Hvordan får I de næste 14 dage til at hænge sammen? - ROCKPAPERDRESSES
Hvordan får I de næste 14 dage til at hænge sammen?

Hvor jeg håber, I får det bedste ud af denne her misere og undtagelsestilstand, vi er i lige nu. Er I sendt hjem fra arbejde? I går morges hyggede vi på kontoret, talte lidt om, om man skulle skrive noget om Corona-virus på bloggen. Jeg var i weekenden blevet spurgt af min sidekvinde til fødselsdag, om vi sådan kollektivt blandt blogkolleger havde aftalt slet ikke at tale om det på vores kanaler. Men… Det havde vi ikke. Vi havde i al fald ikke,  blandt mine nærmeste kolleger. Vi blev enige om over kaffen, at det da var ret skønt med et Corona-frit område af nettet, og så satte vi os til at arbejde, sluttede opgaverne og sagde hej og farvel og ‘ses i morgen’

Men for mit vedkommende rørte Statsministerens pressemøde i går aftes noget i mig. Jeg var kommet direkte ud af Ejerforeningsmøde, telefonerne havde været på flight mode, og pludselig bimlede det ind, og jeg måtte sætte mig med nyhederne. Så blev det noget mere alvorligt. Og så blev jeg rørt. Over det lederskab hun viste, så omsorgsfuldt og bestemt. Trygt. Jeg talte lidt om det på min story, følelsen af fællesskab, hvor rørt jeg var, og før jeg lagde mig til at sove, havde jeg fået de første beskeder om hjælpende hænder. “Jeg vil gerne passe børn, hvis en af dine følgere har brug for det”. Første besked, anden besked, tredje besked. Det kunne jeg slet ikke administrere i den fart, så jeg var hurtig og lavede denne her facebook-side og på under et døgn havde den over 3.000 medlemmer af seje danskere, som gerne vil hjælpe med indkøb, hundeluft, børnepasning. Som har MME til overs, bleer osv. Som lægger et øre til en ensom stemme, nu alle afskæres lidt fra hinanden fordi #alenesammen. Er det ikke rørende? Et par stykker har jeg set, er blevet matchet, måske flere jeg ikke har opfanget. Og det er vidunderligt, selvfølgelig. Men en viser også bare sammenholdets styrke. Trænger I til good vibes og næstekærlighed, så skal I bare kigge derind og se så mange, der står klar med åbne arme. Det er sgu da smukt!

Men hvad gør I de næste dage?

Hvordan kommer jeres hverdag til at være anderledes?

Vi var jo godt igang med indkøring i vuggestue – men nu har vi Eddie hjemme. Og er begge hjemme. Og jeg kan godt mærke sådan lidt en spirende ferielyst, haha.. Jeg har købt ekstra meget guf i dag (uden at hamstre da), sådan en lille roulade… Et par flødeboller… Lidt ligesom når man bliver låst inde til terminsprøver og sidder med det vildeste sukkerstash, fordi det føles så crazy at sidde fast i fem timer, og man nødigt skulle savne noget.

Men der er ikke feriestemning, sådan rigtigt i alt fald. Vi har begge to arbejde at klare, Adam på vej på et nyt stort kundeprojekt. Vi kommer nok til at dele dagene op, 3,5 timer til os hver, som vi har gjort det omkring indkøring. Vi finder ud af det. Det er da det mindste.

Vi havde egentlig aftalt at køre i sommerhus, men der er endnu ikke så meget at lave sådan til en længere periode i al fald, for Eddie. Vi har ikke klargjort haven, som planen er med gyngestativ og legehus. Og når der ingen legepladser er i nærheden, så bliver det måske kedeligt… Hm… Måske vi bare skal rode i skovbunden lidt?

