Top

Glædelig weekend

14.12.2019
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Godmorgen kære jer,
jeg er så dødsenstaknemmelig for, at jeg i dag er vågnet uden tømmermænd. Jeg var ude til julefrokost i går. Sådan rigtigt ude. På Ravelinen på Christianshavn, hvor de serverer god gammeldags julefrokost, med orkester og DJ der efterfølgende spillede Nissebal-medley. Vi sad i et rum, som jeg kunne forestille mig engang var rygesalonen, helt cigarkasset, beklædt med brunt træ fra top til tå og dug på ruderne.
Vi sad ved langbord, hele mit kontorfællesskab og jeg – vi sidder sammen en blandet flok; et produktionsselskab, pladeselskab, management, Confetti-Chris og hendes “gamle” piger, A Table Story og mig. En broget, kreativ og virkelig herlig flok, mikset i alder, køn og profession. Det giver så meget god energi og inputs – og også dejligt at få noget maskulin energi ind i hvad der ellers hurtigt bliver en feminin arbejdsverden; formidlere à la typer som mig.  Ved langbordet ved siden af sad en en elektrikervirksomhed, og som aftenen skred frem, blev de to selskaber mere og mere flettet sammen, og de var herlige! Da Himmelhunden kom på for fjerde gang, henad 23.30 bød mester Ronnie mig op til dans, og det var simpelthen så sjovt, at jeg kom til at tisse lidt i bukserne. Fordømte bækkenbundsøvelser – stadig ikke i mål, men lige der var det grinet og skammen værd.
Jeg fik sågar et par shots, lidt hvidvin – men heldigvis mest vand. Hvilket jeg er taknemmelig for, jeg var klog omkring i går. For det har holdt de tømmermænd på afstand.  Sådan en aften, jeg ikke husker, hvornår jeg sidste har haft, men jeg havde endnu hverken amme-bh’er eller stress-inkontinens, ha!
Vi skulle have været i sommerhus i dag, men Adam har lige aflyst. Han er simpelthen for træt. Så hvis vejret klarer op, vil vi tage ud på en god lang gåtur. Hvad har I af planer? Er det tid til de sidste julegaver? Eller har I klaret dem? Eller har I ikke engang taget hul?
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand
Og så vil jeg lige komme med en afsluttende bemærkning. Jeg har i løbet af de sidste måneder oplevet, at mine skriv og sådan set også mig bliver pillet mere og mere fra hinanden. Alle detaljer bliver vendt og drejet og som oftest med et negativt fortegn, som for at finde noget skidt. “Detektiverne”, de der leder efter “fejltrin”, er måske ikke mange, men de fylder helt enormt, som var de. Og det gør mig rigtig utilpas.
Jeg føler mig overvåget, paranoid, og jeg bliver ked af det og får lyst til at dele mindre og mindre af mig selv, mit familieliv, mine tanker. Jeg screener aldrig, jeg sletter aldrig kommentarer, alle får lov at komme til orde, som situationen er nu. Sådan vil jeg gerne, det fortsætter. Men jeg vil gerne have lov at sætte grænser, og jeg vil gerne respekteres for, at det her først og fremmest er mit sted, dernæst jeres. Jeg skal åbne min computer hver dag, ligesom I gør på jeres arbejde og have det rart i stedet for angstfyldt over for kommentarfeltet. Også på min DM på instagram. Det er ikke opmuntrende og motiverende at få tilsendt de ord, jeg (også) har fået den sidste tid – det er derimod sårende, hårdt og tungt at skulle igennem dagligt. Min mor læser med, min far læser med, Adam læser med. De ser det også.
Vi skal ikke altid være enige, men når jeg ikke føjer jer, så skal det også respekteres, ligesom jeg respekterer jer ved at lade jer komme til orde i stedet for at udøve censur. Når jeg skriver, er det som oftest fra hjertet, og jeg ved sjældent, hvad jeg vil skrive, når jeg først sætter mig – det dukker op, som fingrene rammer tastaturet. Den umiddelbarhed holder jeg af. Jeg gør mig umage – også med det, der ikke falder i jeres smag lige den dag.
Hvis I ikke bryder jer om mig, min skrivestil, min familie, mit arbejde, mine tanker, min måde at gøre “min ting” på, så gå med fred.

88 kommentarer

  1. Yasmin siger:

    Hej søde Cathrine – det er simpelthen så ærgerligt, når folk åbner munden uden at have noget positivt at sige. Jeg elsker dine lange skriv, det er der, hvor de små sætninger alle bidrager til et samlet og fantastisk skriv. Alt skal læses i kontekst og skulle man se sig harm over en enkelt ting, så er man jo ikke tvunget til at læse med 😉. Jeg håber, at folk tager julestemningen ind, og der dermed kan komme den sædvanlige gode stemning herinde. Rigtig glædelig jul til alle 🎅🏼🤶🏼

    1. Cathrine siger:

      Tak Yasmin, og rigtig glædelig jul til dig! KH

  2. Lene siger:

    Din afsluttende bemærkning: 👍🏻
    Folk skal slappe lidt af – man er kun et menneske, og de eneste her i landet, der for alvor skal veje deres ord på en guldvægt, er vel de kongelige. Jeg nyder at læse med – tak for at du deler ❤️ Det hjalp mig meget under vores fertilitetsbehandling. God weekend!

    1. Cathrine siger:

      Tak Lene, det gør mig så glad, at du har kunnet bruge mine skriv – forhåbentligt er du på den anden side. Rigtig glædelig jul! KH

  3. Maria R siger:

    Du gør det SÅ godt C – spreder så meget glæde, energi, inspiration. Er en lille regnbue i, jeg ved ikke, hvor mange menneskers, liv 🌈✨🌸 Det ved du selvfølgelig allerede, men det kan ikke siges for ofte.
    Jeg ved ikke, hvad folk har gang i, men jeg ved hvorfor det negative påvirker os så meget – selv når det er en lille procentdel. Vores hjerne er nemlig skruet sådan sammen, at den frem for alt søger efter trusler og derfor husker den (vi) det negative langt bedre end det positive (det er det man med at fancy ord kalder hjernens negativitetsbias:).
    Kunne det være en ide, at din agent eller en anden screener kommentarer og sletter de nævenyttige og grimme før du læser kommentarfeltet? Måske lidt svært i praksis, men man skal ikke undervurdere, hvad det negative gør ved vores nervesystem og motivation,
    Stort knus herfra

    1. Cathrine siger:

      TAK for at gøre mig klogere Maria! Det er så interessant – hjernen søger trusler, vel for at kunne beskytte sig selv bedst muligt? Eller hvordan? Ligesom man vist scanner rum, før man går ind i dem, for at sikre sig, at der ingen fare er på færde? Mega spændende.
      Jeg har faktisk før fået foreslået det, og det kunne jeg også godt overveje, men det så finkornet, om noget skal frasorteres som “ondskab” eller som god debat – det er virkelig en mavefornemmelsesting tænker jeg… Men det er ikke en dum idé, skal bare lige kunne regne den ud; hvem der kunne gøre det og hvordan, så debatten ligesom også overlever. KH

      1. Maria R siger:

        Ja præcis – for at beskytte os 😚

  4. Ann siger:

    Sødeste du – ja, jeg er helt enig. Hvor kunne jeg dog ønske, at nogle folk bliver bedre til at være ordentlige i deres ord – både det talte og det skrevne.
    Jeg er heller ikke altid helt enig med dig, men ærligt talt, det er jo eftertanken, der er vigtig. Og du er så vidunderligt god til at skubbe til eftertanken hos mig. Det ville være så dejligt, hvis der var mere plads til at omfavne den, i stedet for at være pernitten og mavesur. At i stedet være nysgerrig på det menneskelige aspekt og de tanker, der kan være ekko for ens egne tanker, men også udfordre dem. Og her kommer de fra dig, der er et så sødt og ordentligt menneske, og som øver dig i livet og i de forandringer, vi bliver ramt af – ligesom alle os andre.
    Og jeg hepper og følger stadig med. Selvfølgelig ❤

    1. Cathrine siger:

      Det er mig faktisk en ære Ann, hvis du på en eller anden måde kan gå og tygge lidt på mig – ej det kan man ikke skrive, haha! Men du forstår hvad jeg mener. Det gør mig glad – og det gør mig mindst ligeså glad, når jer “gamle kendinge” dukker op her og der. Det betyder noget. Som at træde ind på sin stambar, og så sidder der lige en håndfuld og vinker trygt til en. Tak! KH

  5. Caroline siger:

    Søde, seje, dygtige Cathrine. Jeg læste nogle af kommentarerne på sidste uges indlæg, og jeg er forarget over folks pernittengrynethed og trang til at læse alt muligt ind i dine ord, som du slet ikke selv har indkodet. Jeg fik ondt i maven og kan forestille mig, hvor ubehageligt det må være, at være i dit sted. Jeg er på din side <3

    1. Cathrine siger:

      Jeg tror faktisk, det er det, jeg har sværest ved – også som bloggen er vokset med alle mulige typer nye læsere, som måske er fundet herind gennem Følg mig, Jodel, Goaften-Danmark osv.
      Der kommer også mange nye til, som ikke kender min skrivestil, mig gennem tiden, hvordan tonen herinde er, og sådan er det selvfølgelig også, men det tror jeg kan være en medfaktor, når diskussioner hvor netop ord granskes i detaljen – der bliver læst alt muligt ind, som du skriver, som de af jer, “der kender mig”, hvis jeg må sætte det i citationstegn, ikke ville gøre. KH

  6. Camilla siger:

    Åh hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde været ligeså klog som dig, med vand igår aftes😜 her er morlivet i dag krydret med træthed (bevares, det er jeg tit☺️), ondt i hovedet og tør hals🤦‍♀️
    Åh hvor ville jeg dog ønske, at folk kunne finde ud af at opføre sig ordentligt – pejlemærket kunne jo være, at spørge sig selv når man skriver, om man ville sige det samme, hvis man mødte dig, og andre for den sags skyld, i virkeligheden!!!
    Mit ønske er, at 2020 bliver fyldt med lidt mere pli, især på nettet🙏
    Du gør det skide godt!!!!!!💪💪

    1. Cathrine siger:

      Haha, den hals der – kun forværret hvis man stadig ammer. Jeg håber, du kom dig Camilla!
      Og tak for omsorg og opbakning! KH

  7. Sofie siger:

    ❤️
    Du er god! og de er nogle røvbananer der skal klappekaje! Sejt at du siger fra.

