Top

Bloggen længe leve – 10 år med RPD

16.11.2021
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Hvordan starter man en samtale, der har været stille i et år? Jeg spørger oprigtigt efter de gode bud, for jeg føler mig både lidt akavet og spændt, tom for ord og fuld af dem. Siger man bare “hey…” eller “Er I der?”. Følger jeg op med, “… Det var også bare fordi…” eller starter jeg fra ny?

Jeg kunne starte med at få teknikken til at køre. Logge ind – efter at have fået tilsendt nyt kodeord, for det gamle kunne jeg overhovedet ikke huske. Finde “nyt indlæg”-knappen. En lille tøven inden. Og så igang.

Hvordan var det, jeg gjorde?

Mødtes vi i virkeligheden, ville jeg spørge jer, hvordan det går, og måske I er der til at fortælle mig det? Jeg ville give jer et klem og se jer dybt i øjnene, spørge, om vi ikke skulle gå en lang tur og tage en kaffe med på vejen. Det ville være en samtale, som ville være rar at tage gående ved siden af hinanden, fremfor stirrende i hinandens øjne. Der er brug for en lethed til samtalen, som en blå himmel giver os.

På mange måder er jeg ikke den samme, som jeg var sidste år. Jo af kød og blod, set bort fra et par ekstra strækmærker. Men hvis I spurgte mig, “hvordan går det egentlig?”, så ville jeg tænke lynhurtigt og overveje, hvad jeg skulle dele, og hvad jeg skulle holde for mig selv. Jeg ville overveje, om vores relation ville kunne bære hele sandheden, eller om jeg skulle portionere mig selv over de næste mange gange, vi sås.

“Du skylder ikke nogen noget”, har jeg hørt løbende, og det er så ganske rigtigt. Ens historie er ens egen at fortælle, når tiden er og skal ikke forceres. Men jeg er også vant til at koge mine oplevelser i livet ned til et eller andet digitalt output, og hvad er der så sket?

Listet op som overskrifter på en uudtømt liste ville jeg sige, at vi er flyttet – I ved; ud af lejlighed, ind i sommerhus, ud af sommerhus, ind i midlertidig bolig, ud af midlertidig bolig, ind i hus. Tre boliger købt og solgt på et halvt år. Der har været en hel graviditet, en hel fødsel, et helt barn. Et barn ud af vuggestue, ind i børnehave. En hel renovering. Helt ned til gulvbrædderne, ja faktisk en meter under dem. Den slags renoveringer man kun gør en gang i livet, med mindre man er skør (vi får se). Der har været en familie på tre og så fire. Et sæt forældre – til et enebarn og så til to. Et enebarn og så med søskende. To sæt arbejdende voksne. Og så har der været corona.

Det er alt sammen overskifterne. Men alle følelserne står tilbage. Og dem arbejder vi os igennem, ligeså langsomt, nærmest baglæns.

Jeg ville under vores gåtur måske også finde mod til at sige, “hey, sorry jeg ghostede, jeg har ikke været en cool ven”. Men jeg ville også vide med mig selv, at det ikke kunne være anderledes. Der var ikke plads til flere spor mentalt på motorvejen.

Faktisk blev der allerede kørt i nødsporet og overhalingssporet. Og jeg ville vide, at det egentlig er et under, at ingen er kommet mere alvorligt til skade.

Jeg ville sige undskyld til jer – men vide med mig selv, at jeg lidt bare overlevede. Og det gør jeg stadig. Vi stadig.

Men hvorfor rækker jeg så egentlig ud? Forsøger at give et gammelt forhold kunstigt åndedræt, når I måske endelig er videre, og jeg bare kunne have holdt dette spor på vejen lukket. Fordi jeg savner fordybelsen. Roen. Det at tygge mig igennem tanker i det åbne, frie her. Fordi det i hvert fald ikke skal være sådan, jeg slutter, når jeg engang slutter. Måske er I der, som gode venner, og man samler den op uden at tænke over, at der er gået 328 dage siden sidst.

Og hvilken anden anledning at prøve at række ud til en gammel ven end et 10-års jubilæum? I dag er det 10 år siden, at jeg sad i den gråmelerede sofa på 4. sal på Rosenørns Allé. Fordi jeg savnede at skrive, fordi jeg savnede at forbinde mig selv til nogle andre, der måske gjorde det samme. Helt samme årsager, som jeg gør det nu. Og meget muligt er det ligesom dengang i begyndelsen kun min mor og far, som står der og vifter med et forælderkærligt HEJ.

Så om ikke andet, hej far – og hej mor. Jeg er her. Fundamentalt forandret. Men jeg er her. Og lige i dag skærer jeg for, et stort stykke. Lad os spise først og tage os af resten bagefter, velbekomme.

