Top

Arbejdsdage uden ende, men vi hænger i

26.03.2020
Skabt af Cathrine

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand
I går var min første dag under denne her lockdown med nul energi. Jeg havde ikke det store overskud, havde ikke helt luft i hovedet, det føltes lidt som om, at min hjerne havde fået et klem. Ligesom de der reklamer for Panodil, med de foldede pander. Jeg orkede ikke noget, og når man arbejder i skiftehold og får to timer til at være effektiv med sit arbejde, så er det ærligt lidt presset ikke at kunne være på og være effektiv, når man skal. Jeg fik ikke lavet andet end sat et par punktummer og svaret en mail, og resten af tiden sad jeg og gloede ud i luften og drak kamillete. Jeg besluttede mig for ikke at have dårlig samvittighed, og i stedet gik jeg tidligt i seng –  jeg havde det også begyndende dårligt med ondt i halsen. Heldigvis er det forduftet igen her til eftermiddag. Thank God, jeg nåede lige at sige til Emily på telefonen i går; “jeg kan ikke forestille mig noget mere anstrengende end at skulle være syg oven i det”. Og lige som jeg fik sagt det, kom jeg i tanke om, “nårh ja!”, det er jo ligesom grunden til hele miseren. Sygdom. Stakkels alle ramte. Lidt ondt i halsen kan jeg nok klare.
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Jeg har købt små farver til Eddie, så vi kan male på papkasser og papir, fandt dem hos boef-boef efter at have spottet dem hos Frede

Men det er klart det, jeg synes er sværest ved denne her tid. Når man får tildelt sit “arbejdsslot”; at skulle være effektiv lige dér, selv om kreativiteten ikke lige er der, selv om man er lidt træt… Får I arbejdet til at hænge sammen? Generelt er jeg faktisk imponeret over, hvordan Eddie tager det ikke at se sine bedsteforældre, sine veninder. Og jeg er imponeret over, hvordan Adam og jeg får det til at hænge sammen. Jeg kunne godt have forestillet mig, at vi ville mundhugges og skændes, for vi får jo ikke mange inputs udefra men går op og ned ad hinanden…. Det svære for parforholdet for os er måske lidt den kærlige tid. Vi griber meget ud efter computer og telefon, når Eddie er puttet, fordi vi hele tiden er bagud…
Det er som om, man aldrig rigtig har fri nu, ikke? Hele døgnet (-ish) må i brug, når dagstimerne er så abrupte. Jeg talte også med min far om det, han sagde, at de arbejdede meget mere end de plejer at gøre på kontoret, ham og min stedmoder. Lige pludselig er der ikke kørselstid, men man kan åbne computeren tidligt, ingen forstyrrelser, ingen frokost der trækker ud. Tiden bliver en underlig fleksibel størrelse, som kan hives og trækkes i og til tider føles den endeløs. Dagene ligner hinanden som en lang pølse.
Men det går. Vi lærer at arbejde i små tidslommer. Jeg lærer lige nu at leve med savn – familie, veninder. Vi har aldrig ringet så meget til hinanden, som vi gør nu. Og det synes jeg faktisk er en virkelig hyggelig bonusside til det. Jeg er sindssygt taknemmelig for, at vi har sommerhus og lys og luft her. Vi går i haven hver dag, og Eddie kalder på det. Han vil vande blomster, og vi skal vise ham alt én gang, og så har han fanget den. Lille vidunderlige barn.

Hvordan hænger I i?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand
 

48 kommentarer

  1. Julle siger:

    Hele denne situation er så hård og svær for alle, og synes virkelig du sætter nogle fine ord på det hele.
    Vi er en familie på 3. Min mand og jeg, og vores datter på 2 år. Både min mand og jeg er sygeplejersker, og jonglere 2 fuldtidsstillinger og hjemmepasning af vores datter. Vi arbejder på skift, en går en halv time før, den anden møder en halv time senere, også overlapper vi på den måde. Vi får løst dobbeltvagter ved heldigvis at have nogle ok fleksible lederen. Men jeg savner min mand. Og mine veninder. Og mine forældre. Corona ødelægger både mit arbejdsliv og privatliv. Og jeg er bare så træt af det. Og udover det, så er jeg gravid i 9. Uge, og den der graviditetstræthed rammer bare 10 gange så hårdt som sidst. Så. Sådan hænger vi i 😅 men vi har fri sammen på lørdag, for første gang siden vores ferie i februar. OG JEG GLÆÆÆÆÆDER MIG.

    1. Cathrine siger:

      For pokker Julle. Jeg ved godt, du ikke kan bruge det her til en skid, for lige nu hænger du bare i, men pas på dig i de minutter du kan. Træk vejret og hvil hvis du får den mindste chance. Men det ved du, jeg får bare lyst til at give en krammer, for det der lyder vanvittigt hårdt. DEJLIGT med nogenlunde fleksible ledere i sundhedsvæsenet i en presset tid. Kan så godt forstå, at du må savne din mand, hvis jeres veje kun akkurat krydses. Må I få en dejlig lørdag og slippe. for at blive kaldt på arbejde. I klarer det så godt, og vi er er rigtig mange, der er meget taknemmelige for jeres arbejde! Kærligst