    1. Cathrine siger:

      Tak Sofie, Kærligst

  8. Merete siger:

    Du skriver godt og hyggeligt, bliv endelig ved med det. I dag i Politikens kronik skriver Lise Rønne om noget af det samme. Folk, som føler trang til at nedgøre, her kvinder. Anmeldere, som skriver om Lise at “hun vimsede rundt og viftede med armene”. Ville nogen skrive det om en mand? Hun undrer sig over at avisen ikke stopper den slags nedværdigende betragtninger om kvinder. Hun har ret!
    Ingen skal vrænges af eller latterliggøres. Godt I siger fra, jer som får den slags “smidt i hovedet”. Det hører INGEN steder hjemme!!

    1. Cathrine siger:

      Jeg læste den godt – og. undskyldningen der fulgte med. Det kan jeg også virkelig godt huske fra radiotiden; labels man fik på sig som kvinde som “skærebrænderstemme”, “hysterisk” osv. osv. KH

  9. Cecilie siger:

    Jeg oplever også, at der skyller en stor bølge negativitet ind over bloggerverdenen i øjeblikket, og jeg synes, den er urimelig, hadsk og til tider direkte ondskabsfuld. Blandt andet på grund af anonyme forums. Det virker som om, at I bloggere ikke kan gøre noget rigtigt og faktisk ligefrem bliver misforstået med vilje, når I forsøger at forklare og forsvare jer. Så er det som at slå i en dyne. Dokumentaren “Følg mig” har jeg set med stor interesse, for den viser mig, at kendte står i problematikker, der på nogle måder ligner og på andre måder ikke ligner mine egne. Og mest af alt at I er mennesker af kød og blod som jeg selv. Jeg kunne håbe, at alle andre fik mere forståelse for, at de mennesker, de ser og læser om på nettet, skal behandles med respekt – uanset om man er enig i deres livsvalg eller ej. Og måske lægger telefonen væk og lever i den virkelige verden, hvor man ikke taler sådan til andre.
    Knus til dig og tak for en dejlig og ærlig blog

    1. Cathrine siger:

      Tak Cecilie – og mega fedt, du har set med på Følg mig! Jeg synes faktisk også, det blev ret fint og portrætterede rimelig godt, hvor forskellige vi er og hvor almindelige problemer, vi også bokser rundt med.
      Det er faktisk lidt det, jeg synes er svært pt. Jeg kan ikke rigtig gøre noget rigtigt – jeg kan lægge mig fladt ned og alligevel er det ikke godt nok. Heldigvis, jovist, stadig for fåtallet, men det larmer helt utroligt hos mig og tynger.
      Der er virkelig en negativitet, som regner ned over mange på nettet – men egentlig også bare på nettet generelt. Det er ikke kun bloggere, instagrammere men den “frihed” flere og flere føler de har på nettet, fordi det er så omkostningsfrit at udtale sig. Det er svært lige nu! KH

  10. Tina siger:

    Kære Cathrine,
    så dejlig en julefrokost fest og godt tænkt med rigeligt vand så du er mere frisk i dag 🙂
    Jeg har altid set du og din blog som meget positivt, med plads til alle, så det gør mig ondt at du har “trolde” ombord.
    Måske sensur ikke er så skidt endda i sådan en situation, prøv at sløjfe de som ikke kende disse 3 ord:
    Respekt
    Accept og
    Tolerance
    Vi julehygger med julebagning og har næsten styr på alle indkøb nu.
    Aften hilsner og knus til du og din familie 🙂

    1. Cathrine siger:

      Tak for kærligt input Tina, jeg håber jeg kan slippe for censur – det bestemmer jeg sådan set selv, hehe, men vi må se udviklingen. Rigtig glædelig jul – hvor er det dejligt, I er så klar! Godt gjort! KH

  11. Stinne siger:

    Det lyder som en rigtig dejlig julefrokost – særligt den del, hvor du bliver budt op af elektriker Ronnie :). En god fest med gode grin er alle vel undt.
    Den sidste del af indlægget er helt på sin plads. Jeg nyder dine længere skriv. Jeg forstår ikke visse læseres behov for at dissekere hver sætning. Som en anden skriver håber jeg at et tema for 2020 bliver god omgangstone, både på nettet og ude i virkeligheden.
    God lørdag herfra.

    1. Cathrine siger:

      Han var simpelthen skøn! Det er længe siden, jeg har været budt op til dans af nogen, haha!
      Og tak Stinne – det stemmer jeg på. KH

  12. Rikke siger:

    Jeg er lidt usikker på hvem du henviser til som værende detektiv-agtig, vil du uddybe det? Ift. dit indlæg om dit møde med Valby-borgeren oplevede du alle, der kommenterede kritisk på din måde at beskrive et andet menneske på, som detektiver? Eller er det primært beskeder du modtager privat som du henviser til her? Jeg spørger helt oprigtigt, da jeg selv kommenterede indlægget om din gåtur i Valby. Jeg forholdt mig kritisk til din facon, men hvis du oplever det som ‘pillen fra hinanden’, så vil jeg for fremtiden gerne respektere det og holde mig lidt mere ude af dit kommentarfelt.

    1. Cathrine siger:

      Selvfølgelig må du spørge!
      Bloggen er for mig primære kanal, men jeg får også beskeder på min DM på instagram, mails, jeg får screendumps uønsket tilsendt fra diverse fora, så det er en god blanding. Når jeg siger fra her er det selvfølgelig efter en kombination af feedback på flere platforme.
      I forhold til Valby-kommentaren, så synes jeg ærligt det bliver blæst helt vildt ud af proportioner, en person som står ganske anonym beskrevet uden navn og billede.
      Den ene indskudte sætning i indlægget rettede jeg med det samme og slettede – for det ville jeg gerne anderkende og kunne se. Men at det ligesom ikke bliver taget for gode varer og respekteret, når jeg forklarer mig en gang, eller siger jeg ikke er enig – det er som om jeg skal undskylde og bukke under for censuren, før det er godt nok.
      Jeg kunne forstå hvis jeg havde hængt nogen ud – en med navn, ansigt, en kendis, someone. Det er ikke det, der er tale om.

  13. Nanna siger:

    Jeg er lidt splittet. En del af mig mener egentlig ikke, at der er nogen grund til at skrive, hvis man mener, at din Valby-observationer var snobbet – det er jo din blog, og man kan jo bare lade være at følge med.
    Men samtidig kan jeg godt sætte mig ind i nogle de kritiske røster (hvis det bliver leveret sobert, vel at mærke), for måske bliver nogen så forargede, at de finder deres mening meget vigtig – og måske ser det som en (lidt malplaceret) hjælp, at gøre dig opmærksom på, at du har overtrådt en grænse (og så glemme de, at det måske kun er deres egen grænse).
    Giver det mening?
    Bare et par nuancer:)

    1. Cathrine siger:

      Ja det giver mening! Det giver så god mening – og det er også okay, hvis det var tilfældet. Men der er ikke meget selvindsigt den anden vej at spotte eller anderkendelse af, vi måske bare har et forskelligt syn på, hvordan ord vægter. For mig er dårlig hårfarve ikke en kritik af nogen – andet end måske en frisørs håndelag. Men sådan tager vi forskelligt på vej. Og det er derfor det kan blive en helt umulig opgave at tilgodese og tilfredsstille alle, hvorfor jeg helst bare vil fortsætte med at kunne skrive umiddelbart og ærligt og “som mig”, uden at skulle lægge bånd på mig.
      Man kommer aldrig til at kunne finde et indlæg herinde, som jeg dedikerer til at hænge nogen ud, ej heller kommer jeg til at hænge nogen ud med navn eller billede. Det er nemlig min grænse.

  14. Sanne siger:

    Gad vide, hvad du selv tænker om den ændring, du henviser til er sket, det sidste stykke tid? Jeg synes, der er mange personlige bloggere, hvor det samme ikke sker,

    1. Cathrine siger:

      Jeg er lidt tvivl om din hensigt med kommentaren Sanne?

