Top

About: Film- og Medievidenskab, mit studie

06.11.2012
Skabt af Cathrine

Jeg skulle slet ikke have læst Film- og Medievidenskab. Jeg ville læse Retorik på KU, da jeg blev student (lidt før det ville jeg læse medicin, men jeg gad ikke matematik, så den døde ligesom). Jeg blev student i 2008 og søgte med det samme ind på Retorik – men snittet var åndssvagt højt – et godt stykke over 10. Så jeg kom ikke ind – downeren. Så sad jeg der som piccoline i en bank og havde det rimelig stramt. Men jeg havde en backup, en 2. prioritering. Jeg så snittene på Film- og Medievidenskab, da de var opgivet. Jeg var kvalificeret men havde ikke noget brev fået, selv om jeg havde søgt studiet som 2. prioritet. Ringede fluks til KU, de beklagede fejlen, og jeg fik en standbyplads med start 2009.

Jeg får virkelig mange mails og kommentarer til mit studie – og jeg har overvejet meget, om jeg overhovedet skulle fortælle om det. Jeg er ikke den nemmeste at spørge – jeg har brudt forløbet for at være på Talentholdet og i virkeligheden var jeg også kørt ret sur i det, tilbage i 2010. Men jeg tror ikke længere, jeg kan holde stand mod alle jeres spørgsmål, så jeg fortæller gerne – men husk det altså er min oplevelse og min opfattelse, og jeg har altså ikke gjort det snorlige, og jeg mangler stadig 2 fag + en bachelor (og nårh ja, de to fag jeg følger pt)!

Hvorfor valgte jeg Film- og Medievidenskab?

Ja udover at jeg faktisk ikke 100 % valgte det, men mit snit valgte det for mig, så ville jeg gerne arbejde med journalistik, sprog. Jeg har altid været en sprognørd, men jeg ville ikke studere sprog – jeg ville ikke kvæle min store passion ved at gøre min passion til min direkte levevej. Jeg havde ikke lysten eller muligheden for at flytte til Århus eller Odense for at læse journalistik. Så 2,5 år på Film- og Medie og et halvt års tilvalg på journalistik i Odense og så en kandidat på Odense – det var planen. Jeg har altid set en del film, men jeg har aldrig nørdet film. Det var sgu lidt en omvæltning at starte på studiet – især når jeg elsker Titanic, SATC the Movie = BAD TASTE for mange (især for smart ass overskægsdrenge på studiet).

Skal man se rigtig mange film og være en nørd?

Ja du skal se virkelig mange film hele det første år – der vises 15 timers film hver eneste uge hele det første år, og det er dælenhakkemig FEDT! Det var lidt ligesom at få en kulturel spabehandling (WOW det lyder DR2-agtigt), jeg følte mig mega beriget og klogere og som en del af en mini-kulturelite og mega arty-farty! Og det giver altså også en rigtig god baggrundsviden at få set så mange film som muligt – det gør også, at alle kan følge med, også de der ikke har set en muillard film, siden de fik øjne i krydderen. Men jeg har stadig set Clueless, SATC the Movie og Den eneste ene flere gange end nogen andre film. Til gengæld er mine øjne blevet åbnet for skatte som Sunrise og  The Maltese Falcon, som i dag står på min liste over yndlingsfilm.

Muligheder for at forme uddannelsen

Hele første år fokuserer primært på film – med få afstikkere som Mediehistorie. Det er absolut ikke alle på studiet der er filmnørder. Andet år har lidt mere en blanding og på tredje år kan man jo selv ændre en del. Man har 30 45 ECTS point (læs hvad den kloge studievejleder skriver :D) på hele sin bachelor, som man selv kan råde over. Man må vist max tage 15 ECTS på tilvalg på sit eget studie fx praktik – og så kan man fx tage ud på udveksling, læse et fag på CBS eller journalistik i Odense, eller hvad man nu drømmer om. Jeg er ikke sat ind i al det teknisk, og jeg vil til hver en tid foreslå, at man taler med studievejlederen på studiet!

Det sociale

Jeg synes, der er meget socialt hejs på studiet; en veletableret fredagsbar, det årlige prisuddelingsshow Hugo Awards, rustur og alt det andet der normalt hører til. Jeg røg en del ud af al det der, da jeg kom ind på Talentholdet. Jeg havde en mærkelig periode, hvor jeg ikke rigtig følte, jeg hørte til nogen steder, men før da var jeg fast inventar på alle de sociale arrangementer og var også selv tutor på andet år.

Til gengæld må jeg sige, at jeg har oplevet en del smagsdommeri, og folk der har travlt med at fortælle, hvor seje/gode/dytige/over os alle, de er. Jeg tror, det hænger sammen med den overfladiske branche, mange vil ind i på det studie. Jeg gider det bare ikke. Jeg kan slet ikke følge med på sådan noget, og jeg har ikke set alle nybølgefilm ever made. Jeg har ikke rigtig tæt kontakt til andre end mine 9 tætteste veninder, DEM er jeg til gengæld lykkelig for. Det var dem der pressede på, at jeg skulle søge Talentholdet.

