Top

Dansen er begyndt: Runde 2

16.04.2020
Skabt af Cathrine

rockpaperdresses, Barnløshed, Cathrine Widunok Wichmand
Infertilitet er en tarvelig sygdom. Den er lumsk, når den sniger sig ind i parforholdet og sætter sexlivet i system. Den er lumsk, når den sniger sig fra mellemgulvet og op i hovedet, forbi øjnene så man kun kan se gravide maver. Og op i hjernen hvor den langsomt gør dig skinsyg. Den formår at række sine lange, spinkle fingre ned i din pengepung og tømmer den langsomt, og var det ikke invasivt nok, så kan den trække lange tråde ud i omgangskredsen, hvor den kan gøre selv de mest begavede venner dybt akavede.

billeder af Danica

rockpaperdresses, Barnløshed, Cathrine Widunok Wichmand

“Nu er der jo “hul” igennem, så mon ikke det lykkes naturligt næste gang!”

Selv om jeg har undertrykt tanken, så har håbet alligevel formået at sive ud i kroppen og op til hovedet. Tænk nu hvis. Med alle de mennesker, der kender en og som har en kusine, og som løber med en veninde – som alle bare pludselig blev gravide selv med nummer 2, ja så lyder det næsten mere som reglen end undtagelsen. Tænk nu hvis det også bliver os.
Men den regel gælder ikke her. Det sker ikke. Det sker bare ikke. Og det har jeg efterhånden nu 13-14 menstruationers studie, der kan bekræfte. Og alligevel, kommer jeg, HVER eneste måned, sådan lige 2-3 dage inden min menstruation dukker op, til at håbe, tænk nu hvis… Og nogen gange håber jeg det så meget, at min fantasi begynder at blive til indbildsk virkelighed, for jeg var da egentlig også lidt træt. Og øm… Og så har jeg alligevel lige grebet i skuffen efter en graviditetstest og følt mig så dum, når den har kigget kækt tilbage på mig. Tom. Der troede du lige, hva’? Tilbage til virkeligheden.
rockpaperdresses, Barnløshed, Cathrine Widunok Wichmand
Men i virkeligheden er også Eddie. Og roen kom med ham, så jeg har lært at svare stemmen tilbage. Nej, jeg troede ikke lige, men jeg bliver da ved med at håbe. For gud hvor ville det være en befrielse, hvis jeg slap for hele maskinen igen. Den økonomiske byrde, hormonerne, the craze. Vi skal da håbe, ikke?
Jeg kan virkelig, VIRKELIG misunde alle dem, der bliver gravide helt selv. Selv at kunne træffe den beslutning. At nu er man klar. Og så eksekvere. Nogen gange tænker jeg, ved de egentlig selv godt, hvor heldige de er? At kunne lave sine børn, helt uden instrumenter, latexhandsker og glidecreme i på literdunk. Hvor mange uforløste forældrepar, der går rundt og bærer deres børn i hjertet med en længsel så stor som Rundetårn. Og samtidig tænker jeg, Gud forbyde, at de på nogen som helst måde skal mærke bare en smule af den angst for aldrig at blive forløste. Tag det forgivet. Nyd uvidenheden. Vi er rigeligt, der holder angsten i hævd.
rockpaperdresses, Barnløshed, Cathrine Widunok Wichmand
Tilbage i november var den der sgu lige ved næsten. Selv Adam fik lidt våde øjne. Jeg var gået over tid, og for første gang siden jeg faktisk blev gravid, så føltes det sådan rigtigt. Og jeg tog en test. Og den var svagt positivt. Ikke engang på den måde, hvor den skal tvinges op i solens modlys med sammenknebne øjenlåg for at aflæses (been there). Den lå der på håndvasken og talte sit helt basale sprog. To streger. Den ene svag. Men to streger. Men man kan ikke være lidt gravid, så enten er den positiv eller slet ikke. Det er reglen. Så jeg er gravid. Måske kun i begyndelsen. Men det er jeg. Og vi satte os ned på køkkengulvet og kiggede lige ud i luften. Og få dage efter fik jeg min menstruation.
Det har jeg prøvet et utal gange. Måske er jeg blevet forrået. Men hvor jeg for tre år siden var blevet så skuffet, så har jeg ikke længere nogen forventninger. Jeg har faktisk så lidt forventninger til biologien, at jeg i går sendte en mail af sted til fertilitetsklinikken.
Hvor de fleste mennesker kigger hinanden dybt i øjnene og går sammen ind i soveværelset, så kigger vi hinanden dybt i øjnene og åbner et nyt vindue i gmail. Det lyder ikke romantisk. Men på sin egen lille måde, er det måske lidt blevet det. Sådan en mail var første skridt i flirten for at få Eddie.
rockpaperdresses, Barnløshed, Cathrine Widunok Wichmand
Det hele føles lige nu anderledes end sidst. Jeg ved, hvad jeg går ind til. Min mest basale menneskelige sult efter at få et barn er stillet. Og ikke bare hvilket som helst barn, men mit barn. Mit helt perfekte lille blonde menneskebarn. Jeg ved nu, at jeg får lige nøjagtigt dét barn, jeg skal have. Om det så koster blod, sved og tretusinde falske graviditetstest, før den er der.
Jeg føler mig næsten lidt høj. Dansen er igang. En af jer skrev for nyligt, og jeg kan ikke finde den originale kommentar… Vedkommende havde besluttet sig for at anse fertilietetsbehandling, som en form for fritidsaktivitet. Ligesom at gå til tandlægen eller gymnastik. og det lyder måske mærkeligt, men det virkede svært beroligende på mig. At gøre det så simpelt, noget man bare gør on the side. Det er ikke hele hverdagen, verden eller livet. Den tanke kan jeg godt lide, og den vil jeg prøve at holde fast i. Det skal Eddie nok også minde mig om.
 