  15. Anna siger:

    Jeg tror desværre godt, jeg ved, hvor det stammer fra 😔
    Jeg faldt over en ‘blogger-kanal’ inde på jodel hvor der sidder en masse mennesker hvis yndlingsbeskæftigelse er at lede efter ting, de kan kritisere, rakke ned og håne hos bloggere.
    Jeg kunne se, de begyndte at skrive om et af dine indlæg og kort efter var de samme kommentarer på bloggen.
    Jeg forstår ikke helt, hvad det er folk får ud af det? Måske en misundelse, der bliver mindre, hvis de føler, de kan ramme dig?
    Jeg ville overveje at slette de kommentarer, hvis jeg var dig. Jeg synes ikke, de bidrager med noget positivt. Overhovedet. Og har man fulgt med herinde, ved man, at du aldrig kunne drømme om at lægge en god, saglig og konstruktiv debat ned.
    Jeg ved, du ikke ville have svært ved at skelne mellem det ene og det andet ❤️
    Jeg synes, du skal lade dig inspirere af Emilie Meldgaard, som jeg tror, du følger. Hende med Tjugga 🐻
    Hvis det ikke giver dig og dine læsere god energi og kommer fra et ordentlig og kærligt sted, så behøver du ikke lægge blog og insta til. Det her er DIT sted, du skal have det rart, og der er ingen, som tvinger nogen til at læse med,
    Knus

    1. Cathrine siger:

      Jeg synes faktisk det er lidt svært at skelne, udover at jeg jo selvfølgelig kan se hvem der gentagne gange herinde er negative i deres ordklang og lyd og derfor for mig begynder at blive trollende. Jeg kan søge på navn/mail og se alle ens kommentarer samlet, så det giver mig et fint overblik over, om det er en der altid er ond i sulet eller om det er en, der reelt er kritisk på noget, jeg har skrevet.
      Jeg er ikke selv på Jodel, så alt jeg ved er fra andre; screendumps eller “omg der bliver skrevet så meget om dig derinde”. Men ret interessant at du kan se “hæren” mobilisere sig og rykke herind. Mit indtryk er også, at flere mere istemmer uden reelt at have læst indlægget eller selv taget stilling.
      Man tak, virkelig for din omsorg, dit input som på en eller anden måde i hvert fald gør, at jeg ved, jeg også er op imod kræfter, jeg intet kan stille op overfor (andet end at slette kommentarer, men jeg vil så nødigt slette reelle).
      Kærligste kram lige tilbage!

  16. Sophie siger:

    God weekend til dig og dine.
    Jeg har holdt sympati-tømmermændsdag idag. Den bedste form for tømmermænd -altså dem man ikke selv har 🙈 min kæreste var til julefrokost i går, og jeg har derfor sympati-slappet på sofaen med julefilm og burger 🤩 julegaverne mangler stadig at blive købt hver og en 😳 imorgen bliver måske dagen, hvor jeg får købt den første gave.
    Øv at der er mange som skriver negativt! Jeg kender det fra mit eget liv. De negative kommentarer fylder mentalt meget mere end alle de positive. Men sådan burde det sgu ikke være! Du er sej, klog og mega dygtig til det du gør! Tak for din blog 😘

    1. Cathrine siger:

      Haha! SYmpatitømmermænd er simpelthen det mest geniale nogensinde! Du har ret! Håber I fik set noget godt – vi er rimelig bagud på årets kavalkade af julefilm, vi plejer at tygge os igennem.
      Håber I begge blev friske igen 😛 TAK for kærlig omsorg! Glædelig jul! KH

  17. AS siger:

    Man skal fandme finde sig i meget som ‘offentlig’ person, men at du har skuldre til at tage det og sige fra – kæmpe respekt! Jeg selv var gået nedenom og hjem ❤️ Jeg kan godt fornemme at kommentarerne rundt omkring i blogland er ret aggressive, troede det hørte Facebook til – hvilket jo også er helt uhørt og pinligt! Hvis man ikke kan bakke hinanden lidt op – uenige eller ej – så er der sgu ikke meget ved det! Jeg tror folk glemmer at du er et tænkende, voksent menneske. Jeg synes du gør det godt – og selvom jeg ikke altid er enig med dig, så er din måde at håndtere livet, kærligheden og familien på ret inspirerende ❤️ Af en eller anden grund sidder jeg altid med lidt tårer i øjnene, når jeg læser dine indlæg, så du rør altså noget i nogen af os – husk det! Og så husk, at ingen er mere fordømmende end den der selv har en solid skavank ❤️

    1. Cathrine siger:

      Mage til kærlig kommentar!! TAK AS! Der er virkelig ved at ske noget, for jeg hører det fra rigtig mange – dem der før i tiden knaldede krudt af på FB finder vej til nye platforme. Det er ikke bare bloggere/instagrammere, der “lider”, om jeg må bruge så farverigt et udtryk.
      Ærligt talt er det skidetungt til tider, men for det meste kan jeg ryste det af mig- det er part of the game. Men det til trods ville jeg ønske, at det ikke var sådan. At man ikke behøvede en ekstraordinær evne til at ryste skuldre, men at man kunne leve i fred og fordragelighed med hinanden på nettet, i stedet for bekrige – det er der så mange der gør IRL. Selvfølgelig med plads til forskellighed men også accept af at man kan være uenige. Uden at smække med døre eller køre på. Kærligste Kram

  18. Kamilla siger:

    Nu kommenterer jeg for første gang, selvom jeg har fulgt med hos dig dagligt i flere år. Kære Cathrine, bliv ved med det du gør, for du gør det SÅ godt! Holder virkelig meget af at følge med i dit univers – du er vanvittigt inspirerende på mange måder, også selvom vi er forskellige steder i livet og har forskelligt syn på nogle ting. Sender dig et virtuelt kram ❤️

    1. Cathrine siger:

      TAK Kamilla – det glæder mig virkelig meget. Jeg holder faktisk også virkelig meget af følge folk, der er lidt anderledes end mig. De må i virkeligheden godt provokere mig lidt, for så ved jeg, det betyder noget og er vigtigt og at jeg har noget at lære. Pt. handler det meget om “opdragelse” for mig fx på instagram, og jeg ELSKER at følge med hos dem der er virkelig konsekvente og længere fra mig end min nabo. KH

  19. M siger:

    Passerede dig på Frederiksberg forleden dag – jeg afsted med en flok børnehavebørn og du med barnevognen. Du sendte os et stort smil og så lige så skøn og sympatisk ud som jeg synes, du gør, når jeg følger dig her og på IG.
    Jeg sendte dig lige en ekstra taknemmlig tanke, da jeg har fulgt med i flere år og fået så meget ud af dine indlæg – især dem om fertilitetsbehandling, som har sat så godt ord på mine egne tanker og følelser i samme proces. Har været i gang i snart tre år og venter nu endnu engang på blodprøvesvar. Fingers crossed.
    Det er så rart at vide, man ikke er helt alene om at kæmpe den kamp, som ellers kan føles meget ensom.
    Jeg synes, du tager mange vigtige og spændende emner op og håber, du bliver ved med at skrive og dele i dine altid velskrevne indlæg.

    1. Cathrine siger:

      Åh jeg fik simpelthen lige kuldegysninger, M. Hvor jeg håber på det svar, du drømmer om. Rigtige meget held og lykke og kærligste tanker til dig. Jeg ved præcis hvor nervepirrende, håbefuld og måske også beskyttende du er lige nu.
      Jeg stod selv med en positiv test hjemme i sidste måned, “den er der sikkert ikke”, og det var den heller ikke, da jeg fik mens senere på dagen. Det er benhårdt, men det lyder som om, det er din tur og har været det længe. Jeg krydser for, at det dig æg, din chance lige nu og her. Kærligste kram

  20. Simone siger:

    Når man driver en kommerciel virksomhed, hvor ens indkomst genereres af kunder – i dit tilfælde – følgere, så må man også forvente at blive stillet til ansvar. Nøjagtig ligesom andre virksomheder bliver stillet til ansvar for deres handlinger/kundeservice/reklamer.
    Som forbruger – også af blogs – må man, på en ordentlig måde naturligvis, godt komme med kritik af en virksomhed. Når man driver en kommerciel virksomhed, så er det desværre ikke bare “først og fremmest dit sted” men et produkt du sælger. Det er selvfølgelig ærgerligt at det ikke altid kan være positivt. Hvis der er mange forbrugere af dit produkt, der kommer med den samme kritik, burde du måske som virksomhed tage den til efterretning.

    1. Emilie siger:

      Jeg er grundlæggende enig i det, du skriver Simone.
      Men – der er selvfølgelig forskel på typer af kritik og ikke mindst hvordan de leveres. Ligesom jeg godt kan kritisere Netto som virksomhed for X, Y, Z på en ordentlig og saglig måde, er det ikke ok, at jeg står og råber personlige angreb af kassemedarbejderen. Der ER en sondring mellem virksomheden og dens ansatte. I tilfældet blogs/influencere bliver det bare vildt svært. fordi “den ansatte” i så høj grad er både produkt og virksomhed.
      Jeg synes, Cathrine har lov til at sige “Mit sted, mine regler, kan du ikke lide lugten, så er du velkommen til at smutte”. Ligesom Netto er. Opgaven for Cathrine må være at vurdere, hvornår en utilfreds kunde kommer med så usaglig eller personlig eller skinger kritik, at det er den bedste besked – og hvornår det virkelig ikke er særlig hensigtsmæssigt.
      Problemet er, at der kan være så mange hjoldninger til, hvornår noget er diskussion (som bloggere jo gentagne gange siger, de godt kan lide i kommentarfelterne rundt omkring), legitim og ordentlig kritik, usaglig kritik, flueknepperi, og hvornår noget går over grænsen og bliver for meget.

    2. Nina siger:

      Men forskellen er vel at Cathrine er sin virksomhed og at kritikken hun får derfor bliver meget personlig. Og så er der stor forskel på at få kritik på sin forretning og på sine personlige valg angående bolig/forældreskab mv.

      1. Katrine siger:

        Der er helt sikkert en forskel, og som mange også har understreget så bør enhver kritik falde sobert, velovervejet og med fokus på bolden. Men det bloggerne sælger, det de tjener penge på, er jo at sælge dem selv. Og vi er kunderne, ingen bloggere ville tjene penge hvis der ikke var læsere. Derfor er det også lidt svært, hvis man ikke må kritisere forretningen, fordi forretningen er en person. På den måde bliver hele blogmediet jo urørligt.

