Top

Glædelig weekend

07.12.2019
Skabt af Cathrine

Vi havde den dejligste, dejligste, DEJLIGSTE dag, Eddie og jeg i torsdags. Til trods for det her “skal-vi-sove-en-eller-to-lure”-limbo, som vi danser rundt i i øjeblikket. Vi kom ud af døren, hen på bussen. Ombord, op og sidde på skød og kigge ud af vinduet og hvine af verden, som ruller forbi. Altså barnlig begejstring – gid vi aldrig voksede fra den. Det føltes dejligt barselsagtigt –  helt perfekt til sådan en nostalgiker som mig, der næsten ikke kan have at noget godt slutter (måske er det derfor jeg ubevidst holder ham hjemme? Arh, måske ikke helt, men en tanke værd). Vi tog kort forbi en arbejdsting, en halv times tid, og så triller vi eller rundt i Valby – vi skulle se noget nyt. Solen skinnede. Først en kaffe, babyccino, croissant og cookie på Riccos. Så det lange ben foran os og ud og drømmekigge på huse. Hilse på en lille hund i grå kabelstrik – og dens ejer. En rigtig Valbyborger på 35. år med en dårlig hårfarvning men et smil så stort. Valby er slet ikke dum! Selv om Adam ikke er overbevist. Det kan være, han bliver det.
Da vi havde forvildet os langt nok væk, slog vi op på kortet og fandt os en bus at få os sikker hjem i havn. Delte en rundtenom tacos på vejen – mit barn elsker krydret mad! Og så hoppede vi på endnu en bus igen og helt hjem. Charmerede lige nogle ældre Frederiksberg-damer, der var på venindetur med 26’eren. Kiggede igen ud på verden. Men da klokken var 13.00, og vi stadig ikke havde sovet et øjeblik, besluttede jeg, det var tid. Det var bare ikke Eddies tid. Så han hylede i de syv minutter, det tog mig at gå hjem.
Så snart jeg kom hjem, tog jeg elefanthuen af ham, lagde ham til, ammede ham. Og han faldt allerede i søvn, mens han spiste. Han er ikke faldet i søvn i mine arme i måneder. Så jeg hviskede jeg elskede ham. Det var ikke noget nyt. Jeg havde også sagt det på bussen, da han hvinede i begejstring over lyskrydsets skifte. Og da jeg fik en morgenmøsser. Og en håndfuld gange derimellem. Kan man kvæle sit barn i kærlighed? Det tror jeg ikke. Tværtom er det som om min kærlighed til ham vokser vildere, som han løsriver sig fra mig. Når han kan mere og mere og indtager verden. Jeg bliver så stolt.
Han sov. Også da jeg fik lagt ham i barnevognen til en to timers lur. Det var til trods for overvældelsens ti-minutters skrig, en helt vidunderlig dag med min dreng. Vi begynder virkelig at kunne indtage verden, sammen. Og dele mad og begejstring for byens offentlige transport.
Må denne weekend blive rar a la i går. Vi skal til julehygge med Koneklubben, en ældgammel aftale, som endelig er aktuel. Og så har jeg også julehygge søndag, men om vi helt er gearet to dage i stræk, er jeg ikke sikker på. Vi må lige mærke efter – det bliver man godt nok styrket i med de små.

Hvad har I på jeres tallerken? Udover forhåbentligt masser af honninghjerter og vaniljekranse!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

61 kommentarer

  1. Laura siger:

    En valbyborger med dårlig hårfarvning? Really? Ikke så sødt skrevet synes jeg :/

    1. Trine siger:

      Ej okay, rolig nu. Læs skrivet med hele den stemning der gives. Der skrives, så der opstår indre billeder, og man fornemmer præcis oplevelsen og hvordan den ringe hårfavning så ud. Sådan er litteratur nu engang – og ja, en blog (læs: denne blog) er også prosa. Man formidler indtryk og fortællinger, som gir læseren oplevelsen af at være med. Nogen gange skal man også bare være med på “turen”, og så lade sin fornærmethed (krænkelse!?) ligge.

      1. Martha siger:

        TAK Trine, helt enig. Og hvis man ikke har prøvet en dårlig hårfarvning i løbet af livet, har man så overhovedet levet?