  2. Christine siger:

    Ja, hvordan hænger jeg i? Jeg synes det er svært i øjeblikket. Jeg har en dejlig 2-årig… Og så har jeg stress. Det har jeg haft siden start januar, hvor jeg også blev sygemeldt fra mit job. Jeg har gået hos en psykolog og prøvet at få en masse ro til det stakkels, overbelastede hoved. Jeg har en sød og forstående kæreste, som har været en champ gennem hele det her forløb. Der begyndte så småt at være lidt lys forude.
    Men så lukkede de institutionerne. Min kæreste er stadig nødt til at gå på arbejde, så jeg er hjemme med den 2-årige.. Og to be honest, så græder jeg mange gange i løbet af sådan en dag. Fordi jeg er overvældet og fordi jeg ikke får ro. Mit hoved og nervesystem er bare helt kaput.
    Så jeg hænger i, men jeg synes ikke det er særlig sjovt i øjeblikket. Det gør jeg virkelig ikke. 😞

    1. Karoline siger:

      Hej Christine,
      Hvor lyder det bare hårdt. Jeg vil bare sige, at nødpasningen også gælder for jeres familie, så du kan få lidt ro. Hvis I vurderer at det er det der er brug for, så du ikke får det værre ♥️
      mange hilsner, Karoline

      1. Christine siger:

        Hej søde Karoline.
        Mange tak for din kommentar! 😊
        Ja, jeg har faktisk i dag snakket med lederen af min datters vuggestue. Vi har aftalt at hun kommer derned i tre dage i næste uge.
        Jeg har tøvet lidt med det. Selvom min kæreste faktisk også har foreslået det. Jeg skulle vel nok lige indse, at det er bedst for mig og at jeg godt kan være en god mor alligevel. Det er måske faktisk nok sådan, at jeg er den bedste mor i øjeblikket.

    2. Cathrine siger:

      Kære Christine,
      jeg vil gerne spørge min babysitter, om hun har mulighed for at aflaste dig nogle timer om dagen/ugen? Hun er fantastisk og kærlig. Send mig en mail, hvis det kan hjælpe dig på nogen måde. Kærligst C

      1. Christine siger:

        Mange tak for den søde tanke. 😊 Jeg bor desværre lidt for langt væk, til at den løsning kunne være en mulighed. Men som jeg lige skrev til Karoline, så har jeg gjort brug af nødpasningen i vuggestuen tre dage om ugen. Startende fra næste uge. Lederen, som jeg har talt med tidligere, var simpelthen så sød og forstående. Det giver forhåbentlig lidt ro. ☺️

        1. Cathrine siger:

          Det glæder mig virkelig meget Christine, godt du greb ud. Det er vigtigt. Jeg håber, dit hoved får lidt ro. Tanker til dig! KH

  3. Amalie siger:

    Jeg er studerende på kandidaten og er i gang med at skrive speciale. Det har ikke forandret sig, men nu skal arbejdet på mit studiejob udføres hjemmefra. Det gør at arbejds- og skrivedage flyder sammen i én pærevælling, hvor jeg har svært ved at skelne mellem arbejde og fritid.
    Desuden bliver jeg mere stresset af, at tjekke sociale medier, end hvad godt er, i dette coronakaos. Midt i alle gode intentioner om hjemmebag, hjemmetræning, meditation og yoga, “du skal sørge for at lave et skema” men også “sørge for at give dig selv lov til at slappe af”, gør-det-selv-projekter og jeg ved ikke hvad, så bliver jeg fanget midt i noget jeg bedst kan beskrive som FOMO.
    Min hverdag er egentlig ikke så forskellig fra før, hvor mit fokus i særdeles er på arbejde og speciale. Men jeg føler ikke at jeg “udnytter” min hjemmekarantæne godt nok, hvis ikke jeg også sørger for at lave hjemmespa og læse en bog om dagen. Det lyder enormt priviligeret og er kæmpe first-world-problem, I know, men det gør det svært for mig at slå til på alle fronter. Måske er der nogle af dine følgere, der også kender til den følelse?

    1. C siger:

      Jeg er så enig Amalie og det er vel også lidt det dette indlæg handler om. Jeg er så træt af at høre anbefalinger af netflix, podcast osv. Jeg føler mig karantæne-snydt!
      Vi arbejder hjemme og har vores søn hjemme, vi når mindre tid end vi plejer på job og i forhold til motion osv.
      Jeg synes det er hårdt og i vores (gode) forhold snapper vi altså efterhånden lidt af hinanden i disse dage, fordi vi begge vil have mere tid til arbejde, os selv osv. 😉

    2. Christina siger:

      Enig.. aldrig har jeg været mere træt af de sociale medier end i denne tid.. kæmper med næb og klør for at holde sammen på familien, med almindeligt arbejde ude i verden til os voksne og hjemmeskole for børnene, er der ikke overskud til at finde på sjov og ballade eller at forkæle sig selv det mindste, og det føles ærlig talt lidt som en hån at kigge på andres overskud i disse dage :/

      1. A siger:

        Dertil kommer også at mange på sociale medier ønsker at støtte de selvstændige, og derfor bliver der delt en stor pærevælling af “køb mad ude fra her” “køb det her på udsalg” “støt os så vores hjertebusiness ikke går ned” og det vil man jo også rigtig gerne, men personligt har jeg ikke lige fået flere penge af at være hjemme. Tværtimod.

        1. C siger:

          Hehe ja A,
          Jeg forstår godt deres udgangspunkt, men det er så træls at der så hurtigt skal gå køb i den. Kan kommercialismen ikke holde en pause engang imellem?