        1. Cathrine siger:

          Men Katrine, en ting er kritisere forretningen – du ved, “jeg ser slet ikke matchet mellem dig og denne her kunde”. Eller “denne her opgave er ikke løst særligt kønt, det her samarbejde”. Eller hvad ved jeg..
          Men når vi når ud i at kritisere mig, som Nina skriver, mit forældreskab osv. Så er det altså ikke en forretning der kritiseres, for det er ikke forretningsdelen – den der tjenes penge på, det er mig. Mig, mine valg, min familie, min person. Jeg minder om at størstedelen af mit indhold ikke er noget, der tjener mig penge, men en dagbogsform om man vil, lig det blogmediet har været fra fødsel.
          Blogmediet bliver da på ingen måde urørligt – det er da det stik modsatte. Modsat de fleste andre forretninger, så er jeg din kundeservice, din producent, din leverandør, det hele. Du er i direkte kontakt med mig og skal ikke igennem alle mulige lag af en forretning. Du stikker fingeren direkte ned i materien og ned til mig – ingen urørlighed. Men dét faktum især, synes jeg også betyder, at alt skal leveres med en form for respekt og ordentlighed.
          Du skriver ikke til en eller anden anonym type i kundeservice men til mig, som du har så meget info på efterhånden. Du kender min historie, min familie, mit liv. Du har været med til det hele gennem år. Så synes jeg også, man taler ordentligt. Og det er åbenbart svært for nogen for tiden. Dem er jeg i min gode ret til at sige “gå med fred” til. Vi er måske vokset fra hinanden – eller også (og sandsynligheden herfor er størst) er det en der bare gerne vil larme, som ikke følger med generelt, men som synes de lige skal larme, fordi de kan.
          Hvis jeg får en uduelig vare, vil jeg altid skrive ordentligt til kundeservice fremfor straks at antage at butikken med vilje har solgt mig en helt uduelig vare og råbe og skrige op. kh

    3. Amalie siger:

      Men mange af kommentarerne svarer til, at man som kunde spankulerer ind i Matas og brokker sig over, at de ikke har grønkål. Og når ekspedienten så svarer “Det har vi altså ikke. Hvis du gerne vil have grønkål, må du besøge en anden butik”, svarer man:
      “Hvad fanden, kan I ikke modtage kritik, Matas??! Nu har jeg handlet her i 10 år og ellers været glad kunde, men så møder I mig med dét hér?! Nu trækker jeg sgu grænsen! FARVEL!!!”
      Man kan ikke forvente, at Cathrine skal ændre sin skrivestil, fordi man selv synes, det burde være på en anden måde.
      Hvis man synes, et produkt, en blogger reklamerer for, er noget lort, kan man eksempelvis kritisere. Men når man blot synes, hun bruger nogle ord, man ikke selv ville, må man sgu finde sig et andet sted at bruge sin tid online. Ikke begynde at kritisere og sige, at hun ikke evner at modtage kritik, bare fordi, hun fastholder sin personlige holdning. Det er simpelthen trættende. Efter MIN mening.
      I sidste ende ender alle bloggere med at være tandløse og uden holdninger, fordi de ikke orker de sneskred af kritik over seriøst småting. Og SÅ skal de nok få kritik over at være for perfekte.. Suk!

      1. Cathrine siger:

        Enig Amalie – at kritisere dårlige reklamer er selvfølgelig så legitimt, men når vi er nede i ord og pille det fra hinanden – det bliver en umulig snørklet vej at betræde for mig, hvor jeg umuligt rammer inden for stien,, eftersom vi ALLE har forskelligt syn, opfattelse og den sti på ingen måde kan defineres entydigt med det in mente.
        Jeg ville være mega ærgerlig over at ende tandløs og ligegyldig i frygten for næste sneskred, som du beskriver dem så fint. Jeg vil gerne fortsætte med at være mig – som nogen gange skriver, før jeg tænker, rummer store og små og grumme følelser, som er et helt menneske og som tør vise det af det, der kan have værdi for nogen. Så kan andre springe videre til næste kapitel i “bogen”.
        Vi skal ikke være ens. Det er ikke det, jeg tror på. Jeg selv holder egentlig mest af at læse og følge med hos folk, der er anderledes end mig, for det viser mig gang på gang, at jeg har noget at lære, når det rører sig i mig. Hvad end det er harme, nysgerrighed etc. Jeg ville ikke for et øjeblik dare to think at jeg skulle ind og rette i deres skriv og ord. – hvad skulle min ret være til det? KH

  21. Rikke siger:

    Jeg forstår dig virkelig godt, Cathrine. Har tænkt flere gange, at der er flere kritiske kommentarer end der plejer, og at det nogen gange ligefrem virker som om, enkelte prøver at grave “fejl” frem eller blæse en bisætning op til noget stort. Især den med Valbyborgeren synes jeg, var sindssygt langt ude.
    Nå, men jeg vil sådan set bare sige, at du gør det godt! Og gør en stor forskel for os, der også har kæmpet med at få børn. Jeg har vist ikke givet mig til kende før, men vil blot sige TAK for dine ICSI indlæg. De gjorde en enorm forskel for mig imens det stod på 🙂

    1. Cathrine siger:

      Hvor gør det mig glad, Rikke. Tak! Og fantastisk at læse imellem linjerne, at du er på den anden side – forhåbentligt med dit eget lille hjerte i armene. Det er stort! Tak fordi du deler. KH

  22. Helle siger:

    Kære Cathrine
    Jeg har lagt mærke til det samme, og jeg kan godt forstå, at det er drænende at skulle forholde sig til som enkeltmandsvirksomhed. Men jeg mener, censur er den helt forkerte vej at gå. Både fordi censur slører den offentlige debat (som din virksomhed er en del af), men også fordi jeg føler mig ret overbevist om, at det kun puster yderligere til den ild, du forsøger at slukke.
    Jeg har selv flere gange undret mig en del over, hvordan du – som virksomhed – håndterer kritik herinde. Jeg tænker, du godt kan gøre det bedre, og at det vil få den effekt, du gerne vil opnå.
    Et eksempel: For et godt stykke tid siden anfægtede jeg, at du skrev, at man havde mistet al sans for smag, hvis man handlede H&M’s ventetøj. Det var mig, du talte om, for mens jeg læste det, sad jeg i mit ventetøj fra H&M. Jeg følte mig oprigtigt talt ned til og ked af det. Du var på det tidspunkt et modeikon i mine øjne, og at vide, at du synes mit tøj var smagløst, føltes som en stor hak i tuden. Jeg påpegede det i en, synes jeg selv, rigtig pæn tone. Men dit svar var i store træk bare, at du ikke var enig i, hvordan jeg følte det, og at du ikke ville tage kritikken til efterretning. Fuldstændig som med den såkaldte “dårlige hårfarve”. Resultatet var, at jeg blev sur, og mistede en stor del af min respekt for dig som professionel. Din reaktion på kritikken var vel menneskelig nok, men professionelt set ramte den helt ved siden af.
    For professionelt set er det altså ikke en særlig smart måde at kommunikere på. Den smarte tilgang ville have været at lægge sig fladt ned og tage den på sig. Sige undskyld og at det var en tanketorsk eller hvad ved jeg. Det kan godt være, at du bag skærmen sidder og tænker, at jeg er nærtagende, eller at du vitterligt mener, mit ventetøj er smagløst. Men hvis du vil opretholde et godt forhold til dine kunder, så kommunikerer du altså noget andet udadtil.
    Det her skriver jeg ikke som et forsøg på at pille dig (eller din virksomhed) fra hinanden. Det er et velmenende råd til, hvordan du kan stramme lidt op på din håndtering af (sober) kritik. Hvis du blev bedre til det, ville folk derude nok ikke føle det samme behov for at påpege ALLE fejl, fordi de føler sig hørt, når de påpeger de større.
    God søndag til dig 😊

    1. Tina siger:

      Jeg er læser gennem mange år og synes bestemt også, der er Kommet for mange unødigt aggressive kommentarer og hængen sig i detaljer, og det må være sindssygt svært at håndtere, når det er dig selv og dit liv, du deler ud af.
      Så jeg forstår på den ene side godt dit opråb – på den anden side, når jeg fx læser dit “Valby-indlæg”, så får jeg samme følelse, som Helle beskriver. Det er ikke pga den ene kommentar om hårfarven, men det samlede billede du maler af Valby som en art fjern forstad, som du er ude for at vurdere, om kan “være godt nok til jer”. Det skriver du selvfølgelig ikke, men da du tidlligere har skrevet om, at I kun kan se jer selv i områder som fbr, Østerbro og Hellerup, Gentofte, så bliver det min læsning af indlægget. Som ellers vellønnet akademiker har jeg på ingen måde råd til at komme i nærheden af hus eller stor lejlighed i Valby…selvom det er drømmen. Derfor føler jeg mig lidt talt ned til og “ikke i øjenhøjde”. Samme når du fortæller, at i holder et lavt gavebudget fx, men gaverne stadig overstiger, hvad vi giver på en alm juleaften i min familie. Ikke fordi I ikke må have råd til dyre gaver, det under jeg jer bestemt, men at det forsøges iscenesat som noget andet. Måske er det ikke rationelt, og jeg læser jo frivilligt med, så det er ikke nødvendigvis en kritik af dig, men mere en reflekteren over, hvilke mekanismer der er på spil, når efterhånden flere læsere reagerer på forbrug, klimatiltag, som ikke kræver egentlige livsændringer osv.

