Top

Da jeg var barn…

11.11.2013
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Sponsoreret af Playmobil ? den er god nok  🙂
?Da jeg var barn? er verdens ældste sætning, en sætning der har fået mig til at fnyse af mine forældre. Nu hører jeg oftere og oftere mig selv gentage ordene. Et tegn på at jeg glider ind i de voksnes rækker. ?Da jeg var barn? legede jeg med rigtigt legetøj, Barbiedukker, Belleville, Playmobil, mit eget køkken fyldt med plastikmad (som sikkert var, Gud forbyde det, fyldt med ptalater) ? ingen iPads eller iPhones. Min kusine og jeg var verdens bedste legekammerater. Når den ene blev hentet fra fritten af farmor, måtte den anden naturligvis med. Vi købte teboller på vej hjem, ingen fuldkorn, og så dyppede vi dem i varm kakao med flødeskum, til dejen var helt opløst.
Og så skulle vi lege. Frem med klæd-ud-tøjet, jeg var Elvis i farmors sorte lakregnfrakke, min kusine var juhu-pige i farmors brudeslør. Og så legede vi med Barbie bag farfars stol. I timer. Indtil vi skulle se Aladdin ? en discountudgave min farmor havde købt på VHS i Brugsen ved en fejl. Vi blandede små slikskåle ude i pulterrummet under trappen, hvor det hemmelige lager var. Bridgeblanding og vingummier. Farfar stjal af vores skåle og grinede over hele femøren, når vi opdagede det. Kors, hvor jeg savner min farfar.
Jeg tror, jeg var omkring 11-12 år, da jeg stoppede med at lege med legetøj. Og på et tidspunkt spurgte jeg ikke længere, om min kusine ville lege, men om vi skulle være sammen.
Én ting har dog hængt ved. Klæd-ud. Jeg kan bruge timer foran skabet og glo på tyl, glimmer og strutskørter. Den ene dag kan jeg være businessdame, den næste en rockabillytøs, og den sidste dag er turen gået til Hollywood. Jeg elsker at skabe forskellige identiteter i tøjet, eksperimentere og lege, og når jeg er på ose-tur med min mor, leger jeg altid stylist, haha, stakkels kvinde! Klæd-ud er min barndomsglæde, der er blevet til en voksenglæde, og ordene ?da jeg var barn? bliver overflødige, for på dét punkt er jeg det stadig. Et barn.
Min niece skal også blive et voksent barn en dag. Hun skal blive ved med at lege hele livet. Og det er mosters opgave at begave hende med legetøj, så jeg har bygget et køkken, givet hende sit første tylskørt, købt en snehvidekjole. Bamser. Og det næste bliver denne lille butik og de små dukker på billedet. Og når hun bliver stor nok, så rykker moster legen og butikken ud i virkeligheden, og så skal vi lege klæd-ud med mosters mange, fine kjoler. Jeg glæder mig? Hun må aldrig blive for gammel til at lege. Det må jeg heller ikke.
Playmobil har lanceret en hel butik, som jeg har fået lov til at forære til min niece. Hun er dog lige det yngste til at få det nu. Men så må moster passe på det. I kan se flere universer HER.

8 kommentarer

  1. Super fedt og anderledes take på et sponsoreret indlæg! Uanset hvad du skriver om, så bliver jeg altid fanget af din skrivestil. Den er så fangende og malende. Og ja, pointen om at man altid skal kunne lege – den er jeg med på. På trods af mine 24 år, er jeg stadig et kæmpe legebarn, og jeg elsker at flyve rundt på legepladser med fætre og kusiner, nevøer og niecer og opføre mig helt fjollet – hoppe i vandpytter, rutsje eller gynge helt op til solen. Det bliver jeg forhåbentlig aldrig for gammel til 🙂

  2. René Najmi siger:

    Playmobil.. Så tænker jeg bare Playmobil-hår hehe:)

  3. Caroline siger:

    Uhh, sådan husker jeg også min barndom. Godt nok var det Lego Paradisa i stedet for Belleville, men min farmor havde også en discount udgave af Aladdin på VHS, og den var SÅ fed! Den var mega uhyggelig med nogle slangeudskæringer, der blev levende nede i grotten. Den gad jeg altså virkelig godt se igen…
    //Caroline

  4. Stinna siger:

    Hold da op, jeg blev helt nostalgisk af at læse dit indlæg! Dejligt 🙂

  5. Tanja siger:

    Man kommer jo helt til at savne at lege! Vores klæd ud-tøj var min mormors gamle tøj, vi havde massere af Barbie og en kæmpe kasse fyldt med Barbie-tøj som mig og min søster altid skulle dele op inden vi begyndte at lege (hvilket altid tog mindst en time og så var det ikke altid vi gad lege bagefter når vi langt om længe havde fordelt al tøjet). Playmobil var også et hit. Jeg havde også et kæmpe legekøkken og jeg glemmer aldrig den juleaften jeg fik det (som egentlig var d 23 det år) – det var jo den største gave og så var den til MIG!
    – gode minder 🙂

  6. Louise siger:

    Ih, det er da lige til at tude lidt over. På den absolut gode måde.
    Barndomsnostalgi FTW!

  7. Nicole siger:

    Du må gerne klæde mig ud på en shopping tur Cathrine 😉

  8. Debbie siger:

    Kan huske, at jeg ALTID ønskede mig det store Playmobil hus (lignede nærmest at dukkehus, bare meget sejere), men fik det aldrig, desværre.
    Jeg elsker dog stadigvæk at lege. Er jo så heldig, at jeg har en lillesøster på 5 år, som nærmest er en klon på hvordan jeg selv var som barn. Hun elsker musik, Disneyfilm og Barbiedukker. Når jeg er hjemme, så spørg hun tit om jeg ikke vil lege med Barbie sammen med hende, og hun ved slet ikke hvor nostalgisk jeg bliver, når jeg sidder der sammen med hende. Det er virkelig nogle skønne minutter hver gang. Dejligt når man kan gemme voksen-Debbie lidt væk – og min lillesøster elsker det endnu mere end mig. Jeg bliver nok aldrig helt voksen 🙂

Send en besked