sig selv noget mere i, og som handler om alt andet end at pålægge forælderen en masse ansvar, men snarere at opfordre til at have modet til kontrolafgivelse i ny og næ, når det føles rigtigt.

  7. Jeg har gået på tre forskellige skoler – den lille, bitte skole, folkeskolen og privatskolen. På den lille, bitte skole blev jeg mobbet og holdt ude, fordi jeg ikke var, som de andre. Folkeskolen var fyldt med konflikter. Det var først på privatskolen, jeg faldt til. For min søster var selv samme privatskole dog et helt forkert valg. Da hun fik det svært som teenager, passede hun ikke længere ind i deres pæne rammer. Her var det den kommunale 10. klasse, der måtte give hende troen på sig selv tilbage efter manglende støtte fra privatskolen. Mine forældre har jo forsøgt at gøre det bedste for os begge, men “det bedste” er ikke én ting. Det kommer an på børnene. Og på den helt konkrete klasse, de kommer i. I øvrigt er både mig og min søster altså glade, velfungerende, stærke mennesker i dag, trods trælse skoleoplevelser. Med modgang kommer også empati, selvindsigt og styrke. Som forældre er vores fornemmeste opgave at beskytte, hjælpe og støtte vores børn. Jeg er midt i min første graviditet, og jeg kan allerede nu få sved på panden over alt ansvaret. Heldigvis er det ikke ét institutionsvalg, der afgører vores børns liv eller vores forældreevner 💜

  8. God gummirøjse jagt!
    Fredag stod på cafedate og teater, men inden fornøjeriet, pakkede jeg de første kasser ud i det nye hus, og idag ryger møblerne over. Så vi er således på plads, når lamper er hængt op og de resterende kasser pakket ud – kæft, det bliver godt 😍 En uge i flytterod er rigeligt til mig, og en uge til at rengøre lejligheden før syn, går jo nok.
    Jeg har dog en aftenvagt i vente, så Skægaben herhjemme og et hold drengevenner har tjansen med flyttemændene, og med dagens blogindlæg postet, er jeg snart på vej ud til en brunchdate på Aktuel med min søster, før jeg møder ind 💯👌🏻
    Go’ lørdag!

  9. Hej Cathrine, må jeg spørge hvilken pære du har i din stof/rispapirslampe? Jeg har SÅ svært at finde en med pænt lys til over spisebordet!!! Din ser dejlig varm men lys ud 🙂

Læg en kommentar