ROCKPAPERDRESSES, Coronavirus, Cathrine Widnok Wichmand

28 kommentarer
  1. Jeg er blevet sendt hjem af mit arbejde i to uger, så den står på hjemmearbejde.. Ikke lige min kop te, da jeg holder så uendeligt meget af mine fantastiske kollegaer og vores daglige snakke 😔 Men det er okay – jeg kan udføre mit arbejde overalt og heldigvis har vi teams og Skype, så der skal nok komme en masse møder og snakke der! Så jeg skal egentlig stadig arbejde 37 timer om ugen, bare et andet sted. Jeg følger opfordringerne og holder mig så vidt muligt hjemme – min elskede mormor har desværre nogle af de dårlige kroniske sygdomme, så jeg prioriterer at være der for hende og har allerede tilbudt, at jeg kan flytte hjem til hende og arbejde derfra, da ensomheden måske kan blive for overvældende ❤️ Vi er i daglig kontakt og jeg kommer desværre kun til at hjælpe min mormor, da jeg er den, der er tættest på hende – både fysisk, men også i hjertet og psykisk

    1. SÅ dejligt Louise, det er jeg helt sikker på, hun værdsætter. Jeg har også ringet til min farmor i dag og sagt, jeg gerne vil købe ind for hende. Men hun nægter og vil selv 😅
      Jeg savner også virkelig kolleger allerede, tænk hvor dejligt det bliver, når vi kommer tilbage – alle kommer til at have kage med og flag 😀 Fællesskabets betydning mærker jeg ekstra meget nu, jeg er væk fra det. Håber du klarer den så fint hjemme! KH

  2. Som 2 sygeplejersker, så har det været lidt af et puslespil. Men heldigvis er vores ledere hjælpsomme, så vi kan arbejde på skift af hinanden de dage hvor familie og venner ikke kan hjælpe. Jeg er rørt over hvor mange der har tænkt på vores familie konstellation, og hvor mange omkring os der har sprunget til. De første 14 dage er ihvertfald klaret, også må vi se om det bliver forlænget, – så klare vi nok også det. 🧡

    1. Hvor er det bare dejligt Julie, det er ret smukt at mærke, hvordan vi samles om at løfte i de her dage. Rigtig god arbejdslyst, tak fordi I går på arbejde! KH

  3. Jeg er ansat i en lille privat virksomhed og skal arbejde hjemmefra i 14 dage. Min første frygt var, at jeg kunne miste mit arbejde, hvis der ikke kom ordrer og penge i kassen. Men vi kører business as usual, bare på andre lokationer. Nu sidder jeg så med en frygt af ensomhed. Jeg er et socialt menneske og dur ikke til at være alene i længere perioder. Jeg bor alene og skal nu arbejde alene. Dét ser jeg ikke frem til, og jeg frygter, hvordan det kommer til at gå. Det føles meget egoistisk at sige, men det er faktisk min største frygt lige nu. At føle mig ensom. Jeg har tidligere lidt af depression og ensomhed, så frygten for at lande dér igen, er nok den, der fylder mest. Jeg har indtil videre aftalt at slå hjemmekontorerne sammen med en veninde i et par dage i næste uge, da hun også skal arbejde hjemmefra. Så jeg håber, det går – også selvom mine udfordringer de næste 2 uger er væsentlig mindre på overfladen end andre familier, der skal få en hel husholdning til at gå op.

    1. Gitte dine ord kunne være skrevet af mig! Jeg blev arbejdsløs i starten af december og gik hjemme i to måneder – kombinationen af at bo alene, arbejde alene og tidligere historik med angst/depression er virkelig en dræber mange ikke forstår! Det handler ikke blot om at putte så mange aftaler i kalenderen som muligt – vi kender alle til at følelsen af ensomhed kan opstå selv når man er omgivet af mennesker! I mit tilfælde manglede jeg den faglige sparring og arbejdsglæde, der er når man sidder på kontor med sjove og dygtige mennesker og føler sig anerkendt. At blive irriteret af en kollegas latter i baggrunden, eller knokle på aftenen før en fælles deadline er også en del af et godt arbejdsliv for mig. Mine råd til alle er 1) Kom ud hver dag – vi kan ikke samles lige foreløbigt, men gåture er heldigvis stadig muligt, 2) Videosamtaler. Det er endeløst vigtigt at se andre menneskers ansigtsmimik i en samtale, selv om det ikke helt er det samme, 3) Start noget nyt, selv hvis tårerne triller ned af kinderne – at lære noget nyt aktiverer hjernen i højere grad end at forfalde til det samme trummerum – start på noget hvor fremdriften er målbar og tydelig, selv lærte jeg at strikke, men det kan være hvad som helst hvor man se hvor langt man er nået (vigtigt!). OG slut note til alle dem uden børn og partner, der bor alene – DINE kampe er ikke mindre vigtige end andres – ensomhed er en dræber, og jeg håber at denne krise vil åbne alles øjne og udvise mere empati for dem som i perioder føler sig tomme indeni, uden at vide hvorfor.