          1. Cathrine siger:

            Til C og A, I skal ikke bruge en krone mere end I har.
            Jeg synes selv, det er et tveægget sværd. Passe på klima fx og passe på arbejdspladser. Jeg tror, rigtig mange forsøger at passe på deres forretning lige nu, så arbejdsløsheden mindskes.
            Selv køber jeg ikke noget, jeg ikke ville have købt i forvejen, men nogle af de ting, jeg har udskudt lidt, har jeg slået til på nu, fordi der har været en lille rabat, eller fordi jeg gerne vil støtte. Men som jer passer jeg også på pengene. Man ved ikke, hvordan det ser ud om en måned eller to. Slet ikke for en selvstændig som mig. KH

    3. Cathrine siger:

      Jeg forstår dig virkelig godt Amalie! Alle de tilbud, alle de muligheder. Jeg tænker, at de rigtig meget også er stablet på benene for at mindske ensomhed, som jeg tror er en kæmpe slagside til det her. Det er i al fald min grund til at drikke morgenkaffe sammen.
      Og så tror jeg også, mange i udgangspunktet tænkte, at det her bare lige er 14 dage, og så er den skid slået, “så lad os også have det lidt rart”. Men altså. Nu er det jo en stillestående tilstand, som bliver ved, så jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi alle mærker efter, hvad der stresser og hvad der hygger.
      Og jeg synes faktisk overhovedet ikke, det lyder first world-agtigt. Følelsen af ikke at slå til er virkelig en glidebane og en tyv, der stjæler dine gode energi mere end at give dig. Pas godt på dig selv, sluk sociale medier for en stund, aftal med dig selv, om du skal have 3 timer ad gangen fx uden og fokuser på dét der er foran dig og som du kan nå. Forhåbentligt kan du slippe tøjlerne lidt i weekenden og gøre bare lidt af det, der giver til din sjæl. Kærligst

    4. Maria siger:

      Jeg er SÅ enig, Amalie! Jeg er også studerende på en kandidat og har et studiejob som nu skal passes hjemmefra, og hvor alt pludselig tager længere tid fordi koordinering er blevet online og mere besværlig. Og du sætter ord på en følelse jeg også har haft, men som jeg ikke helt har kunne placere. Troede også at jeg skulle bage, træne hjemme, høre podcast, læse bøger, lave puslespil og alt det andet som de sociale medier flyder med. Indtil videre når jeg ingen af delene, men i stedet føler jeg bare at jeg arbejder i døgndrift, fordi det er svært at sætte grænser.

  4. M siger:

    Vi er begge ansat i politiet, og kan derfor ikke arbejde hjemme. Vi forsøger at få hverdagen med 3 piger på 1, 4 og 8 år til at hænge sammen ved, at den ene af os arbejder om formiddagen og den anden om eftermiddagen. Jeg synes det er ved at være tough, men vi hænger I, så længe det er nødvendigt… jeg vil dog indrømme, at der har været mere end en dag, hvor overskuddet til hjemmeundervisning og stimuleringen af børn på forskellige niveauer har været til at overse 😅. Men omvendt er vi også heldige, at vi ikke skal frygte at miste vores jobs, eller skulle spekulere over, om vi kan betale næste måneds husleje. Jeg savner veninder og familie helt ned i i maven og ind i hjertet – særligt pigernes bedsteforældre i denne tid ❤️

    1. Cathrine siger:

      Jeg læste forleden en artikel med en skolelærer, som netop sagde, at vi ikke skal belaste vores forældre og unger mere end de allerede er ved at give dem tonsvis af lektier og opgaver. Han skrev, at vi måske netop skulle gribe denne her ‘chance’ til at være sammen med vores børn på nye måder, når hverdagen normalt også er hektisk. Det er meget at forlange af forældre, at de både skal være kantineordning, klasselærere, arbejde hjemmefra osv. Jeg ved ikke, om du kan bruge det til noget, men bare for at sige, der er lærere derude, som anderkender det enorme pres på forældre lige nu.
      Det er kun naturligt at følelserne indeni konflikter, og at man på nogle områder synes, det hele sutter røv, ærligt, og på andre er man taknemmelig. Sådan har jeg det også. Lige akkurat. Tanker til jer – og tak fordi I går på arbejde for os andre i en svær tid. KH

  5. Maria Louise siger:

    Vi har en dreng på 3 år og 8 mdr, to fuldtidsjob. Jeg arbejder 60-80% digitalt i forvejen med bl.a. web, arrangementer, kommunikation og SoMe på et bibliotek, min kæreste er E-learningudvikler i finanssektoren og kunne arbejde 120% fuldtid lige nu, hvis han havde tid.
    Nååå ja, og så er jeg gravid i 5. måned 😅
    Vi deler de fleste dage op så én arbejder og én leger med/“passer” barn fra 8-12 og skifter så fra 8-16, og så arbejder vi igen fra hhv kl 19-21 (den der ikke putter) og kl 20-21.30 (den der putter).
    Det fungerer, men shiiiit jeg trænger til en lur indimellem. Men så længe vi er friske og raske ❤️
    Det hjælper, at vi begge accepterer at mange aftener går med arbejde, efter vores dreng er puttet og samtidig også accepterer, at vi har mere arbejde end vi kan nå.

