Top

Glædelig weekend

10.11.2017
Skabt af Cathrine

translation below

Kan I genkende en hånd? Det er i hvert fald ikke min med så pæn neglelak, haha <3 Jeg hapsede billedet på La Cabra i Aarhus forleden – det laver den ondebrodermig en god kop kaffe. Det var faktisk jer, der fik mig fra Coffee Collective-abonnement (som også er fantastisk lækker) til La Cabra, og jeg har villet besøge dem lige siden. Goal achieved!
Jeg gik i seng aaalt for sent igen, igen i går – sådan har det været de sidste tre dage.  Og da jeg kom op og lagde mig, smed jeg en lidt syrlig kommentar omkring noget arbejde, Adam ikke havde haft styr på, som reflekterede dårligt på mig. Og så sagde han:
“Så jeg skal også lige have en tur?”
“Hvad mener du med det?” (kan I høre indignationen?)
“Du har brokket dig hele aftenen”
Av. For det var rigtigt. Jeg havde brokket mig over noget familie, jeg følte havde svigtet på det seneste, brokket mig over at have ondt i maven fortsat, brokket mig over at jeg følte mig misforstået i kommentarfeltet i går, brokket mig over den arbejdsopgave, brokket mig over at jeg følte, jeg skulle løfte alting selv.
Det er dér man skal pege ind ad i stedet for – måske det er mig, der er i minus og skal gå i seng. Der er ingen, der gider sådan en, og sådan er jeg heller ikke normalt – men man kan have dage, og sådan en havde jeg åbenbart i går. Tak til Adam for selvindsigten (det er (også) derfor man har dem!).
Jeg tænkte i mit stille sind, om det er alle hormonerne jeg får, som gør mig skør og lettere utilregnelig… Og det kan godt være, men det er i hvert fald ikke noget andre skal konstatere, haha! Der er ikke noget værre end de der “Har du PMS, eller hvad?” – andre skal ikke bruge mine hormoner til at forklare, hvorfor jeg er sur/forurettet/vred – det er jeg måske i situationen, ægte. Men lige her, nu jeg selv peger indad, så er der måske noget om det. At jeg også er ude af balance. Så må jeg prøve at kontrollere mine udslip, så de ikke siver ud mellem benene og munden. Det kan blive stakkels folk omkring mig.
Måske er det ikke lige sådan en dag, jeg skal skrive et indlæg som i går aftes, hvor jeg er allermest irriteret. Men omvendt – jeg synes virkelig, det blev en spændende snak i kommentarfeltet i går, som jeg vil summe lidt over. Jeg blev hevet tilbage til mediesociologien på uni. Jeg elsker, hvordan vi faktisk finder rum – også når vi bliver harme – til at høre på hinanden, blive klogere. Dét er respekt for hinanden i min bog, og det sætter jeg pris på, her er.
Nok om det, venner, weekenden står for døren og efter en håndfuld lange arbejdsdage fra 7.30-23, så har jeg takket ja til min far, da han inviterede på frokost i dag. Midt i arbejdstiden, hurra, så er det fint at være selvstændig! I aften er jeg inviteret til fest, og hvis jeg har overskud, så gør jeg det, Adam er også ude. Måske jeg bare skal være en sofakartoffel, jeg har bøvlet med ægudtagning-mén helt indtil i går. Seriøse mavekramper – i Aarhus var den helt gal.
Jeg synes egentlig, vi har en lidt for klemt weekenden med familie-kaffe-kage i morgen eftermiddag og Mortens And-frokost på søndag hos min mor. Jeg kan godt lide at have én dag med nul planer, men den gode mad er sikret, og det er familie, jeg ikke har set længe, det bliver hyggeligt. Se, hvordan jeg ser på det positive, hah!
Har I også Mortens Aften-weekend foran jer? Eller hvad har I på tapetet? Fest, and, venner, søvn? Stik mig jeres agenda <3 Mangler I idéer, så husk de fem små fra det her indlæg.
GLÆDELIG weekend, venner!
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, La Cabra Aarhus
Yesterday I had one of those days everything was wrong and everyone in my path had a risk of getting a punch to the side. And I wasn’t even aware – I had been dropping these small annoyed comments here and there. Complaining about family that I felt had disappointed me, complaining about a discussion we had on the blog yesterday, complaining over my workload, that I felt I was left alone with everything. Everything was just wrong and Adam had to listen to it alle, poor guy. Not until he commented my anger did I notice it.
And I felt bad. For not being able to take point the finger towards myself – instead of pointing to others and being so easily annoyed. Maybe I’m the one battling with lack of air in my lungs and sleep in bed, maybe I’m the exhausted one reacting on others instead of changing my own path. And maybe, just maybe all the hormone treatments I’m getting are not actually helping me finding my way back (though I hate it when people tell you “are you pms’ing? But maybe this time the hormones are actually playing a trick on me).
So this weekend I’ll try to catch as much sleep as possible. We have family gatherings both Saturday and Sunday and though my first though was ugh! I will try to look at the bright side – that we’re going to see family we haven’t seen in a long time. That I’ll be eating great food all weekend long. Hooray!
So what are your plans? What are you up to?

