Top

Historien om menstruation

04.03.2020
Skabt af Cathrine

Menstruation, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Menstruationskop, bryd tabuet
Hvis ikke I er følger med på instagram, så kan jeg berette at de sidste 48 timer har stået i blodets tegn. #Miljømandag satte i mandags fokus på menstruationskoppen, som jeg for første gang prøvede for over et år siden, da jeg ca. tre måneder efter fødsel igen fik min menstruation. Jeg ELSKER den – I kan se hele min story om den lige HER. Og emnet voksede som I gav jeres tips til at få den til at sidde bedst, hvordan man kan bruge den med spiral osv. Der var sindssygt meget søsterkærlighed og hjælpsom hele vejen rundt, det var stort!
Og meget nærliggende kom vi også til at tale om menstruation. Og rigtig mange beskrev følelsen af at have fået et markant anderledes forhold til den post koppen, fordi vi ligesom bliver tvunget til at stikke grabben ned og mærke, også indvendigt. Men hvad der overraskede mig var, at rigtig mange kvinder stadig ikke er trygge ved at røre hverken vulva eller vagina, og nogle oplevede menstruationsblod som ulækkert, og det var tanken om at skulle røre ved det, der holdte en fra koppen.
Menstruation, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Menstruationskop, bryd tabuet
Det endte med at gribe så meget om sig på min instagram og DM, at jeg brugte mere end to fulde arbejdsdage på emnet og gik i seng klokken 23.00 begge dage. Både fordi I havde så meget på hjerte, og jeg gerne ville svare alle, men også fordi det endte med at blive meget mere interessant en bare et menstruationsværktøj.
Det blev til historier om menstruation. Om skam. Savn. Udrenselse. Det fortjener så meget mere opmærksomhed, så nu tager jeg det med herover. For amerikanske tal viser, at kvinder i snit menstruerer fra de er ca. 12 år til de er ca. 50. Det er 38 år! Hver måned bliver vi tvunget til at forholde os til den. Om den kommer eller udebliver, så lad os tale om den!
Jeg vil gerne starte med at dele min historie og oplevelse af at være en menstruerende kvinde. Jeg var 11 år første gang, jeg fik menstruation. Jeg sad på en træbænk foran et klaver i et lille lokale på Asminderød Skole, da jeg kunne mærke det. Fornemmelsen af at mine underbukser blev gennemblødte. Jeg vidste hvad mens var, for min kusine havde fået det på en sommerferie sammen med mig året forinden, men at det var det, vidste jeg ikke før, jeg måtte undskylde mig selv over for min klaverlærer, en gammel gråsprængt herre, og løbe ud på toilettet og knappe bukserne op. Lidt i panik fik jeg foret mine underbukser, knappet bukserne på og fundet en mønttelefon, så jeg kunne ringe til min farmor. Hun boede tæt på og kom cyklende på ingen tid med nogle kæmpe store bind – det var nok nogle år siden, hun selv havde haft det. De gik fra kønsbenet og helt op til toppen af revnen bagpå og var næsten en hel centimeter tykke. Men jeg følte mig tryg –  og forvirret. Nu?
Jeg fik menstruation som den første i klassen, og der gik faktisk en rum tid før den næste i klassen fik det. Jeg husker at føle mig udsat. Jeg fik lov at gå i bad i lærernes omklædning til gymnastik, for ikke nok med menstruation, så blev brysterne mere og mere fremtrædende. Mit hoved og krop blev langsomt adskilt fra hinanden, for jeg følte mig slet ikke som min krop portrætterede os. På vej til at blive en kvinde.

Asta: Hver gang man spiser en bøf, så spiser man blod. Når man har fået en rift, så sutter man på den for at få det til at stoppe med at bløde. Vi er i så tæt kontakt med blod hele tiden, VI ER BLOD ! Og bare fordi det kommer ud af vores underliv, skal det ikke lige pludselig gøres til skamme. Vi skal være lykkelige for vores menstruation, den er kilden til livet 🙏🏻❤️

Min mor lærte mig at sætte et lille kryds i kalenderoversigten, et lille “M” i min Vi Unge-kalender. Som et hemmeligt kodesprog kun jeg forstod. Jeg besøgte sundhedsplejersken, som forklarede mig, hvad der egentlig var på færde. Hvad er menstruation?
“Forestil dig, at inde i din livmoder sidder en gammel dame, og hver måned går hun og tapetserer og maler og gør et lille børneværelse klar. Men som æggene ikke bliver befrugtede, bliver hun ked af det og hver måned river hun al tapetet ned – og så kommer det ud som menstruation”
Og den troede jeg på, ind til jeg fik en pamflet i hånden en dag fra OB, inklusiv tamponer uden indføringhylster og jeg forstod slet ikke, hvordan man nogensinde skulle få dem op nogen steder. Jeg brugte bind.