        1. Anna siger:

          True that 😂

        2. Cathrine siger:

          Tak I tre, for det var nøjagtigt tanken, at tage jer med så I kunne se hvad jeg så. – hun var helt igennem herlig. KH

          1. Laura siger:

            Men det synes jeg altså ikke ændrer på at det ikke er særlig sødt skrevet. Det er jo ikke en roman du skriver. Hun er jo en person. Jeg ville i hvert fald blive ked af at læse det der om mig selv.

          2. Cathrine siger:

            Læs gerne mit svar til Louise.

    2. Emilie siger:

      Haha, ja, jeg læste også, at dem der bor i Valby skal være glade for deres store smil, for sådan som de ser ud er ikke værd at skrive hjem om, modsat Frederiksberg-veninderne. Så er det godt, I kom ‘sikker hjem i havn” hele vejen fra farlige Valby 😉

      1. Katja siger:

        Tak, Emilie! Du forklarer nøjagtig den måde jeg læste det på.
        Desværre enormt fordomsfuldt skrevet, pakket ind i “men et smil så stort” – det bliver lige en anelse for passiv aggressivt til min smag – og egentlig helt vildt snobbet! Farvel til dig og din blog, her blev snobberiet lige en tand for meget.

        1. Cathrine siger:

          Wow I to. Det er skrevet i prosaform, som slog I op i en roman. Læg mærke til detaljerne i sproget.
          Altså stereotyper er der jo alle vegne. De to gamle Frederiksberg-damer i dyre frakker og tørklæder om hovederne og gammelrosa læbestift. Det er jo ikke en kritik af nogen men en iagtagelse, som jeg viderebringer i en leg med sprog. Helt okay, hvis den slags sprogbilleder ikke er jeres kop te. Men det er min. Og hun var herlig og beskrev sig selv på kornet, som en “ægte Valbyborger gennem en håndfuld årtier”.

    3. Amalie siger:

      Det kunne jo også tænkes at Valbyborgeren selv havde påpeget sin dårlige hårfarvning, og at Cathrine derfor havde inkluderet det i sin fortælling. Hvordan er det nu med de der kampe, som man skal vælge med omhu? God weekend – og jul – til alle i øvrigt <3

  2. Heidi siger:

    “En rigtig Valbyborger på 35. år med en dårlig hårfarvning men et smil så stort”.
    Hvorfor bruger du din offentlige medieplatform til at tale så nedladende om et menneske der har mødt dig med et smil og hvad er “en rigtig Valbyborger” ? Jeg har selv boet i Valby i 19 år, så gør mig endelig klogere på hvorfor du som beboer på Frederiksberg, ved hvad der er kendetegnende for “En rigtig valbyborger”.
    Jeg håber iøvrigt ikke at Valbyborgeren på 35 år læser dit indlæg 😢 #ikkealleharrådtilhårfarvehvermåned

    1. Cathrine siger:

      Åh men der kunne ligeså godt have været en dårlig hårfarve på Frederiksberg Allé. Eller i mine arkiver – hej hårmascara og rød billig hårfarve købt i midtpunktet i et frikvarter. Det var for at male et billede og det vilde hår var nu det der sprang i øjnene. Det tænker jeg egentlig også er meningen, siden det er hendes look. Hun var ikke var forskrækket men helt sig selv.
      Det er jo altså ikke kritik af hende men en iagtagelse.

      1. Heidi siger:

        I dit indlæg beskriver du altså hendes hårfarvning som dårlig og i dit svar beskriver du nu hårfarvningen som vild, så jeg er rimelig forvirret. Dit svar gør mig heller ikke klogere på hvorfor du mener en rigtig Valbyborger er en kvinde med dårlig hårfarvning og hvorfor du mener det er ok skrive så nedladende om en der har mødt dig med et smil.
        Jeg syntes du generelt virker super sympatisk, men her bliver jeg altså provokeret af din mangel på pli.

