Top

Dagens: Juleaften i Caribien

09.01.2014
Skabt af Cathrine

 photo dagens080114_7_zpseeeef0cf.jpg  photo 080114_4_zps4290bef3.jpg  photo dagens080114_10_zps1e758a4e.jpg  photo dagens080114_9_zpsa6c8f461.jpg  photo dagens080114_8_zps8c56d045.jpg  photo dagens080114_2_zps9db5a991.jpg  photo dagens080114_3_zps5b4b4e38.jpg  photo dagens080114_6_zpsf3a99abb.jpg  photo dagens080114_11_zpsbacf6915.jpg  photo dagens080114_5_zps50af4e70.jpg
Dress – By Malene Birger // Flip Flops – Havaianas
Mit allerførste dagens på min nye side, og hip hurra for det! Vi springer lidt i tid, fra Havana til slutningen af turen, men jeg vender tilbage til den store fortælling igen, med et par enkelte indlæg.
Nu: Billederne er ikke taget et sted i Øresund men i Det Caribiske Hav. Ikke dårligt, vel? Jeg havde ikke synderligt meget pænt tøj med, det passer sig ligesom ikke i en rygsæk. Men min yndlingssommerkjole var pakket til juleaften! Min kæreste havde sat fed streg under, at han altså skulle have slappertid på Cuba. I ved, numsemærke-i-strandstolen-gider-du-hente-mig-en-drink-agtig-tid, hvor dagens eneste opgaver er at stå op, æde, sole, æde, sole, i bad, æde, sove. Så seks dage tog vi til Cayo Guillermo, bugt på en halvø til Cuba. Det er nok her de dersens rejsekataloger tager hen, når de skal bruge smukt vand. Her boede vi på all-inclusive resort i seks dage, blandt andet juleaften. Få kilometer fra Caribiens smukkeste strand, Playa Pilar.
Hvordan var det så at holde jul ude? Vi talte jo om det inden jeg rejste, I gav mig jeres erfaringer. Og her er så mine. Den 23. december var den værste. Jeg tænkte hele tiden på familien, på at jeg kunne være hjemme. Sms’ede med min mor. Græd lidt til min kæreste. Tanken om at familien snart skulle samles, uden mig, gjorde så ondt. Ikke for deres skyld, men for min egen. Fordi sådanne stunder er talte. Intet varer evigt, og det er kun lige gået op for mig, som jeg så småt har forladt min teenage-udødelighed og entreret min voksen-dødelighed. Store tanker, store ord. Jeg husker stadig, som var det i går, hvordan jeg stod i badekarret i det orange-brune-badeværelse i starten af 90’erne, da jeg barn fandt ud af, at mine forældre ikke hed mor og far men havde rigtige, voksne menneske-navne – det var første skridt mod min voksenhed, min dødelighed. Vi varer ikke for evigt. Jeg er dødelig, mine forældre er dødelige.
Og den tanke hjemsøgte mig. I kombination med nostalgi. Molotov-cocktail. Jeg mindedes mine barndomsjule. Med Disney-show, min farmors vaniljekranse. Min farfar i sin rullestol, der hvert år blev overrasket over, at der var gaver til ham. Min elskede farfar. Og mindet om det lille plastikjuletræ i min fars bil, der fik strøm fra cigarettænderen, som sad mellem de to forsæder, og som godtede om mig hele vejen fra Ballerup til Hørsholm på vej i skole. Var det den sidste jul med alle? Groteskt at udsætte sit eget hoved for det der.
Som ung havde jeg så fandens travlt med at komme hjemmefra. Og nu længes jeg til tider hjem. Til morgenmad min mors kaffeånde om søndagen, til wienerbrød hver lørdag. Til det at spise sammen hver aften. Jeg er totalt mors pige (min søster er fars pige, ingen er overladt 🙂 ), og jeg savner hende i min hverdag. Ahmen, jeg er et dybt følsomt menneske med enorm fantasi og tankegang. Da jeg fik sat min P7 Mix Marathon med juletema på, og tårerne flød ned i poolens klorindyb, måtte jeg indse, at det var selvpineri. Vi gik tidligt i seng den aften.
Den 24. december, juleaften, var slet ikke så slem. Da vi stod op, var klokken allerede 15.00 i Danmark, og julen var begyndt. Nogen var i kirke, andre kokkerede. Da vi endelig lå ved poolen, ringede min far på vej til juleaften hos min søster. Jeg græd lidt i telefonen, men så var det også det. Og da vi nåede frokosten var de næsten i gang med pakkerne derhjemme. Seks timers tidsforskel hjalp klart, og så den indsigt at jeg ligesom var på Cuba og intet kunne stille op. Jeg var bare tilstede i nu’et.
Himlen var sindssygt flot om aftenen over den kridhvidestrand, og luften helt lyserød. En glimrende chance for at tage billeder, nu tøjet også for engangs skyld var rent og pænt. Vi gik ned mod vandet, udfordrede skæbnen og gik et godt stykke ud, så langt ud at vandets bølger kyssede mine balder til min store overraskelse. Min kærestes shorts blev drivvåde. “Det ligner du har tisset i bukserne”, så er man heller ikke mere voksen, haha!
Vi havde taget lidt af min mors vaniljekranse og Bülow-lakridser med os på rejsen, netop til denne dag. Det skyllede vi ned med et par piña coladas. Very exotic! Så var der et helt særligt arrangement på resortet om aftenen; levende musik, champagne, skål, STORT anlagt middag, hvor vi havde købt en særlig vin til. Det var faktisk hammerhyggeligt! Dagen efter kom en cubansk dværg forklædt som julemand i hestevogn med en svedende hest som anfører og en pirat, en fe, en skøjteprinsesse og en alf på ladet. Hvordan de hang sammen med julen, forstår jeg stadig ikke. Men jeg taler heller ikke spansk.
Endnu engang velkommen til bloggen på ny. Jeg håber, I vil føle jer velkomne!
 

