Top

Gravid – for nu

27.09.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand
Rockpaperdresses

Til kæmpe forskel fra dengang i april 2018, hvor vi var mødtes med Alona der skød fine, fine billeder af os til bloggen, da vi delte, vi skulle have Eddie – ja, så er de her billeder taget på et splitsekund i går eftermiddags med træt makeup, krøllet bluse og hunde/børnekaos. Et barn som elsker sin hund men på en ret grov og fysisk måde især. Det kræver fuld årvågenhed eller en flugtplan fra Fridas side af.

Det er et. meget godt realbillede af, hvordan overskuddet er nu versus dengang. Men nyheden og den lille glæde er på mange måder den samme.

Jeg er gravid

… Og jeg har lyst til at følge op med “for nu” eller “tror jeg”, for jeg er omtrent ligeså ængstelig nu, som første gang.

rockpaperdresses

Ængstelig, var jeg også første gang, jeg var gravid. Dengang havde jeg gået så længe og bare ventet på to streger. To tydelige, skide streger – for jeg havde haft masser af tests i fingrene, hvor den lige akkurat slog ud, men aldrig stod stolt og rank.

Med Eddie-ægget dog havde lægen været overmodig fra start, skubbet til min skulder med sine knoer lige efter ægget var lagt op, mens mine underbukser hang nede om anklerne og sagt, “hvad siger man så?” – det kunne ikke andet end give et barn, det lille gyldne æg. Så jeg havde investeret i den helt store, dyre graviditetstest til blodprøvedagen. Sådan en digital en, der siger det sort på hvidt; er den der eller er den det ikke. Denne gang ville jeg ikke være i tvivl.

Den slog helt klart ud, blodprøven gik godt, hjerteblinkscanningen med, nakkefold osv. Men jeg, derimod, gik næsten i hundene. Jeg var slet ikke klar på, hvad der kom efter, efter en test. Når det hele stod der sort på hvidt, hvad så? Hvordan det så faktisk ville være at blive gravid, selv om jeg havde haft rigeligt med tid til at forestille mig og fantasere om det. Jeg troede bare, at lykken kom med to streger, men jeg endte i stedet med en håndfuld tryghedsscanninger, angst for hvad det ville betyde, når jeg skulle natarbejde for en lufthavnskampagne. Om jeg kunne miste det lille liv, hvis jeg tog på Coachella. Eller fløj til New York. Det var så dybt, dybt irrationelt. En afart af PTSD for behandlede, som ingen i systemet tager sig af, for nu er man jo gravid.

Det var sært at opleve. Jeg følte mig lidt hjemløs. For nu var jeg ikke længere én af dem i behandling. Og flere læsere sagde dengang på gensyn af samme grund. Men jeg følte mig samtidig heller ikke, som en af dem, der var under lykkelige omstændigheder. Det var bare nye omstændigheder. Jeg følte vist bare, at jeg havde ramt en heldig åre, men der kunne ligeså godt blive lukket igen. Som om det lille foster var en gave givet med bævende hånd, som ligeså godt kunne falde ind under fortrydelsesretten igen.

Men han blev. Og han kom til verden og på fredag fylder han to år. Det er vildt.

Rockpaperdresses

Og nu står jeg her igen. Denne gang et kæmpe chok. Så meget det nu kan være, når man er igennem ICSI, altså. Men ligeså timet og tilrettelagt processen er, ligeså flyvske er følelserne. Igen. Et kæmpe chok, fordi jeg i to år har gået og arbejdet mig op til behandling, grædt over at vi skulle igen (jeg begyndte aldrig på prævention efter fødsel), virkelig mentalt oparbejdet mig selv til endnu et maraton. Især med dårligere odds foran mig; jeg er blevet ældre. Men… Den er der vist.

Ja. altså, jeg har lyst til at skrive det, jeg har sagt til alle. Jeg er gravid, for nu. Og det er stadig tidligt. Og alle mulige andre andre små sætninger, der holder det hele lidt på afstand. Selv om lægerne siger, at den er der. Og jeg har set og hørt et hjerte blinke. Det er stadig tidligt, men jeg holder af statistikken, de gav mig; “der er nu 96 % chance for, at du føder et levende barn“. Mit hjerte, min hjerne og min krop skal bare lige forbindes helt og både mærke og tro på det.