    1. Cathrine siger:

      Åh det kan jeg da godt forstå som gravid!! Det er benhårdt.
      Især aftenerne synes jeg er hardcore. Vi kører nogenlunde samme skema (så skal man også bare lige nå i bad og på lokum i ny og næ). Det fungerer- man ja det er hårdt, og det er meget selvomsorgs og parforholdskontierne der lider. Klø på <3 KH

  6. S siger:

    Men hvor er grænsen for, hvor meget vi SKAL arbejde nu? Hos os er vi begge privatansatte og arbejder det vi kan hjemmefra. Men hvornår er nok, nok? Vi har to drenge på 2,5 år og 1 år, og som udgangspunkt, vil vi ikke ofre børn, familieliv og parforhold for et setup, hvor vi arbejder uafbrudt døgnet rundt.
    Vi arbejder det vi kan, og aflaster det vi kan, men det er utopi at tro, at vi kan få både familie-/arbejdsliv og parforhold til at gå op i disse tider, hvis vi skal stå til rådighed som vi gjorde før. I hvert fald ikke, hvis vi alle skal hele ud på den anden side.

    1. Cathrine siger:

      Det er så svært!! Har også talt med Adam om det samme. Virksomheder kan næsten ikke forvente at man når sinde 37 timer ugentlig under de her forhold. Ikke hvis man som menneske skal hænge i. Jeg håber, at mange arbejdspladser kan være fleksible – jeg tror taknemmeligheden og indsatsen på den anden side vil være at mærke.
      KH

  7. S siger:

    Vi er hjemme med tre børn på 6, 3 og 6 mdr. Vi er også taget i vores sommerhus, og gudskelov for det. Jeg synes dagene går overraskende fint, situationen taget i betragtning. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er på ‘barsel’ lige nu. Der er ikke lige en halv time til afslapning når den lille sover. Der er vågne børn mellem 5 morgen og 10 aften og så selvfølgelig den lille hele natten igennem i øjeblikket. Men nyder faktisk at have tiden med børnene (de fleste dage), og at kunne se på min mand hele dagen (som har virkelig travlt og arbejder meget), men man må jo tage hvad man kan få 😝 for os er det nok mere uvisheden om hvor længe det hele kommer til at stå på, som er værst 🤷🏼‍♀️

  8. Maria siger:

    Jeg arbejder hjemme og bor alene, dvs. ingen børn at passe heller, og ærligt talt synes jeg, det fungerer virkelig godt. Det har nærmest givet mig lyst til at fortsætte med at have hjemmearbejdsdage i stedet for at møde ind på et kontor, hvor jeg alligevel nærmest kun arbejder på egne projekter, eller i forvejen skal holde møder via Zoom, fordi nogle er i udlandet. Selvom jeg er introvert, er jeg overrasket over, hvor godt det egentlig fungerer, og jeg forestiller mig, der er STOR forskel på, om man har børn eller ej.. Jeg har dog også lidt FOMO over ikke at “udnytte tiden” til selvforkælelse osv., som bliver nævnt ovenfor, men det gør jeg så i weekenden. På den måde bliver mine weekender fyldt ud, nu hvor jeg ikke kan ses med venner og familie, som jeg plejer. Men… lad os se, hvordan det er efter 4+ ugers karantæne 😬

    1. Cathrine siger:

      Hvor er det bare mega dejligt Maria – på den måde kan det virkelig være et positivt lille opråb (i alt det absurde), at hverdagen faktisk kan se anderledes ud, og måske bedre for nogen! Husk en lille kaffepause og nogle af de andre breaks vi normalt på arbejdspladsen får <3 Det er nemt at komme til at arbejde virkelig meget (får man lov uden børn fx).
      God idé at fylde weekenderne ud med noget af det, du misser ud på i hverdagene. KH

  9. Louise siger:

    Jeg er ikke gået helt kuk kuk endnu, så på det punkt har jeg overrasket mig selv positivt. Jeg er introvert, men alligevel siger det mig ingenting at arbejde hjemmefra – noget jeg var helt klar over inden alt det her startede. Jeg har en fantastisk chef, som ved fuldstændig, hvordan jeg har det og vi taler ofte sammen i de her tider, fordi hun ved, hvordan jeg har det med at arbejde hjemme. Vi bor tæt på hinanden, så hun har sågar tilbudt, at vi kan gå ture sammen osv.
    Lige nu er det nok savnet til kollegaerne og hverdagens faste rutiner, jeg savner mest. Jeg er ofte drænet for energi, når jeg kommer hjem fra arbejde, men samtidig får jeg så meget energi og kreativitet af at ses med mine kollegaer… Jeg er på på en helt anden måde herhjemme og kan ikke rigtig slippe arbejdet, når uret siger 15:30 og jeg allerede har siddet for længe, fordi jeg står op til normal tid, men jo ingen transport har 😕
    Jeg har så uendelig meget respekt for dem, der også har børn hjemme! Altså jeg synes det er hårdt nok at lægge alle ens arbejdsrutiner om, så kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at drive skole eller børnehave ved siden af.
    Jeg giver også flere ret; alle de råd om 10 film man skal se eller 20 gode serier at gå i gang, idéer til hjemmespa, must read bøger, hjemmelavede ansigtsmasker – det er så stressende og frusterende. Sådan seriøst, størstedelen af Danmarks befolkning er sendt hjem for at arbejde – selv min veninde, der er pædagog har tonsvis af opgaver, der skal løses samtidig med, at hun hver dag i tidsrummet 7-17 skal stå stand-by til nødpasning. Det er stressende, at der i mange medier hersker en diskurs om, at det her er en lang betalt ferie, så derfor har folk jo uanet tid til en masse hjemmeprojekter. Jeg kender ingen i den situation, men tværtimod en masse rigtig pressede mennesker, som er fyldt med bekymring over den nye hverdag og hvad, der mon venter forude…