Emma: Jeg elsker min vajayjay, virkelig. Den er så fin og god. Men jeg hader menstruation og hvad den gør ved mit humør og krop. Menstruation er ikke bare blod, det er slim, klumper af blod og udstødt væv. Det lugter, er klistret og ja for mig bare ikke lækkert. Jeg bliver utilpas i kroppen, mit humør fucker med mig og jeg er bare en skygge af mig selv.  Jeg tager p-piller og er den heldige type, der kan udskyde min blødning ved at tage flere pakker efter hinanden. Jeg har derfor kun blødning 3-5 gange om året og det er perfekt for mig og mit velbefindende.

Menstruation, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Menstruationskop, bryd tabuet
De første tre-fire år blev jeg så dårlig, at jeg kastede op de første en-to dage af min menstruation, hver måned. Der var ingen læge, der stillede spørgsmålsteg, og svaret var 600 mg ibuprofen tre gange om dagen – plus panodiler to the mix. En okay heftig dosis til en ung kvinde. Jeg husker to eller tre år i streg med julefrokoster den 26. december, hvor jeg lå under dynen og så The Sound of Music, helt skidt. Men vi sagde aldrig til familien, hvad det var. Jeg var bare uheldig med influenza hver jul.
Den var regelmæssig, kom som ønsket – og uønsket. For da vi startede i fertilitetsbehandling blev den både dét, jeg længtes efter, og det jeg græd over. Længtes, for en chance til, et nyt æg op, en ny chance. Græd, fordi den igen ville overbringe mig den dårlige nyhed; heller ikke denne gang.

Line: Det er sjovt, min veninde og jeg kaldte det for “bonus i forrummet” i folkeskolen, fordi under mens lå bindene i forrummet på vores eastpak tasker. Men et sted mellem folkeskole og gym blev det byttet ud til “mit lort”. Og noget skamfuldt. Fjollet!!

Menstruation, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Menstruationskop, bryd tabuet
Jeg tror aldrig, jeg har hadet den. Jeg har aldrig kaldt den lort. Men jeg har skammet mig, især som helt ung. Skammet mig, og gemt bindene langt oppe i ærmet på vej til toilettet. Skammet mig, når jeg blødte igennem –  og værre endnu, hvis jeg blødte på noget. Skammet mig, når jeg til kærester brødbetynget måtte sige; “… ikke i dag, jeg har min menstruation”. Skammet mig, da jeg glemte et brugt bind på kanten af håndvasken hjemme hos min dengang kæreste – som moren fandt, og gjorde et fuss ud af. Skammet mig, når mine underbukser med blod skulle vaskes hjemme hos min far. Jeg har aldrig hadet min menstruation, men jeg synes, den var pinlig. At jeg med den blev så kropsligt tilstede, at jeg kunne efterlade spor i stedet for at forsvinde.

Teodora: Da jeg flyttede til Dk fra 13 år siden og begyndte at forstå lidt d’english, kunne jeg simpelthen ikke forstå, hvad mine veninder snakkede om, når de havde their shit. Did they poop in their pants or what? Hehehehe… My point is, at pølse det er noget man spiser 🌭 og lort er noget man lavet efter man har spist en pølse… der er ikke noget skamfuld omkring det! Altså menstruation…

Jeg skal indrømme, at da jeg knap tre måneder efter fødsel fik min menstruation igen, kom til at tænke “really?” –   jeg kunne godt lige have brugt et par måneder mere uden den. Lige været fri for at forholde mig til den lidt endnu, fri for “sandsigeren”, som til tider styrede mit liv, når den igen sagde; “nitte! Forfra”. Men jeg blev også glad, “SÅ kender jeg dig igen”…. Gode gamle jas, gode gamle krop. Nu er det os to igen! Du og jeg (og Eddie, der hang i brysterne, men altså).
Den blev et glædeligt gensyn og taktfast igen fra nærmest første færd. Jeg elsker den. Jeg kan faktisk føle mig virkelig ren efter en blødning, som om jeg en gang om måneden føler mig rebootet. Kødelig katharsis. Og det er også dét syn, jeg gerne vil give mine børn, min dreng. Hvor vidunderlig en menstruation kan være –  hvad den signalerer og betyder, og i al fald: Hvor naturligt det er. I alle former. Meget blod, lidt blod. Hvordan kroppen bliver påvirket, og ja, når han er stor nok til, at vi kan tale sammen, og jeg kan forklare, så skal vi også tale om. Og han skal også se mig tømme koppen, så menstruation afstår fra at blive det mysterium, det også lever som.
Det vil være så fantastisk, hvis I har lyst til at dele jeres menstruationshistorier herunder – sjove anekdoter, the story of… eller hvad I føler for, ligesom de seje og modige kvinder, som også er med igennem indlægget her – alle historier delt med tilladelse fra min DM på Instagram. Menstruation kommer i så mange former – for nogen nærmest invaliderende. For andre et fjernt fænomen. Men måske skammen letter, hvis vi giver ansigt til alle de former, menstruation kommer i? Så kan man i al fald føle sig mindre alene.

