Top

Ahhh… Og så er det på med arbejdshandskerne!

06.01.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Trods lidt start vanskeligheder med et billedprogram, der ikke virker, så er jeg nu endelig tilbage! Er det ikke sådan, det skal være? At man har glemt koden til computeren eller eller adgangskortet…
Nuvel. Nyt år, ny energi, nye projekter, nye idéer. Men også rigtig meget af det samme. Why fix it, ikke sandt?
Jeg har glædet mig særligt til i år, for som lidt af en talnørd, med 2 som lykketal, så er 2020 bare skidepænt, haha! Tænk om man fik lov at leve til år 2222! Oh my…
Hvem der bare bliver gift i år. – eller forældre. FLOT årstal, haha (please, kom frit frem andre talnørder –  jeg ved, min svigermor er ligeså, hehe)! Men indholdsfortegnelsen ser nu også så dejlig ud for i år, endnu et skægt år. Om alt går skal Eddie i vuggestue i løbet af foråret. Vi skal flytte. Jeg kommer tilbage i ‘fulde omdrejninger’ med lidt bedre fokus, når jeg arbejder, end jeg har haft det sidste år. Og sådan set også, når jeg har fri. Jeg har overvejet at slette instagram, hver dag når jeg går fra arbejde. Og så hente den igen om morgenen. Måske for omstændigt, men instagram er klart mit slemme tidsfordriv. Jeg har de sidste fjorten dage haft telefonen i køkkenet fra klokken 21.00 og så hele natten, og det er VIRKELIG dejligt. Ikke noget med at scrolle natten ind eller morgenen igang. Ny god vane, der gerne må vare ved.
Men før jeg for alvor tager skåneærmerne på og håret i en knold, så har jeg lidt billeder fra ferien. Hvis I da kan holde ud at se på mere julepynt og småkager?
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
Fjorten dage i pyjamas og fedtehår – og man behøver knapt badet, når Frida er vaks med mundtøjet (hvad er der med de mopser og slikkeri?! ALLE får en tur; Husforbi-manden, Eddie, til de håndværkere, der gik her forrige år, os, damer med bare ben, damer med strømpebukser, damer med jeans –  faktisk bare nogen, der har en krop!)
(^^^de her matchende fine nogen, er en gave fra On Cloud Nine)
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
Det skæveste, skøreste træ. Ubeslutsomme typer, som vi er, så måtte jeg facetime Adam fra juletræssælgeren på Israels Plads, så han kunne se dem an og vælge med mig. I virkeligheden syntes jeg jo bare, han skulle være med – at det var en familiebegivenhed, men det lod sig ikke liiiige give sig. Så vi endte med det skæveste og skøreste. – med hjælp fra sælgeren, der bestemt og kærligt sagde: “Det dér!”.
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
Vi fik os nogle gode, lange ture i skoven til glæde for den fysisk mindste af os…
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
Og så var der nytår! Vi havde to vennepar og deres unger på overnatning og gik tur i solen den 31. – på den smukkeste sidste dag på året. Høj sol og frisk luft. Det var så vidunderligt. Og en frisk gåtur den 1. igen, før alle kørte i kortege til McD i Hillerød – og der var ikke et øje nærmest. Det var helt sært. Da jeg arbejdede i Kokkedal, var det den mest vanvittige dag på året!
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,
Og Eddie fik lov at lege med de store børns legetøj og HYGGEDE sig.
Det har virkelig været gode dage, og vi har talt om at få planlagt næste ferie – velsagtens til påske, og at jeg så holder ligeledes fri igen.

Hvordan gik jeres dage? Med ferie, fred og ro? Eller er den for længst glemt og arbejdet i fuld gang?

28 kommentarer

  1. Maja siger:

    Talnørderi FTW! Jeg har termin den 22. februar. Jeg håber sådan, at han enten vælger at komme på den dag. Eller den 20. eller måske allerede den 2. SÅÅÅ fint et CPR nummer han kan få, min lille ven i maven. Min kæreste håber dog, at han kommer den 29. februar. Det er jo skudår i år, og det synes han kunne være så skægt. Me – not so much.