    1. Cathrine siger:

      Gud hvor lyder din chef vidunderlig – flere af hendes slags <3 Dejlig indføling og overskud, ligesom det skal være.
      Jeg forstår godt savnet til kollega - har I overvejet fredagsbar på Zoom? Adam ringer sine unge under ham op fredag eftermiddag og siger skål. Bare lige tjekke ind med hinanden. Det må også være skidesvært at kalde det en arbejdsdag, når man i princippet kan blive ved, når man ikke har børn. Det kræver ligeså meget selvdisciplin forestiller jeg mig. Mon du kan oparbejde lidt afspadsering til senere tidspunkt? Eller er alle ombord et sted hvor man giver til fællesskabet også? KH

  10. Manja siger:

    Jeg har en på 7 og en på 4. Både min kæreste og jeg forventes at arbejde hjemmefra, og den store skulle i princippet hjemmeskoles – vi er blevet bedt om at dokumentere til skolen med billeder af det, vi laver, men vi meddelte dem relativt hurtigt, at det ikke er realistisk. Det er stresset nok i forvejen, og han er heldigvis fint med fagligt, så i stedet prøver vi at bage, spille brætspil, gå i skoven (og holde en masse afstand, selvfølgelig), læse en masse bøger osv. Og få bare en lille smule ro på.
    Men det er fanme svært, undskyld sproget, at få det til at spille, når vi hele tiden skal skiftes til at holde onlinemøder, har hastigt voksende to do-lister og i øvrigt ikke har tid til at eksekvere på noget som helst, før om aftenen. Så når ungerne er puttet, hiver vi begge computerne frem og sidder, til vi går i seng.
    Jeg er også ved at være lidt træt, når jeg ser artikler og opdateringer med ‘100 ting, du kan lave under corona-karantænen’ eller opfordringer til at komme heeelt ned i gear og hygge med børnene. Jeg har om muligt mere at lave end normalt, og meget mindre effektiv arbejdstid. Det er ikke lige nu, jeg når igennem Dostojevskis klassikere eller begynder at meditere. 😉
    Men hey, vi overlever. Vi er raske og rørige, vi har gode job og står ikke til at miste dem, selv hvis det her trækker ud, jeg sidder lige nu foran brændeovnen i sommerhuset, og det her varer ikke evigt. Det skal nok gå. Mit hjerte bløder mest for de sårbare familier, der lige nu ikke er så heldige. Børn for hvem skolen er et fristed fra en hverdag med alkohol eller andet misbrug. Kvinder i voldelige forhold. Familier der mister deres økonomiske fundament. Familier med kronisk syge, der lige nu er oprigtigt bange for at blive smittet. For dem håber jeg, at det her rigtig hurtigt får en ende. <3

    1. Cathrine siger:

      Shit altså, Manja. Jeg tænker de fleste lige nu skal overleve og få hverdagen til at hænge sammen og ikke også dunkes i hovedet for ikke at gøre nok eller skulle dokumentere dit og dat. Godt I sagde fra. Selvfølgelig skal ungerne lave noget – men jeg tænker også, der måske er en værdi i at give lidt slip på paceriet i samfundet, gribe chancen for at gøre det anderledes. Helt som I også lyder til at gøre det. Tror altså også det er en chance for at stoppe lidt op og gøre noget anderledes, hvordan man nu end kan. Som jer; hjemkundskab og dansktime med gode bøger…. jeg siger selvfølgelig det her med ikke en kæft viden på området. Men jeg kan mærke, hvordan vi allerede gør tingene anderledes og Eddie trives ligeså fint. Vi plejer at jage ud af døren før klokken 09.00; bibliotek, Eksperi osv. fordi vi skulle AKTIVERE AKTIVERE AKTIVERE. Nu er vi også heldige (og taknemmelige), at vi har en have at gå ud i i sommerhuset. Men det er vitterligt det dagene går med, og de ligner sig selv, dag ud og dag ind og der sker ikke en fis af forskel for ham. Han er glad.
      Vi klarer det også, som du skriver er der rigtig mange der er ensomme, ældre mennesker pludselig uden besøg, kvinder der ikke får det pusterum fra en voldelig hverdag, de så desperat har brug for. Der er så mange konsekvenser som går så dybt for rigtig mange mennesker. Må det slutte hurtigt. KH

  11. Stine siger:

    Dejligt indlæg! Og så sætter det også tanker igang, at læse kommentarerne.
    Jeg går hjemme, uden arbejde. Uden noget at give mig til. Så alle de der Netflix anbefalinger, hjemmespa, podcasts osv. sluger jeg, for at fordrive tiden.
    Min kæreste arbejder en del i disse tider, faktisk ser jeg ham mindre end normalt. Og på det punkt har jeg lidt FOMO, at vi ikke får den der hjemmekarantæne hygge tid. Karantæne snydt som en af de andre skriver. Men den tanke bliver gjort lidt til skamme nu, for jeg har til gengæld tid til alt det andet. Og jeg nyder det så meget jeg kan! Indtil panikken for økonomien rammer. For hvornår bliver det hele tilbage til normalen igen?
    Jeg bor på en ø uden for Portugal, hvor den kommende tid normalvis er en ret vigtig faktor for indkomsten. Vi lever af turismen, og al det arbejde min kæreste går og forbereder for den kommende sæson, kan jo vise sig at være spildt, hvis ingen fly kommer hertil med turister.