52 kommentarer

  1. Ida siger:

    Hold nu kæft, og undskyld mig sproget.
    Det er klart mine yndlings billeder. Du er ser latterligt godt ud.
    Og kjolen! Jeg dør lidt for kjolen.
    Har du en model eller noget? Den må jeg have til min sommerferie.

  2. JanniChristiane siger:

    Smukke billeder!
    Muligvis du har ret i, at de tager derhen for at tage billeder, for de bliver da i hvert fald ret så gode. Og du ser så livsglad ud, det er helt fantastisk.
    Juleaften er “hellig” for mange, men jeg tror egentlig, at man godt kan vænne sig til, at den ikke er helt som den plejer. I år holdt jeg for første gang juleaften uden min bror. Selv dét synes jeg var svært, selvom det “bare” var min bror. Jeg glæder mig til næste jul, for jeg håber og tror på, at den bliver ganske hyggeligere.
    Og hvem siger man ikke kan fejre jul i varmen? Godt nok vil det aldrig blive det samme, men nogle mener at forandring fryder,

  3. J. siger:

    Gal nogle smukke billeder! Elsker det billede, hvor du står med ryggen til – ikke fordi dit ansigt ikke er kønt, men der er et eller andet magisk over det andet og jeg føler næsten, at jeg er der 🙂
    Jeg kender virkelig godt til de følelser, du beskriver! Det kan altså godt være ret hårdt at blive voksen. Nogle gange ville jeg gøre alt for at være barn igen – bare i lidt tid. Og julen dengang – inden mine forældre blev skilt og inden mine bedsteforældre døde – var altså bare noget helt andet. Og ingen bekymringer! Suk!
    Nå, tilbage til eksamenslæsningen (endnu en bekymring). Jeg bør måske slukke for nettet, så jeg ikke konstant overspringshandler 😉 Ha’ en god dag!