      1. Sofie, hvor er du bare dejlig. SÅ kærligt at dele med GItte – og os andre. TAK fordi du deler!! Kærligst

      2. TUSIND tak, Sofie, for din besked. Særligt dit tip om at starte på noget nyt, tager jeg til mig. For én ting er, at jeg ikke kan komme på arbejde og se mine kollegaer. Noget andet er, at mit lokale træningscenter er lukket, og min anden fritidsaktivitet også er lukket ned de næste 2 uger. Det jeg normalt tyr til, er ikke en mulighed. Jeg må finde noget nyt/andet at beskæftige mig med. Faktisk vil det her jo være en fantastisk anledning til at gå Duolingo-amok og lære lidt franske gloser, som jeg altid har drømt om!

        Jeg har også købt et bundt tulipaner til mig selv. Jeg tror, det kommer til at gøre godt at se noget spire, noget liv. At se at dagene går, og at verden forandrer sig, selvom det føles som om, at vi lever i et vakuum, og at dagene kommer til at flyde sammen.

        Stort virtuelt kram til dig og alle andre i disse dage! ❤️

        Og tak Cathrine for at tage emnet op på din IG i går.. Jeg er med på filmaften på søndag! 🤩

    2. Det synes jeg slet ikke er egoistisk, Gitte. Jeg tror faktisk, det fylder i rigtig mange lige nu. Selvfølgelig vigtigt, at der er mad, man kan beholde sit arbejde. Men tomrummet! Hvad stiller man op her? Det giver al god mening, jeg savner allerede mit faglige fælleskab og mine veninder – og jeg bor ikke alene. Jeg forstår dig. Det synes også som så lang tid! Jeg skrev ud på instagram for at bede om nogle digitale fællesskaber, og der kom nogle ret fine bud ind:
      https://www.instagram.com/p/B9r9ZegAK0n/
      Vi overvejer om vi skal se en film sammen søndag, klokken 20? Sådan old school py-party. Bare online. Kram til dig

  4. Jeg arbejder som privatpraktiserende fysioterapeut og er indtil videre hjemsendt 14 dage uden løn, av!!

    1. Fuck… Jeg skal ærligt indrømme, at jeg også frygter, hvordan min lille virksomhed bliver mærket. Jeg håber, du klarer den! Kram

  5. Jeg passer udsatte beboere, så jeg er på mit deltidsjob i vanlig stil, de næste uger – min kæreste er derimod driftboss/controller, og har installeret hjemmearbejdsplads på kontoret da han fik fri i formiddags🎉. Så han skyper et møde pt., spiser hjemmebagte surdejsboller og forsøger at se vigtig ud, til den anden arbejdende mand på skærmen med unger i baggrunden, da jeg listede ind med frokosten 😄

    Det skal sgu nok gå – uden hamstring og panik, men med afspritning, gåture, brætspil, havearbejde og venne/venindekaffebesøg hjemme, fremfor de 3-4 ugentlige cafeture og sløjfning af de ellers planlagte udflugter til Århus, Stadion, Teater mv.
    Det er nemt at være hverdagshelt, hvis ro og håndvask er alt, der skal til, for at redde liv 🥰