        1. Cathrine siger:

          Nej jeg skriver jeg også kunne have brugt andre ord – men er det ikke temmelig subjektivt, hvad vi lægger i vild? Dårlig? God? Hvad er god hårstil for dig? Er måske noget andet for mig. Og omvendt.
          Vi vurderer jo alle sammen hinanden hele tiden, som vi mødes på gaden, vi spotter sko, tøj, registrerer alle detaljerne. “Hun ser godt nok træt ud” osv. Du registrerer små detaljer om mig – og omvendt og ud fra det danner vi hurtigt et billede af en anden. Hun kunne have sagt om mig, at jeg virkede rodet eller forvirret eftersom jeg havde bukser på der lignede natbukser til forveksling, men som var behagelige for mig den dag.

          1. Heidi siger:

            For mig fremstå “vild hårfarvning” som værende beskrivende, hvorimod “Dårlig hårfarvning” virker nedladende og fordømmende.
            Du har helt ret i at vi hele tiden vurdere hinanden på tøj, smykker osv. Forskellen er jo bare at du skriver noget fordømmende om et mennekser der blot har smilet til dig på en blog med rigtig mange følgere. Det syntes jeg er mangel på pli, på samme måde som jeg syntes det er mangel på pli når folk vælger at filme andre i det skjulte for så at lægge det ud til deres mange følgere.
            Hvis du flyttede til Valby ville jeg f.eks gerne kunne smile til dig på gaden uden at frygte at min hårfarve efterfølgende ville blive omtalt som “dårlig” på din blog.

          2. Cathrine siger:

            Okay, jeg ville selv være helt 100 % ligeglad med, hvad du synes om min hårfarve og om du sagde det til din veninde eller ej. Det er jeg selv så vant til at folk har en holdning til og deler. “dårlig hårfarve” kan absolut ikke hidse mig op, hvorimod “luder”, “dårlig mor” og hvad jeg ellers læser kan. Du kan byde spids på, at vi alle bliver talt om. Også i hårdere grad end “dårlig hårfarve”. Jeg må simpelthen sige, at den detalje er så lille for mig, det er en udseendetalje vedkommende selv har valgt. Hun er ikke født sådan. Hun kunne være fiktiv for historien, eftersom det hele er skrevet som en side i en roman og i sådan en ville man til hver en tid forholde sig retten til at skrive nøjagtigt hvad der gjorde, historien blev understøttet med de billeder, man synes gav mening. Lad os kalde det kunstnerisk frihed og i og med jeg er skribenten og jeg ikke har såret nogen specifikt, eftersom hun hverken er beskrevet med navn, billede eller andre genkendelige detaljer, og derfor ligeså godt kan være fundet på af ren fantasi, så forbeholder jeg mig retten til det.

  3. Trine siger:

    Ok, hvordan definerer du en rigtig Valbyborger?

    1. Cathrine siger:

      Som hun definerede sig selv – hermed viderebragt!

  4. Anna siger:

    Er det en reklame for movia!?

    1. Cathrine siger:

      Haha, nej! Jeg er ikke en del af den der reklame, DOT eller hvad det hedder. Jeg tror bare det er hjemmepasser/barsels/barne-liv om vinteren. KH

  5. Anna siger:

    ELSKER også at køre i bus med min dreng, der er lige så gammel som Eddie ❤️ Hans lille pegefinger, der bliver helt flad mod ruden og konstante a’ det? a’ det? A’ DET? PS. Valby er vidunderlig 😘

    1. Cathrine siger:

      Det er simepelthen for sødt! OG hvor er han dygtig at han taler så meget. Valby er helt herlig! KH

      1. Anna siger:

        Du må lige arbejde lidt mere på at overtale Adam, jeg tror, I ville trives her 😊❤️

        1. Cathrine siger:

          Du kan bande på jeg arbejder, for jeg er ret forelsket i Valby! Heldigvis varmer han langsomt op 😀 KH