Anonym: Det gør mig så trist, at der findes så mange kvinder, der hader deres menstruation. Det er også en naturlig holdning i min omgangskreds af veninder. Jeg er 26 år gammel, og blev diagnosticeret med PCOS som 18-årig. Jeg husker tydeligt min første menstruation; jeg fik den som den sidste i 9. klasse. Derefter kom og gik den som den ville. Min menstruation cyklus er det værste ved min PCOS. Jeg har aldrig haft ét helt år med sammenhængende menstruation. Jeg har været på p-piller, mini-piller, metformin, ændret kost, trænet, osv. I dag er det 3 måneder siden, at jeg sidst havde menstruation. Jeg ville give alting i verden for at have menstruation hver måned, selv det fysiske ubehag der følger med. Min manglende menstruation er en evig påmindelse for mig, om at min krop ikke fungerer som den skal. At min krop ikke er 100 % velfungerende. Derfor gør det mig så ked af det, når andre kvinder forbander den, eller i værste tilfælde fortæller at jeg bare skal være glad for at undvære den.Jeg er ikke glad for at undvære den. Jeg kender min krop utrolig godt i forvejen, ved præcis hvordan hele mit underliv ser ud, og elsker at udforske. Men jeg mangler noget. Jeg mangler min menstruation. Istedet for menstruationsmerter, har jeg cyster på æggestokkene, der sprænger og skaber smerten. Jeg ville ønske, at kvinder ville elske deres menstruation, værdsætte at deres krop fungerer, turde udforske og lære sig selv at kende.

Menstruation, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Menstruationskop, bryd tabuet

29 kommentarer

  1. Caroline siger:

    Jeg er så vild med din gennemarbejdede tilgang til emner som dette. Jeg kan totalt genkende mig selv i din historie – jeg var også 11 og gik i 5. klasse, da jeg fik menstruation for første gang – som den absolut første i klassen. Nu er jeg 25 år og har altså haft menstruation i over halvdelen af mit liv! Jeg har brugt koppen i fire år, og jeg ELSKER den.

    1. Cathrine siger:

      Hvor er det dejligt, tak Caroline. Det er også bare tidligt at få den. Men jeg har læst, man i snit får den som 12-årig i dag (men at det har rykket sig tidligere). Det er så vildt – jeg har også næsten haft den 1/3 af mit liv! Det er skægt at tænke på. KH

  2. Lovisa siger:

    Hi! I just google translated it all to read it:) but thank you for sharing this! I totally agree on people being more open about it. I grew up with parents who never said a word about it, it made me feel uncomfortable. For many years I felt it was a topic not to discuss. But now, being in my thirties, I talk about it with friends and colleagues and it feels normal. I am happy to have it – knowing my body functions. Really appreciate your post!!

    1. Cathrine siger:

      I’m so grateful for your effort. Thank you Lovisa! Thanks for sharing, so happy you overcame your shame – aging is the best! KH

    1. Anita siger:

      Vil du knytte et par ord til pointen med at linke til denne artikel, Line? 🙂
      Jeg har læst den igennem og det er selvfølgelig tankevækkende, at andre folkeslag har færre menstruationer, end vi har i vores kultur – men lidt som i bæredygtighedsdiskussionen – det er bare ikke aktuelt at “flytte i lerhytter” og afskære os fra hele den måde, vi lever på i dag. Hvor vi altså har, som Cathrine skriver, mensturation i ca. 38 år. Skulle jeg være gravid hele min fertile periode af livet? Hvad med uddannelse, job – børn med mange forskellige mænd? For at sænke min risiko for brystkræft med 8 procent? 🙂

      1. Line siger:

        Hej Anita. Ingen anden pointe end at menstruation er et spændende kulturhistorisk felt, og at skikke viser tilbage på den tid, de indgår i. Hilsen Line.

