Top

Bolig: If money wasn't an object

02.02.2014
Skabt af Cathrine

 photo oslashnsker_bolig_zpsefcd437d.png

Først og fremmest, hvad giver I mig?? Jeg har lavet min første collage NOGENSINDE med overlays – altså, hvor tingene ligesom ligger ind over hinanden. Jeg er selv dybt imponeret haha, ENDELIG i bloggens to-årige historie er det lykkedes!

Nårh men nok med at rose mig selv! Min kæreste og jeg skal forhåbentligt flytte i 2014. Og til 1. april har vi boet sammen i fem år! Jeg forstår slet ikke, at tiden er gået så hurtigt. Jeg var lige knapt tyve år, da vi flyttede sammen, og dengang var pengene ikke så store. Det var Ikea, loppissager, ting fra vores barndomsværelser osv. Meget typisk for de fleste unge mennesker, men det betyder også bare, at vi ikke nødvendigvis har fået den der røde tråd. Vi har så siden ændret lidt hist og pist for at finde den, men altså, vi trænger til en ny side i bogen. Så når vi flytter, får vi chancen for at starte lidt forfra. Vi vil have lidt mere ro på de store møbler; kernelæder, messing/kobber, let grøn, grå og hvid. Så kan vi lave pangfarve på enkelte ting, som vi kan skifte ud nemt over tid.

Nårh men, det er lidt dyre sager. Men altså… Man har lov at drømme, ikke?

Hästens-seng – den ultimative voksenluksus. Den kan måske godt vente til en til-lykke-fra-mig-til-mig-med-de-fyrre. Lysekrone fra Flos “2097” i kobber – noget vi har talt om i årevis er en pæn og klassisk lampe. Jeg har i årevis drømt om en lysekrone, men de klassiske er ikke så meget vores stil. Det er denne til gengæld! Cupid-lampen af Ingo Maur har jeg elsket i årevis, og dens størrelse gør den nem at placere! Sofa af Finn Juhl “Poeten” – den er liiidt lille, men vi er også trætte af vores kæmpe Bolia-sofa, som vi snart sætter til salg. Poeten er så lille og nuser og evig smuk! Smukke fliser hos Mosaikhjørnet – på Cuba har næsten alle hjem de smukkeste fliser, mønstre, farver. Jeg elsker hvordan fliserne kan blive en del af indretningen. Sofabord af dansk design, Ox Denmarq, set hos Artilleriet (en af nettets bedste interiørbutikker) – noget af det første min kæreste og jeg købte sammen, var et teaktræsbord i klap. Jeg er lidt lun nu på den der runde form, og det smukke grønne marmor! Lysestage af Ilse Crawford – jeg bliver aldrig træt af smukke lysestager, og denne her har jeg set hos min svigerinde i London, så flot og ren i looket. Skænk af Gervasoni – den er ret speciel men SÅ lækker og SÅ dyr! Spejl af TripTrap – noget jeg hurtigt vil savne ved vores gamle lejligheden er vores 2,5 meter høje spejl i gangen! En erstatning må til! Daybed af Grcic for Magis – HER gad jeg godt slange mig i en solstribe på gulvet med et tæppe over mig og en bog mellem hænderne. Den bliver kun smukkere med årene!

Et enkelt spørgsmål, hvad tænker I om alt det der marmor, metaller (kobber, messing osv) – tror I, det er for risky at købe dyre møbler i de materialer, eller vil de altid være smukke i den rigtige indretning? Jeg kan ikke helt beslutte mig… Er det bare en døgnflue (på 1. eller 2. år)…? Og så håber jeg, I har lyst til at læse et par boligindlæg over det næste halve års tid, for hvis alt går vel, så kommer det til at tage en stor del af min opmærksomhed.