      1. Stine siger:

        Tina, du beskriver så godt den følelse, jeg også sidder med. Jeg har holdt meget af at læse med herinde i mange år – og især fertilitetsindlæggene, som må have været så hårde at dele – men jeg føler mig også i stadigt større grad “talt ned til“ ifm. de ting, du beskriver: bedømmelse af nabolag, penge brugt på møbler, gaver, hjemmepasning mv. Jeg under bestemt Cathrine at bruge sine (helt sikkert hårdttjente) penge på ovennævnte, men da min egen økonomi på ingen måde kan følge med Cathrine og Adams, så føler jeg mig også lidt hægtet af sommetider, når mit liv og formåen tydeligvis ikke hører ind under, hvad der er “godt nok”. Mange gange handler det jo blot om nogle lidt uheldige formuleringer, som kunne have været undgået, hvis man i lidt højere grad havde sit (mangfoldige) publikum for øje.

        1. Cathrine siger:

          Stine, jeg vil først lige sige, at jeg læser rigtig meget af dig selv ind i dine ord, mere end mig. For jeg kan ikke lade være med at tænke, “hvad der er godt nok” ikke er min målestok men din? Jeg har aldrig sat en barre eller sagt, hvad der er “det rigtige”. Fx hvad angår hjemmepasning – jeg har aldrig skrevet, det var det rigtige, men givet udtryk for rigtig mange tanker omkring det og tvivl. Jeg har både skrevet om,; hvor hårdt det også er, hvor ensomt det også er, hvor meget jeg savner kolleger, stillet spørgsmålstegn ved om det nogensinde bliver let for mig at aflevere Eddie. Jeg prøver at komme rigtig langt omkring og være inkluderende såvidt jeg kan – uden at give køb på mig selv. Jeg er dog godt klar over, at der i nogen af kommentarfelterne dukker kommentarer op a la “det er det eneste rigtige”. Men dem må folk selv stå til ansvar for. Det synes jeg kun det er, hvis det er det for den enkelte.
          Jeg gør mig meget umage med at vise rigtig mange sider af kvindeliv og kontrasterne, og synes egentlig, jeg har brugt otte år på at tale om MANGE af følelserne.
          Stoltheden ved at kunne spare sammen og købe et par dødsensflotte-SATC-værdige sko. Stoltheden over for sig selv ved at kunne sige fra overfor en dårlig arbejdsgiver. Skammen ved ikke at kunne få børn. Skammen ved sine grimmeste følelser omkring andres gravide maver. Ensomhed. Det svære parforhold. Det lykkelige parforhold. Teenforelskelser. Parterapi. Familietroubles. Selvværd. At lande i sig selv. Seksuelle overgreb. At elske sin krop – hård og strækmærker med. Osv. Osv.
          Jeg har altid vægtet den slags indhold og at bryde tabuer langt højere end collager og “se min nye sofa”. Om jeg har vægtet det nok, måske ikke set fra din side?
          Adam og jeg er helt sikkert et sted økonomisk, hvor vi har råd til meget af det, vi drømmer om (som sikkert er forskelligt fra hvad andre drømmer om). Og vi er også et sted, hvor det er ved at gå op for os, at vores prioriteter somewhat er ved at ændre sig.
          Der er altid nogen andre at sammenligne sig med og som har mere, eller andet man gerne vil have. Egentlig ikke bare ting, men også tid, overskud, som jeg bedst kan sammenligne med.
          Det er helt i orden, hvis du synes, vi er vokset fra hinanden, eller du ikke synes jeg er mangfoldig nok – jeg gør mig umage men måske ikke umage nok. Jeg tænker over det i partnerskaber og har ingen designerbrands eller andet utilnærmeligt. Jeg holder fx meget af mine kunder som IKEA, H&M og L’Oréal, for det har mange af os råd til. Måske trænger det ikke nok igennem, men på samarbejder betyder “det demokratiske” meget for mig.
          Dog håber jeg, du vil blive hængende. Hvis du får ondt i maven af at følge med herinde, klart, så er det måske ikke du og jeg. Men hvis jeg skubber på dine tanker, giver dig noget til eftertænksomheden også selv om jeg anderledes end dig, så håber jeg ikke, det skiller os. Selv følger jeg primært folk på instagram, der river lidt i mine følelser, fordi jeg ved mig selv, at det er fordi det betyder noget. Nogen gange bliver jeg klogere, andre gange går jeg bare videre.
          KH

          1. C siger:

            Hvor er det bare godt skrevet RPD! Tak for den digitale dannelse.
            Du får mig virkelig til at tænke over mange forskellige emner og det beskriver du virkelig godt her <3
            Jeg har én gang gået over grænsen(min egen), med noget jeg skrev på nettet til et andet menneske og den fejl har virkelig lært mig at tænke mig om.
            Selvom min kommentar ikke var alt for slem(håber jeg), så har jeg tænkt på den, hver gang jeg har kommenteret andre steder siden.
            Vi skal alle sammen lærer og vi fejler også, men hold op hvor er det bare rart at lærer et så trygt og veloplagt sted, som her på bloggen 🙂

          2. Cathrine siger:

            Tak C, virkelig! Jeg lærer helt afsindigt meget af jer – så tak den anden vej også! Kærligst

      2. Cathrine siger:

        Tina, lige hvad angår Valby som område – nu ved jeg ikke hvor du bor i Danmark. Men jeg skal være den første til at indrømme (og har også beskrevet) hvordan jeg nærmest bevæger mig inden for en Bermuda-trekant. Jeg ser generelt set meget lidt af byen, og sådan tror jeg vi er mange, der lever. Vi går på arbejde, går ud og køber ind og går hjem. Sådan groft set.
        JA, det er somewhat eksotisk for mig at komme til Valby, ligesom det er det til Østerbro eller NV eller Amager efterhånden, efter jeg stoppede med at arbejde derude. Det ser jeg ikke selv noget skidt i, jeg synes i stedet det er så MEGA dejligt at se noget andet end mit skide Frederiksberg-grønne, pertentlige, ordentlige og til tider også kedelige Frederiksberg.
        Jeg ser noget andet – og JA der er heldigvis stadigvæk typer, som er så meget deres område, på en anden måde. Kald dem klicheer, kald dem fordomme, kald dem karakterer, lidt fra forsvindende tid.
        Den gamle Frederiksberg-dame i sin pels og tørklæde om håret, stram i masken og måske tilmed stadig med curlere under tørklædet. Christianshavneren så grov i munden, så det halve kunne være nok, snøvlende, siddende på en kasse øl osv. Det er ikke kritik af dem men observationer.
        Vi er efterhånden så gentrificerede at de her typer forsvinder (for de er klicheer af en grund, de er derude – og som formidler priser jeg mig lykkelig, når jeg møder dem), og IMO er der risiko for at byen bliver kedeligere og mindre mangfoldig, hvis de gør.
        Jeg mindes heller ikke at have skrevet, vi kun kan se os på Østerbro, Hellerup, Gentofte. Ret mig, tager jeg fejl? Jeg ser mig faktisk meget lidt bosiddende på Østerbro, for jeg synes, det er langt væk – og det ved jeg godt, folk på Østerbro ikke er enige i. Men mentalt føles det længere væk end Valby fx. For mig. Adam har det omvendt.
        Vi har kigget Amager, Frederiksberg, et enkelt hus i Gentofte, Valby, Dragør. Vi har kigget virkelig forskelligt, men ja, kigger vi uden for byen, kigger vi nordpå og ikke sydpå. Det er her vi er opvokset, har familie og det vi kender. Men intet tyder på at vi forlader KBH as is lige nu.

        1. Stine siger:

          Hvis Valby vitterigt fremstår eksotisk, vil jeg anbefale et avisabonnement eller en rejse til mellemøsten. Er sikker på det kan udvide din horisont lidt.

          1. Cathrine siger:

            Stine, forstå mig nu ret i stedet for at gå så bogstaveligt til værks! Du VIL misforstå.
            Eksotisk er jo ikke kun lig med palmer og bølgeskvulp. Det kan da sagtens være eksotisk at indtage og besøge nye dele af Danmark, af København. Vi er så forskellige også i København, også rundt i Danmark – lidt endnu i hvert fald. At påstå andet havde sikkert kastet “privilegieblindhed” af sig.
            Synes du Frederiksberg som Østerbro som NV som Nørrebro er same shit? Eller kan du også nyde forskelligheden? Eksotisk er på ingen måde et skelsord men beskrivende for noget, som er lidt anderledes end det vi sædvanligvis kigger på. Og ja selvfølgelig er der gamle Carlsbergbergby, Valby Langgade osv. som er, ja, more or less same som alle andre steder. Men der er sgu også forskelligheder. HELDIGVIS og det er en fornøjelse at kunne hoppe på en bus på tværs af byen og se så meget forskelligt.
            Det er det her jeg mener, når det bliver ordkløveri og misforståelser for at blive misforstået!
            – rejste jeg til Mellemøsten er jeg sikker på, jeg også skulle høre for det 😉

          2. Simone siger:

            Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor man nu ikke må beskrive sin by – uden at det skal tolkes negativt.
            Jeg bor i NV. Jeg synes her er dejligt – men hvis jeg skulle give en beskrivelse af område, vil det være noget med beton-byggeri, manden med det fedtede hår og morgenbajeren udenfor den lokale kiosk. Alle er ikke sådan i NV. Det ved vi alle. Men det er det der lige springer i øjnene. Især efter en cykeltur til Hellerup. Som i min verden også kan omtales eksotisk. Kvinder i pelsfrakker og nyfønet hår, hvor månedslønnen overstiger det jeg tjener på et år og hvor du kan få fikset brysterne eller suget dellen lige nede på hjørnet. Og det er da det der er fantastisk ved København, at selvom den i det store og hele bare er en forvokset provinsby, så er den så forskelligartet bare man cykler et par kilometer.
            Jeg synes da også, at det er helt fint at nogle ikke kan se sig bo i NV eller Valby for den sags skyld. Det skal jeg da ikke være herre over. Jeg ville aldrig se det som en kritik af mig som NV-borger. Jeg forstår at andre kan have andre prioriteter og muligheder. Og fred være med det.