  6. Anonym siger:

    Øv. Jeg fik altså en lille dum klump i maven af hvordan du nævner Münchausen by Proxy i sammenhæng med at ‘kvæle i kærlighed’. Er ikke professor i psykologi, men det er en alvorlig diagnose, der vist ikke handler om at give for meget kærlighed, men om morens behov for at få opmærksomhed gennem sit barn?
    Dit indlæg bobler af god energi og kærlighed til Eddie. Det er skønt, men der er også bare nogle svipsere, som skær lidt i øjnene. Som de andre også siger: kommentaren om den dårlige hårfarvning. Det fremstår snobbet eller arrogant, selvom jeg er sikker på, det ikke er din hensigt.
    Ved ikke helt, hvad pointen med min kommentar er, for det er din blog, og jeg skal ikke belære dig om, hvordan du blogger bedst. Det falder mig bare ind, at det er som om, du kan få skrevet ting, sort på hvidt, som nemt kan misforståes og fremstå provokerende eller snobbet. Seriøst. det kan vi alle jo. Og efter at have set dig i ‘Følg mig’, så er det slet slet ikke mit indtryk af dig!
    GOD WEEKEND.

    1. Cathrine siger:

      Okay Sharp Objects er lige frisk nok i min hukommelse til at jeg lader den fylde! HELT uden tvivl ikke min mening at mindregøre en alvorlig sygdom.
      I forhold til hårfarve – der må jeg altså være ærlig og sige, jeg synes det er liiiige små nok sko til mig, når det bringes op. Har vi ikke alle været der? Prøvet det? En dårlig hårfarve. Jeg vil gerne kalde 2. g, hvor jeg fik farvet håret sort – og når man er blond og det skal vokse ud, så er der en lang periode, hvor man ser skaldet ud. Indtil jeg så fik forsøgt det lysnet. Og blev rødhåret. Det vil jeg kalde en dårlig hårfarve uden skam. – Jeg kunne måske godt have kaldt den vild. – hårfarven. Men det var ikke lige det ord, der faldte mig ind.
      Hun var helt igennem herlig på de ca. 2 minutter, jeg talte med hende.

  7. Jasmin siger:

    Mon ikke du bare skulle blive i din lille “se mit perfekte liv” boble i indre København? Tænk, hvis du skulle tage dine mørklægnings briller af, og se verden omkring dig. Hvor det dog en usmagelig måde, at beskrive andre mennesker på.
    Og ja, kom du bare tilbage med en af dine supper passivt aggressive kommentarer.

    1. Cathrine siger:

      Næ, men ærligt talt forstår jeg ikke, hvad jeg skal stille op med din kommentar?
      Selvfølgelig er vi farvede af det og dem vi omgiver os med – hvorend vi bor i landet. Du kan umuligt altid favne alt og alle. Jeg mødte kvinden med glæde og hun var skæg og løjerlig i sit udtryk og det hun sagde.
      Mon ikke du i stedet skulle søge inspiration nye steder end her?

  8. Ditte siger:

    Din indskudte bemærkning om Münchhausen By Proxy er i min optik enormt malplaceret, og jeg kan slet ikke regne ud, hvad hensigten med den er? Det er en voldsomt tragisk personlighedsforstyrrelse, der ikke kvæler noget som helst i kærlighed. Det er kvinder, der påfører egne børn alvorlig skade (forsøgt pakket ind som omsorg) eller sågar tager livet af dem for selv at opnå medlidenhed og opmærksomhed. Det har intet med kærlighed at gøre.
    Og ja, krænkelsesparatheden er muligvis på sit højeste – men lige her synes jer faktisk, det er ok lige at stoppe op. Det er virkelig en dyster ting at flette ind i en ellers let og levende fortælling.

    1. Cathrine siger:

      Tak Ditte, jeg har læst hvert ord af dine og selvfølgelig slettet den lille indskudte bemærkning efterfølgende.

      1. Ditte siger:

        Tak til dig også! Jeg tænker bestemt heller ikke, du havde dårlige intentioner med det.
        Sætter pris på, du tager det til efterretning! God weekend.

  9. Rikke siger:

    Pyha den dér krænkelseskultur tager da overhånd nu….

    1. Cathrine siger:

      GOD weekend! KH

  10. Line siger:

    Slap aaaaaf, venner. Sikke mange sure, små opstød på en jule-weekenddag..