Hvad kan man bruge uddannelsen til?

GODT spørgsmål! Min fornemmelse er, at det er et studie, hvor det har stor betydning, hvad du laver undervejs. Mange tager praktik på bacheloren (been there done that), laver frivilligt arbejde i filmklubber (been there done that), leger runnere på film (been there done that), skaffer et relevant studiejob, en del søger faktisk også Talentholdet. Folk er blevet både tv-værter, radioværter, redaktører, PR-medarbejdere, journalister. Jeg tror, man kan drive det til det, man har lyst til. Det handler om at se mulighederne og gribe dem.

 

Husk at det her er min opfattelse og mine tanker, hvis I selv overvejer studiet, så vil jeg foreslå at komme til Åbent hus-arrangementer, tage i fredagsbaren, tale med studievejlederne på studiet (som i øvrigt er topsøde – den ene er min gode veninde!). Stil så alle de spørgsmål I kunne tænke jer!

 

6 kommentarer

  1. Malou siger:

    Nu forstår jeg bedre dine gode danskkundskaber og aldrig fejl med sammensatte navneord eller nutids r 😀
    Jeg er dansklærer (smiley med meget store øjne, med alle de små fejl jeg altid laver), hvilket jeg nok ikke burde være – det er noget med, at man skal vælge dansk, matematik eller natur/teknik som første valg. Nu kan man vælge engelsk også, det var nok det jeg i virkeligheden skulle have haft. Jeg misunder folk som gider og elsker at nørde dansk, eller elsker at analysere tekster. Jeg er til gengæld tosset med retorik. Mine klasser skal klart til oplæsningskonkurrencer og lave poetry slam også 🙂 Det er nok godt for elever på Odenseanske skoler, at mit hjerte primært brænder for specialelever, det er et andet niveau og en større kreativitet der skal sættes ind med. Nok om mig 😉
    .. Og måske videre til min søster. Hun læser medievidenskab i Odense og ville sådan ønske hun var kommet ind i Kbh, grundet at det er den eneste som er FILM- og medievidenskab. Hun er nørden (med en kæreste med ((parentes i parentes, godt nok fuld-)) skæg) 😉 Det er et tricky studie synes jeg. Som du nævner, med hvad man kommer ud til efter studie. Hun er kommet ind på den fynske filmskole 18Frames, hvor hun er ved at lave afgangsfilm som producer. Jeg tror, som du siger, at det at være runner og komme til at kende nogen den ene eller anden vej fra er skide vigtigt. Og lave noget på fritidsbasis – film, tekster eller hvad det er for en retning man nu end ønsker at havne i..

  2. Studievejlederen;-) siger:

    Virkelig spændende at læse dine tanker om studiet.
    Men men men… man har altså i alt 45 cents point at bruge uden for studiet på bachelorudd. – altså det der hedder tilvalg på HUM.
    Og så lige noget lidt andet:-) er virkelig vild med din blog, elsker din ærlige fremtoning!

  3. Cathrine Nissen siger:

    Hæhæ, jeg fejler i den grad også, men det er som oftest slåfejl. De kan til gengæld også være en øjebæ, og jeg kan blive helt irriteret! Det lyder altså som om, du har det ligesom mig; retorik er også bare tishamrende spændende, elsker det! Så nørder du jo også sprog ligesom mig 😀 Heldige elever du vil få! Gad gerne være med til poetry slam – har altid ønsket mig at være med til sådan en spelling bee! Hvis du arrangerer sådan en, så er jeg med!
    Kan hun ikke komme ind på KU nu – altså blive overflyttet? Hvis hun ellers vil 🙂 Er hun både på 18Frames og på Syddansk så? Jeg har faktisk en veninde, der har søgt ind på 18Frames nu denne gang, det lyder som en fed oplevelse og et sejt sted!
    Og ja især som humanist tror jeg det er vigtigt, at uddannelsen foregår mindst ligeså meget i fritiden ved de rigtige connections/jobs som på uni 🙂
    KH

  4. Cathrine Nissen siger:

    Hæhæ, det er godt du er efter mig C! Jeg nævner jer også flere gange – jeg er slet ikke inde i alt det tekniske! Men hvor er det dejligt at have en sej studievejleder med på sidelinjen lige til at rette lidt til på indlægget 🙂 Tak, C! Og tak fordi du følger bloggen, det gør mig rigtig glad!
    KH

  5. Sacha siger:

    Fedt at læse dine tanker om dit studie og selvom jeg har læst noget helt andet, så kan jeg nikke genkendende til flere ting.

  6. Sacha siger:

    katten kom til at trykke send før end jeg var færdig… 😀
    Håber det gav mening.

Send en besked