          3. Stine siger:

            “Den gamle Frederiksberg-dame i sin pels og tørklæde om håret, stram i masken og måske tilmed stadig med curlere under tørklædet. Christianshavneren så grov i munden,”
            Det lyder bare ekstremt karikeret. Sidst jeg tjekkede lå nogle af de dyreste boliger på Christianshavn. Det du beskriver, lyder som et København for 70-80 år siden. Det lyder ekstremt indskrænket at en kvinde med en dårlig hårfarvning bekræftede dine fordomme om Valby.

          4. Cathrine siger:

            Det er jo pointen Stine og jeg siger selv, det er klicheer.
            Det handler ikke om dyre boliger, billigere boliger. Der er mange skæve eksistenser mange steder i byen.
            – og så har jeg ingen fordomme om Valby. Jeg beskrev hvad jeg så, som jeg kiggede på hende. Du hører lige nu, hvad du vil høre.

    2. Cathrine siger:

      Helle, jeg talte faktisk med en kollega for nyligt som er begyndt at tale med en kommunikationsrådgiver netop for at få sparring til at få adskilt blog/virksomhed fra person. Hjælp til at håndtere kritikken således den kan adskilles såvidt det er muligt, meget som du også lægger op til.
      Det kan sagtens være, det er der, det er “kommet til” og det kunne være en idé også for mig, for som du selv skriver; et er et virksomhedssvar; “kunden har altid ret”. Men et andet er jo – at det er mig som menneske, der lige har delt et indlæg.
      Det er en absolut forvirrende og svær størrelse – for jer, måske, men sørme også for mig. Som en anden kollega for nyligt beskrev det (meget malende): Det forventes at jeg bløder fra begge håndled udover tastaturet, men i kommentarfeltet skal jeg være kundeservice. Og så har jeg beskrevet det uden alle superlativerne 😉
      Det bliver nærmest skizofrent at være i. At skulle dele helt vildt meget ud, være malerisk, mig selv, turde tænke højt (også selv om tankerne ikke er færdige). Være tro mod mig selv – men samtidigt lægge mig fladt ned, hvis kritikken triller ind.
      Skulle jeg hver gang, jeg fik kritik, lægge mig fladt ned, så synes jeg ærligt, det ville klinge hult op ad indholdet. Hvis jeg skrivet et indlægget men mener noget andet i kommentarfeltet – hvor står jeg så?
      Den kan serveres på mange måder. Kritikken. Jeg husker godt, vi skrev – dog ikke ordlyden. Om det var ret reelt: “hej, det er mig i H&M-leggingsene. Jeg ved, du ikke kritiserer mig direkte, men dine generaliserende ord sårer mig”. Eller hvordan det lød. Var det sådan, så var det i hvert fald ganske fair at gøre opmærksom på. Jeg skriver aldrig noget, der har til intention at såre (hvorfor jeg hurtigt fjernede en indskudt sætning fra forrige uges indlæg). Det kan ske og kommunikeres det tydeligt, at det er det det handler om og jeg kan se pointen (igen, den sætning jeg fjernede), så er det at beklage asap. Ligesom jeg gjorde i den situation.
      Men når jeg her siger fra, så er det ikke i hvert fald ikke overfor den leggings-ordly, jeg lige beskrev. Men når jeg bliver kaldt ubehagelig, en dårlig mor, en klam luder, tarvelig, uærlig eller what not.
      Som virksomhed må man også godt sige fra, tænker jeg. Og som privatperson må man helt sikkert.
      … Og så vil jeg lige sige, at jeg selv sad der. I H&M’s venteleggings. Smart følte jeg mig ikke, men gud hvor var det lækkert. Og det var det vigtige.

  23. Caroline siger:

    Kære rockpaperdresses❤️
    Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, at det kan føles op ad bakke, når man hele tiden skal stå til ansvar for alt man gør og siger. Jeg tror os læsere er blevet langt mere kritiske og opmærksomme end tidligere, og jeg kan se generelt på de sociale medier og alle andre blogs, at folk er langt mere obs. Jeg tror det er en ny retning det tager, og at man som blogger skal finde sin vej i det, for netop at lære konflikthåndtering på et helt andet niveau. Helles kommentar, er præcis sådan, som jeg synes man skal håndtere det meste kritik.
    Når det er sagt, så er det selvfølgelig IKKE okay, at skrive privat i din indbakke, en masse grimme beskeder, eller skrive på jodel onde ting om dig. Men generelt synes jeg, at alle kommentarer på bloggen her, skrives som kritik og i en fin tone.
    Og så må jeg sige, at du gør det rigtig godt. Censur er ikke vejen frem, men en ny strategi omkring konflikthåndtering.

  24. Sanne siger:

    Erindrer også du har nævnt betjeningen på Rist i negative vendinger. Så kan man sige det samme – lad være med at gå derind. Men det gør du jo heller ikke.

    1. Cathrine siger:

      Hej Sanne, den er vist ikke relevant her? Og så har jeg aldrig sagt et dårligt ord om Rist, det er min “stamcafé”, hvis man kan sige det – men I har før kommenteret på Les Trois, med netop det fortegn du beskriver. Jeg oplever fin service begge steder.

  25. Lisbeth siger:

    Kære Cathrine
    Er det ikke bagsiden af at bruge sit private og personlige, som indtjeningsgrundlag? Dine kunder/følgere/forbruger får indsigt i dig og dit liv og måske også aspekter som du ikke har forventet. Og så reagere de. Er kommentarerne vrede, nedladende, aggressive? Det er selvfølgeligt ikke i orden.
    Men hvis det også er kritikken som du har svært ved at håndtere, så er gode råd dyre, for folk fortæller og samtaler om, når de oplever at kejseren ikke har tøj på – også selvom kejseren selv og hans forældre og ægtefælle hører på det…
    Jeg håber at du kan finde din vej i det! 👍

    1. Cathrine siger:

      Hm, men skal man nødvendigvis godtage “det må være bagsiden af medaljen”? Eller skal man forsøge at skubbe til en diskurs og bede om hjælp til at ændre den?
      Og ja – dem jeg siger fra overfor er både vrede, nedladende og aggressive. KH

  26. Charlotte siger:

    Først og fremmest tak for en god blog. Jeg har også bemærket, at der er en stor negativ røst for tiden – ikke alene hos dig, men også hos andre bloggere. Læserene er begyndt at forholde sig kritisk til mange ting – nok særligt miljøet og måske også i virkeligheden til bloggere som sådan. Personligt synes jeg også, at nogle af detaljerne folk hænger sig i af og til er for bagatel-agtige, men jeg tror, at det handler om noget større. Måske er folk i det hele taget provokerede eller misundelige. Jeg hører til dem der tror, at det er bedst for din virksomhed at føje sig for bevægelserne – passe på med at skrive ting, der kan provokere eller gøre folk misundelige. Hvis det er en mulighed at lave indlæg uden at kommentarspor, kunne det også være en løsning. Ellers kan du måske undlade at svare på beskederne, så folk ikke får en spænding ud af diskussionen. Jeg tror i alle fald ikke, at man kan få folk til at stoppe blot ved at bede dem om det.

  27. Ida siger:

    Hej Cathrine.
    Jeg har også lagt mærke til, at du på det sidste har fået flere og flere kommentarer fra folk, som kommenterer på dine indlæg, fordi de føler sig forarget over nogle ting, du har skrevet. Jeg synes, det er lidt sjovt eftersom du er en af de (få) bloggere (som jeg i hvert fald følger), der har har en skrivestil, der altid er velformuleret og nuanceret.
    Folk har altid haft en tendens til at gossip om og kritisere offentlige personligheder. Tænk bare på politikere, kendte mennesker osv. Her er bloggere som dig et virkelig nemt offer, fordi du skriver rigtig meget om dit personlige liv. Blogmediet har nu gjort, at man kan kommentere direkte til dem, man vil kritisere, hvor de førhen kun kunne læse om dem i ugeblade m.m. Det er altså “guf” for den type mennesker, der elsker denne form for beskæftigelse. Samme tendens kan man også se på de sociale medier, hvor folk virkelig skriver grimt om hinanden i kommentarfelter på diverse artikler osv. Det er virkelig en bagside af internettet og de sociale medier. Måske du vil skrive et indlæg om dette? Altså hvordan vi taler til hinanden på nettet vs. i virkeligheden? Jeg kunne forestille mig, at du havde nogle spændende input til dette 🙂
    Jeg kan egentlig godt forstå de bloggere, bl.a. TrinesWardrobe, der har valgt at anonymisere sig selv og kun dele overfladiske sider af dem selv, for at beskytte sig selv. Det ville dog være ærgerligt, hvis du valgte at gå denne vej. Jeg tror sagtens din blog/Instagram kunne leve på dit udseende og tøjstil, men du er en af de eneste, der formår at skabe et spændende univers med flere dybe emner, så det ville være ærgerligt, hvis du valgte at give denne del op.
    Rigtig god weekend 🙂

  28. Maj siger:

    Jeg er læser igennem mange år og ser der er sket en forskel. Måske din succes har ( unden din velvijle eller opmærksomhed ) fjernet dig fra den almindelige læser. Din livsstil har sat sig i dig og selvom jeg under dig alt godt, så synes jeg du trænger til et virkelighedstjek på nogle områder. Jeg tror også, at du har været skånet i mange år og kunne drive dit uden problemer. Nu er læsere blevet mere kritiske og bevidste ( heldigvis ) og det skal du lige vende dig til. Kast ikke håndklædet i ringen pga. Nogle dumme formuleringer forklædt om prosa.