    1. Cathrine siger:

      God juleweekend! KH

  11. Ditte siger:

    Dejligt indlæg! Man fornemmer virkelig, hvilken dejlig dag I har haft og jeg får en rar følelse af, at jeg glæder mig helt vildt til min søn når Eddies alder og alt det vi skal begynde at opleve sammen (Og det er rigtig rart når jeg også er ramt af sådan en “åh nej tiden flyver og snart er min baby ikke en baby mere).

    1. Cathrine siger:

      Åhh jeg kan love dig for, at det er sandt hvad de siger – det bliver kun sjovere. For pludselig får man vanvittigt meget igen på en ny måde og bliver på en måde mere… Ligeværdige. At man kan dele en croissant. Dele glæden ved en tur i bussen. Sige wauw sammen over et dyr i zoo. Og så bliver man til tider ramt af nostalgien <3 Og så får man en til så man kan genleve det hele! KH

  12. Pernille siger:

    Tak for et fantastisk indlæg, jeg synes – modsat mange andre i kommentarfeltet – at det er et dejligt skrevet indlæg, og at detaljerne kun gør at man får en meget mere stemningsfuld læseoplevelse!

  13. Camilla siger:

    Hvor er det et dejligt indlæg! Jeg følte helt, at jeg var en del af jeres hyggelige dag! Håber, du vil blive ved med at tage os med på tur på den her måde 🙂
    Rigtig god weekend til jer!

  14. Louise siger:

    Sejt at du fjernede mbp-referencen, fordi du oprigtigt selv kunne se, at den var malplaceret. We live and we learn og heldigvis for det da. Ift. det med hårfarvningen er jeg nysgerrig på, om du kunne finde på at sige det direkte til kvinden? For hvis jeg skal forstå din og andre bloggeres helt rimelige kritik af negative kommentarer og dårlig digital pli, så er argumentet ofte, at man lige skal overveje, om man ville sige tingene direkte til folks ansigter – og jeg tænker, at den samme “mentale test” gælder bloggeren. Så når du skriver “dårlig hårfarvning”, kommer jeg sgu helt i tvivl. Jeg betvivler ikke din fine hensigt med at beskrive, hvad du “ser” på din vej, og jeg fornemmer klart, at du og Valbyborgeren havde et gensidigt, ligeværdigt og skønt mødeøjeblik. Dem tror jeg, du har mange af – både inden for og uden for din kommunegrænse. Netop derfor ærgrer jeg mig over, at det bliver sløret af en ikke-beskrivende men netop subjektiv og nedladende vurdering af noget så relativt ligegyldigt som hårfarve. Hvis Valbyborgeren fandt vej forbi bloggen (leger lige med tanken her), tror jeg, at både du og hun ville ønske, at budskabet omkring jeres møde og hendes store smil stod mere tydeligt og rent frem. Det ved jeg i hvert fald, at jeg ønsker mig i mit møde med (fremmede) mennesker.

    1. Cathrine siger:

      Hvis hun spurgte mig, så ja ville jeg være ærlig. Det ville jeg også være hvis min veninde spurte. Ville jeg sige det uopfordret? Nej. I et indlæg som her kan kvinden ligeså godt være fiktiv, fordi det er skrevet i den stil det er. Som en side i en roman, og hun kan være en karakter.
      Jeg er helt med dig i digital pli, men jeg vil i et indlæg som her bruge sproget helt som jeg synes, det giver mening. Og havde jeg skrevet hun havde en sort jakke på, så havde det ikke bidraget til det sproglige billede. Det der stod ud ved hende var hendes vilde hår og hendes hund i uldsweater. Jeg ville aldrig tage det personligt med en kommentar som den – men jeg er nok også hårdfør eftersom jeg er vant til at blive kaldt en dårlig mor, en luder der skal dø og deslige.