67 kommentarer

  1. Ida siger:

    Fantastisk skriv, Cathrine. Tusind tak for at lukke os ind. Tak for at gøre mig klogere, og tak for at gøre mig til en bedre veninde til mine veninder i fertilitetsbehandling.
    ❤️ Alt det bedste til dig og Adam

    1. Cathrine siger:

      Tak Ida, og tak fordi du er åben for at “lære”, om man vil <3 KH

  2. A siger:

    Vi (og mange flere) danser med jer endnu engang! ❤️

    1. Cathrine siger:

      <3

  3. Pernille siger:

    Med min dejlige IVF-baby på 2,5 måned ved min side drømmer jeg også allerede om nr. 2. Og hvor har jeg fået mange kommentarer som du om, at nummer 2 kan komme helt naturligt. Det håber jeg da også, men jeg ved det ikke. Ja, jeg kan nikke genkendende til alt du skriver, så tak for at sætte ord på det og dele der med omverdenen.
    Masser af kærlige tanker og krydsede fingre for endnu et skønt menneskebarn til jer ❤️

    1. Cathrine siger:

      Det er ligeså uvist som i første hug, og derfor også en ligeså ligegyldig kommentar, som man godt må sige nej tak til. For selvfølgelig bor frygten i maven, med rigtig god grund med alt det, man kommer igennem. Selv om den slags floskler som oftest siges, fordi dem der holder af en gerne vil sige noget, der kan ‘mend the broken heart’… KH

  4. Sofie siger:

    Kæmpe pøj pøj til jer 🙌🏼♥️

    1. Cathrine siger:

      TAK Sofie! KH

  5. Josefine siger:

    Ohr mussi, jeg hyler lige lidt. Som jeg så ofte gør for tiden. Jeg er jo en af dem, der selv var i behandling første gang og pludselig blev gravid anden gang. Og jeg syns sgu også, at det føles lidt uretfærdigt. Sådan at skifte hold. Og jeg havde uden tvivl gennemgået hele baduljen igen for at få lov at mærke livet boble i kroppen (men der var host host nok lige gået et års tid eller to, før jeg var gået i gang, sådan er livet også, det tar røven på os). Men jeg ka fortælle dig, at miraklernes tid ikke er forbi. Godt, at I har sendt den mail, budt op til dans. Jeg hepper på jer hele vejen! <3

    1. Cathrine siger:

      Det er det vidunderlige – at det tager røven på os! Og du er en af dem, der får håbet til at leve, tænk nu hvis <3 Kram -glæder mig til at se jer igen!

  6. Stine siger:

    Mange tusind tak for det fine indlæg.
    Jeg er selv gravid i 2. trimester efter en opslidende og dyr fertilitetsbehandling først i det offentlige og siden i det private. Jeg kan endnu opleve angst omkring behandlingen, og jeg skal jævnligt minde mig selv om, at det er slut, og at det endte lykkeligt. Behandlingen er det mørkeste kapitel i mit liv, og jeg er ikke sikker på, at vi kan eller vil igennem det igen. Måske ét barn var det, skæbnen havde til os? I så fald er vi taknemmelige, for vi frygtede i flere år, at børn slet ikke var os forundt.
    Når det er sagt, så synes jeg, det er SÅ sejt af jer, at I tager kampen op igen – for ved Gud det er en kamp! Min svoger og svigerinde har for nyligt fortalt, at de også er gravide, og at det “lykkedes i første hug”. Jeg var så misundelig – hvorfor skulle vi igennem al den smerte og den kamp og de udgifter, når de skulle knalde én gang i kådhed og kærlighed og BINGO, så var babyen der bare. Jeg forsøger at lægge misundelsen væk, men det er nok en følelse, der vil dukke op gang op gang i mit liv, for man gennemgår ikke fertilitetsbehandling uden traumer og ar på sjælen – også selvom det ender godt.
    Nå, det blev en længere smøre… 🙂 Jeg vil ønske HELD OG LYKKE med 2. runde. Jeg hepper så meget og sender jer knus og tanker og styrke <3 <3

    1. Cathrine siger:

      Forhåbentligt bliver arene til fine linjer hos dig især Stine, når du sidder med din lille baby i armene. Der skete i hvert fald sindssygt meget for mig, da jeg mødte Eddie, fordi det er så afsindigt livsbekræftende at sidde der med sådan en lille bens.. Det overskyggede smerten her, og gjorde mig klar til at gøre det igen. Måske er der kun ét barn til os i dette liv, men vi er klar på at udfordre skæbnen igen. Det håber jeg også, du bliver, hvis det er det du ønsker i hjertet. KH

      1. Cecilie siger:

        Åh så fint formuleret: “måske er der kun ét barn til os i dette liv”. Min datter på snart 2 kom efter 3 års slid og efter en mirakelgraviditet kort tid efter som endte i en abort er det som om tiden er ved at være rendt ud for pga alder. Men man må ikke glemme at være så taknemmelig for den lillefis man har.