Kagen er fra Rikiki, billederne er taget af Alona Vibe

70 kommentarer

  1. Helle siger:

    Jeg er her stadig 🥰🤗 Dejligt at læse et indlæg fra dig. Jeg har fulgt tæt med på insta, og kender din motorvej derfra, så jeg føler mig ikke hægtet i venskabet, Man kan jo ikke det hele. Men rart at du havde lyst til at kigge forbi og gå en tur.

  2. Line siger:

    Velkommen tilbage ☺️

  3. Hej til dig… jeg ville klart gribe den igen… gåtur, sludren og kaffe… og så bare lade livet komme 🙂

  4. Christine siger:

    Du har været savnet! – men jeg er også fuld af forståelse, hvis der går et år, før næste gåtur 😉
    Kh en der også pt mest bare overlever

  5. Marie Joost siger:

    Glædelig gensyn🥳

  6. Anette siger:

    Still here – og fuld af forståelse for den mere eller mindre midlertidige pause ❤️

  7. Janni siger:

    Det her er den slags venskab, som man bare samler op, hvor man slap det. No worries. Vi er alle(mange af os vil jeg tro) i samme båd 😘

  8. Hannah siger:

    💛💛💛

  9. amalie siger:

    Jeg elsker dig på skrift! Ikke at de korte IG skriv ikke tilfredsstiller en lille smule, men hvor du bare folder alt det der gør RPD fantastisk ud når du har flere ord.
    Jeg har glædet mig i et helt år til et nyt indlæg!

  10. Kaja siger:

    Yay et ægte blogindlæg … men du har jo ikke været helt væk. Venskabet har bare flyttet platform 🙂

  11. Nina siger:

    Selv i en ren overlevelse men hvor er det dejligt lige at være med på gåtur. Glæder mig til næste. -om det så er næste uge, næste måned eller næste år🥳

  12. Sarah siger:

    Jaaaa, velkommen tilbage! <3 (om det så bliver for en kort bemærkning eller for en længere periode)

  13. Katrin siger:

    Jeg er her! 😍🙌🏻

  14. Julie siger:

    Du skriver bare så godt, og har været savnet! Fuld af forståelse og genkendelse herfra – det er godt at du mærker efter ♥️

  15. Line siger:

    Jubiiiii endelig tilbage!
    Jeg sad så sent som i forgårs og kiggede på din blog, imens jeg tænkte på, om du overhovedet kom tilbage. Måske så bare blot med et enkelt indlæg.
    Velkommen! Dine ord har været savnet 💛💛💛

  16. Emilie siger:

    Jeg er her også! På 10’ende år! HURRA! Er glad for du er retur i det længere format.

  17. Line siger:

    Elsker dig på skrift – men også forståelse for at livet tager tid ❤️❤️

  18. Velskrevet som altid – hej og tak for sidst! Dejligt, at høre fra dig 🥳

  19. Julie Monberg siger:

    Sikke et dejligt og – som altid – yderst velformuleret og sammenhængende skriv. Velkommen tilbage og kæmpestort tillykke med det runde hjørne! Jeg glæder mig til fortsat at følge med – for det har jeg, selvom jeg ikke særligt ofte har givet mig skriftligt tilkende, elsket i noget der også nærmer sig 10 år. Hurra!

  20. Anne siger:

    😘❤️

  21. Anne Sofie siger:

    Jeg er her 😍 Jeg sad så sent som i forgårs og kiggede dine gamle “hverdagsglimt” igennem – netop fordi de giver sådan en fin fornemmelse af fordybelse og ro. Noget som Instagram ikke kan i helt samme grad. Så velkommen tilbage, og fuld forståelse for fraværet herfra ❤️

  22. Maj siger:

    Sikke et fantastisk skriv fra en savnet blog. Hurra for 10 år 😍😍

    Vi er her!!

  23. Eva Jørgensen siger:

    Jeg er her! Bloggen har været savnet

  24. Ida siger:

    Pjattet med, at du er tilbage. TAK for et dejligt indlæg.

  25. Ditte B. siger:

    Jeg er her stadig!😊

  26. Anne Mette siger:

    Selvfølgelig er vi her stadig 🥰 læst med siden 2012

  27. Emma siger:

    Jeg er her! Og jeg savner blogindlæg fra mange af mine favoritbloggere, som nu mere er på Instagram. Jeg elsker også insta, men jeg ved ikke, hvad jeg skal synes om blogging derinde. På insta går det hele hurtigt, og jeg er vild med det valg, man tager, når man trykker sig ind på en blog og sætter tid af til rent faktisk at læse ordentligt, hvad der bliver skrevet ❤️ Jeg skimmer i hvert fald sjældent et blogindlæg, men jeg skimmer på insta. Velkommen tilbage og kæmpe tillykke!!