  4. Cecilie Ostenfeld siger:

    Hold fast nogle flotte billeder og den kjole der, WOW! Det første med det blik du har helt op i øjnene, der kan man bare se kærligheden til manden bag kameraet.
    Jeg holdt for første gang jul sammen med min nye stedfamilie i år, og det var altså bare ikke det samme. Det der med, at man har holdt jul på én måde i 22 år er bare ufattelig svært at lægge fra sig.. Men man vokser jo af det ikke?
    Det lyder som om, I har haft en helt fantastisk tur 🙂 . Glæder mig til at høre rigtig meget mere om den!

  5. Mie siger:

    ok, der græd jeg lige lidt. super indlæg! ærligt og dejligt som sædvanligt! flotte billeder og flot vand!

  6. lauragraens@gmail.com siger:

    Jeg sad lige og beundrede billederne (for hold op hvor er de gode! Din kæreste er ferm til et kamera!), og da jeg så læste din tekst (som i øvrigt også er vildt godt fortalt – for du skriver ikke bare, du fortæller, så man selv kan mærke at man er der), så tænkte jeg faktisk på, om du måske ikke var den heldige og den de andre skulle misunde, i stedet for at det var omvendt? Ej det er lidt mærkeligt, kan jeg godt se, nu hvor jeg skriver det ned. Men det er dig der er på Cuba, dig der oplever verden, dig der skaber minder for livet, dig der vil kunne huske tilbage på denne her jul (og samtidig også kan mærke hvor meget du holder af dem derhjemme). Men det er svært. Jeg har selv prøvet det med en jul uden dem man plejer. Men nu husker jeg tilbage på julen i Malaysia som en helt speciel jul, fordi den er en del af en hel speciel rejse (som ligesom kickstartede alt det der rejseri i mig). Well. Nok ord fra mig. Flot er du!!

  7. Marie siger:

    WOW hvor er du smuk på det første billede!
    Og sikke et smuk og rammende indlæg.

  8. Lisbeth siger:

    Smuk fortælling, men endnu smukkere kvinde.. Wow!

  9. Maria siger:

    De billeder er simpelthen så fantastiske!

  10. Lotte siger:

    fik lige en smule våde øjne, da jeg læste om dit savn – og så læste jeg lidt hurtigere for at komme igennem det inden jeg følte mig fjollet. smukke billeder – flot nyt bloghjem 🙂

  11. B siger:

    Åh Cathrine – der fik jeg lige et godt grin af feen, piraten, skøjteprinsessen og dværgen. Og kom til at tænke på at vi har nogle rystede billeder af min kæreste og helligtrekonger (tror jeg de er) i et indisk indkøbscenter fra julen der. Og nogle ret flotte papstjerne, som jeg ville have indkøbt i massevis, hvis ikke min kæreste havde sagt stop. Uanset hvad er det jo et sjovt minde.
    Men jeg forstår godt din tanke om at tingene ikke varer evigt og man ikke vil risikere at gå glip af noget. Jeg var rimelig træt af den vegetariske mad vi fik serveret 2.juledag i Indien, mens min far sms’ede at de var til julefrokost. //B

  12. L.A. siger:

    Ajmen! Hvor ser du bare helt FANTASTISK ud på de billeder!! Og kjolen er vildt lækker! Baggrunden skulle man da også være et skarn for ikke lige at nævne 😉

  13. Beam siger:

    Skønne billeder, og jeg kan godt følge dig i at man nok bliver lidt nostalgisk hvis julen fejres ude. (Meeeen, det er nu alligevel én af de ting, jeg gerne selv vil prøve – bare lige så man slipper for de værste høje forventninger om hvordan man egentlig “bør holde jul”). 🙂

  14. Pernille siger:

    Hold nu fast, du er smuk på de billeder! Da jeg kun havde set billederne, skulle jeg lige til at skrive, at det var lidt synd, at du så SÅ godt ud, og din kæreste bare havde tisset i bukserne – men tænkte, at det var for plat af mig at skrive. Men så så jeg, at du også selv havde tænkt/skrevet det i din tekst, haha 🙂

  15. Katja Sobczak Dahl Pedersen siger:

    wooow sikke flotte billeder, elsker de røde læber til den hvide kjole!