33 kommentarer

  1. Maria Bisgaard siger:

    Jeg er så enig i din konklusion om, at en vældig fin diskussion udspillede sig i dit kommentarfelt. Jeg var især optaget af kvinde-til-kvinde perspektivet. Og jeg vil rose dig for – også at turde tage de diskussioner. Og ikke kun præsentere de politisk-korrekte-tanker af dit univers.
    For det er nu engang de færreste af os, der kan bryste os af at være helt afstemt i værdier, tanker og ord – og rene i vores integritet. Men er det ikke sådan vi er?: Komplekse og forskelligartede fra dag-til-dag og fra time-til-time.
    Jeg tror såmen, det er sundt nok at turde drøfte de tanker, vi har af mindre ’tillidsfuld og verdens-optimistisk’ karakter. For du får jo den strøtanke af en grund. Og de tanker får vi vel alle i ny og næ. At du gør det til offentlig skue er både sejt – og sikkert også vældigt slidsomt.

    1. Cathrine siger:

      Det var i hvert fald en total prøvelse af både min tålmodighed og jeres. Jeg ser bloggen som så stærk på sammenhold og respekt, at vi godt kan dele de mindre pæne sider og tanker – det har vi da i hvert fald vist hinanden før. Men jeg er ikke helt sikker på, at det landede helt godt. Men sådan er det! Can’t win them all og sådan en blog gider jeg heller ikke have, hvor jeg lefler for, hvad I vil læse. Men ærligt, det er da mega hårdt at få kritik – det skal jeg kunne modtage, men det gør da ondt, især når den er personlig. Tusinde mange tak for de rigtig fine ord <3 GOD weekend. KH

  2. Emilie siger:

    Jeg er til hverdag meget imponeret af dig. I går var jeg dog særligt imponeret! Medieverdenen er barsk (jeg har kun selv arbejdet i dagbladsverdenen, og det var ganske rigeligt for mig), men jeg synes, det er så fint, at du tager tingene op – vender og drejer og reflekter på en ærlig og saglig måde. Ikke noget med at pege fingre og mudre det hele til. Og så er du en mega boss-lady. Dem er der mange af jer af i blogverdenen, der har bygget op fra nul og niks til et imperium. Hatten af for det :). God weekend.

    1. Cathrine siger:

      Tusinde mange tak Emilie. Jeg er ikke sikker på, at jeg landede helt helskindet i det. Men omvendt gider jeg heller ikke kun skrive indlæg, der får “nååårh” og “stærkt!”. Jeg ser selv fællesskabet herinde som så stærkt, at vi godt kan være både uenige og også sige de tanker, der ikke vinder popularitetsstemmer. Men, ærligt, jeg er jo bare et menneske, selv om bloggen er min virksomhed. Jeg bliver da skide ked af, når ting ikke lander, som jeg synes, de skal. Men sådan er det! Man skal også vove pelsen i ny og næ! Tak i hvert fald. GOD weekend <3 KH

  3. Kristina siger:

    I aften skal jeg (heldigvis) være sofakartoffel!! Slipper dog ikke for 2 fyldte vasketøjskurve som efterhånden griner af mig! Vi fejrede Mortens aften i går med lidt familie. Så scorede vi nemlig en fredag aften hjemme 😉
    I morgen står den på træning! Og lidt forberedelse af event. Og om aftenen skal min man og jeg ud og spise tasting menu + vin menu (Vigtigt!)
    Søndag skal jeg så holde event i fitness. Det bliver hårdt, men sjovt! Og så skal der gøres klar til en ny uge 🙂

    1. Cathrine siger:

      Det var jeg også, haha. Total sofakartoffel, ingen fest til mig. Og genialt at lægge familietid på en torsdag, så man kan få lidt weekend til sig selv, hehe… Mega pøj pøj søndag og velbekomme i aften! KH

  4. God bedring med mavebøvl. Jeg har glemt alt om Morten og den der and, men har faktisk lovet min kæreste helstegt kylling og skød en i Fakta på bud til en 20’er. Det ér sgu da næsten det samme 😁
    – A