  12. Cecilie siger:

    Gud hvor er det befriende at høre fra andre der også kæmper. Vi har simpelthen så travlt herhjemme og vi har samtidig så dårlig samvittighed over, hvor lidt kvalitetstid vi får tilbragt med vores datter. Her er sgu heller ikke tid til film og serier og når man endelig har fri fra skole og arbejde, så orker man ingenting! Så sidder man bare (stadig) i sofaen og orker ikke engang at gå i seng.

    1. Cecilie siger:

      Haha vi deler navn og i den grad også karantæneoplevelse!

  13. Milla siger:

    Jeg går på arbejde, og her er det næsten business as usual. Jeg arbejder med eksports af fødevare og jeg synes egentlig virksomheden gør et stort stykke arbejde for at bryde smittekæder og der er sat håndsprit op for hver 20 meter. Til gengæld er min chef superstresset og jeg synes ikke vores egen afdeling har løftet i flok – der blir fx serveret fælles morgenbrød i vores frokoststue!?
    Jeg er normalt meget vidensbegærlig og jeg har slugt pressemøde efter podcast, Genstart på P1, den Uafhængige på Facebook, P1 Debat Special og ved I hvad? Jeg fik så ondt i maven! Så i morges – på cyklen, på vej på arbejde, der satte jeg altså bare pop-musik i ørene og det var fantastisk!
    Min kæreste går også fortsat på arbejde, så udover at vi ikke ser vores venner, og jeg – som den ekstrovert jeg er – helt klart mangler selskab, så synes jeg vi klarer den. Vi bor på landet og vi elsker jo den plads vi har. Jeg forstår virkelig godt, at det må være svært at sidde i København og IKKE må bruge byen, som det er meningen, at man gør.
    Til alle jer, som sidder derhjemme med børn og arbejde og en knude i maven: uanset jeres job, funktion, plads i livet, så bare husk at I er en del af samfundet og ligegyldigt hvad I gør, så er det I gør vigtigt!

  14. Mia B siger:

    Som leder har det eddermame været nogle hårde uger. Med et team på 31 mennesker og en krævende kunde, har jeg arbejdet omkring de 50 timer om ugen.
    Jeg er helt mast – især fordi som leder er det simpelthen sværere at fornemme sit team, fordi man ikke ser deres kropssprog, hvordan interagerer de med andre osv.
    Vi har ikke børn, men jo dagene er lidt mærkelige.
    Jeg prøver at lave rutiner om morgenen, som gør at man er klar til de lange dage – meditere, gå en tur, træne en 20-30 minutter og så bad, mad, hudpleje og så arbejde.
    Ellers sidder man der og skovler yoghurt ind i fjæset midt i en teams konference

  15. Sara siger:

    Jeg tør næsten ikke sige det højt, men det går bare så godt 🙈😊 Jeg hjemmepasser mine to yngste, så de er vant til ikke at være i institution, men vi var aldrig hjemme da vi har legestue, musik og diverse legeaftaler. Min ældste går i børnehave på deltid. Alle tre unger stor nyder at være hjemme, og har fået et meget tættere bånd til hinanden. Der er mindre skærm og de er blevet SÅ kreative af det. Min mand arbejder hjemmefra og for ham er det er stor lettelse at slippe for transport og nemmere at planlægge sin dag. Grænserne mellem arbejde og frihed er lidt slørede, men det er OK 😊 Det værste for os er helt klart savn. Vi savner bedste forældre og familie og glæder os til at vi må kramme dem ❤️
    Helt personligt er jeg meget påvirket af hvor mange menneskers liv der er vendt på hovedet og bekymringer om skolestart til min store pige, samt vores samfund tilstand på den anden side af det her… Der er trillet mange tårer på den konto, så jeg er meget taknemmelig for at vores hverdag spiller super godt, så der er overskud til en mor der kan være i underskud ❤️

  16. A siger:

    Dejligt indlæg, og virkelig befriende at læse om hvordan andre får deres hverdag til at køre rundt.
    Min kæreste og jeg arbejder begge hjemmefra, hvilket er muligt da vi begge arbejder inden for det private. Jeg har aldrig været særlig glad for at arbejde hjemme, da jeg synes hverdag og arbejdsliv flyder lidt ind i hinanden. En af grundende, er blandt andet at jeg har jeg svært ved at slippe arbejdet, og kommer derfor til at arbejde en del mere, end jeg egentlig havde påtænkt. Idag er det fredag, og det er sgu lidt en flad fornemmelse, at bare klappe computeren i, og så gå på weekend…
    Og så vil jeg tilslutte mig de andre, det er sgu lidt FOMO at se/høre om alle DIY, Yoga, nye hobbyer osv osv…. jeg har ihvertfald lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke også formår at inkorporere dette i min ellers trivielle og kedelige hverdag..