  28. Anne siger:

    Jeg er her <3

  29. Rebecca siger:

    Du har været så savnet ❤️❤️❤️❤️

  30. Amalie siger:

    Jeg får lyst til at sige velkommen hjem, du har været savnet, og vi er mange der har holdt sædet varmt og kaffen klar til du kom tilbage. Der er ingen forventninger herfra, det er bare så skønt at høre din stemme igen, for ja, jeg kan høre din stemme for mig når jeg læser dine indlæg, og det er en helt særlig magi på højde med at høre Hella Joofs lydbøger læst op af selv samme. Du kan noget med ord, som i særdeleshed klæder de lidt længere blogskriv – intet ondt om IG, hvor det er rart at følge med i hverdagen, men bloggen er magisk, et frirum hvor vi alle sætter tid af til det venskab, der er bygget op over 10 år. Det er skønt at have dig tilbage <3

  31. Hanna siger:

    Du er tilbage 🥳

  32. Johanne siger:

    Er her. ❤️

  33. Stine siger:

    Yeeeah! Velkommen tilbage 🥳

  34. Anna siger:

    Dejligt med et indlæg fra dig, på en lidt grå novemberdag. Både ude og inde.
    Nogle venskaber liver op igen – man kan sommetider genfinde hinanden, hvis man finder noget tilfælles på ny. Om ikke andet rart at høre fra dig og vide, at du lever livet med alt, hvad det indebærer!

  35. Eva siger:

    Jeg jubler – og jeg tror mange jubler med mig! Et indlæg fra din hånd, åh, det føles som en luksus i en tid, hvor der er langt mellem de længere skriv i bloggerland. Du har ikke været væk, du har jo været lige dér på insta. Vi er nok de samme, der følger med både her og dér – og elsker den følelse af nærvær og ro, som særligt et indlæg giver. Kæmpe tillykke med de 10 år! Jeg kan kun håbe, du holder fast i mediet mange år endnu – du er så god i det!

  36. Thit siger:

    Jeg er her stadigvæk <3
    Glædeligt gensyn!

  37. Line siger:

    Velkommen tilbage <3 <3 <3

    Jeg holder meget af blogmediet endnu!

  38. Rikke siger:

    Vi er her – hvor dejligt at høre fra dig <3

  39. Farmand siger:

    Og far er her selvfølgelig osse 😃😘❤️

  40. Ulla siger:

    Velkommen tilbage. No bad feelings, vi skal altid give plads til pusterum og selvomsorg – også når tæppefaldet er pludseligt og udefra ubegribeligt

  41. Katja siger:

    Jeg er her også stadig! Åh jeg har savnet dine skriv – jeg læste de fleste sætninger dobbelt for ikke at gå glip af noget. Du skriver så smukt! Håber at I er ved at være oven vande.

  42. Natacha siger:

    Hej hej herfra 😁

  43. Maria Bisgaard siger:

    Os skylder du intet. Blogland/internettet er lidt som forbipasserende, der strejfer hinanden. Vi kan egentlig ikke have store forventninger til hinanden – andet end grundidé om at vi som minimum forventer, at vi opfører os ordentligt – men det varmer så inderligt når man møder et ægte menneske bag.

  44. Mia siger:

    Glædeligt gensyn ❤️❤️

  45. Ann siger:

    Da jeg så, at du havde udgivet et nyt indlæg, gemte jeg det. Du ved, som man gemmer et lille bolsje til senere, eller man køber en lille kage med hjem, som man spiser når man har ro og tid til det, og måske drikker man en kop kaffe til også, mens man er pakket ind i et tæppe på sofaen.
    Jeg har gemt dit indlæg til jeg kom hjem, så jeg kunne sidde og nyde.
    Jeg har savnet at læse dine ord, som du folder dem ud på dette format! Som altid rart, familiært, ægte. Sikke en dejlig ting til at krydre en mørk novemberdag med og give den solskin; et indlæg fra din hånd.