  7. R siger:

    Jeg kender alt til det optimistiske håb i hver cyklus! Man kan ikke lade være… Vi fik vores datter i første hug ved insemination. Vi startede op igen da hun var to år, og efter 5 resultatløse behandlinger skiftede vi til selvbetalt ICSI. Jeg har fået lavet 6 ægudtagninger med næsten 80 æg ude – men kun 5 befrugtede i alt og 3 ægoplægninger. Aldrig nogen på frys. Ingen kan forklare hvorfor æggene ikke bliver befrugtet via ICSI, og lægerne er forundrede. Nu bliver vores datter snart 6. I januar fik jeg for første gang en positiv test, men begyndte at bløde kort efter. Vi havde sagt, det var sidste forsøg. Men hvad nu hvis det lykkes i næste? Det er hårdt at sige endegyldigt stop.

    1. Cathrine siger:

      Det er simpelthen så spøjst altså! Fertiliteten, den er sgu ikke til at regne ud. Jeg kender både dem der fik hjælp første gang og lykkedes naturligt anden gang, og også dem der virkelig kæmpede i anden omgang efter en nem første gang.
      Jeg forstår dig SÅ godt, det holder jo håbet i live. Har du læst Kære Zoe Ukhona? Det er så svært at sætte den streg i sandet, hvornår nok er nok… KH

  8. Mia siger:

    Hvor er det fint skrevet.
    Jeg er en af dem som i stilhed sætter pris på at jeg kan bliver gravid når beslutningen er taget❤️Dog også prøvet at blive gravid for at miste i 3 måned❤️
    Jeg tager intet af det for givet.
    Vi kender en del der kæmper og har kæmpet..Og her har din historie hjulpet mig til at blive en bedre veninde -til at lytte og vise respekt over for det de står i❤️

    1. Cathrine siger:

      Hvor er det dejligt Mia, du er også vigtig i “statistikken” og giver alle os andre håb, hvis det giver mening. Der skal være nogen, der trækker den anden vej og os hen imod lyset. Jeg har også mødt mange unge kvinder, som er så bange for ikke at kunne få børn, selv om de ingen grund har til det. Andet end historier som min.
      Jeg er glad for, at også du kan bruge mine skriv! KH

  9. Nadja siger:

    Jeg er en af dem, der nærmest selv har kunnet bestemme, hvornår jeg gerne ville være gravid. Har termin med nummer to om ti dage.
    Jeg er evigt taknemmelig, og jeg under alle at kunne opleve glæden ved at få børn. Derfor blev jeg også glad ind i knoglerne, da I annoncerede, I ventede Eddie.
    Jeg hepper på jer. I fortjener en børneflok ❤️

    1. Cathrine siger:

      Hvor er det vidunderligt, Nadja, stort til lykke med sådan en lille bitte baby igen. Jeg håber, du får en god fødselsoplevelse uanset hvordan den går og at du føler dig tryg også i tiden.
      Alle der ønsker det fortjener en børneflok <3 KRAM

  10. Nina siger:

    ALT det bedste til jer! ❤️❤️
    Var så glad på jeres vegne da jeg så billederne fra Bohrs tårn (boede på det tidspunkt lige ved siden at og kunne nærmest mærke jeres glæde), nåede da liiige at tude lidt på jeres vegne.
    Jeg håber for jer, at det går lynhurtigt og så smertefrit som det kan denne gang! Glæder mig til at se endnu et lille blond menneskebarn fra jer. 😜

    1. Cathrine siger:

      Haha, jeg har så tit tænkt på, om det var dét, der gjorde forskellen. Sceneskiftet. På den måde skylder jeg mit samarbejde med Carlsberg byen ALT! TAK <3 KH

  11. Lærke siger:

    Jeg er en af dem, hvor den første kom som en overraskelse. Nummer to til gengæld lader vente på sig efter et år med både en spontan abort og en graviditet uden for livmoderen. Bare for at fortælle en anden slags historie 🙂
    Vi har aldrig taget vores første barn for givet, men kender også mange der er udfordrede med barnløshed. Hvis vi er heldige, så kommer der en søster eller bror, når tid og biologi vil.

    1. Cathrine siger:

      Der er så mange vigtige historier at fortælle, Lærke, også din! Jeg håber, I lykkes med jeres lille ekstra hjerte til familien! KH

  12. Marie siger:

    Tak for et dejligt skriv ❤️ Hvor er det dejligt og spændende at i tager de første små skridt.
    Og så også tak for den enormt fine måde du får formuleret hvilken oplevelse og fornemmelse Det er at blive gravide med hjælp.
    Vi er to kvinder her hjemme og får derfor er selvsagt også hjælp. Det er så en helt anden form for fertilitetsbehandling. Man får også har det også været en god og fin oplevelse alle gange. Selv tak fordi du invitere folk med ind i den verden også.