  17. Lise siger:

    jeg er en af dem, der skal på arbejde og jeg nyder SÅ meget, at kunne få lov og tage ind på fødegangen og hjælpe nye liv til verden de her dage. Selvom Corona fylder helt vildt meget, så er det et vidunderligt rum, hvor alle de dejlige følelser en fødsel medfører heldigvis får lov at fylde 🙂

  18. GITTE siger:

    Lige nu kører det heller ikke rigtigt hos mig. Jeg har tidligere nævnt frygten for ensomheden, og det rammer hårdt lige nu. Særlig på en så smuk dag som i dag, men hvor nærmeste familie har givet udtryk for, at de ikke ønsker besøg. Det var ellers sidste udvej for mig. Nu tænker jeg i alternativer. Og normalt tager jeg sjældent i byen, men jeg tror, vi alle har brug for en gedigen fest, når det her er ovre. Noget fest og sjov. At smykkesere sig igen og danse lidt uartigt. Lige nu har jeg mest af alt lyst til at drikke mig plørrefuld og få både fysiske og moralske tømmermænd. Så bliver årsagen til, at jeg holder mig indendøre trods alt synlig.

  19. Katrine siger:

    Fine tanker du har i dit indlæg Cathrine. Jeg dele opfattelse med flere i kommentarfeltet om, at man bliver så træt af at høre om, alle de film man kan se, hobbyprojekter man kan lave, ordne haven osv. Herhjemme knokler vi, og det gør alle vores venner også. Min mand går stadig på arbejde, og jeg arbejder hjemmefra sammen med to børn der skal lave lektier i en uendelighed. Det er svært at få til at hænge sammen. Og ja jeg kan sagtens tage det helt roligt ift lektier, men det gør mine børn ikke. Det føler sig presset af, at der hele tiden bliver lagt nye opgaver ud, der skal afleveres, og hvis man så ikke lige er så god fagligt, så kræver det jo at mor lige har tid til at hjælpe. Men vi har da også fået drukket lidt vino på terrassen i det gode vejr og alt i alt synes jeg vi klarer det fantastisk – ingen sure miner eller skænderier på nær et par teenage meltdowns.

  20. Anja siger:

    Super fint indlæg 🌸
    Jeg arb hjemme med to stk skolebørn, min mand tager på arb hver dag, såe, ja jeg synes også det er presset. Har heldigvis en forstående arbejdsplads
    Jeg tænker at alle gør det bedste de kan

  21. Signe siger:

    Jeg synes det er så hjerteskærende hvor mange der får stress eller noget der ligner af at skulle passe både børn og fuldtidsjobs hjemmefra. Vi kæmper også herhjemme med en knap 2-årig og to fuldtidsjob i en lille valby-lejlighed uden have. Men jeg er RIGELIGT påvirket af angst og bekymringer om samfundet og verden i denne tid, så jeg besluttede på dag 2, at jobpres ikke skulle addes til den ligning. Heldigvis er vi hjulpet godt på vej af forstående chefer på begge sider, der – selvfølgelig – ikke forventer at man kan levere fuld tid, når man pludselig ogs skal passe pædagogernes/lærernes job. Det burde seriøst meldes ud fra offentlig hånd. På grund af den beslutning nyder vi hver især den ekstra tid med vores datter (altså fraset alle de formaninger, konflikter og afspritninger selv en cykeltur i parken medfører) – men vi vinder nok ikke lige månedens medarbejder nogle af os. Tak for at dele dine gode overvejelser og lægge op til debat. Det er meget rørende og høre om alle de forskellige måder dine følgere kommer igennem denne tid på.

    1. Mette siger:

      Hej Signe,
      Jeg er glad for, at jeres chefer er forstående og fleksible – og det synes jeg faktisk, at de fleste virker til at være.
      Jeg undrer mig dog lidt over din sætning “Det burde seriøst meldes ud fra offentlig hånd.” Mener du her, at regeringen/staten skal gå ud og melde, at alle virksomheder ikke kan regne med, at deres medarbjedere løser deres arbejdsopgaver i denne tid? Jeg tror, at virksomhederne i alle brancher kommer til at være mærket af denne krise i laang tid – og da endnu mere, hvis staten diktererer, at medarbejderne ikke skal arbejde fuldtid (men stadig få fuld løn).
      Derudover er det jo et krav, at medarbejderen slet ikke arbejder, hvis virksomheden skal have del i den lønkompensation, der er en del af Statens hjælpepakker. Så her er der klare retningslinjer.
      Selvfølgelig afhænger det af ens job, men jeg synes selvfølgelig, at arbejdsgivere bør være fleksible med, hvornår på døgnet, arbejdsopgaverne så løses.
      Blot en kommentar her fra hjemmekontoret.

      1. Signe siger:

        Hej Mette
        Nej, der var jeg nok lidt for hurtig på tasterne. Selvfølgelig kan de ikke melde den slags ud officielt. Godt du kan korrigere mit måske manglende samfundsøkonomiske perspektiv. 🙂 Men til gengæld synes jeg, det er virkelig vigtigt, at der etableres en kultur ude blandt alle os børnefamilier, hvor vi ikke forventer af os selv (eller hinanden), at vi kan levere det, vi er vant til. For det kan mange af os jo ikke – selvom det er skidt for økonomien og samfundet på så mange planer. På mit arbejde er der en ret klar forståelse af, at de, der ikke har børn, lige nu har tiden til at arbejde i hvert fald fuld tid, mens vi andre må gå i (ekstremt meget) minus på flexkontoen. Og så opfordres alle til at bruge af restferie, sådan som regeringen også har lagt op til, hvis man ikke kan nå 37 timer, eller der ikke er opgaver til at fylde tiden ud (det er virkeligheden hos os, jeg er med på, der er også er arbejdspladser, hvor der er mere end rigeligt at lave). Det her er en crazy situation for alle, så der er jo virkelig ikke nogen “gode” løsninger, men jeg vil i hvert fald gerne, at vi har samtalen om, at der lægges et enormt pres på børnefamilier, hvis ingen italesætter, at de lige nu passer dobbeltjobs.
        Mange hilsner Signe