    Og tillykke med de 10 år (og at være kommet igennem alle overskrifterne og alt det, de dækker over). Dejligt at du er tilbage <3

  46. Katrine siger:

    Jeg er her også stadig – hvor er det dejligt at høre fra dig igen 😊

  47. Katrine siger:

    Vi er her stadig ❤ Også en del forandret, men med lige så stor lyst til at læse med som altid, hvis du orker det. Knus

  48. Julie siger:

    ♥️♥️♥️

  49. Marianne siger:

    Jaaaaaa, velkommen hjem! Jeg har savnet dig 😍

  50. Mette siger:

    Velkommen tilbage! Efter 328 dage ligger din blog stadig øverst i venstre hjørne blandt browser-favoritterne på min telefon – just saying❤️

  51. Fie siger:

    Juhu 👋🏻👋🏻👋🏻 Hvor har jeg savnet blog-formatet fra dig! Insta er også skøn, men bedre til “glimt” og kan for mig ikke det samme som bloggen. Så håber du går en tur mere med os igen snart ❣️

  52. Ida Andersen siger:

    Tak for dig!

  53. Marie-Louise siger:

    Hej herfra! 👋🏻👋🏻
    Tak for gåtur og catch up – selvom vi også “ses” på Insta ❤️

  54. Jane siger:

    Glæder mig til at læse dine indlæg – du er en meget inspirerende ung blogger

  55. Helle siger:

    Du er så hjerteligt velkommen tilbage! Skønt at læse et skriv fra dig igen 🧡

  56. Reje siger:

    JUUUUUHU. Velkommen tilbage <3

  57. Liv siger:

    ♥️♥️♥️

  58. Mathilde siger:

    Tillykke med de 10 år, jeg har kun fulgt med nogle af dem, men det har været en fornøjelse, og jeg tager gerne flere, også selvom det først bliver senere.

  59. Julie Simper siger:

    Du har været savnet ❤️ Men som en god ven kan man sagtens være væk fra hinanden længe ad gangen uden at det gør noget!

  60. Astrid siger:

    Jeg er her – Med en sug i maven og lidt våde øjne over at støde på en gammel kær ven <3
    Et stort varmt kram herfra, hvor meget også er forandret, men hvor jeg finder trøst i, at vi alle vokser.
    Tillykke med de 10 år, hvor jeg har haft fornøjelsen helt fra den spæde start <3

  61. Anne siger:

    Yes, det her var dagens optur, da jeg så det annonceret på Instagram! Som flere skriver, så er bloggen et aktivt valg om fordybelse på en helt anden måde end de små firkanter på den farverige app. Jeg har giga savnet dine indlæg (og er i smug i mikro-sorg over, at der efterhånden kun er meget få tilbage af mine yndlings, som vedholder dette medie). Velkommen tilbage <3

  62. Benedicte Lange siger:

    SÅ dejligt med noget fordybelse. Din pen er gylden, og den har været lidt kvalt af instagrams ulidelige korthed og lethed

  63. Pernille siger:

    Jeg har gemt det her indlæg til jeg havde en stund med kaffe og ro i sofaen.
    For jeg elsker dig (også) i blogformat og har savnet dig!
    Velkommen tilbage ven. Jeg håber at vi høres ved oftere, og hvis ikke er det helt forståeligt, og vi tager den bare som det kommer❤️

  64. Camilla siger:

    Tak ❤️ Bare tak! Kom igen snart, du er savnet!

  65. Line siger:

    Tillykke! Jeg er her også stadig ✨

  66. Natacha siger:

    Glædeligt gensyn ❤️ Insta er netop godt, men fordybelse endnu bedre. Når det så er sagt, forstår jeg 100% følelserne i overlevelsesmode ovenpå et år med reflukssyg baby, svær start i vuggestuen, stort hus i konstant kaos, forsømt parforhold, og en hund som var vant til væsentligt mere stimulering og træning. Så stor respekt for at prioritere. Det er nødvendigt ❤️

  67. Katrine siger:

    Velkommen tilbage, du og din blog har været savnet. Og vi er stadig nogle der elsker blog-mediet fordi det netop er de lange indlæg. Tak for ærligheden. Jeg glæder mig til flere indlæg. Rigtig hjertelig tillykke med jubilæet. Kh Katrine

  68. Sophie siger:

    Du har været savnet. Livet i min ende har også været både travlt og hårdt, dog af andre årsager end i dit liv. Det er skønt at høre fra dig ved dit ti års jubilæum. Jeg håber du snart er retur igen. Det er nemlig rart med det lange og det langsomme i blogs.
    Tillykke med de ti.
    Kh Sophie

  69. Louise siger:

    Du er sikkert ikke den eneste, der både er fundamentalt forandret, men stadig er her ❤️🥰❤️. Ej, jeg må lige holde mig på egen banehalvdel. Jeg er også fundamentalt forandret. Men jeg er jeg også stadig. Og glad for at høre fra dig. ❤️😉

  70. Christina siger:

    Jeg er her også stadig 🙋‍♀️❤️

Send en besked