  15. Meriem siger:

    Eddie ligner dig syg meget på det sidste billede!! så fint 💕

    1. Cathrine siger:

      Det er der aldrig nogen der siger, haha! TAK Meriem, you made my day! <3 KH

  16. Nikita siger:

    Dit forsvar af din “dårlig hårfarvning”-kommentar er simpelthen det mærkeligste og mest arrogante, jeg længe har hørt? Nu skal vi læsere, til at betragte dig som romanforfatter, og vi skal samtidig indstille os på, at dine skrevne ord lige såvel kan være opdigtede som reelle?
    Det bliver simpelthen for langt ude for mig, når influencere (ikke kunstnere, vel at mærke (for nej, influencere betragtes ikke som kunstnere ude i den virkelige verden)), påkalder sig retten til kunstnerisk frihed og deri retten til åbenbart at opdigte, hvad der lige falder dem ind, men samtidige gerne vil fremstå reelle, ægte og sandhedsbærere, når der er et produkt der skal sælges og reklameres for.
    Lad nu være med at løfte dit indlæg højere op, end hvad det er; Et dagbogsnotat, en hverdagsbeskrivelse etc. Ikke et mindre kunstnerisk værk, hvor du pr. automatik er givet retten til at pynte på sandheden og samtidig forvente dine læsere er med på den. Hvem er du? Hende man som læser går ud fra egentlig er ærlig, eller hende som forsvarer og kræver retten til at pynte på sandheden, hvis det passer bedre ind i dit univers?
    Dit eksempel her er nok banalt, men ikke desto mindre forvrænger du dit eget image, og din troværdighed i andre henseender falder til jorden.

    1. Sarah siger:

      Jeg er helt og aldeles enig!

    2. Julie M siger:

      Fuldstændig enig! Så godt skrevet.

    3. Trine siger:

      Altså skuldringen kan da godt være sandt, men netop delt og skrevet således for at bidrage til en læseoplevelse, hvor man som læser er inkluderet og føler sig som fluen på væggen. Det er jo formidlingen og ordene som gør det.
      Og at åbne op for hvad der er kunst!? Ja, det er jo blevet diskuteret siden æstetik blev et teoretisk begreb, og den har du vel næppe den endegyldige sandhed på. For i så fald skulle du få den udgivet og stille dig på linje med Kant 😏

      1. Trine siger:

        Ps. Sidste bemærkning alene skrevet så skarpt, fordi du blander definitionen kunst ind, og du trækker linjen så hårdt, som var din holding den almene og anerkendte. 😊

      2. Emilie siger:

        Jeg synes ikke, det handler om, hvad der er kunst og hvad der ikke er (det tænker jeg heller ikke Nikita gør egentlig)
        Men at det er et brud på den uskrevne kontrakt med læseren, hvis en blogger pludselog begynder at blande fiktive detaljer ind sine beskrivelse af, hvad der foregår i hendes hverdag.
        De fleste, der følger blogs, gør det jo netop fordi det IKKE er fiktion – men levet livet, formidlet på en spændende og vedkommende måde.
        Og det er egentlig underordnet om det rent faktisk er en opdigtet detalje eller ej. Så snart Cathrine opfordrer os til at læse hendes tekst “som en roman”, så er konsekvensen, underforstået som noget fiktivt, så er den kontrakt brudt.
        Som Nikita skriver er det her en ret banal detalje, som jeg er personligt er ret ligeglad med – men forestil dig, det havde været i et af fertilitetsindlæggende? Det tror jeg ikke, Cathrine ville gøre, men så snart døren er åbnet for, at man ikke kan regne med detaljerne i det, der står, så er skaden jo sket..
        For min skyld må man skrive sin blog præcis som man vil, og der findes masser af geniale eksempler på blogs, der netop er fiktion eller leger med en blanding mellem fiktion og virkelighed – med tydelig varedekleration om fiktion. Det er den, der mangler her, og derfor virker det som en dårlig undskyldning, også på mig.

        1. Cathrine siger:

          Emilie, havde jeg skrevet et langt løgnerindlæg var sagen en anden, men det er der ikke tale om her. Jeg nævner det som et tænkt eksempel fordi et par stykker tog sådan på vej overfor en kvinde, som ingen kendte, ingen havde navn eller billede på over to ord, som de mente ikke var passende.