Ængstelig men afklaret. For ja, på en mærkelig måde er jeg egentlig mere afklaret denne gang – det kan simpelthen ikke passe, at den skulle være der på det første og eneste æg, der var. Hvis den ikke bliver der, jamen så gør vi det igen. Det var jeg jo forberedt på. At det skulle tage lang tid. Hvor jeg første gang længtes så dybt og inderligt mod et barn, så føler jeg måske lidt nu, jeg har fået en gave, som ikke var adresseret til mig. Og hvis nogen kommer og henter den, jamen så må det blive sådan. Det kan jeg sige nu, så længe jeg ikke har mærket et lille spark. Så længe hjerte, hjerne, krop ikke er helt forbundet.

Det føles lidt som noget, vi leger, hehe… Det har været mildest talt et mind fuck, kan I fornemme min forvirring? Mon det er sådan for alle gravide? Eller er der dem, der tager en test og danser lykkedans i ni måneder? Det er måske prisen for at få lov at bære et liv – en følgesvend af tunge nerver.

Lige nu føler jeg mig heldig. Uanset – at få lov at opleve bare en my af det chok, de fleste “almindelige” får, når de tager en test. Jeg føler mig heldig, som Eddie sidder og tungt på mit skød. Han er mit pureste held. Måske har det i virkeligheden vendt for mig? Måske bliver den der, rent faktisk?

32 kommentarer

  1. Louise S siger:

    Vi krydser alt, hvad der krydses kan, for at det bliver, jeres lille liv. Uanset hvad kæmpe tillykke! ❤️

  2. Maja siger:

    Åh, hvor dejligt. Det er altså en besynderlig følelse at blive så glad på nogens vegne, som man kun “kender” igennem en skærm. Men kæmpe stort tillykke til jeres lille familie.

  3. Stine siger:

    Åhh Jeg forstår dig! Helt ind i knoglerne. Men du er ung og rask – selvfølgelig er den der for altid!
    Men jeg har været der og ved hvordan det er. Jeg har også været en af dem der endte med at skulle føde i uge 20, da det alligevel ikke var så godt. – og det efter mange selvbetalte scanninger i starten. Jeg siger ikke det for at skræmme, men format sige du skal nyde det der er nu. Ligegyldigt. Du elsker det lille liv og det er dit barn. Ligegyldigt. Tro mig. Du er nu mor til to hjerter der slår. Kæmpe tillykke

  4. Ida siger:

    Jeg har også været i ICSI-behandling og forstår alle dine tanker og følelser. Mit eneste ene befrugtede lille æg, der havde delt sig forkert og hvor ægoplægning blev aflyst dag 3, men så alligevel blev til en blastocyst dag 5, er blevet til en perfekt pige i min mave. De første mange uger følte jeg, at det her med jeg var gravid, det var da bare noget vi ‘legede’. Også oppe ved 1. lægesamtale og inden hver scanning. At det kun var et spørgsmål om tid før de andre også opdagede, at der ikke ville komme en baby. Det eneste der hjalp var tiden. Særligt da hun begyndte at gøre opmærksom på sig selv derinde med små puf og spark, dér gik det op for mig, at den altså er god nok. Virkeligheden og ikke en blot skuespil.

    2021 bliver en fantastisk år med vores kommende babyer. Nogen gange er man bare heldig, at det er der i første hug (så meget man kan sige det om fertilitetsbehandling!). Stort tillykke med babyen, der ER derinde ❤️

  5. Sara siger:

    Tak for et fint indlæg! Jeg sidder med præcis den samme følelse. Er gravid for første gang efter vi har prøvet 1,5 år på den gammel dags måde. Jeg havde ringet til lægen for at snakke fertilitet, da der pludselig en lørdag morgen var to streger. Det føles for godt til at være sandt, som fiktion ( også selvom min krop forandrer sig). 7-9-13, bank under bordet og fingrene krydsede for det lille liv derinde fortsætter med at have det godt.
    Kæmpe tillykke med din graviditet!!! Krydser også fingre for dit lille liv fortsætter med at havde det godt 😊 Jeg glæder mig til at følge med og være gravid på samme tid som min yndlingsblogger 😊