    1. Cathrine siger:

      Haha, potato/potatoe! Håber det smagte jer! glædelig weekend! KH

  5. Karoline siger:

    Min weekend står i parforholdets tegn 💑 Studie, praktik, projektskrivning, jobs, venner, veninder mm. gør simpelthen, at vi får set for lidt til hinanden i ugens løb – men denne weekend har vi dedikeret til at pleje forholdet 💕

    1. Cathrine siger:

      det lyder sååå dejligt, håber I får møsset. KH

  6. Emilie siger:

    Kære Cathrine,
    Ikke så relevant i forhold til det her indlæg, men jeg vil bare lige sige at jeg synes du gør det så skidegodt. Dit arbejde skinner så meget igennem og jeg mener helt oprigtigt at du er den bedste og mest gennemarbejdet blog der eksisterer. Jeg synes de sponsorerede indlæg er gennemarbejdet og jeg får noget ud af dem. Jeg elsker at læse det personlige, men også debatterne du tager op. Jeg elsker at der kommer en kvindekamp ind i det. Ja, jeg vil bare lige sige, mega thumbs-up. Og tillykke med PODLAND <3

    1. Camilla Jørgensen siger:

      Eniiiiiiig!!! Gennemarbejdet er en god beskrivelse!

    2. Mette siger:

      Bliver simpelthen lige nødt til at erklære mig enig med Emilie 🙌🏼

    3. Cathrine siger:

      Tusinde tak alle tre, det er jeg rigtig glad for, I tænker. Det betyder virkelig, virkelig meget. Det er en kæmpe kadeau for mig, når jeg bestræber mig på at gøre det så godt, jeg kan. Det er jeg glad for! Tusinde tak! – dejlig weekend til jer alle tre! KH

  7. Cathrine siger:

    Min weekend står på Mortens and med gode naboer i aften. I morgen skal jeg mødes med veninde i Horsens gamle fængsel til designcellerne, hvor kreative folk udstiller og sælger deres ting fra de gl. celler i fængslet, det er rigtig hyggeligt. Så står søndagen på familie tam tam, hvor min farmors 93 års fødselsdag skal fejres. Så der er nok på tapet denne weekend, plejer også at kører med en af dagene med nul planer.

    1. Cathrine siger:

      Det lyder så dejligt – endte det med god mad? Jeg synes, det var helt fjollet at jeg sad og spiste tacos alene på Mortens Aften, men altså, der er and i morgen.
      Det lyder som en dejlig weekend med både kultur og tam tam! Pøj pøj – må du vågne mandag med plus på kontoen. KH

  8. Michelle siger:

    Kram <3
    Jeg skal hjem til min kærestes forældre i dag og spise and, det bliver hyggeligt! I morgen skal jeg til julemarked på Gavnø slot med en veninde, dét glæder jeg mig til! Søndag skal jeg mødes med min specialemakker og have færdiggjort kontrakten… så bliver mit liv så lige sat på stand-by indtil maj.

    1. Cathrine siger:

      Ejjj hvor lyder det mega dejligt Michelle. Blev det til god mad? PØJ PØJ med specialet! KH

  9. Camilla Jørgensen siger:

    Så god diskussion igår! Det var meget interessant at læse kommentarfeltet. Især omkring kvinde-kvinde og misundelige!
    Jeg er på vej fra toppen af Jylland til bunden af Sjælland, en tur på seks timer, men kun to tilbage. Skal i aften hygge mig med min kæreste. Jeg tænker snoller, backgammon og film i sengen!
    Imorgen til vores mere eller mindre faste morgenritual, lignende dine og Adams rolige morgener, har jeg købt og fået signeret en LP min kæreste har ønsket sig, som vi skal lytte til over morgenmaden. Glæder mig til at give ham en bare-fordi gave. ✨
    Desuden har jeg trendsales shoppet lidt lækkert flot og glimtrende tøj. Perfekt togtur.
    Apropos ingenting, men jeg er gået helt i selvsving efter at finde den halvgamle Stine Goya kabel strik. Du har ikke en liggende du vil af med? Worth trying.
    Tak for den bedste blog, for stærke meninger, for glimmer og godt humør! God weekend. ✨✨

    1. Cathrine siger:

      Jeg synes også, det var meget interessant, og jeg blev væsentligt klogere. Både på min egen holdning og på andres. Det glæder mig at bloggen kan det også. At jeg trods alt synes, her er så trygt, at jeg kan smide ting ud – som ikke nødvendigvis er populære tanker.
      Jeg håber, I fik hygget igennem, jeg sad selv med snoller alene hjemme og så OITNB. Det var så dejligt. Hvilken LP har du købt i øvrigt? Håber han blev glad – det har han bare at blive, så kær du er 😄 Jeg er lidt usikker på kabelstrikken – hvilken er det? KH – og god weekend! KH