          1. Emilie siger:

            Hej Cathrine
            Jeg er helt enig. Som jeg skriver, synes jeg, det er en banal detalje, som jeg selv gled henover uden problemer i din fortælling, som jeg nød at læse.
            Jeg fik formuleret mig for skarpt på dig som person, i min sidste kommentar om, at det virker som en dårlig undskyldning, det er jeg ked af. Det jeg prøvede at få frem er, hvorfor det kan opleves som en undskyldning, hvis overensstemmelsen mellem hvad afsenderen siger produktet er, og hvad læseren oplever det som, ikke er der.
            Jeg synes oprigtigt det er interessant, hvilken uskreven kontrakt (forstået som forventning), der opstår mellem læser og blogger, fordi blog som medie har tråde ind i og blander så mange andre skriftlige genrer, vi kender og har forventninger til – dagbog, prosa, reklame, anekdote, interview.
            Det kan der opstå gnidninger i. Som her eller som da Mette Marie Lei Lange skrev sit metaforiske indlæg på bagkant af den forfærdige oplevelse, hendes familie var udsat for, hvor nogle læsere tog på vej og andre synes, indlægget var fint.
            Men jeg undskylder for, at jeg formulerede mine tanker om det mere principielle, så kluntet 🙂

    4. Cathrine siger:

      Okay, nu lukker jeg denne her snak med en sidste kommentar.
      Når du sidder sammen med dine veninder, kan det så ske, at du ind imellem pynter på sandheden, fordi historien var bedre sådan? Fordi du havde glemt hvordan det i virkeligheden var? Eller fordi det var din version af sandheden?
      Jeg forestiller mig ja. Det gør de fleste af os. Og ind imellem tilbageholder vi også detaljer eller højner andre, fordi det passer historien bedre, fordi det passer gruppen af mennesker man er sammen med bedre, eller fordi det passer på dig selv bedre.
      Det er ikke fordi vi lyver, fordi vi er utroværdige, det er helt almindeligt menneskeligt. Og selvfølgelig sker det også herinde, ligesom det sker alle andre steder, mellem mennesker. I får det jeg ser, det jeg synes er vigtigt, det jeg vægter. Jeg gider ikke censureres af jer, for det vil ødelægge, JA, min kunstneriske frihed – kunstner er i øvrigt ikke en beskyttet titel.
      Det her er at skyde LANGT over mål, og jeg synes du går til grænsen, ligesom flere andre i superlativer og hån. Dig specfikt her angående det sidste.
      Hvem er du at være dommer for, hvad kunst er. Nej. Hvert et indlæg er ikke kunst, men JO en del skriv herfra kunne ligeså godt have været samlet i en bog – med mig som forfatter. Det er min skrivestil og har du ikke læst med længe nok til at bemærke det, så er den på dig. Vi kan være uenige om, hvornår noget må ophøjes eller i virkeligheden hvad der i verden er ekstra særligt.
      Jeg ser mig selv som formidler, og jeg er en pisse god formidler. Og jeg er helt og aldeles ligeglad med at du er trætte af influencere der vil ophøjes til noget, de ikke er. Jeg er mig, jeg kærrer om mit sprog, min blog, min tanker, mit skriv. Jeg gør mig umage for at forfatte indlæg, så de tager sig bedst muligt ud i den ånd de skrives i. Jeg har skrevet klummer, artikler, en bog – om du synes jeg er god nok til mit fag, er jeg også ligeglad med.
      Jeg forbeholder mig alverdens ret til at skrive det jeg føler for, som jeg føler for det. Jeg kan ikke tage hensyn til alt og alle, og det skal jeg virkelig heller ikke, for så mister jeg nerven. Den slutter her. Som du skriver – det er mit univers. Vil du være med, så er du velkommen.

      1. Pernille siger:

        Årh Cathrine – hvor ville jeg ønske, at du var bedre til at tage imod kritik. Hvorfor er det så slemt at give folk ret i, at du kom lidt galt aftes med Valby-hårfarvnings-kommentaren? Man kan da ikke bare trække på skulderen og henføre det til sin skrivestil? I øvrigt hedder det ‘at kere sig’ og ikke ‘kærre sig’. – så så dygtig en formidler er du altså heller ikke. Tak for denne gang .