  16. Anna siger:

    Mega gode billeder! Du ser bare så godt ud 🙂
    Jeg blev helt rørt af dit indlæg. Jeg frygter selv lidt den dag, hvor jeg skal holde jul med min kærestes familie i stedet for min egen – det bliver meget mærkeligt, men helt sikkert også hyggeligt 🙂

  17. Eeyorenyk siger:

    Hold op jeg kan godt forstå det er din yndlingskjole. Den er supersmuk og det samme er billederne.
    http://www.cautious.dk

  18. Birte Brødsgaard siger:

    Man får ganske enkelt åndenød, når man ser disse smukke billeder af dig også dejligt med en god fotograf.
    Til næste år må I hellere blive hjemme i julen, det syntes hele familien og dine sviger også.
    Till lykke med din nye Blog adr……………:-)

  19. byMelchiors siger:

    Well, jeg har tænkt mig at holde jul alene næste år, så jeg har det præcis modsat (og nu frygter jeg at du dåner ved tanken ;-))
    Hvordan har du det egentlig med at være væk fra hundepigen så længe?

  20. NatasjaS/BlogLiebling siger:

    Nej nej nej! Det er jo de lækreste billeder jeg længe har set! Må bestille ferie ASAP! 🙂

  21. Amalie siger:

    Du er sådan helt vanvittigt smuk, Cathrine!! Wauw! Og ÅH JA, Playa Pilar! Det er i sandhed den smukkeste strand!! Kan stadig huske mit måbende ansigt, da jeg så den strand første gang!

  22. Cecilie siger:

    Hvad læbestift er det, du har på? Dejlige billeder.

  23. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Det er Scarlett Ibis fra MAC 😉 KH

  24. Olivia siger:

    Søde Cathrine,
    Jeg elsker, elsker, elsker det nye hjem til dit blog! Det er bare så meget….dig! Turen til Cuba lyder da også bare helt igennem fantastisk.
    Lige et spørgsmål, ved du im man kan få noget der ligner din kjole nogen steder???? er helt adeles fuldkommen forelsket! <3

  25. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Åhhhh wauw! Amalie, dine ord overvælder mig helt, tusinde tak 🙂 Playa Pilar – paradis på jord. KH

  26. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Hahaj gør’ed, Natasja! Du vil ikke fortryde 🙂 KH

  27. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Hah! Du for vild 😀 Hvis jeg ender med at skulle holde jul alene et år, så tror jeg, jeg vil tage på Christiania eller lignende. Det skulle være en stor oplevelse! De første dage er ikke så sjove, men så vænner vi os til det – i hvert fald indtil få dage inden hjemrejse, hvor savnet vokser igen! KH

  28. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Hvoer det bare godt at høre Olivia, det er jeg simpelthen bare så glad for! Tusinde tak! Og jeg skal give roserne videre 🙂 Cuba var vidunderligt, og kjolen var perfekt til lejligheden 🙂 Den hedder Salisa Lace Dress fra Malene Birger. Den er et par sæsoner gammel, men jeg købte den på TS i sommer. Ellers kommer der med garanti lignende kjoler nu med sommerens kommen! KH

  29. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Ja fotografens arbejde er minimum 50 % af succesen, altid! Jeg tror vi bliver hjemme til jul <3 og tak svir, den er da fin, siden, ikke sandt?
    Kram

  30. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    <3<3<3<3<3 alle de dersens var til dig Ida, tak! Kjolen er fra Malene Birger og hedder Salisa Lace Dress. Den er et par sæsoner gammel, og jeg købte den i sommer på TS. Som det meste Birger-tøj er den til den store side 🙂 KH

  31. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Til trods for en træls 23. så var jeg også helt igennem glad den aften. Det var bare min kæreste og jeg og den første jul sammen <3 Jeg tror også det er den store omvæltning, det der "anderledes" og "plejer". Hvis vi rejser til december, vil det nok være noget andet, for så har vi prøvet at bryde traditionen 🙂 Bror er ikke "bare" bror, det er jo brud med barndom og alt det. Jeg forstår dig 🙂
    Ja de kloge bilder os det i hvert fald ind 🙂 KH!