  3. Julie siger:

    Jeg elsker den ikke. Menstruationen. Den er besværlig for mig fordi jeg får så pokkers ondt i mine led. Knæ, fingre, ankler, korsben og i underlivet. Det er hæsligt.
    Og jeg må tilstå, at jeg også blev ret ærgerlig over den, da jeg vågnede i nat og opdagede den var kommet tilbage, her et år efter jeg fødte sidste gang. Vi er i Lalandia alene, mine to piger og jeg og det føles bare så ubelejligt.
    Jeg anerkender at den jo for mange er ønsket og det gør mig ondt, at nogen skal ønske den så meget og ikke kan få den men jeg kan simpelthen ikke elske den.

  4. Mathilde siger:

    Så dejligt indlæg! Min søn er 18 mdr og da jweg læste at du ville med tiden ville vise Eddie blodet i koppen, tænkte jeg først “arh” MEN! Det giver da så god mening. Drenge skal sgu også lære at mens ikke er noget farligt eller ulækkert. Husker tydeligt skammen overfor kærester da jeg var yngre ift mens. Ligesom at jeg flere gange har oplevet mine brødre eller jævnaldrende drenge blive akavede hvis menstruation er blevet nævnt, og faktisk har jeg også oplevet flere drenge sige at de ikke vil høre om menstruation. Så – det jeg ville frem til er, at det giver så god mening at inddrage sin lille dreng i hvad menstruation er, og at det altså ikke er noget klamt/sært, som drenge ikke må snakke eller høre om.

  5. Rebekka siger:

    Jeg husker, da jeg som lille pige på 6-7 år sagde til min mandlige svømmetræner, at min mor ikke kunne være med i vandet fordi hun havde menstruation. Da min mor hørte det blev hun ildrød i hovedet, og hviskede til mig at en anden gang kunne jeg finde på noget andet, eller lade være med at sige noget. Jeg syntes allerede dengang, at det var en mærkelig ting at gå op i, og jeg har aldrig selv skammet mig. Det betyder ikke, at jeg er 100% dus med mit underliv, og min menstruation har også bragt mig mange gener (besvimer fx ofte dag 1-2), men jeg har aldrig skammet mig, og har altid talt åbent om min menstruation. Det gør min kæreste heldigvis også, og i sidste måned overtalte han mig til at prøve koppen. Jeg havde været lidt nervøs og udskudt det lidt, ikke fordi koppen skræmte mig, men nærmere fordi jeg frygtede det direkte møde med mit underliv. Super fjollet, jeg elsker allerede koppen!

  6. Ceci siger:

    Jeg har hadet min menstruation, elsket min menstruation, bandet min menstruation langt væk. Jeg har beundret, udforsket og lugtet til min menstruation. Hver måned er en ny oplevelse, føler jeg. Jeg går helt og glemmer, at jeg skal bløde én gang om måneden i en periode over fem dage. Men alligevel minder min krop mig om i dagene op til, at noget er på vej. Jeg synes, det er fascinerende og spændende. Det føles på en måde så trygt. Jeg elsker hvordan, min krop ændrer sig op til min menstruation. Hvordan jeg mærker en murren i underlivet, mine bryster blive ømme og mit humør svinge. Jeg ved, at noget er på vej. Min krop gør sig klar. Den forbereder sig. Forbereder mig. Jeg lader det komme, lader blodet flyde. Ud i mit bind, i toilettet, i mit badekar. Jeg kan godt lide at se, at min krop virker.
    På det seneste har jeg haft andre tanker om min menstruation. Jeg føler mig tryg, når den kommer, fordi jeg kender den så godt. Men lige nu har jeg sådan brug for, at den bliver væk for en periode. Vi har prøvet at blive gravide i halvandet år. Nu er vi i fertilitetsudredning. Jeg er spændt på hvilket forhold, jeg nu får til min menstruation. Jeg håber sådan, at jeg bliver gravid. Lige nu er det mit største ønske. Men hvis min menstruation er væk for en periode, vil jeg tage glædeligt imod den igen, når den vender tilbage. Den minder mig både om alt det jeg kan og alt det, jeg ikke kan. Den minder mig om, at kvindekroppen er det vildeste. Blod kan virke så voldsomt og brutalt, men det kan også være det smukkeste og tryggeste. Blod repræsenterer for mig andet end krig, smerte og død. Det repræsenterer også kvindelighed, udrensning og liv.