    1. Cathrine siger:

      Det er så sindssygt spændende!! Jeg har også kilder i maven over det – den fornemmelse vil jeg holde fast i så længe jeg kan. Jeg håber også, I kommer godt igennem det med det bedste resultat <3 KH

  13. Julie siger:

    Det er så fint at følge med i dine skriv om jeres rejse. Både for at forstå tankerne omkring det hele (jeg har to tætte veninder, der også har været møllen igennem, heldigvis med positivt resultat alle gange), men også for netop at forstå, hvor meget man skal sætte pris på, at man “kan selv”.
    Hvis man ser bort fra, at vi startede vores eventyr med en GUL og efterfølgende fjernet æggeleder, så har vores datter taget 3 mdr. at “producere” og vores kommende lillebror kom i først hug. Jeg er så ufattelig taknemmelig over det. At vi selv kan tage valget om tidspunktet og “klare processen” helt uden at skulle bruge den halve opsparing. Men jeg tror netop, at det er den stigende åbenhed omkring hvad folk går igennem (både privat og på SoMe), der sætter det hele i perspektiv og gør os opmærksomme på, HVOR heldige vi er. Så tak for det <3

    1. Cathrine siger:

      Hvor er det vidunderligt at høre – det lykkedes jo heldigvis også for langt de fleste. Jeg bliver så glad, hver gang jeg hører fra jer søstre/veninder/kusiner til kvinder i behandling, hvor meget I lægger i at ville være der for dem på den bedst tænkelige måde.
      Vidunderligt at det er lykkedes jer, trods ‘bump’ på vejen. Rigtig meget pøj pøj med den forestående fødsel. KH

  14. Rikke siger:

    Jeg kan bekræfte, at jeg ved, hvor heldige vi er! At være blandt dem, der blev gravide, faktisk i første forsøg. Med to kusiner (og et utal af veninder), der skulle udstå samme smerte, som jer, var jeg sikker på, at jeg også ville havne i den situation. Jeg er ikke helt ung, har flere kroniske sygdomme og generelt et helbred, der i teorien skulle gøre en graviditet svær. Hvorfor det lykkedes for os, og ikke andre, aner jeg ikke. Havde helt dårlig samvittighed de første måneder og tror faktisk først, jeg troede på det, da jeg så scanningsbilledet. Jeg har jo altid været så pivuheldig med den krop?!
    At fortælle det til folk, var (desværre) næsten det værste. At skulle erkende, at vi kom så ‘let’ til det. Vi har selvfølgelig ikke modtaget andet end lykønskninger.
    Følelsen af taknemmelighed er overvældende, når man i sit egent hoved havde udtænkt en hårdere virkelighed.
    Al mulig held og lykke til jer!

    1. Cathrine siger:

      Det lyder også hårdt Rikke, det lyder som om du har haft hovedet et helt andet sted og gået og været beredt på det værste. Det er en tung byrde at bære på. Hvor er det godt at det er lykkedes så hurtigt, når det lyder til, at du bestemt også har dit at tage dig af på andre områder. KH

  15. Lene siger:

    Fik helt tårer i øjenen. Tak for at dele igen. Vil egentlig bare sige at jeg ønsker jer alt det bedste, alle fortjener at få lige præcis så mange børn de ønsker ♥️

    1. Cathrine siger:

      Det håber jeg også Lene, jeg går for tre, hehe! Så må vi se hvor meget kroppen, Adam og pengepungen står model til <3 TAK! KH

  16. Camilla siger:

    Så flot skrevet ❤️

    1. Cathrine siger:

      TAK Camilla! KH

  17. Anne siger:

    Øj hvor jeg kender det. Eller det vil sige jeg er nu i 2. trimester med første barn efter første IVF-forsøg, så jeg kender bekymringerne på forhånd. Og tænker allerede på at vi bør blive ved at leve super sundt og tvivler allerede på om vi seriøst ville kunne være så heldige det skulle gå “så let” anden gang og hvad hvis ingen af de to nedfrosne æg dur, så skal vi igennem hormonerne igen og bliver min endometriose sygdom så meget værre igen igen pga hormonerne og og og…

    1. Cathrine siger:

      Jeg forstår dig så godt, og kan sagtens løbe med dine tanker – de var også galoperende her! Det kommer til at gå sin gang, og der er ikke andet at gøre lige nu end nyde den lille voksende mave dag for dag. Rigtig meget pøj pøj! KH

  18. Simone siger:

    Tak for din ærlighed..
    Det betyder vildt meget at kunne følge Jer og Jeres rejse, når man selv er i det – dejligt at læse dine ord, som jeg VIRKELIG kan genkende, men som også kan være svært at få formidlet til veninder der gang på gang blive gravide i første hug.. I gang på tredje år, men nu åbner klinikken efter coronalukning og så er det i gang igen.. Vil helt sikkert også prøve at gøre det til en fritidsaktivitet frem for hverdag..
    Endnu engang tak – og pøj pøj med det hele.. Der sendes al godt herfra

  19. Mette siger:

    Jeg kan genkende ALT hvad du har skrevet!! ♥️ Jeg er gravid, med vores nr 2 nu. Vi havde 2 æg på frys. Den ene blev ikke, men det gjorde den sidste.. Det føles nærmest som at blive gravid naturligt, og kan (stadig) ikke helt forstå vi ikke skulle hele dansen igennem igen! Håber så meget jeres dans bliver blid og smuk!! ♥️♥️