  32. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Haha, du er sød, også selv om du hellere vil se min mås end mit fjæs 😛 Ej det er også et lidt anderledes billede end bare “poser, poser”. Ja bare at være barn en dag til, for lige at være sikker på, at man virkelig nød det og satte pris på det 🙂 Hm… Det går kun én vej, vi bliver voksne. Pøj pøj med opgaven, J! Og godnat! Kh

  33. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Den er også helt vidunderlig, et af mine bedste kjolekøb i 2013 – og så endda på TS. Ja det er altså utroligt at man er sådan et vanedyr. Vi vil helst have det som vi plejer, og når vi så vover pelsen, så kan det også gøre ked af det. Det er ikke nemt 🙂 Til gengæld er det rart at rykke sig både, som du siger, for at vokse men også for at mærke efter og teste sig selv 🙂 Det var en helt vidunderlig rejse, virkelig! KH

  34. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Ja er den ikke skøn? Simpel, hvid – det virker! Og tusinde tak, jeg giver roserne videre til min kæreste! KH

  35. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Tusinde tak Anna! Tak! Al begyndelse er svær, nyt er svært. Men også sundt. Selv om det måske først kan ses retrospektivt 🙂 Men det er mærkeligt. Det var på sin vis nemt i år for os og vores første jul sammen; vi skulle ikke vælge hvis tradition var vigtigst. Men jul 2014 – den bliver anderledes. Den tid den glæde 🙂 KH

  36. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    TAK Katja, den krævede lidt pang på læberne, nu den er så simpel og hvid 🙂 KH

  37. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Hahaha, to sjæle et sind 😛 “Det da synd for ham, har han ikke set det?” Søde mand, måtte også lige pointere, at de våde shorts er fordi han har ofret sig i “dagens” tjeneste for at få de bedste billeder 😀 KH

  38. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Det er faktisk det, der er rart! Vi kommer hjem og kan nu vælge en ny tradition, gøre ny ting, fordi vi selv har truffet et valg om at ændre 🙂 Det er en rar ting! KH

  39. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Åhhh du er sød <3<3<3<3 Tusinde mange tak! Strand – tjek! Kjole – tjek! Fotografens arbejde – tjek 😀 KH

  40. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Haha, hvad er ‘ed for noget med de der udklædninger og de varme lande?! Det er som om de ikke helt kan styre sig hvad angår chancen for fest og udklædning. Forfriskende i virkeligheden! Ville ønske medarbejderne i Rema havde kyllingekostumer på til påske! Så sjovt minde I har fået med – og endda på billede! KH

  41. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Det rører mig helt, Lotte, at din reaktion er sådan. Tak fordi du deler den med 🙂 Og tak for de flotte roser! KH

  42. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Tusinde mange tak Maria, min kæreste har været helt fantastisk med det kamera. KH

  43. Emma Boxill siger:

    Ej hvor er du bare pisse fucking wauw smuk!! Og det bliver bare endnu bedre i det smukkeste caribiske omgivelser. Lækre stænger forresten!
    Det er sjovt, jeg fik helt et stik i mit hjerte, men af den modsatte årsag end din og så mange andres.. Jeg længes, jeg længes hjem, hjem til mit elskede Trinidad og Tobago,7 år siden jeg sidst har været der… Julen er også speciel for mig, men ikke mere speciel end, at jeg gerne holder den på den anden side af jorden.
    Dit nye hjem er så fint og passer på mange måder bare rigtig godt og bedre til dig!
    Det er så rart du er hjemme igen, og jeg nyder dine skønne fortællinger, billeder og din måde at gøre alt det her på, for det er der virkelig ingen, der kan ligesom dig!
    KH