    1. Ej okay hvor er han SEJ, godt fikset 😀 PAs godt på dig selv den næste tid på arbejde – men det forestiller jeg mig, du gør! Og så fint skrevet til sidst – den klarer vi da! KH

  6. Først: Jeg har fuldstændig forståelse for behovet for kontakt med andre. Virkelig. Men – kæmpe men – som en forsker sagde i går: Én type social begivenhed (som feks at være blandt kolleger) må simpelthen ikke erstattes af en anden (feks voksne med i legegruppe med deres børn, at sidde sammen med andre og arbejde mm) Det bliver alle nødt til at huske. Sammen, alene❤️ Kram

    1. Vigtigt pointe <3 Jeg kører også på forsigtighedsprincip her. Har aflyst fysiske møder med min studiegruppe, og satser på vi kan klare det via skype. Selvom de var klar på at mødes fysisk, har jeg det bare ikke godt med det.

    2. Klart – dog må man gerne gå fx på legeplads, hvis der ikke er crowdet. Man må også gerne lave legeaftaler med børn, så længe alle er raske – og helst udenfor frem for på børneværelset. KH

  7. Jeg arbejder i en privat virksomhed, som (desværre) mener, at vi skal køre business as usual – og hjemmearbejde er ikke en mulighed for os. Jeg er faktisk enormt skuffet over min arbejdsplads, og jeg synes ikke, at de behandler sagen med den alvor det kræver.

    1. Æv, det kender jeg faktisk, et par stykker der gør. Har du med fødevarer eller lignende at gøre? Så kan det måske være bevæggrunden for at holde i gang? Pas godt på dig <3 KH

      1. Nej, og vi er på ingen måde nødvendige for at samfundet skal kunne fortsætte de næste 14 dage. Til gengæld har vi med en udsat gruppe mennesker at gøre, som kan blive ekstra hårdt ramte hvis de smittes med corona, hvilket bare gør det endnu værre.

  8. Synes det også det er vigtig at man ikke erstatter arbejde med andre sociale aktiviteter. Det koster samfundet så mange penge, at vi ikke er på arbejde alle sammen nu. Så kan jeg ikke forstå hvis man samtidig kan prioritere at mødes i en legegruppe. Det giver ikke mening at udsættes for smitterisiko i en fritidsaktivitet, når man bliver væk fra sit arbejde. Kan godt forstå hvis arbejdsgivere bliver frustrede over produktionstab, men deres ansatte samtidig mødes for at deres børn kan lege osv.

    1. Hej Nanna, jeg tror rigtig mange børnefamilier lige nu struggler med ikke at have bedsteforældre, der må passe (risiko for dem), plus at nå sit arbejde plus at passe sine børn. Det er en virkelig svær kabale, jeg ikke synes, man skal møde med fordømmelse. Børnene, især de små, kan ikke bare sættes foran fjerneren og så kan man arbejde, de skal på en eller anden led leges med og hygges om. Om man så skiftes i hold med at arbejde som os – hvis man har en partner. Eller man mødes med en kollega/ven, der også har børn og kan “hjemmepasse” lidt sammen. Man må gerne mødes til legeaftaler, helst udenfor. Se evt. pressemødet med sundhedsstyrelsen: https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsstyrelsen-lad-bare-dit-barn-lege-med-vennerne-men-pas-paa-boernevaerelset
      Jeg er sikker på, at de fleste forældre gør deres bedste for at gøre arbejdsgiver glade – samtidig med at de er kærlige forældre (uden institution pt). KH

      1. Helt enig hvis det handler om pasning, så skal det jo løses. Det kun i forhold til legeaftaler pga. det sociale, jeg mener. Der er vi bare langt forbi. Lukning af grænser, folk der ikke arbejder, virksomheder på vej i konkurs og en kæmpe økonomisk byrde som skatteborgerne skal betale bagefter. Det der jeg mener, at for at alle de ting ikke skal være forgæves, så skal effekten af det ikke sættes over styr, fordi man keder sig derhjemme eller har lyst til at komme ud og spise en aften. Men mente det slet ikke som at dømme nogen eller ift dem, der skal på arbejde skal have deres børn passet. Det synes jeg selvfølgelig de skal.