    1. Cathrine siger:

      Det er da også det værst tænkelige – en dag der slet ikke er en dag 😱😂 Men fantastisk flot dato altså, tænk sig. 220220 – ej altså! Det er så øjnene bliver våde, haha! Mega pøj pøj. Igang med sex, hindbærbladste og alt det jazz 14 dage før 😛 KH

  2. Anne siger:

    Du skriver, at 2020 byder på flytning (spændende!) – deraf kunne meget spændende at høre mere om jeres overvejelser vedr. det med at blive i byen eller flytte ud! 🙂

    1. Cathrine siger:

      YES! Det kommer jeg også til at dele, for selv om vi ikke ved, hvad vi konkret skal over i endnu, så har vi besluttet os for i by/ikke i by! Fedt med input. – det rykker op på listen 😀 KH

      1. Anne siger:

        Det vil jeg glæde mig til! 🙂

      2. Camilla siger:

        Det indlæg glæder jeg mig også til. Vi er ses midt i overvejelserne om by/ikke by – og der er dælme mange pros and cons. Håber det kommer snart 🙂

      3. Frederikke siger:

        Uh, det er jeg også spændt på at høre om. Jeg vil næsten gætte på byen, men Nordsjælland kan virkelig også noget. Jeg er faktisk blevet glad for roen her og da jeg arbejder i Kbh, så får jeg også en bid af den hver dag. Og så snart du kommer om på den anden side af byen, gør det køreturen til nordkysten væsentligt hurtigere. Vi bor i hus 20 min. med s-tog fra Nordhavn st. og fra hvor vi bor, tager det en halv time i bil. Så står vi i Hornbæk. Så en dejlig “midte” mellem byen og strandene nordpå. Held og lykke med at finde jeres nye hjem.

        1. Cathrine siger:

          Det er der vi er opvokset begge to, Nordsjælland, så det kender vi <3 Og vi har også leget med tanken! Og det rumsterer stadig i Adam i ny og næ! Jeg skal nok se hvad jeg kan samle af gode tanker. KH

          1. Frederikke siger:

            Selvom vores søn gik i en dejlig skole i Kbh, er jeg ret vild med skolemiljøet i vores by her uden for Kbh . Der arrangeres fx filmbio for skolerne i den lokale biograf, hvor klassen samlet følges derhen efter skole, der er svømmecamps, fodboldcamps, osv i sommerferien, hvor der, fordi der kun er én fodboldklub og én svømmehal at vælge, nærmest altid er nogen med fra ens barns klasse. Og så er der hele det der med at børnene kan lege med deres venner i haven i sommerperioden og kan cykle trygt rundt i villakvarteret. Det er virkelig noget, vi sætter pris på, nu hvor vi har prøvet begge dele. Så min egen erfaring har været, at indtil børnene nåede skolealderen, har Kbh med sine legepladser og uendelige muligheder været perfekt at bo i – men nu hvor de alle er i skolealderen og har andre behov, så er det altså dejligt med en mindre by og villakvarteret her nordpå. Og Kbh er ikke længere væk end at vi stadig bare lige drøner herind, når vi synes.

  3. Katrine siger:

    Hihi, jeg er gravid med termin 9. februar, og krydser fingre for 020220 🙂
    Glædelig bagjul og godt nytår.

    1. Cathrine siger:

      Haha, det kan da rigtigt nok ske – og sådan set også den 22. 😀 Du ligger lunt i svinget til begge 😀 KH

  4. Alberte siger:

    Ej hvor er det dejligt, du er tilbage! Selvom du på alle måder også har fortjent ferie ✨

    1. Cathrine siger:

      DEJLIGT Alberte, tak for varm velkomst! Godt nytår! KH

  5. Jeg fik tre sammenhængende dages juleferie, og de var fyldt med alt det bedste af familie-, afslapning-, hygge-, rødvin og flæskestegsskuffen. Man savner det sgu allerede helt med de billeder, du viser her – særligt juletræer med pynt, er jeg ultimativ sucker for😍.
    Men nu siger vi 2020, alt blev overstået med bravour, og der vanker også flytning på mit program snart – meget spændende og meget uoverskueligt 😅

  6. Stine siger:

    Jeg har termin d. 11/2, og det synes jeg faktisk også er en virkelig fin dato – 110220. At det så næppe bliver den dag er en anden sag 😄

  7. Anita siger:

    Det blev en juleferie med et knust hjerte – og deraf en tristhed, der havde svært ved at lade sig afløse af julestemning. Men dejligt med familiehygge i julen og venner og grineflip til nytår. I virkeligheden plejer jeg at arbejde mig ud af de kriser – tage ekstra arbejde, men når man så har ferie, er der mange timer til at svælge på sofaen og i tankerne. Jeg har dog besluttet mig for at de destruktive tanker skal efterlades i 2019 og at 2020 skal starte med optimisme og fokus på det smukke og sjove i single-livet 😊 fredagsbar med vennerne på fredag og kreative projekter i weekenden! Bring it on!