23 kommentarer

  1. Ditte Blog siger:

    Har det på samme måde.. Kobber er så pænt, men indtil videre har jeg begrænset det til nips, i tilfælde af at man bliver træt af det..
    Glæder mig til flere bolig indlæg 🙂

  2. Anna siger:

    Jeg vil ELSKE flere boligindlæg. Du har allerede lagt en høj standard. Er selv lige flyttet. Meget lig din beskrevne situation. Og mere plads + første rigtige voksen-lejlighed giver mange indretningsmuligheder og -køb. Så jeg lapper boligblogs i mig for tiden 😀

  3. Sophie siger:

    Så lækkert et indlæg! Jeg vil glæde mig til flere boligindlæg i fremtiden 🙂
    Jeg ville personligt elske at investere i dyre møbler i marmor. synes det er så klassisk og fint. det tror jeg ikke at jeg ville blive træt af.. men kobber og messing er jeg mere i tvivl om.. jeg synes det ser flot ud nu, men tror måske det er noget jeg ville blive træt af i længden.. hmm.. det er svært.

  4. Linnea siger:

    Det grønne marmorbord er SÅ flot. Synes ikke det er så tendentiøst at jeg ikke ville investere i det. Og hvis du knuselsker marmor (eller kobber), så er det vel ligemeget om det bliver dømt ude om et år igen? Lidt ligesom yndlingskjolen fra for 5 år siden, som bare er alt for fin, selvom snittet ikke lige er in fashion netop nu.

  5. Anne siger:

    Det er meget sjovt at se, hvordan alt det brune/messing, grå og mintfarvede matcher dine billeder ved kategorierne ude til højre 🙂 Så ved man da, at det er ens stil og ikke bare ting, man faldt for, fordi de lige var stylet pænt på en webshop.
    Angående modematerialerne, så synes jeg, det er virkelig svært at sige. Når jeg skal vurdere, om noget tiltaler mig, fordi det er klassisk pænt eller midlertidigt hypet, så plejer jeg at prøve at forestille mig, om det kunne have set pænt ud (eller bare ikke decideret umoderne) for 10-15-20 år siden – selvom det ikke lige var på mode på det tidspunkt. Med metaller ville jeg nok hellere gå efter klassisk messing end kobber, fordi sidstnævnte er så modepræget lige nu og desuden næsten har en farve, hvor messing nærmest virker neutralt. Men lysekronen er virkelig flot, og kombinationen af kobberet med resten gør, at det ikke er kobberet, der er det første, man lægger mærke til! Måske er det også en meget god test: at spørge sig selv, om en tings primære appel er det modeprægede (f.eks. marmor eller kobber) eller tingens design eller funktion i sig selv.
    Håber, det gav mening 🙂

  6. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Haha, tak Anna, det er jeg glad for du synes 😀 Jeg suger også til mig med inspiration! Vi er blevet enige om at vente og spare flere penge op denne gang for at få de rigtige sager i stedet for bare at købe det næstbedste eller tredje bedste 🙂 KH

  7. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    FEDT Sophie! Det er jeg glad for! Jeg tænker også at marmor vel har været lækkert i mange år? Og dog… Det var måske ikke så hot i 00’erne efter en marmoroverload i 80’erne 😀 Jeg tænker hvis man ligesom begrænser sig, kun køber et enkelt møbel eller to og mikser det smukt, så kan det gå? KH

  8. lauragraens@gmail.com siger:

    Først og fremmest JA til boligindlæg! Og dernæst, har I været glade for jeres Bolia-sofa? Vi skal nemlig ud og kigge på ny sofa, fordi vi netop lavede det der gode flytte-hjemme-fra-trick og købte alle møbler billigt, og det er bare dumt. Specielt med en sofa. Og også med en seng. Jeg vil SÅ gerne ha’ en rigtig fin og dejlig hotelseng. Ens nattesøvn skal altså bare prioriteres!