    2. Jeg er så enig Nanna. Jeg synes det er dybt bekymrende at se billeder af, hvordan folk stimler sammen om søerne og drikker kaffe i forårsvejret og høre om legeaftaler og børnefødselsdage der bliver afholdt. Det er som om nogle ikke forstår alvoren i det her. Vi kan risikere et fuldkommen kollapset sundhedsvæsen om få uger, hvis vi ikke alle sammen bider i det sure æble nu og holder os så isoleret som muligt fra hinanden. Jeg tror vi ender med totalt udgangsforbud som i Italien inden længe. Måske er jeg for sortsynet, men hellere gøre for meget nu end for lidt. Det er dybt alvorligt det her.

  9. Vi er voldsomt privilegerede og arbejder begge hjemme under meget fleksible vilkår. Men vi er stadig pressede. Vores 1-årige kan ikke komme i vuggestuen, det frarådes at bedsteforældre passer (og er i praksis heller ikke muligt over så lang en periode), og en 1-årig kan ikke bare sidde på gulvet og lege selv hele dagen. Hun over cirka 2-3 timers lur, og derudover bytter vi i løbet af dagen og arbejder lidt om aftenen, så hænger et sammen.
    Men et bliver ikke 14 lette dage, vi kommer til t være på i døgndrift og kommer desværre ikke til at kunne være der særlig meget for andre selvom vi gerne vil.
    Jeg tør slet ikke tænke på hvordan folk mere mere børn og mindre fleksible jobs gør det.

  10. Én ting er at nogle der SKAL på arbejde bliver nødt til at få deres børn passet med andre børn. Jeg synes det er noget ganske andet at lave legeaftaler ‘for sjov’, fordi det ellers bliver kedeligt for børnene. Det første kan ikke undgås helt, og vi må hjælpe hinanden. Det andet bør og kan undgås 🙂
    Overall er jeg glad for at bloggerne hjælper med til at tingene tages alvorligt. Jeg oplever til min store ærgrelse at rigtigt mange STADIG ikke tager det alvorligt, og simpelthen ikke forstår hvad der er på spil. At de tror det drejer sig om dem selv og som ikke forstår hvad en eksponentiel vækst i tilfælde betyder. Det er især et problem blandt de yngre, men jeg har sågar hørt om gamle der siger at de ikke er bange for at dø, men hallo! Det handler stadig ikke om dem selv! Hvis de bliver alvorligt syge skal de jo behandles ligesom alle andre og hvis der så ikke er pladser nok så tager dem der ‘selvforskyldt’ bliver syge selvom det kunne være undgået jo pladserne fra dem der blev syge selvom de har gjort alt hvad de kan. Alle må nu gøre ALT hvad vi kan hver især

  11. Jeg har fire skønne børn – en i 1., en i 3. og to små på 2 år. Min mand skal møde på job 8 – 17 og jeg arbejder hjemmefra – og har ekstra travlt pga Corona. Samtidig har vores to ældste fået en hel bunke lektier for, der dagligt skal laves. Og så er der de to på 2…!
    Jeg må indrømme, at jeg græd både torsdag og fredag aften, da børnene sov, af udmattelse og nok især af følelsen af ikke at slå til. Hverken som medarbejder eller som mor. Jeg bliver på en eller anden måde ramt på mit selvværd, når jeg føler jeg skal være to steder på én gang og ikke formår det – når jobbet får mig halvt og børnene får mig halvt. Suk! Nu har vi leget skole i weekenden og de store har lavet alle lektier hele ugen frem (de har faktisk hygget sig med det), vi har givet dem nærvær, samvær, leget og hygget – og det giver mig meget mere to ift den kommende uge, hvor jeg ved jeg kommer til at give dem lov til at se flere film end ellers.

    1. Åh Pernille, du beskriver stort set min situation også. Kram og mega high five til dig – og alle andre. Virtuelle kram, that is❤️

Læg en kommentar