  8. Marie-Louise Hylleberg siger:

    Jeg er så heldig både at blive gift – den 14/2/2020 og blive mor for anden gang til juli i år ♥️

  9. Anette siger:

    Vi var på McDonalds i Hillerød om aftenen, vi holdt i kø i tæt på 45 minutter for at få vores mad… Så der var mennesker – de kom bare først efter jer 😜

    1. Cathrine siger:

      Haha! Ja okay, folk sov længe. – makes sense 1. januar, haha! Det er da bare os tosser med små børn! 😀 KH

  10. Tina siger:

    Godt nytår 🙂
    Sikke skønne billeder 🙂
    Skævt juletræ havde vi også et år, vi holdt Ugly Christmas og holdt temaet, det var sjovt.
    Vi har næsten ikke lavet andet end spise, hygge, hvile, ud i luften, sørge for dyr og hinanden i hele julen og over det nye år – men dejligt med ro på og fedtet hår 🙂
    Ønsker dig og familien en god mild januar 🙂

  11. Michelle siger:

    Det dejligste indlæg! Lyder som den perfekte jul og ditto nytår.
    Jeg har faktisk termin 17.2 (havde helt glemt det imens jeg læste dit indlæg, men kom så i tanke om det imens jeg læste kommentarsporet, haha) men har slet ikke skænket et pæn fødselsdato en tanke! Og jeg går egentlig lidt op i det – vi blev gift 30.05.2015, som jeg synes er OK pænt, min datter er fra 12.11.16 – men hendes fire sidste cifre i CPR-nummeret er maks lækre sammen med resten af fødselsdatoen, haha.

  12. Simone siger:

    haha, talkræsenhed kender jeg alt til. Jeg har noget med lige tal – de er absolut de pæneste, især 2 og 4. Jeg er ikke særlig glad for ulige tal og lidt bitter over at mine børn er fra ´15 og ´17 – og jeg selv en 85’er og gift i ´09. Men nu venter vi nummer 3 her til april – med termin 20042020. Mit talhjerte er lykkeligt!!

  13. Malene siger:

    Haha! Jeg er ellers ikke talnørd, men 2020 + hormonerne har fået min fuldt med på vognen!
    Jeg har termin 28/1 – og håber på 20/1 eller 22/1, eller den helt seje 0202-2020. Med det spændende twist at jeg gerne vil undgå 12/1 (min datters fødselsdag) og 30/1 (min egen fødselsdag) – januar er et minefelt!
    Da jeg fødte min datter var vi minutter fra at ramme fredag d 13., i øvrigt! Vi nåede det dog lige inden midnat,

  14. Line siger:

    Jeg er kæmpe talnørd!!! Der er bare nogle tal, der er bedre end andre, ikke? Jeg kan godt se det fine i lige og ens tal, men jeg har noget særligt med primtal, kvadrattal og fibonaccital. Særligt 23 er noget særligt ❤️ I know, jeg er en kæmpe freak 😅

  15. Anne siger:

    Jeg kan klart anbefale at sætte skærmbegrænsning på dine apps!
    Det virker super godt for mig i hvert fald☺️
    Jeg bruger stort set ikke min telefon mellem kl16-19 og kl.21-7 efter jeg har sat begrænsning op.
    Kan forestille mig det er mere bøvlet når man lever af at være online, men det kan jo være en mulighed bare nogle dage☺️

    1. Cathrine siger:

      Kan man det i selve telefonen? MEGA fedt!! Ellers har jeg hentet appen Forest, der også er super god! KH

      1. Anne siger:

        Hvis du har iPhone kan du i hvert fald! Yder indstillinger -skærmtid. Du kan også sætte skærm begrænsning på udvalgte apps. (Jeg har fx sat en begrænsning på In Instagram, da det klart er min største tidsrøver!) Du kan godt komme ind i apps osv. når der er begrænsning, men så skal du bruge en kode, hvilket for mig o hvert fald gør at jeg lige overvejer det en ekstra gang!

  16. Julie siger:

    Muligvis skrevet, MEN du har faktisk flere gode muligheder hvad mindre IG angår, der ikke involverer bøvl.
    Har selv prøvet mig med de forskellige, og efter jeg mere eller mindre har kvittet IG (havde det helt slettet i 3 mdr!), så er mit skærmforbrug nu på ca 1-1,5 t dagligt fremfor 2,5 time!
    1) Du kan sætte skærmbegrænsning (fx du ikke må bruge mobil m undtagelse af opkald i tidsrummet 18-07)
    2) Du kan sætte max tid dagligt på brug af en app (man gøres opmærksom på når tiden svinder ud, og kan altid ignorere grænsen, hvis du sidder midt i noget)
    3) Og så kan du slukke for mobildata for særlige apps, og gør ind og slå det til igen, når du skal bruge den.
    Jeg gør desuden det, at jeg flytter appen rundt i forskellige mapper og ligger den bagerst – så ligger den hverken fremme på lur, og turen derind sidder ikke lige så meget i tomlen 🙂

Send en besked