  20. Sofie siger:

    Årh fuck 💔 når man hepper så meget, at man -som læser – tager sig selv i at håbe lidt i den halvanden linje, hvor du beskriver jeres korte måske-alligevel-moment, og så bliver ramt af jeres skuffelse, jeres sorg gennen skærmen, selvom man jo egentlig sagtens kan regne ud, hvor indlægget er på vej hen.. årh hvor man under jer det. Shit hvor kan jeg godt forstå at man blir skide lang i ansigtet af folks velmenende håb-ytringer. Selvfølgelig sætter det sig i en. “Måske… NOPE.”
    Må det fantastiske rum, som du har skabt her, give dig selv bare en flig af det håb og den styrke tilbage, som du er med til at sende ud i verden.

  21. M siger:

    Åh ja, ikke rigtig at tro på det, men alligevel i den grad håbe! Jeg kender det så godt, dog mest ifm. tre års fertilitetsbehandling som endnu ikke er endt, som vi så meget håber og ønsker. Men stadig også i de måneder, hvor vi ikke er i gang med behandling – MÅSKE er vi heldige, at den er der helt naturligt alligevel…det er fuldstændig usandsynligt, men håb er og bliver en god følelse trods alt.

  22. Ann Cathrine siger:

    Jeg har skrevet det før, men du skal have det igen ❤️
    Du er så sej, fordi du deler. Det er bare så modigt, at jeg slet ikke forstår, hvor du får det fra.
    Der er så meget genkendelse i det du skriver i starten af indlægget. Infertilitet og behandlingen er frygtelig! Ikke personalet, men alt omkring det. Frygten, håbet, andres graviditeter, bare ulideligt hårdt!
    Var selv i behandling i flere år, lidt det samme som jer. Vi valgte at stoppe, satte en deadline og holdt den. Vi kunne og ville ikke mere. Vi valgte at adoptere i stedet. Det var det rigtige for os. Den ventetid varede så i alt 9 år, 10 år med alle godkendelserne, 2 børn senere.
    Lettelsen var enorm da vi for et år siden hentede lillebror i Sydafrika. Er lykkelig for de 2 vi har fået – og for at afslutte samarbejdet med adoptionsmyndighederne!
    Ønsker jer al mulig styrke og overbærenhed med hinanden til den kommende tid. Og selvfølgelig mest af alt en søskende til Eddie ❤️

  23. Mathilde siger:

    Du er så kæmpe sej!
    Jeg er adopteret og plejer at tænke at der er masser af børn i verden der har brug for sådan en mor som dig, for deres egen kan ikke være der af den ene eller anden grund. Men du fik mig – lige i hjertet, så nu ligger jeg her og fælder en tåre (læs: 10) og hepper på jer!

    1. Mette siger:

      Jeg tænker normalt helt det samme omkring adoption, men mens jeg læste det her indlæg, fik jeg lidt samme følelse som dig, Mathilde!

  24. Alona siger:

    Dejligste, fineste menneske – som du kan føle og formulere det ❤️
    Tak for lån af krybbe i mellemtiden og hvor jeg håber der er styr på corona til når tiden er inde og endnu en fødsel skal foreviges. Kys og kram

  25. Mia siger:

    Alt mulig held og lykke ❤️ jeg tror også at når vi skal igang med nummer 2, at jeg vil se det som en fritidsaktivitet 😊

  26. Signe Op. siger:

    Hvor jeg dog håber og ønsker alt, alt, alt det bedste for jer! ❤️

  27. Marie siger:

    Du er så fantastisk dygtig til at skrive, at det er næsten umuligt ikke at blive rørt <3 Jeg ønsker jer det allerbedste!

  28. Sara siger:

    Tak for dit fine og rørende indlæg. Jeg sidder med 2 små piger der begge er kommet helt naturligt efter kun et par måneders prøven hver gang. Man kan godt komme til at få skyklapper på og det er for mig rigtig vigtigt og få lidt perspektiv på. Ikke at jeg tager det forgivet at det er gået let, men i lyset af en hektisk hverdag kan det godt gå i glemmebogen og taknemmeligheden kan godt “drukne” i skrig og skrål og en strid 4 årig der driller en 8mdrs. Så som på dage som idag er dit skriv virkelig en påmindelse hos mig omkring taknemmelighed over det faktum at børn er en kæmpe gave og jeg sender jeg ALT mulighed karma og hep og krydsede fingre på jeres rejse. Kh Sara.