  6. Stine siger:

    Stort tillykke og positive tanker herfra ❤️🤞

  7. Pia siger:

    Kære du,
    Jeg er en priviligeret mor til tre børn der blev en del af mit liv da jeg åbnede op for muligheden. Men jeg genkender alligevel dine tanker, følelser og fornemmelser.
    Frygten for at alt det gode bliver taget fra en igen.
    For mig er den fornemmelse blevet værre hver gang jeg har været gravid, formentlig fordi det er gået op for min krop og mit hoved hvad jeg potentielt kunne miste.
    Jeg har aldrig fundet ro i mine graviditeter før jeg nåede +28 uger. Jeg var heller ikke bange for at flyve eller for høje klatretræer og dårlige bilister før jeg blev mor.
    Det er en del af mor-pakken og du Acer den ligesom alt andet 👌😊
    Tillykke med det lille liv! ❤️

  8. Karen siger:

    Så fine og rigtige ord om den uro, angst og glæde det også kan give at være gravid ❤️. Jeg tror mange går med de følelser uanset om man har fået hjælp til at blive gravid eller ej. Det er så dejligt at du deler dine tanker omkring det her!
    Og stort tillykke til jer for det lille nye spirende liv❤️💙.

  9. Helene siger:

    Selvfølgelig er det lille liv inde i din mave en gave der er adresseret til jer – ligesom Eddie var det♥️ Hvem har sagt at det skal være svært hver gang, før man har gjort sig fortjent til det?😊

    Og som svar på dit spørgsmål: Ja, der findes gravide der danser lykkedans i alle 9 mdr. Det har jeg i hvertfald gjort alle gange tre…Jeg var vitterligt ikke skænket det en tanke, at der kunne gå noget galt. Naivt måske, måske en ubevist erkendelse af at det er udenfor min kontrol uanset. Men der er nok ikke så mange af os😉 Til gengæld er jeg fuld af bekymringer nu de er ude på “den anden side”😆🙈

  10. Cecilie siger:

    Stort stort tillykke med det lille nye liv! Jeg hepper og krydser alt, hvad der krydses kan ❤️ Og tusind tak for, at vi får lov at følge med i jeres rejse ❤️

  11. Helle siger:

    Åh, du er så god til at formulere dig ❤️ Kan nemt genkende dine følelser, har også to icsi børn. Kan huske at det nærmest var angstprovokerende når nogen sagde tillykke – mit svar var altid noget a la “ af os nu vente og se” For mit vedkommende begyndte jeg anden gang at have mere ro og tro på at der faktisk kom et barn ud af det efter nskkefoldsscanning. Det var så vigtig for mig at få lov at nyde min graviditet og glæde mig og det lykkedes heldigvis🙏🏻

  12. Annemette siger:

    Kæmpe stort tillykke. Hvor kan jeg genkende alle dine følelser. Vi har to børn, en dreng og en pige, efter ICSI-behandlinger også. Vores lillebror på næsten to år, er blevet til fordi vores eneste ene fryseæg blev der – ligesom jer nu. Ønsker jer alt det bedste. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at det lykkedes, her knap to år senere, men jeg føler mig meget heldig hver evig eneste dag.

  13. Ida siger:

    Åh mange gange tillykke. Og hvor kan jeg godt følge dine tanker, usikkerhed, angst, eller ængstelse, det er så skrøbeligt og surrealistisk, når det lykkedes. Jeg sidder som 1. gangs gravid efter et forløb der inkluderede forskrækkelsen, ryk på tværs af jordkloden, udsigt til operation m.m. men nu er jeg, tilsyneladende, gravid. Og kunne jeg, tog jeg til tryghedsscanning ugentligt. Jeg er så bange for at min krop fortryder, eller giver op og lader stå til. At grunden til, at jeg ikke har kvalme (de siger jeg er heldig, men) er fordi kroppen alligevel forbereder sig på at udskille fosteret. Shit, det er sårbart og ensomt at være gravid.
    Tak for at dele, det gør at jeg føler min mindre alene og mindre sindssyg! Og tusinde tillykke og lykke til med det nye lille liv i jeres familie!