      2. Signe siger:

        Men jo mere jeg grubler over din kommentar, Mette, jo mere bliver jeg også i tvivl, om jeg 1) bare er helt vildt priviligeret at jeg har en chef og et job, hvor det kan lade sig gøre at arbejde mindre og stadig have et job og komme tilbage til (men jeg er midlertidig ansat i en projektansættelse, så måske er det mere sandsynligt med 2)) eller 2) er meget naiv og tror alt for blindt på, at mit job består, min chef forstår og samfundet overlever, og derfor vægter jeg mental trivsel og et familieliv uden (alt for) mange konflikter over at holde fast i de 37 timer lige nu. Den her situation er… …vild. Time will tell hvad der sker med os alle sammen på den anden side. Tak for at få mig til at tænke (endnu mere).

        1. Mette siger:

          Hej Signe,
          Enig, jeg tror, at mange chefer egentlig er meget forstående for, at deres medarbejdere har mindre mulighed for at arbejde de 37 timer pt. Men jeg er bange for, at topledelsen kommer til at træffe nogle virkelig svære valg på baggrund af den her krise.
          Forhåbentlig ender vi med din mulighed 1, det håber jeg virkelig for os alle! 🙂
          Tak for også at få mig til at tænke endnu mere 🙂
          For noget af dit svar rammer lige ned i den tanke og præmis, det er at være børnefamilie i dag. At man skal arbejde (mere end) fuldtid, mens ens børn er små, for at skabe sig en karriere og opnå sine karrieremæssige mål. Jeg håber, at vi efter denne krise kan få etableret et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er muligt at få børn, karriere og familieliv til at gå endnu mere op og giver mulighed for at skrue (endnu mere) op og ned, alt efter hvor man er i livet.
          Rigtig god dag – og stay safe 🙂

  22. Teresa siger:

    Jeg er studerende og har derfor fjernundervisning hjemmefra, hvilket fungerer nogenlunde, men selvfølgelig ikke er helt optimalt. Jeg er nervøs for, hvad der skal ske med mine eksamener til maj og juni.. Jeg håber sådan, at de kan gennemføres som normalt!
    Derudover arbejder jeg hjemmefra på mit studiejob, hvilket optager en del tid. Alle dagene flyder mere eller mindre sammen, og det er svært at skelne mellem fritid og arbejdstid, ligesom studiet desværre bliver nedprioriteret til fordel for studiejobbet.. Det er svært at finde en god balance! I weekenderne har jeg nu fået en del mere tid, hvor jeg intet skal, så jeg forsørger at holde mig aktiveret med diverse projekter, idet jeg er enormt dårlig til ikke at skulle noget. Jeg kaster mig derfor ud i alt muligt som f.eks. at løbe ture, læse bøger, puslespil, bage, male mv. for at undgå at blive helt kuk, når nu jeg ikke kan være social med andre. Det hele skal forhåbentligt nok gå, men jeg glæder mig godt nok til at få en normal hverdag igen, hvor man skal ud af døren hver dag, og hvor man kan se sine venner og familie igen <3

  23. B siger:

    Vi har to fuldtidsjob, som er nødt til at være fuldtid for at prøve at sikre, at der er arbejde både til os og vores respektive teams på den anden side. Desuden hjemmeskoler vi. Vi løber som flere andre i tråden her også meget stærkere end normalt, og jeg prøver faktisk også at undgå SoMe i disse dage, fordi jeg får pip, hvs jeg skal læse flere “tips til, hvordan du kan hygge dig i corona-karantænen”. Det er der ikke tiiiiiid til! 🙂
    Modsat flere andre her i tråden synes jeg det er en kæmpe hjælp, at skolen har lagt rimelig faste ugeskemaer op. Vi skriver skema hver søndag i hånden og så kan vores datter på 8 selv krydse af og gå i gang. Hun er meget selvkørende, så det hjælper helt sikkert også. Og jeg tror helt ærligt at hun ville få pip af bare at tulle rundt i så mange uger i træk, især fordi min mand og jeg er så hængt op. Og det med at lave andre ting med hende ville stresse mig helt vildt, netop fordi andet end fuldtidsarbejde ikke rigtigt er en mulighed. Så vores hverdag fungerer faktisk i kraft af de detaljerede skemaer. Så holder vi alle pause midt på dagen og bruger tid sammen hver eftermiddag på at gå en tur, hygge med bøger eller andet (som vi også gjorde præ-lockdown) og så er det i gang igen om aftenen for min mand og jeg. På positiv-siden er det for skønt, at vi alle sammen er sammen hver dag og hele dagen – hold kæft jeg nyder at have min familie omkring mig på trods af travlhed. Og så “ses” jeg virtuelt langt mere med veninder og venner – man kan jo bare lige mødes på Skype med et glas vin ½ time fredag aften – det er ret fedt! Og vores datter “ses” også med sine veninder fra skolen på Skype eller Facetime.

  24. Camilla siger:

    Jeg har været ret heldig at kunne stikke af til Vestjylland i sommerhus! Det hjælper meget på humøret at kunne gå en tur i klitterne og nærmest glemme hvad der sker i rundt omkring i resten af verden.

Send en besked