  44. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Ja han er så mega god, jeg måtte også give ham et kæmpe møs, da jeg så lyset og hvor godt stemningen var fanget 🙂 Du har helt ret. Det kræver mod at ændre på traditionerne, så jeg er heldig at gøre et forsag, opleve noget andet. Men i øjeblikket, den 23. der savnede jeg bare mor og far 🙂 Men når jeg tænker tilbage på turen, det at være væk – så synes jeg, du har helt ret 🙂 Malaysia er også noget helt andet – dog med lidt bedre internetforbindelse og mulighed for skype. Jeg tror måske også, at det var dét der gjorde det. Vi kunne ringe hjem, hvis nettet tillod. Min mor talte jeg faktisk først med den 24. sent om aftenen – dansk 02.00 eller lignende. Hun kunne ikke komme igennem på min telefon i flere timer… Men jeg kunne også gøre det igen, hvis det var. Dog nok ikke lige 2014 allerede 🙂 Kunne du gøre det igen? Og tak søde Laura! KH

  45. Udvekslingsstudenten siger:

    Woooow Cathrine, billederne, dig, vandet, stranden, kjolen, bloggen: woooow! Det er virkelig skønt at se så mange billeder fra Cuba og få en god beskrivelse af stedet fra dig! Må indrømme at Cuba aldrig rigtig har været øverst på min Bucket-list, men efter din guide er Cuba helt klart røget derop ad! Kan fulgt ud følge din beskrivelse af ikke at holde jul med dem man holder af i Danmark og med ens helt personlige danske traditioner. Jeg er 16 og er i øjeblikket på udveksling i USA. Denne jul har været meeeeget anderledes uden dans om juletræet, dansk julemad og ikke mindst min familie! Men jeg havde dog en super god jul med min værtsfamilie. Tror at de dage man husker mest, er dem som er lidt anderledes end man er vandt til -dem som for alvor er en oplevelse! Godt nytår og massere af kærlighed her fra USA til dig, Stylista, bloggen, Danmark og selvfølgelig Frida!

  46. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Åhh tusinde mange tak Lisbeth! Tak! Måtte også give min kæreste et stort smækkys, da jeg så hvor fint lyset og stemningen var! KH

  47. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    Det er jo det, Cecilie. Vi vokser, og det er nødvendigt. Vi kan ikke leve statisk 🙂 Og alle begyndelser er svære, men med årene bliver det til nye traditioner. Hvor er du sød, C, tusinde tak. Det var et lille magisk øjeblik, lige der i vandet med den smukke himmel 🙂 Turen var vidunderlig! KH

  48. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    ÆIJ EMMA! Hvor er du altså bare skidesød! Simpelthen! Tusinde mange tak! Jeg går ikke ud fra det er Cubas Trinidad – som er min klare yndlingsby – men øerne 🙂
    Jeg tror, fordi det var min første jul uden familie, så var det lidt svært. Næste gang vil sikkert være noget nemmere 🙂
    Hvor er jeg glad for, at du kan lide sitet, det gør mig så glad. Det betyder supermeget!
    TAKTAKTAKTAK, du er altid så sød. Rigtig god weekend! KH

  49. rockpaperdresses@gmail.com_1 siger:

    FEDT altså, jeg er overvældet af roserne, WAUW! Hvis ikke du passer på, så bliver du dybt forelsket i Cuba, og så kommer du tilbage igen og igen.
    Og hvor er det dog fantastisk at du har forladt DK for et eventyr på udveksling i USA. GID det var mig. Som du også siger, så husker vi jo virkelig de særlige og anderledes højtider. Du og jeg har fået en oplevelse for livet 🙂
    Godt nytår, pas godt på dig selv i kulden over there og tak for al kærligheden, både Frida og jeg sender den lige lukt retur! KH

  50. Julie siger:

    Kære Cathrine
    Du skriver så ærligt og følsomt, og dette indlæg ramte bare direkte i hjertet. Jeg er også en mors pige, der i øjeblikket oplever min trofaste klippe skulle igennem et kræftforløb. At se dødeligheden i øjnene hos ens nærmeste er skræmmende, men på en eller anden fantastisk måde giver den os den åbenbaring at nyde hver dag med de mennesker vi elsker.

  51. Julie M. siger:

    Du er virkeligt smuk!

Send en besked