  29. Trine siger:

    Jeg har læst med i et par år, og min oplevelse er, at der i højere grad end tidligere er folk, der kun læser med for at påpege fejl og komme med kritik for kritikkens skyld. Og så er der måske også en gruppe, der ikke længere kan identificere sig med dig, Cathrine, som måske føler, de har mistet en ‘veninde’, måske ligefrem er sårede? De burde nok gå med fred, som du udtrykker det og erkende, at her hører de ikke længere til. Sådan har jeg da selv holdt op med at læse blogs, hvor man simpelthen er vokset hver sin vej.
    Når jeg læser kommentarfeltet her og på nogle af de andre indlæg, hvor argumentet ‘kunden har altid ret’ fremføres, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at man som virksomhed jo også har retten til at afvise kunder.

    1. Anna siger:

      Du formulerer det så fint Trine.
      Jeg har samme oplevelse, og jeg synes klart, at det er Cathrines ret – som virksomhed – at sige nej tak til de kunder, der ødelægger hendes lyst til at gå på arbejde. Jeg tror heldigvis at butikken klarer sig helt fint uden.

    2. Tina siger:

      Men må man kun følge med, hvis man er 100% enig i alt, der bliver skrevet? Er man ikke en del af målgruppen, hvis man har kritik og i øvrigt er begejstret læser 90% af tiden? Så går jeg gerne med fred, hvis det forholder sig sådan, men jeg tror, at hvis mediet skal overleve, så må der også være plads til kritik og debat.
      Synes kommentarfeltet herinde er sagligt og positivt for det meste . Jodel er bestemt en anden sag, men det er jo ikke Caths domæne, og der ville jeg som blogger ikke spilde min tid og min nattesøvn på at læse med.

      1. Trine siger:

        Jeg tror ikke, man kan finde en blogger – eller anden person for den sags skyld – som man er 100 procent enig med. Så selvfølgelig mener jeg ikke, at man kun er en del af målgruppen, hvis man altid klapper og bukker.
        Ej heller mener jeg, at man kun bør kommentere, hvis man er enig og glad og tilfreds – for så ville der, som du påpeger, ikke være plads til debat eller at blive klogere sammen. Men jeg synes, at der er kommet en nulfejlspolitik i kommentarfeltet, hvor intet kan bæres over med eller overses, hvis ikke Cathrine undskylder. Hvis vi bliver i butiksmetaforen, synes jeg fint, at man kan gå ind i en butik og sige “hvor er det ærgerligt, at der ikke er en knage i prøverummet” eller “kunne I skilte returreglerne bedre?” eller lignende, men jeg synes ikke, det er i orden at gå ind og sige, at tøjet er grimt, indretningen usmagelig og så sagde ekspedienten i øvrigt ikke ‘hav en god dag’, sidst du var der. Man behøver ikke altid videregive sin kritik, man kunne også bare trække på skuldrene og gå ud igen.

  30. Lisbeth siger:

    Kære Cathrine
    Er det ikke bagsiden af at bruge sit private og personlige, som indtjeningsgrundlag? Dine kunder/følgere/forbruger får indsigt i dig og dit liv og måske også aspekter som du ikke har forventet. Og så reagere de. Er kommentarerne vrede, nedladende, aggressive? Det er selvfølgeligt ikke i orden.
    Men hvis det også er kritikken som du har svært ved at håndtere, så er gode råd dyre, for folk fortæller og samtaler om, når de oplever at kejseren ikke har tøj på – også selvom kejseren selv og hans forældre og ægtefælle hører på det…

  31. Andrea_CPH siger:

    Jeg synes, du er SKØN! Bum. Desværre tror jeg, det er super svært at undgå negative kommentarer, selv når man er sådan et positivt, smilende livsstykke som du. Jeg synes, der skal være plads til kritik, men de kan fremlægges på mange forskellige måder; desværre er alle måder ikke lige konstruktive og befordrende for en god debat.
    Når negative, ukonstruktive kommentarer rammer mig, siger jeg til mig selv, at det handler mere om dem end om mig. Mennesker i overskud vil altid agere i overskud, opføre sig ordentligt, og tale (skrive) pænt og i en god, høflig tone. Ikke desto mindre kan det være barsk kost, som det ikke er helt nemt ikke at lade sig påvirke af.
    Igen: Jeg synes, du er fantastisk og nyder at følge dig.

  32. Maria siger:

    Jeg tilbragte weekenden mestendels under dynen med en voldsom forkølelse og måtte droppe juletræsfældning inkl. gløgg og æbleskivehygge med mand, børn, forældre, bror og svigerinde samt min lille og allerførste nevø på bare 1 uge, som jeg har mødt 1 gang og allerede savner helt vildt, men må vente med at se igen, til jeg er ovre forkølelsen. Åh, det lækre, lille væsen, altså! Måske føles det ekstra skønt, fordi mine egne børn er 12 og 17 , så det er længe siden, jeg har haft et spædbarn så tæt på 🙂 Julegaverne er til gengæld i hus, så ingen panik der, trods sygdom.
    I forhold til det med de kritiske kommentarer til snart sagt alting (ikke bare i bloggerverdenen, men alle mulige andre steder også), så undrer jeg mig over, at man har behov for at udtrykke al den kritik, hvor man går efter personen og ikke emnet. Det er som om, at selv den mindste ting skal skrives? Hvor blev rummeligheden af? Pladsen til at mene noget forskelligt fra hinanden uden at blive personlige? Muligheden for at udtrykke sig uden at veje hvert eneste lille ord på en guldvægt? Og uden at måtte skrive 200 disclaimere til sin tekst? At man måske endda har lov til at begå en fejl uden at blive slået oveni hovedet? At man kan mene noget om én ting, uden at man behøver at stå til ansvar for alt, hvad man har gjort i hele sit liv – og hvordan man lever sig liv? Der tales så meget om det perfekthedssamfund, vi lever i – og hvordan det presser ikke mindst børn og unge. Og jeg synes, at de kritiske og ofte meget personlige kommentarer i høj grad bidrager til at styrke den stræben efter perfekthed. For hvad tør man snart sige? Ej, jeg synes, det er en ærgerlig udvikling – jeg ville ønske, at der var mere øje for at holde sig til bolden – emnet – end til personen. Også selvom brandet er personen.
    Derudover er jeg uenig i, at bloglæsere kan betragtes på lige fod som kunder i Netto og dermed har lige ret til at brokke sig over ‘varen’. Vi er jo ikke kunderne – virksomhederne, der reklamerer gennem bloggen, er kunderne. Vi er katalysatorer for forretningen, men vi lægger jo ikke penge i butikken. Vi har ikke købt en mangelfuld vare – vi følger (gratis) nogle, som inspirerer os , for det meste (ellers tænker jeg man lader være), nogle, som sender emner ud i debat, som vi kan diskutere med i eller lade være afhængigt af interesse og mening i lige den sag. Men vi har jo ikke købt os ind i retten til at styre fx Cathrines meninger, måde at udtrykke sig på eller noget andet? Og en blogger kan jo aldrig gøre alle læsere 100% tilfredse hver gang. Så måske skal man kigge mest på det overordnede billede og lade nogle af småtingene fare? Og så stoppe med at følge, hvis det overordnede billede holder op med at være sjovt for en?

  33. Emilie siger:

    Bloglæsere ER kunden. Det er kun relevant for virksomheder at lægge deres penge for samarbejder hos bloggere, fordi bloggere har adgang til en bestemt mængde mennesker, der er interessant for virksomheden enten i demografi eller i mængde (ofte begge) og som virksomheden håber vil købe det produkt, der reklameres for hos bloggeren.
    På den måde er bloglæseren kunde hos virksomheden via bloggeren som mellemmand og “endorser”.
    Selv hvis bloglæseren ikke lægger penge hos virksomheden i et konkret samarbejde (fx ikke trykker på et affiliate link, ikke bestiller en rejse direkte på baggrund af et indlæg osv) betaler han eller hun med tid og opmærksomhed. Den tid og opmærksomhed forestiller jeg mig kan være mindst ligeså vigtig for en virksomhed.
    På samme måde som privatpersoner ikke er kunder hos gratistjenester som Facebook, men i stedet betaler med deres tid og data, så nogle andre (annoncører) kan tjene penge på en.
    Det mener jeg retfærdiggør fuldt ud, at man kan have saglig kritik til måden tingene foregår på.

    1. Emilie siger:

      Hov, bare for en god ordens skyld: Jeg er den Emilie, der lavede sammenligningen med Netto længere oppe.
      Og begge mine pointer handler (selvfølgelig) kun om saglig og ordentlig kritik ikke om hadske personangreb.