        1. Cathrine siger:

          Hej Pernille, eftersom jeg skulle godkende din kommentar fordi det var din første, antager jeg, du ikke er fast læser.
          Herinde kan du læse med uden betalingsmur, som et af få steder på nettet. Du giver 70 kroner for et Elle, du betaler for Politiken, BT, EB osv. Det betyder også, at jeg sætter reglerne, det er mit sted. Du er velkommen, altid, men jeg sætter reglerne og beslutter, hvornår jeg vil “indordne” mig under jer. Jeg fjernede hurtigt en enkelt linje i indlægget, fordi jeg tog kritikken til mig med det samme, men de andre to ord er simpelthen ikke værd at hidse mig op over. Det vil jeg sige er rimelig fucking flex og rummeligt og imødegående.
          Det er fint, du er ude igen, ligeså hurtigt du kom ind. Ligesom det er min ret at passe på mig selv, mine ord, min skrivestil, min familie ob sætte grænser op over for jer, så er det også din ret at gå. God jul!

  17. Rikke siger:

    I bund og grund handler det vel om pli – eller manglen på samme! At beskrive et menneske som har mødt en med et smil på den måde, er bare dårlig stil. Jeg er tror gerne på at man som blogger kan blive kaldt alt mulig forfærdeligt, men det retfærdiggør da ikke at du så kan tale grimt om andre? Heller ikke under kunstnerisk frihed. Havde du sagt vild hårfarvning, alternativ hårfavning – fint! Men skal jeg virkelig forvente at risikere at blive beskrevet som hende med det dårlige skovalg hvis du møder mig på gaden i min bydel? Hvis man ikke har noget pænt at sige om andre, bør man måske vitterligt bare lade være?

  18. Lisa siger:

    Vor herre til hest! Den som fisen lugte kan…. jer der tager sådan på vej, må utvivlsomt selv have bagtalt nogens hår (!?!?) for overhovedet at lægge mærke til det in the first place.
    Nu må I sgu holde op!
    Må en blogger ikke kalde sig prosaist? Har en “rigtig” forfatter monopol på det – og hvad er i øvrigt en “rigtig” forfatter.
    Herre jemini, de kommentarer er altså under lavmålet!

  19. Mika siger:

    Folk, hop og fald ned på den kommentar:) Jeg sidder med en følelse af, at dette er møntet på “find 5 fejl ved Cathrine koste hvad det koste vil”. Sig pyt og gå videre 🙂

  20. Yasmin siger:

    Der er da godt nok nogle, der kollektivt fik det forkerte ben ud af sengen. Ros til dig Cathrine, fordi du svarer så flot igen, hvor du aldrig bliver nedladende, selvom det virkelig må være fristende. God lørdag, KH ❤️

  21. Maria siger:

    Hold da ferie.. Tænk at folk har tid til at hidse sig op over den slags ting. Nu tager jeg mig tid til at skrive til dig, fordi jeg synes der skal være modvægt til de tarvelige(!) kommentarer. Jeg synes billedet med damen var så fint og kan lige se hende for mig. Og det er derfor jeg elsker at læse. Altså for pokker det ville være kedeligt uden den slags billeder. Så nej tak til censur herfra, ja tak til at formulere sig frit, så fint som du gør. Jeg kan ALTID fornemme at du gør dig umage, både når jeg er enig og uenig med dig, og det er derfor jeg bliver ved med at kigge forbi en gang imellem her hos dig <3

  22. Pernille siger:

    Hej igen Cathrine. Tro det eller ej: jeg er faktisk en trofast læser gennem 5-6 år (fra I flyttede ind i filmfabrikken, tror jeg), men har ikke kommenteret før. Dine svar til andre læsere ift Valby-hårfarvningen, triggede blot noget i mig. Jeg forstår udmærket, at dette er din blog, dine regler, men selvom det er gratis for os læsere, er din blog at betragte som en kommerciel virksomhed. Man må vel godt forholde sig kritisk til virksomheder, selvom man ikke betaler for ydelser? Du kan jo kun drive denne virksomhed i kraft af dine læsere/følgere. Når det er sagt, kan jeg godt relatere til dine følelser i sidste Glædelig weekend-indlæg. Jeg ønsker bestemt ikke at bidrage til, at du skal føle det sådan ‘at komme på arbejde’ – det ville jeg virkeligt ikke selv bryde mig om – så tilbage er blot at ønske du og din familie en rigtig god jul.

Send en besked