  14. Anne siger:

    Kæmpe stort tillykke ❤
    Jeg tror mange, mange har præcis de samme følelser, som du beskriver her, hvadenten de er blevet gravide selv eller ved hjælp. Man bliver ængstelig over tanken om at kunne miste, og hvorfor skulle man ikke det. Hvis graviditeten er ønsket, gør det andet ondt. Så alt det du skriver, har været præcis samme tanker jeg har haft gennem alle tre børn 😉
    Din krop husker, og ved hvordan man er gravid, så jeg tror på, at den er ved at gro endnu et lille fantastisk mini-mennenske 🥰

  15. Pernille siger:

    Sikke en fantastisk nyhed! Stort tillykke <3

    Jeg er i en anderledes situation, hvor jeg stoppede på prævention, fordi jeg ikke skulle se min kæreste i 3 måneder. Så ramte pandemien, og jeg tog hjem. Jeg vidste, at jeg kunne blive gravid, men havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle blive det nogle dage efter, at jeg havde slugt min sidst p-pille. Vores gode venner er i fertilitetsbehandling, og det føltes unødvendigt med præventionen, fordi vi jo drømte om (på et tidspunkt) at bliver forældre – og den slags kan jo tage lang tid.

    Nå men det jeg vil frem til… Jeg blev gravid hurtigere, end jeg kunne nå at forstå det. Men det har ikke været en lykkedans lige siden. Jeg tror bekymringen følger med uanset, hvordan man er nået til de to streger på testen. Vi bærer jo rundt på et lille (skrøbeligt) mirakel, der er 100 % afhængig af vores krop. Det føles helt fantastisk (altså bortset fra kvalmen, trætheden og den ømme krop), men også som et kæmpe ansvar.

    Lad os hjælpe hinanden med at nyde tiden og fejre vores kroppe, der løfter så stor og smuk en opgave. Og lad os række hånden ud og hjælpe dem, hvor det ikke går efter planen. <3 <3

  16. Laura siger:

    Tillykke!! Så dejligt! Vi “fulgtes” ad i vores første graviditeter og med termin i april 2021, tænker jeg at vi næsten kommer til at følges igen. Dét vil jeg glæde mig til.

  17. Anne siger:

    Forstår dig så godt. Jeg er 39+2 efter IVF (+2 inseminationer og en operation) der lykkedes i første forsøg og kan stadig være bange. Jeg slapper ikke af før jeg har det barn i mine arme om nu max et par uger. Og jeg bekymrer mig, selvom det er forkælet og irrationelt, allerede om en nr. 2. For når vi nu har været så heldige at det lykkedes i første IVF forsøg med første barn, så kan vi da vel umuligt “få lov” at være så heldige igen..?? Jeg fik tårer i øjnene af du kaldte det PTSD for behandlede, for det er det jo! Jeg har været forbi fødemodtagelsen to gange i løbet af graviditeten, senest for en uge siden hvor jeg følte lidt mindre liv, og jeg føler alle kigger på mig og tænker jeg er fjollet. Men selvfølgelig er man mærket af den fertilitetsbehandling. Tak fordi du skriver om det og du kan fandme tro jeg manglede en platform som wawawomb sidste år hvor jeg pludseligt blev kastet ind i en ukendt, ensom og sindssygt skræmmende fertilitetsbehandling.

  18. Charlotte siger:

    Hej du, kæmpe tillykke! SÅ fint indlæg, men tror bestemt den følelse er super naturlig er selv gravid naturligt for 2. gang og siger præcis det samme til vennerne, ja ja det er tidligt og alt kan ske, er super angst for alle i vennekredsen kæmper med at blive gravide og flere har lige mistet. Så føler lidt hvordan får jeg lov at være så heldig 2 gange, så føler jeg går og venter på uheldet rammer og er mega trist for man burde jo være glad, men er svært at gemme angsten og bare glæde sig. Har meget meget mere angst her 2 gang end første, og er svært at sige hvorfor.