      1. Camilla Jørgensen siger:

        Annika Aakjærs LP missionær. Han blev så glad! Og meget misundelig på jeg var taget til koncert med hende. ☀️
        Snoller, dyne og serie er ikke at kimse af!
        Hm, jeg kan ikke lige finde stylenavnet. Den med de mange “kabler” der kommer frem når man googler “Stine goya kabelstrik”. 😛

        1. Cathrine siger:

          Ahh, den ahr jeg aldrig ejet, men den er også fin! Du har sikkert trawlet TS igennem, måske der findes noget der? GOD mandag! KH

  10. Nicoline siger:

    Et indlæg som dit fra i går er givende, men hver gang vi bliver klogere og diskuterer, mødes holdninger og anskuelser – nye som gamle. Det kan skabe strid, men det kan også skubbe udviklingen endnu længere, og det synes jeg, at diskussionerne her på din blog gør. Respekt for det 😉
    Herhjemme står den på familiehygge, lektier og klassetamtam i weekenden. Det skal nok blive godt!
    Rigtig god weekend ❤️

    1. Cathrine siger:

      Der var lidt vel meget strid, men jeg synes i grove træk, vi kom hinanden nærmere. Og det synes jeg både er flot og vigtigt og noget jeg bliver hammerstolt af at bloggen kan rumme. Må du få god tamtam og tid til også at slappe af. God weekend! KH

  11. Tine siger:

    Jeg elsker virkelig at følge med i dit liv – din blog er næst efter mail det første jeg tjekker, når jeg tænder computeren herhjemme. Jeg værdsætter virkelig, at du deler så meget af dig selv og dit liv, som jeg på den ene side misunder (da jeg selv gennemgår en ret svær periode p.t.) og som samtidigt inspirerer mig SÅ meget. Så tak for dig! Og tak for, at du har valgt denne levevej med bloggen <3

    1. Cathrine siger:

      Haha, du er for kær Tine, det er fandenfisemig en flot placering – så må jeg holde mit blogging game skarpt!
      Jeg håber, der kommer lys i den situation, du står i. Jeg har ikke selv fundet det endnu, men jeg tror på, det er derude. KH

      1. Tine siger:

        Lige præcis den livsindstlling er roden til alt godt – det er jeg sikker på. Og jeg gør mit bedste for at tage den på mig, selvom det nogle dage kan være sværere end andre at finde et lys at kunne sigte imod. Det kender du med garanti også til i jeres rutchebanesituation 🙂 Varmt klem herfra

  12. Fanny siger:

    Jeg var kæmpe fan af dit lille opråb igår! 🙂 Synes det er dejligt med at der kommer diskussion – man bliver selv klogere på ting nogen gang!
    Min aften idag står på Hobbit-marathon efter en lang uge og 25km på cykel fra arbejdet idag efterfulgt af halvanden times yoga (til sidst gik jeg død i barne-stillingen midt i en hård vinyasa, jeg kunne simpelthen ikke mere ). Og så har jeg handlet ind til kanelsnegle som jeg laver imorgen og brunch ingredienser, prøver lige at imponere på min kæreste som kommer hjem en gang inat fra julefrokost. Tror nok det bliver en nem affære, hehe 😉
    Imorgen står den så på spilleaften, middag, vin, drinks og dans med mine veninder, og søndagen går til at ligge under dynen med min kæreste og løbe en lang tur hvis hovedet ikke har det for stramt!
    Håber du får en dejlig weekend trods lidt mange planer 🙂

    1. Cathrine siger:

      Ej ej ej ej, der er god krudt på dig Fanny, hvor er du sej! Det lyder simpelthen som den dejligste weekend – og fredag i øvrigt. Jeg håber virkelig, du har nydt, nydt, nydt den. Ganske velfortjent må jeg sige. Må brunch være lykkedes og kanelsneglene flydt i lange baner! GOD weekend! KH

  13. Stine siger:

    Der er intet, der slår en god kop kaffe.
    Hvilken kaffe fra La Cabra kan du anbefale? Det kunne være, at jeg skulle prøve at købe noget derfra. 😊

    1. Cathrine siger:

      Jamen vi får faktisk et mix leveret – de vælger for os 😀 Men det er godt! KH

  14. line siger:

    Jeg vil bare lige sige, at jeg er helt vild med dig og din kvindekamp. Du er fantastisk, modig, inspirerende, og jeg kan ikke få armene ned over at have seje kvindelige rollemodeller som dig. Dét betyder alverden for mig. Så tusind tak fordi du tør.

    1. Cathrine siger:

      Tak Line, du er kær! Det gør mig hamrende stolt – at du tænker sådan. Rigtig god weekend til dig !KH

Send en besked