    2. anonym siger:

      Jeg er meget enig, Emilie. Jeg undrer mig også lidt over kommentaren over kritikken. Hvad mener du egentlig helt konkret? Er det, de kommentarer du fik til Valby-indlægget, som du beskriver som ville pille dig fra hinanden og andet? Eller er det noget, du oplever på andre platforme?
      Jeg er nemlig en af dem, der kommenterede på Valby-indlægget. Skrev kommentaren om Munchausen, fordi jeg synes, den var ubehagelig at læse – og så forstod jeg godt, hvordan Valby-kommentaren kunne stikke på folk.
      Jeg har også kommenteret, når jeg har været begejstret, når jeg er blevet rørt og jeg har ønsket dig tillykke, når tingene er gået godt. Og meget mere.
      Men nu overvejer jeg at “gå med fred”, fordi hvis jeg kun må være her, når jeg klapper, så holder det ikke. Jeg ville også have påtalt Munchausen-kommentaren alle andre steder, hvor jeg var faldet over den. Det er altså IKKE en personlig kritik af dig, men en kritik af det, du skriver, det du lægger ud. Offentligt. Det er i øvrigt også en underlig oplevelse at blive tillagt grimme hensigter, som at jeg, vi, som læsere, vil pille dig fra hinanden, fordi vi indimellem forholder hos kritisk til det, vi læser.
      Jeg er desværre ikke en nikkedukke, så hvis det er dét, man kun må være her, så jeg er desværre nok nødt til at sige tak for nu.
      Og så er jeg egentlig nysgerrig på, om dit bureau og dig har en strategi for, hvordan du/I håndterer kritik? Jeg har arbejdet med e-commerce, SoMe, hvor man som virksomhed har, er nødt til at have, en strategi for, hvordan man håndtere kritiske kommentarer på offentlige platforme som sociale medier. Der kan man ikke bare som virksomhed bede folk om at finde et andet sted at handle, hvis de brokker sig over noget, som de finder problematisk. Vi er nødt til at tage ind, om der mon er hold i kritikken, om vi kan kommunikere anderledes, så folk ikke stejler – og det kan man faktisk ofte! Og som professionel i den verden, så undrer det mig bare, om det virkelig er strategien at bede folk om “at gå i fred”, hvis de finder et indlæg om Valby nedladende formuleret?

      1. anonym siger:

        Det gik lige hurtigt her i frokostpausen. Beklager alle slå og stavefejl 😆

  34. Maj siger:

    Kunne du måske uddybe hvad du mener med kritik? For hvis det er den ukonstruktive slags, der går på din person, som du modtager i DM’s og fx Jodel, så er det måske ikke herinde den skal tages? De ting, hvor jeg har set, at der for nylig har været debat herinde på domænet, har det været utrolig sobert. Så er det den slags der ikke længere er velkomment og ryger du så ikke netop i din egen ‘fælde’ omkring ‘medløberi’ – at det er ikke i orden, hvis mange har konstruktiv kritik, men kun roser er velkomne. Det er vel ligeså meget medløberi, bare med omvendt fortegn.
    Og jeg vil også lige understrege, at personlige hadske angreb selvfølgelig ikke er det jeg blåstempler, men det er heller ikke den slags jeg ser herinde i kommentarsporet.

  35. Hald siger:

    Dejligt at læse, at du havde en hyggelig aften inkl. Himmelhunden, Mester Ronnie og lidt sjat-tisseri!
    Apropos absolut ingenting så læste jeg lige din “Om mig” på forsiden, og bemærkede, at du der stadig “kun” er hundemor til Frida – og du er jo meget mere end det nu 🙂
    Tænker, at du næppe selv kigger lige der så tit – og så kan man jo hurtigt glemme at få det rettet til.
    Bortset fra det så er det en uskik at insistere på at tromle sin egen mening igennem – come hell or high water. Jeg er heller ikke altid enig med de bloggere, jeg læser med hos, men det er ikke ensbetydende med, at de behøver at høre min uforbeholdende mening om dette eller hint – særligt hvis den på ingen måde er konstruktiv, men blot kommer af egen mavesurhed.
    Lidt selvransagelse blandt læserne og følgerne kunne være klædeligt…. (og måske en pyt knap, der gjorde, at man i stedet for at kommentere gik videre med sit liv… 😉 )

  36. M siger:

    Jeg elsker ALT ved din blog! !!Har fuldt med så længe og synes at du af alle de bloggere jeg har fulgt igennem de sidste 10 år, er den mest charmerende smilende kærlige og livsglade væsen – det er i hvert fald det indtryk jeg danner mig af dig. Og den ene gang jeg mødte dig med Emily i Aarhus blev det bekræftet! 🙂
    Jeg synes dit skriv er så fint, og jeg kan slet ikke forstå al den hate der er på bloggere/instagrammer /selv i kommentarfeltet på Tv2s fb opslag for tiden. Enten har folk for meget tid, ellers ved jeg virkelig ikke hvad der sker for vores sprog idag?.
    Jeg synes dog du gør et fantastisk arbejde og ville virkelig blive ked af hvis du pludselig ændreede stil – Elsker at følge med i jeres liv!
    SÅ tak for dig!

  37. Stina siger:

    Jeg vil også lige give et pip med. Du er simpelthen så skøn at følge, fortsæt på samme måde 🙂 jeg blev overrasket over alle de negative kommentarer om valbyborgeren og tænkte lige wtf, det er som om, nogle bare gerne vil krænkes. Noget af det fede ved dig er netop din umiddelbarhed og så ryger der sådanne nogle bemærkninger afsted, som kan virke sårende, hvis man finder luppen frem 😉

  38. Line siger:

    Der er blevet skrevet mange ting i Valby-frisure-debatten, men jeg tænkte alligevel at jeg ville give mit besyv med også.
    For selvom at jeg sagtens kan se, hvordan det blot var en beskrivelse af personen i det gældende øjeblik (hvilket jeg ellers synes var et hyggeligt og især stemningsfyldt indlæg), så forstår jeg faktisk godt de folk, som føler sig ramt.
    Når man kommer fra udkanten (om det så er udkanten af KBH, som jeg vil mene at Valby er, eller fra Lolland som jeg selv er fra), så føler man sig ofte nødsaget til at skulle være “bedre” hele tiden, fordi at der er stereotyper som skal nedkæmpes. Og det er dælme hårdt, at skulle opføre sig mindst ligeså pænt som andre og ikke lave fejl, for hvis man har en off-dag, så er det jo også bare fordi at man er “hende derudefra”. Det er aldrig bare fordi at man har lavet fejl eller har mangler som person, det er fordi at man kommer fra hvor man kommer fra. Det er hårdt at skulle kæmpe for at nedbryde stereotyperne bare fordi, at man er opvokset et andet sted (som man jo ikke selv har valgt, men derudover kan være mindst ligeså godt som alle andre steder).
    Alt i alt har jeg egentlig ingen kritik af indlægget. Det er klart, at stereotyperne stadig er der, og det skal de absolut også have plads til. Men hvis der kun ses de negative historier fra egnen (hvilket jeg som Lollik KUN kan nikke genkendende til), så påvirker det selvsagt ens selvværd, da ens opvækst jo er en del af ens identitet – og jeg tror at det er dét, som har ramt de mere kritiske røster.
    Derudover lød det som om I havde en afslappende weekend! Personligt overlevede jeg både tømmermænd og 4. gang i tivoli for at se jul (hurra for familie, der turister den i KBH og for årskort)

    1. Cathrine siger:

      Ja der er skrevet virkelig meget om det, og jeg forstår dig virkelig godt, fint forklaret.
      Det er en tung bagage man bliver “begavet” med, som kan være svær at komme af med – hvis det er det, man vil (andre bærer den bagage med stolthed – det er jo også forskelligt). Jeg ved også, at Adam mærker den slags. Han siger aldrig hvilken by han reelt er født og opvokset i men altid nabobyen, fordi han ikke orker fordommene, og måske også fordi han anderkender dele af fordommene, selv har dem -men ikke føler de matcher ham? Giver det mening, og det er selvfølgelig bare mine strøtanker. Jeg læser, hvad du skriver.
      Det her er så svært, og din kommentar, Line, viser kun tydeligheden af det. For du og måske andre læser al jeres bagage og oplevelser ind i mit indlæg og tillægger det jeres egen værdi, og eftersom det ikke er mine, er det svært for mig at forudse, hvad I fanger. Hvor jeg derimod skriver frit og flygtigt og umiddelbart uden fordom men med observans, så er det ikke altid sådan det lander – jeg sidder som menneske og skriver til mennesker, og fra jeg har udgivet har jeg ingen kontrol over ordene. Så kan jeg forklare, lægge mig fladt ned, hvis jeg synes det giver mening. Og det skal til til tider.
      Generelt gad jeg virkelig godt, at der var større rum til stoppe op og tænke “mon der virkelig menes, det jeg selv fanger eller er det mig der tillægger…?”. I stedet for at fare i flindt (og det siger jeg på ingen måde du gør her, men som det fx kan udvikle sig til tider på diverse fora). Det bliver lidt et udgangspunkt, hvor det værst tænkelige, bagtanken, bliver antaget først og så stormer det af sted.
      Dårlig hårfarvning er for mig hverken specielt negativt (det siger vist mere om håndelaget end om den der bærer), det hører sig ikke under visse kommunegrænser men er vist helt almindeligt, og som andre skrev – noget vi alle har oplevet.

      1. Line siger:

        Ja, og jeg er faktisk helt enig med dig. Folk vil altid have deres eget “take” på en historie, og som individ/blogger/influencer/person generelt, kan (og skal) man ikke kunne forudsige hvordan reaktionerne vil være på de enkelte ord. Så for nogle folk, kunne en kommentar om dårlig hårfarve ramme hårdere end for andre. Og ærligt talt er det også helt fair.
        Så længe vi kan snakke om det, og at det ikke er absolut ydmygelse af en person(gruppe), så tænker jeg, at der er plads til forskellige opfattelser.

Send en besked