  9. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Hvor er det godt spottet Anne! Det havde jeg slet ikke tænkt over 😀 Så må der være noget om det! Faktisk har jeg bare længe browset og lavet mig en mappe på computeren. I går besluttede jeg mig for at lave en collage, og utroligt nok passede alting sammen. Det må være et tegn, ikke? Det er åbenbart min stil og ikke bare en trend 🙂 Det er en meget fin måde at blive bekræftet på!
    Marmor var jo for vildt smart for 20 år siden, men så til gengæld rimelig umoderne for 10 år siden 😀 Men jeg tænker at når det er “ædle” materialer; teak, marmor, messing – så holder det vel bare i den rigtige indretning, det rigtige miks?
    Og hvor er du altså god Anne, du giver mig så mange tips til at definere drømmene og smagen, super duper! Tusinde tak! KH

  10. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    FEDT Laura (ps: SUPER fin blogdesign I har lavet!). Jeg laver nogle flere!
    Ja jeg synes kvali-mæssigt at den er fantastisk. Den er bare alt for stor og boxy, vores sofa. Vi synes, den tager for meget af rummet, så vi vil gerne have noget lidt lettere, mere klassisk og nordisk. Men vi har bestemt været glade. Vi har haft vores i ca. 3 år, og den er stadig ligeså fin som da vi fik den. Vi kommer derfor også bare til at sælge den videre, så godt har den holdt 🙂 Det brand kan I roligt stole på, er min oplevelse!
    Det er jo svært at gøre det anderledes når pengene er små. Man skal jo have et spisebord, sofabord osv. Men denne gang vil vi bare gerne spare op lidt længere og nyde at købe ét godt møbel ad gangen, så vi ikke fortryder om 1-2 år. Der er en grund til at klassikere er klassikere 🙂 KH

  11. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Ja er det ikke vildt smukt? Jeg kan også godt lide at det er rundt, det giver sådan en lækker rumfornemmelse synes jeg. Det er så hammersvært det der med, om man kan lide tingene om fem år eller lige nu… Er det en dille eller ej.. Men mit Michael Kors i rose gold, som lidt var en dille for 2-3 år siden, knuselsker jeg stadig, så mon ikke kobber vil blive i mit hjerte? Ellers kan man jo heldigvis sælge videre, hvis det er gode ting 🙂 KH

  12. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    @Ditte – Se det er jo lidt smart.. Jeg er også lidt ængstelig omkring at give 10000 kroner for en lampe i kobber, hvis jeg er dødtræt af det om 2 år.. Men okay, gode ting kan altid sælges videre uden kæmpe tab 🙂 Det er godt at høre! Jeg har allerede lagt i kakkelovnen til flere 😀 Især nu jeg kan finde ud af at lave ordentlige collager – min lykke vil ingen ende tage! Kh

  13. Mette Glerup Kristenssen siger:

    Dyre, langtidssigtede køb SKAL være klassiske! Jeg tænker i den grad at marmor er risky og kommer til at være noget vi kvæles i.. Hvem ser ikke for sig, de knapt så heldige badeværelser og matchende marmorspiseborde og -sofaborde, fra alle klassekammeraternes hjem. Jeg siger bare, pas nu på! 😀
    Men der er jo fri leg og man skal have det sjovt, men det er bare svært med de lege alle pludselig vil være med til.. Så leg med alle småtingene, så kan man gå all-in når der er noget man virkelig føler for <3

  14. Rikke Smidt siger:

    Jeg troede faktisk først at det var den her sofa på billedet
    http://shop.ilva.dk/produkt/41349180/polo?webgrp=S%F8gning
    men om ikke andet kan det måske være et billigere næsten ens alternativ 😉 åh kender så godt følelsen af at mangle den røde tråd i indretninger, især når man flytter sammen med en der har en helt anden boligstil end en selv, så ja hvis bare penge ikke var et issue ville det jo være let som en leg! Jeg er selv ret bange for at købe for mange ting ind i kobber og mamor, for hvad sker der når det om 2-5 år ikke er fedt længere?? Tænker på alle de gyselige 70’er hjem man har set gennem tiden med kobber overload og mosgrønne sofapudder, uf! Men helt sikkert kom med flere bolig indlæg, ææælsker den slags og lapper din skrivning i mig!

  15. Line siger:

    Jeg er vokset op i et hjem, der havde et marmor-sofabord i 90erne. Og indtil for ikke-så-længe-siden grinede folk, når jeg fortalte det. Det har været så utrolig u-fedt i rigtig mange år, og det er altså værd at huske på, selvom marmorplader pludselig er noget, alle jagter. Jeg siger helt klart nej til at købe dyre marmormøbler. I hvert fald i år og næste år. Har du stadig marmor-lyst derefter, så er det måske en god ide. Men jeg tror det er mere trend-agtigt, end vi lige tænker over.