  29. Amalie siger:

    Ingen tvivl om at du har dit eget store heppekor, der håber og beder til at vi får lov at opleve endnu et lille mirakel. Når det hele er lidt hårdt, som jeg forudser at det også bliver, så er det måske godt at tænke på? Hvis du ikke havde turdet vise din egen sårbarhed og jeres seje rejse, så ville du aldrig have haft chancen for at dele så intime øjeblikke sammen med os alle sammen og få lige så mange retur. Dermed ikke sagt at jeg ville ønske at I skulle igennem fertilitetsbehandling, men det er nu engang meget godt at fokusere på den der silver ligning når alting er gråt i gråt. Jeg hepper i hvert fald på jer og på endnu en smuk babybule. Held og lykke på rejsen Cath <3

  30. Tina siger:

    Tak for et “dejligt” skriv – og Held og Lykke med dansen🤞🏻 Jeg har selv måtte vente længe på en graviditet, omend det dog lykkedes tilsidst uden behandling – så genkender i hvert fald følelsen omkring håb og skuffelse mdr efter mdr. Men ved også, jeg er heldig ift andre, som må så meget mere igennem.
    Har en bekendt, som blev gravid i første hug – til gengæld er hendes barn svær autistist. Så blot for at perspektivere lidt – de hvor selve graviditeten går nemt, kommer måske til at slås med andre problemer på den lange bane. Det er ikke altid så enkelt at sige, hvem der har størst grund til taknemlighed eller ditto sorg. Vi må sætte pris hver især, på det vi trods alt har (som du også udtrykker)

  31. Cecilie siger:

    Jeg kan huske, at jeg læste om jeres rejse, da jeg selv sad og var gravid. Du skrev en sætning i stil med det, du (også) skriver her. Nemlig at man er heldig, når det lykkedes naturligt. At man går ind i det sammen og på en meget romantisk måde.
    Jeg blev gravid ved et uheld med min mand, som jeg havde været gift med i 3 år på det tidspunkt. Omstændighederne fejlede altså ikke noget, men jeg havde så svært ved at rumme, at valget om at skulle blive mor, ikke var mit eget. Jeg burde jo være glad, når så mange ikke bare kan blive gravide. Men jeg nåede aldrig at blive glad for at være gravid og det fulgte mig videre ind i fødslen og i den første tid efter, hvor jeg kort inden min datters 1 års fødselsdag, måtte på psykiatrisk skadestue fordi jeg havde udviklet en voldsom fødselsdepression. Den kom ikke udelukkende fordi jeg ikke kunne forholde mig til det manglede valg dengang, men også fordi jeg skammede mig så meget over overhovedet at føle mig så ked af det over noget, som jeg burde være lykkelig over. Skammen fulgte mig hele tiden og jeg forsøgte at opveje det ved at stille enorme krav til mig selv som mor.
    Jeg bliver stadig trist over, at jeg bør være glad for, at det gik nemt for os, for konsekvenserne var så voldsomme og det har afholdt os fra at få nr 2, for vi er begge bange for at gentage processen.
    Jeg tror følelserne måske kan minde lidt om hinanden, men jeg vil aldrig vide, hvordan det føles at være i fertilitetsbehandling, ligesom I heller ikke vil vide, hvilke tanker og følelser man står med, når det går den anden vej. Det er ikke en enten eller med graviditet og forældreskab. Det bliver ikke nødvendigvis bedre af at det skete naturligt, selvom det er nemmere.

    1. Line siger:

      Kære Cecilie,
      Det lyder som en virkelig hård proces! Livet og lykken er virkelig ikke sort/hvid. Det er ikke enten/eller, heller ikke med graviditet.
      Jeg har ikke meget klogt at sige, men jeg blev bare dybt ked af det på dine vegne over, at du skulle opleve en så dyb afgrund. En kæmpe krammer fra en fremmed ❤️

    2. Elisabeth siger:

      Kære Cecilie.
      Jeg genkender alle dine følelser, og det føles helt beroligende at læse andre være endt i samme båd som jeg. (Dog uden indlæggelse her).. 🧡
      Jeg oplevede det som en kæmpe overskridelse at blive gravid uden at have bedt om det. (På prævention vel og mærke)
      Den manglende italesættelse om at dét også kan være hårdt, fordi det jo netop forventes at man er i lykkelige omstændigheder skaber en indre konflikt, fordi tanken om hvad man ‘burde’ føle er så drænende for sindet.
      Jeg er lykkelig for vores søn uden tvivl og ønsker mig mange flere børn. Han bliver snart fem men når folk spørger om vi ikke snart skal have nr 2 bliver jeg så træt. For jeg føler at jeg først lige er kommet mig psykisk over hele forløbet.
      Verden er ikke sort/hvid og at opleve alle de grå nuancer hjælper én til at blive mere reflekterende og til at blive et bedre menneske. Det husker jeg mig selv på 🧡

  32. A siger:

    Tak for (endnu) et rigtig godt og rørende indlæg om det her svære emne. Tak for at dele. Det har hjulpet mig meget til at sætte ord på vores fertilitetsbehandling og givet mod til at åbne op for emnet til veninder.
    Jeg ønsker jer alt det bedste med den kommende behandling og sender baby støv i jeres retning.