  19. Emely siger:

    Kæmpe tillykke ❤️
    Jeg havde det præcis som du, i den første tid da jeg var gravid med min datter. “At det bare er noget vi leger”. Jeg forstod det først da maven blev stor og hun begyndte at sparke kraftigt efter uge 20 – totalt syret!

  20. Anne siger:

    ♥️♥️♥️

  21. Rikke siger:

    Jeg kan sagtens genkende følelserne – både fra min første graviditet men også nu hvor jeg er gravid med nr. 2.

    For mig handler det meget om at give slip på de ting, jeg ikke kan ændre.

    Jeg kan ikke gøre hverken fra eller til ift. om jeg aborterer, men indtil det er en realtiet, VIL jeg tro på, at det går godt. Og jeg VIL sætte pris på det kæmpe stykke arbejde min krop gør for mig, uden hele tiden at tvivle på, om den nu også kan finde ud af det. For det kan den, og jeg elsker den for det.

  22. Ditte siger:

    Kæmpe stort tillykke!❣️ Jeg satser på statistikken – men kender udemærket godt til den store usikkerhed!

    Jeg kan love dig for at selvom man er blevet naturlig gravid og ser de to streger går man i chok. Jeg havde troet at man ville blive ovenud lykkelig over de to streger og blev faktisk lidt skuffet over mig selv. Jeg begyndte at græde og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Hvorfor reagerede jeg sådan?
    Synes kun jeg havde hørt om kvinder der var ovenud lykkelige over de to streger for jov jov vi havde da planlagt at der kunne komme en baby, men så alligevel.
    Tror det handler om kontrol og uvisheden i det hele. Det er bare helt vildt underligt!
    Jeg synes fortsat det er syret at der er et lille liv i min mave – og det fortsætter nok også sådan når jeg ligger med min datter om et par måneder😅

  23. Gitte K siger:

    YES, yes, yes .. stort stort tillykke <3
    Jeg genkender dine følelser .. man tør næsten ikke glæde sig, når man har været alt det igennem.
    KÆMPEstort kram til dig!

  24. Marina siger:

    Jeg elsker bare at læse dig. selvom jeg har brug for en google-oversætter til dette. tak for din ærlighed. tak for at dele dine følelser. Jeg venter også på min tur-øko. og jeg er meget bekymret. og det er så vigtigt for mig at vide, at jeg ikke er alene, at der er kvinder, der bekymrer sig, bekymrer sig og håber. Jeg håber virkelig, at alt bliver fint💙

  25. Marie siger:

    Først og fremmest stort tillykke! Hvor har I fortjent at det bare går “let” og uden for mange tvivl og tårer. Dernæst, wow hvor kan jeg genkende dine følelser.
    Jeg har ikke været i behandling, men har af forskellige grunde forberedt både mig og min mand på, at det ville blive SVÆRT, det med at blive gravid. Men, øh, det skete så bare megahurtigt. Og vi føler os så vanvittigt heldige, men er også lidt i chok. Den der følelse af, at det bare er noget vi leger – den sidder virkelig i mig. Og jeg bliver ved at tænke (og sige) “Njaah, det kan jo nå at gå i vasken” selvom jeg nu egentlig er i den del af graviditeten, hvor man er rimeligt safe. Her er da lykke af og til, men lige så meget forvirring og ængstelighed. Mon det bare er et vilkår ved graviditet, som vi grundet alt for mange Hollywood-film med par der lykkeligt kaster sig i hinandens arme er lidt dårlige til at tale højt om? Så tak for det!

  26. Lærke siger:

    TILLYKKE!
    Som mange andre skriver, så tror jeg, at bekymringer kan komme om man har været i behandling eller ej. Det er også værd at huske på, at mange kan have en broget vej hen til hjertebarnet også uden behandling. Og har man selv dårlige erfaringer eller kender folk der har, så bliver man nok hurtigere nervøs.