  16. Denise siger:

    Et godt råd til om hvorvidt I skal satse på kobber/marmor (og bare sådan generelt i ting til hjemmet):
    When in doubt – don’t.
    Og kobber, marmor og de andre tidstypiske ting; De er (desværre) ikke kommet for at blive.

  17. Pernille siger:

    Apropos kernelæder, så faldt jeg lige over disse skønheder på lauritz: http://www.lauritz.com/da/auktion/fire-armstole-staal-og-kernelaeder-4/i3280258/#
    Her handler det så ikke om pengene, da de er rimelig overskuelige i pris, men nærmere det med at have pladsen!

  18. lauragraens@gmail.com siger:

    Tusind TAK, Cahtrine! Så dejligt at det nye design falder i god jord! Og fedt at høre med sofaen. Hvilken model er det I har? Jeg tror også vi så småt begynder at spare op til de vigtige møbler, så når de engang skal skiftes, bliver det ikke med Ikea, men med nogle gode og holdbare møbler. Også derfor vi gerne vil kigge lidt mere på Bolias sofaer. Lige nu har vi en sofa med chaiselong som kan slås ud som sovesofa (for det var jo så smart at vi kunne ha familien overnattende…), men den er simpelthen noget være juks. I går vendte vi den på hovedet for at se om vi kunne gøre et eller andet ved den, men det hele er bare dårligt lavet, så vi måtte vende den om igen, og så satser vi på en ny sofa! Opgradering må der til 🙂

  19. Gitte Iversen siger:

    Mine forældre har et kæmpe marmor-sofabord, som de har haft i omkring 25 år. Jeg synes, at det var noget af det mest kiksede, da jeg voksede op, men min mor forsvarede det altid, for hun var virkelig glad for det bord. Så det står stadig i mine forældres stue, hvor det altid har stået.
    Nu er jeg så selv blevet super forelsket i tendensen med marmor (og kobber!), og jeg ville ønske, at det var mit sofabord. Men min mor vil stadig ikke af med det. Min pointe er, at du godt kan købe noget og være glad for det, uanset hvad andre mener er moderne eller ej …
    For hvis der er én ting, der er sikkert, så er det, at marmor og kobber næppe bliver ved med at være lige så smart, som det er lige nu.

  20. Anne Cathrine siger:

    Ja ja ja! Boligindlæg modtages med kyshånd! 🙂

  21. Mille siger:

    Når man indretter sin bolig, skal man gøre det med hjertet! Giv slip på bekymringer om fremtiden, andres mening og moden – invester i de ting, som du og din kæreste kan lide at se på hver dag – det er da ligemeget hvad andre eller moden mener. I mit og min kærestes hjem har vi mange smukke ting/malerier fra vores rejser i Asien. Smukt, hyggeligt og personligt. Noget der gør os glade at kigge på hver dag!!

  22. lindholm.anna2@gmail.com_1 siger:

    Mega meget ja til flere boligindlæg! Synes altid det er interessant at hører andres tanker om indretning. Umiddelbart, tror jeg sagtens at lampen du har kig på vil holde længere tid end trenden den er en del af. Mens marmorbordet bliver for ‘tendenset’. Man har lyst til at folk kommer hjem til en og tænker “wauw, hvor er her lækkert”, man har ikke lyst til at de tænker “Wow, der er nogen der gik all in på marmor i 2013-2014). Det er okay at folk tænker det om en overhypet kjolen, men knap så fedt når bordet har kostet halvdelen af ens opsparing…

  23. sac_e@hotmail.com siger:

    Sofaen er vildt lækker, ligner desværre ikke sådan en man flader ud i fredag aften.
    Åh.. Jeg er snart 32 og mange af mine møbler er de samme jeg havde da jeg flyttede hjemmefra i 2003, og som har fulgt mig igennem mine flytninger, som ikke har været så få.
    Så kom du bare med inspiration, tænk hvis der faldt nogle guldkorn andre kunne få glæde af.

Send en besked