Top

Bogskrivning + gode råd til koncentration

25.08.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

… Dem har jeg ledt grundigt efter, da jeg bookede mine to bogskrivningsuger (det kan man næsten ikke læse, det ord) ind. Hvordan pokker formår jeg at holde mig fra overspringshandlinger og insta-scrolls, når tiden pludselig er så vigtig og afmålt?

Rockpaperdresses, Skrive koncentration

Først og fremmest er det jo stadig den der bog om hele vores vej til at blive forældre. Det er en hård nyser og ikke fordi, jeg ikke har lyst til at skrive den. Det er bare drænende. Jeg skriver kapitler, som jeg græder mig igennem. Og andre glider lettere. Jeg har brug for at få hovedet væk fra den og samtidig også lyst til at låse mig inde med computer og strømkabel, indtil den er færdig. Det tager mig en rum tid at fordybe mig hver gang, og ultimativt sørgede jeg nok også for at låse mig selv inde lidt uden wifi, hehe… Men det er svært at forsvinde helt væk i det, når der også er arbejde, barn, hverdag. Men sådan et ægte skrive-retreat, åhr det gad jeg godt!

Rockpaperdresses, Skrive koncentration

Men jeg gjorde mig lidt erfaringer på de her to uger – og jeg kommer til at tage flere uger dryppende henover efteråret, så jeg kan komme i mål. Så måske du også kan bruge lidt gode råd til at skærpe koncentrationen? Om du skriver skoleopgaver, har svære arbejdsopgaver eller blot drømmer om at optimere lidt på arbejdstiden, så den ikke trækker for meget ud?

Jeg googlede, og så prøvede jeg af. Det var ikke hver dag, der var lige effektiv, og jeg tænker også overordnet, at det er helt okay – jeg er ikke en maskine, der bare kan tændes og slukkes for, og alt fra søvn, mad og vejret udenfor påvirker mit energiniveau. Og det accepterede jeg. Men hvad virkede så?

  1. Min allerstørste hjælper var appen ‘Forest’. Simpelthen fordi min største tidsrøver er min telefon og især Instagram og mail. Det er i øvrigt så almindeligt for os mennesker, at det har sit eget begreb; phubbing. Når man lader telefonen gå forud for arbejde, relationer osv. Det er virkelig sådan helt automatiseret for mig, at når der kommer den mindste lomme med mulighed kedsomhed eller hvor hjernen lige trækker vejret, så griber jeg efter den for at fylde hullet ud – i stedet for at lade hjernen få ro og måske opdage noget magi, der kunne gemme sig dernede i hullet. Forest er ret simpel; du sætter nærmest et æggeur, hvor lang tid skal du koncentrere dig, måske 90 minutter? Og så trykker du start. I løbet af de 90 minutter vil appen plante et lille træ, men afbryder du inden, ja så er der intet træ. Det bliver en lille konkurrence med mig selv i at lade telefonen være, og det gør underværker for min koncentration.
  2. Brug en lille notesbog til at notere, hvad du gerne vil nå for dagen – sådan at du får et mål at arbejde dig imod. Hvis du bare skal arbejde i et væk uden en form for målsætning, så kan det også være svært bagefter at føle succesen; alt det du faktisk nåede. Jeg har købt sådan en lille en her, produceret i Danmark. Og skriv endelig også alle andre gøremål ned for dagen, så du kan tømme hovedet, før du går igang.
  3. Sørg for at planlægge pauser. En formiddagsgåtur. Frokost. Eftermiddagsyoga. Min erfaring er, at jeg ikke kan sidde mere end to timer dybt koncentreret, så begynder benene at klø og hovedet at rumstere. Det er vigtigt, at unde sig selv de her pauser, synes jeg. Om man går en tur, laver en kop kaffe, ringer til en veninde. Bare 15-30 minutter med noget helt andet.
  4. Øredutter med noisecancellation. I hvert fald hvis du som jeg sidder meget ude og skriver. Om det er bibber eller café – jeg kan gå helt i panik, hvis jeg glemmer dem, hehe… Jeg hører i øvrigt jazz imens. Tror playlisten hedder ‘study jazz’ på Spotify.

Jeg er slet ikke så langt med bogen, som jeg drømte om, må jeg indrømme. Den skulle gerne være færdig her i september. Men det er en hård nyser. Jeg overvejer at skrive til min redaktør, verdens bedste Marianne, og sige en måned til – men jeg vil os bare gerne være færdig. Og jeg plejer at være god til at skrive under pres. I hvert fald skoleopgaver. Men det her er jo ligesom noget andet, hehe… Det skal ikke klemmes! Det er i hvert fald vanskeligt. Men manner, hvor jeg glæder mig til at se omslaget en dag! Og meget muligt i den helt nære fremtid 😀 Det ville være godt for mig!

10 kommentarer

  1. Maria siger:

    Må man høre hvilken øredutter du bruger? Er lidt på jagt …

    1. Cathrine siger:

      Det kan du tro, jeg har nogle B&O som er skønne, men jeg må indrømme at mine AirPod Pro’s er favoritten. De er virkelig vilde til at lukke af, jeg kan have dem under cykelhjelmen osv. KH

      1. Lærke siger:

        Det er smart, at de kan være under cykelhjelmen, men det må du altså ikke. Tænker kun på din sikkerhed – det kan være ret farligt, hvis man ikke kan høre trafikken, når man cykler.

        1. Cathrine siger:

          Altså, hvor står der man ikke må? De er ikke på noise cancellation, når jeg cykler, og jeg hører ikke musik. Du må ikke have din telefon i hånden, når du cykler, så det er vel måden at tage telefon på, hvis den ringer. Jeg kunne ikke drømme om at lukke af for min høresans i trafikken. KH

          1. Line siger:

            Lovgivningen omkring lyd i ørerne som cyklist er meget vag og uklar. Det kan i nogle tilfælde være ulovligt, hvis man ikke er opmærksom af den grund, men er det ikke per definition.

          2. Cathrine Widunok Wichmand siger:

            Tak for update Line – jeg har heldigvis ikke lyd, med mindre nogen ringer 🙂 Så det burde være til den safe side. KH

  2. Cecilie Fihl siger:

    Al kærlighed til dig og din(jeres?) bog, glæder mig meget til at læse din(jeres) historie i bog-format. Elsker når ting får tid og plads🥰🙏

    Det er også en af årsagerne til at jeg troligt læser med her🥰 Du er virkelig god til at formulere dig i et format, som får lov til at trække lidt ud, uden at man bliver tabt på halvvejen. Det er så fedt, at du stoler på at dine læsere er med dig til sidste punktum og at dine ord (alle dine ord) er vigtige🥰🙏
    Meget inspirerende!

  3. Katrine siger:

    Kan du også komme med en god liste til skrivesteder? Altså cafeér, kontorer etc, hvor du sidder og skriver på bogen?

    1. Cathrine siger:

      Ja, men er nok ikke så konventionel. Jeg kan bare godt lide at have mine øredutter med, så kan jeg sidde mange steder. Jeg har siddet på Rist, Les Trois, Darcy’s, Den sorte diamant/Kgl bibber 🙂 KH

  4. Linea siger:

    Hvor er din fine cardigan fra? ✨

Send en besked