  33. Victoria siger:

    Kære Cathrine,
    Tusinde tak fordi du deler så fint og ærligt. Dine skriv rammet mig altid dybt.
    Vi står selv overfor fertilitetsbehandling, som var ganske forventeligt, da jeg er kronisk syg. Vi har prøvet på den gode gammeldags måde i et halvt år nu, og de negative test gør ondt. Før vi måtte prøve havde jeg et langt forløb med udtrapning af min forskellige medicin, som jeg ikke kan klare mig uden meget længere. Derfor blev vi hurtigt henvist til fertilitetsklinikken, da mine tal begynder at gå den forkerte vej. Desværre ramte Corona og alt er sat på stand-by for nu.
    Jeg har været mor i hjertet mange år, og set frem til den dag hvor alle (læger, fagfolk, min kæreste, og blodprøver) sagde GO! Valget om at blive forældre har aldrig været mit, men betinget af mange faktorer – de fleste dage føles det som at have min læge med i soveværelset, fordi alt skal ske under så kontrollerede forhold. Du er et kæmpe forbillede og du har min dybeste respekt, for at dele så vi andre ikke føler os alene.
    Ønsker dig og din familie alt det bedste! 💫

  34. Emilu siger:

    ❤️❤️❤️

  35. Im siger:

    Alt held og lykke jeres vej♥️
    Vi har også været igennem møllen og har nu den skønneste krøllede dreng på snart tre år!
    Vi har altid ønsket to børn indtil vi gik i gang! Der blev ønsket bare , at vi kan få et barn! Nu er tvivlen om at få nr to stor…meget stor! Hvorfor? Jeg ved det ikke helt men tror…. det er sammenfald af mange ting. Bl.a at nu er det blevet nemmere og vi er så lykkelig over lige præcis ham, vi ikke tør at åbne op for det sår vi har med os. Samtidig med at jeg ved at jeg aldrig ville fortryde at få nr to!
    Jeg ville ønske, at miraklet ville ske helt af sig selv fordi så vil vi ikke behøve at tage den beslutning. Naiv Optimist! JA!
    Jeg forestiller mig at man går ind i det på en anden måde anden gang fordi det er ikke helt det samme på spil, men kan også være bange for om det vil gør mig skør i bøtten som sidst.
    Jeg ved det ikke…men vi har aftalt en ting, hvis vi får modet til det, vi har lovet hinanden at vi ikke må ødelægge os tre i forsøget på at blive fire♥️
    Glæder mig til at følge jeres rejse

  36. Julie siger:

    Jeg håber at rejsen bliver nemmere anden gang for jer! ❤️
    Vi fik vores ældste søn efter 2 års kamp med ivf og icsis i 2015 – den smukkeste dreng med himmelblå øjne og krøller. Da han var 14 måneder blev jeg naturligt gravid med lillesøster. Det var en kæmpe overraskelse, for jeg har/havde lukkede æggeledere. Tidspunktet for hendes ankomst kunne næste ikke havde været dårligere. En måneder efter hendes fødsel tog deres far på 4 måneders udsendelse til Irak. Vi troede at hun var vores lille mirakel barn og lykken rammer ikke to gange, men det gjorde den. I december 2019 fødte jeg vores lille Eddie. 😍
    Jeg har kæmpet for at bryde tabuet om infertilitet siden 2013, hvor vores rejse startede – deltaget i radioprogrammer, debatter, en nu død blog osv.
    Nu føler jeg på en underlig måde at jeg har skiftet hold. Jeg er åbenbart ikke infertil længere, men jeg føler mig heller ikke som en “normal” kvinde på det område. Faktisk føler jeg lidt at vi har snydt.. 🤷🏼‍♀️

  37. Anna siger:

    Som altid, tak fordi du deler. Det var en stor lettelse at du allerede talte om barnløshed da vi fik diagnosen for flere år siden – vi havde alligevel ikke troet vi skulle med på den her elendige rollercoaster. Nu har vi en dejlig fem måneder gammel IVF baby, men tankemylderet, tvivlen og sorgen kom tilbage langt hurtigere end jeg havde troet det ville. Det fylder rigtig meget i mit liv og det føles mere uretfærdigt end nogensinde. Vi vil gerne have flere, og selvom jeg fuldtidsammer og jo nok ikke kunne blive gravid alligevel, fylder tankerne om det meget, hvaddddnuhvissss. Jeg tror vi alle lever med et varigt traume, en oplevelse af at “det kan jeg ikke” og det er en hård en at leve med. Vi håber på en økologisk en af slagsen, og jeg tror nogle gange at den miniskule mulighed (modsat hvis jeg ingen æggeledere havde feks) efterlader en med meget mere tvivl og uro. Nå ja, lidt meget snak. Jeg vil bare at du ved at du ikke er alene, at det du har givet os og infertilitetsfællesskabet er uvurdeligt, og at vi alle sammen hepper på at den baby der sidder og venter på jer i jeres hjerter, snart falder ned i jeres arme. Alverdens kærlighed til dig fra mig.

  38. Sannie siger:

    Puha, det er hård læsning. Pøj pøj ❤️

  39. MJ siger:

    Så fint skrevet. Jeg kan også godt genkende det spinkle håb om at blive naturligt gravid, selvom man godt ved, at man har oddsene imod sig. På trods af PCOS, forsnævrede æggeledere og en baby jeg stadig ammer, fik jeg stadig et lille håb, da jeg tog en graviditetstest for noget tid siden. Den var selvfølgelig negativ. Vi er ikke helt klar til nr. 2 endnu, så det var ok. Men sigende hvor meget håbet stadig bor i én. Herunder håbet om at slippe for fertilitetsbehandling igen.
    Jeg kan også godt blive misundelig på alle dem, der bare lykkes naturligt. Som måske tager det hele lidt for givet. Og så tænker jeg, at jeg jo også gør det selv. Mennesker som f.eks. er alvorligt syge tænker måske det samme om mig. Så i grunden er det nok ret menneskeligt. At vi tager udgangspunkt i vores egen livssituation. Og så er det bare så fint, når vi får indblik i hinandens verdener, så vi netop bedre kan værdsætte det vi har ❤️
    Ønsker jer alt mulig held og lykke med runde 2. Og tak fordi du lukker os ind ❤️

  40. Nanna Bach siger:

    Jeg kan genkende alt det du skriver ♥️ Og sidder her nu med mine to børn, begge kommet til verden med hjælp fra IVF behandling.