    Jeg kan genkende alle dine følelser, selvom jeg ikke har været i behandling her i min graviditet med vores andet barn. Ikke anden graviditet.
    Vi har nemlig været gennem flere aborter og en GUL, da det nu er lykkedes med en blivende graviditet efter 1,5 år og jeg føler mig så heldig, men det har været en hård rutchebanetur.
    Første barn kom helt uplanlagt, så det har været to meget forskellige forløb.

    I fortjener det barn og at det for en gangs skyld er gået nemt – men det synes jeg alle fortjener.

  27. Mette siger:

    Kæmpe, kæmpe stort tillykke! 🥳
    Jeg har mistet efter 12 uge, eller det viste sig at det var gået i stå omkring uge 7. Derefter fået verdens dejligste dreng på nu 8 år, efter ét enkelt forsøg med insemination. Jeg var meget bekymret efter første oplevelse, hvor jeg følte min krop forrådte mig.
    Går nu og ruger på et lille guldæg i vores andet forsøg med ægoplægning. Nu med alder som en faktor også 🙄
    Håber så meget, men tør også næsten ikke gøre det. Så forvirrende…
    men jeg forsøger at tænke på den der med at lige nu er jeg “gravid indtil det modsatte er bevist” 🤞🍀🤞
    Og glæder mig over at det ser ud til at gå fint med at få befrugtet æg. Det lykkedes med 5 ud af 6. Så den del tyder da godt.
    Nu håber vi bare virkelig at jeg kan holde på det ❤️🤞

  28. Nana k siger:

    Tillykke!!!! Hvor er det fantastisk ❤️🥰🙏🌞🎉

  29. Gitte siger:

    Det er så fantastisk for jer 🧡
    Genkender din ængstelighed til fulde! Jeg er 3.gangs gravid (første graviditet gik til i uge 5/6 – min krop reagerede dog først i uge 11) mor til Albert på 2, og nu 16 uger henne med lillesøster, indtil videre er jeg blevet scannet 3 gange ekstra. Jeg kan ikke som sådan mærke hende endnu. Og kan stadig ikke slippe tanken om at skal mærke efter hver dag, om alle symptomer på graviditet stadig er der. 🤰🏼🙏🏼❤️

  30. Gms siger:

    Kæmpe tillykke 😊

    Havde nøjagtig samme følelse 2. gang, jeg var 100% sikker på at noget ville gå galt, turde ikke tro på det, at jeg kunne være så heldig.
    Vores første tog 4 år fra start til fødsel, Icsi ligesom jer, og det var så hårdt.
    Nr 2 var også icsi, men allerede i første forsøg… problemet var bare at så nemt kune det jo ikke være, der måtte jo være noget galt. NF gik ikke efter bogen, og jeg følte at jeg fik bekræftet mine nervøse anelser, men ved 2. Nf var alt perfekt. Men så måtte misdannelses scanningen jo gå galt, det var jo for nemt det her. Alt gik fint og efter 4 mdr begyndte jeg at glæde mig, og han er lige fyldt 6 år, storesøster er 10 år. Jeg er lykkelig for at jeg aldrig skal i behandling igen og nyder hver et sekund med mine møgunger ❤️

    1. Cathrine Widunok Wichmand siger:

      Åh jeg kom til lige at fælde en lille glædeståre over din historie. Tak fordi du deler – store søde børn nu <3 Det er så dejligt at få alle gode historier med! KH

  31. Julie siger:

    Hej Cathrine
    Først – kæmpe tillykke! Dernæst et spørgsmål af mere personlig karakter – men som du selv åbnede lidt for efter fødslen af Eddie. Det der skide ødelagte brca-gen. Jeg synes ikke, du behøver indvie mig i, om I har valgt ægsortering eller ej. I min familie afventer vi en gentest pga et enkelt (dobbelt tilfælde) af brystkræft i min nærmeste familie. Det kan sagtens være, det slet ikke er arveligt. Men jeg er splittet mellem at forsøge at skynde mig at blive gravid (så jeg når at få et barn mere, inden jeg måske skal have fjernet det hele) og at sikre mig, jeg ikke giver det gen videre, hvis det kan undgås. Mit håb er dog også lidt, at videnskaben finder en løsning på sigt. Har I opsøgt og fået mere viden om, om det er et realistisk håb?

Send en besked