  41. Emma siger:

    du fortjener og du vil FÅ endnu et barn. Din krop kan og vil. om lidt er den der, om det så er med eller uden hjælp er det stadigvæk noget der kommer til at gro inde i dig og som du skal bære. fuck hvordan det laves.
    <3

  42. Cecilie siger:

    Du skriver fantastisk. Tak for at åbne til din og jeres private verden. Det betyder meget for mange, deriblandt mig. Genkendelse af tanker, følelser og bekymringer. Hepper så meget på jer og sender god energi 🙏🏼

  43. Marina siger:

    Åh ja, jeg husker dansen men også roen over at komme i gang med den behandling, som vi vidste virkede. Vi behøvede ikke at flirte med andre dansepartnere først, og det gav en ro.
    1. gang tog 3 år i behandling før der kom to streger, og der kom den smukkeste Elisa.
    2. gang lykkedes det i første behandling, og endelig fik den ‘lette’ vej, den uden bakker og tordenvejr, bare solskin fra starten, det var endelig vores tur til medgang.
    Efter MD scanningen overgav jeg mig også og indså at vi faktisk også kan få medvind i projekt baby også uden blid, sved og tårer, og så kom Bøffen (Edison), som vi bildte os ind var nice to have, men som vi aldrig kunne have undværet ❤️
    Der er 4 år imellem vores børn, jeg havde håbet kroppen kunne klare det selv, men vidste egentligt godt bedre (man bliver klog af et ivf forsøg med 12 ubefrugtede æg).
    Edison bliver 6 år i juni, og jeg kan næsten ikke huske hvor meget fertilitetsbehandlingen fyldte, heldigvis.
    Men det var faktisk svært at give slip bagefter, ikke at bemærke hvor svære de var at få, men bare give slip og lade dem vokse op som alle andre børn, selvom de var så meget sværere at få.

  44. I siger:

    Vi er også begyndt på anden runde. Men med lidt andet fortegn den her gang, fordi det sidste gang var min kone der var gravid og denne gang mig. Sidste gang tog godt tog år, på trods af at min kone er sund og rask og har fine fertilitetsforhold. Det var hårdt og opslidende – både for hende og for parforholdet. Og selvom det denne gang er mig, sidder bekymringen for behandlingen i een – blandet med en anden ro. For ja, der er jo ens barn. Og længslen, uroen og bekymringen for om man kan få børn er en anden. Hos os ihvertfald. Denne gang blev behandlingen en helt anden, og jeg blev gravid i 2. forsøg, med termin to år (pånær to dage) efter vores datters termin.

  45. Julie siger:

    Jeg kender ikke direkte til forskningen i sandsynligheden for at blive naturlig gravid 2. gang, efter fertilitetsbehandling med den første. Og jeg skriver ikke dette for at tage håbet fra jer, men for at du måske bedre kan forlige dig med at I også 2. gang må have hjælp. Men, jeg har en biologisk uddannelse, og derfra hvor jeg står giver det altså meget god mening hvis det måske er nemmere for de par, for hvem det oprindeligt var kvindes krop der spillede dem et puds. Efter en graviditet har kvindekroppen jo gennemgået alverdens hormonelle ændringer -men intet er jo forandret hos manden. Da du tidligere har skrevet at det alene skyldtes ‘det mandlige bidrag’, tænker jeg at det måske kunne forklare hvorfor I nok må igennem samme mølle. Ønsker jer alt det bedste på jeres vej (som jeg i øvrigt også selv har været nede af, bare pga en lidt anden problematik) ❤️

  46. C siger:

    Vores første søn tog 1 år og 9 mdr med hormoner, ægløsningssprøjter og alt det der hører med. Var begyndt at få helt ondt i maven ved tanken om de mange ganges menstruation og tårer jeg sikkert skulle igennem igen… Jeg kontaktede klinikken for to måneder siden for at opstarte behandling, da jeg bare ville direkte igang. 1,5 uge efter sad jeg med kvalme, ømme bryster og ventede på min menstruation, så jeg kunne melde mig til. Den kom aldrig og er gravid i 8. Uge og set hjerteblink. Det føles helt uvirkelig, vi havde slet ikke en gang været sammen på det rigtige tidspunkt (eller det har vi jo så åbenbart)… Det er den mest uvirkelige følelse at være blevet spontant og naturligt gravid den måned vi tog beslutningen om, at forsøge at lave et barn til. Er virkelig lykkelig og taknemmelig,
    men der er også meget mærkeligt at have skiftet hold.

Send en besked