  7. Mette Damgaard siger:

    Helt enig i at børn – også drengebørn – skal have lov at udvikle et naturligt og selvfølgeligt forhold til det.
    Min søn er 4, og jeg har aldrig skjult noget for ham. Jeg tvinger ham ikke til at se på det eller noget, men vi bader sammen og snakker på toilettet, som vi altid gør, og når han spørger til blodet, svarer jeg uden at gøre et “højtideligt” nummer ud af det.
    Han har for længst vænnet sig til det og tænker ikke over det hvis der er blod på papiret når jeg har tisset – det er bare en naturlig del af livet. Jeg håber det kan være med til at give ham et mere afslappet forhold til det i fremtiden.

  8. Eline siger:

    Min dreng på 2 år ser også både kop og bind når han går på toilet sammen med mig. Jeg skal faktisk ofte lige være obs. på, at han ikke snupper mit blodige bind når det ligger på vasken 😅koppen er også god til vandleg i badet når den ikke lige er i brug som blodopsamler 😂
    Jeg har også skammet mig gennem livet over min krop og menstruation. Men i en alder af 30, er jeg blevet SÅ ligeglad. Jeg skjuler ikke længere bind/kop/tampon i feks svømmehallen, og vasker foran alle både mine hængebryster og dellemave med strækmærker. Jeg går til svømning sammen med en masse unge piger, og håber sådan at min måde at være på smitter af på deres eget selvbillede.

  9. Ida siger:

    Fik min menstruation juleaften som 13-årig. Jeg følte ligesom, at jeg ville ødelægge den gode stemning ved at sige noget – så jeg lavede en hel ‘ble’ af toiletpapir i stedet. Af en eller anden grund fik jeg aldrig snakket med mine forældre om det, så de første mange år brugte jeg kun de bind jeg kunne låne mig til af veninder. Ellers brugte jeg køkkenrulle, gammelt stof eller karklude(!), og vaskede mit undertøj når jeg havde tidligt fri og kom hjem før mine forældre. Først da jeg fik mit første job som 15-årig og fik min egen lille økonomi, blev bind en mulighed. Jeg har aldrig haft det store problem med at snakke om menstruation med alle andre end mine forældre, men dér forbliver det til gengæld også det store tabu, og jeg har tit undret mig over, hvorfor jeg ikke bare har sagt noget? For et par år siden glemte jeg så et brugt bind på kanten af mine forældres badekar, og fik så den største røffel af min far. Det var åbenbart det mest ulækre han NOGENSINDE havde set! Jeg får ærlig talt også helt ondt af min mor, når dét er hans holdning.
    Jeg ved ikke hvad min pointe med denne kommentar er. Jeg synes i virkeligheden nok bare at det er mærkeligt at jeg har brugt karklude som bind. Det lyder næsten som om jeg var barn i 1800-tallet, eller noget 🙂

    1. Mathilde H siger:

      Jeg bliver simpelthen nødt til at svare på din kommentar. Hvor lyder det bare som en ubehagelig oplevelse! Og ærligt så er det altså (i mine øjne) mere underligt, at dine forældre ikke har snakket med dig om menstruation end omvendt.

  10. Trine siger:

    jeg har haft PCO hele mit liv og egentlig aldrig oplevet en egentlig mens. Min krop producerede ikke nok østrogen til at lade et æg vokse og lade det ‘vandre’.
    Jeg fik hjælp til at blive gravid og efter 1 år fra fødsel oplevede jeg at få mens. Og den er regelmæssig og kommer ca den 20. Hver måned. Og det er SÅ FEDT! Ikke fordi jeg vil have flere børn, men fordi jeg simpelthen føler min krop på en hel anden måde og føler mig som et supermenneske. Jeg ELSKER min mens. Jeg elsker ligefrem kramperne de to dage de vare. Det kommet måske, at jeg bliver træt af det, men jeg er ret oppe over den pt (er 33 år).

  11. Patricia siger:

    Min veninde og jeg snakkede netop om menstruation for ikke så længe siden – og hvor forskellig den kan være.
    Hun har menstruation i 3 (!) dage og behøver kun et trusseindlæg på dag 3, hvorimod jeg bløder i 7 dage og aller mest kraftigt på dag 2-3.
    Jeg bruger bind, syntes koppen var alt for bøvlet til mig.
    Havde den engang i på job, og synes den irriterede lidt. Så jeg gik på wc, for at rette på den. På personaletoilettet var der dog ikke håndvask inde ved wc’et, så jeg gik ud på et særligt wc, hvor der til gengæld var en bruser (men ikke en håndvask, wtf IKEA?). Her endte det så med at jeg stod med våde arbejdsbukser, blod på HELE (!) gulvet og en anelse panik over, hvad jeg gjorde ved den menstruation dér resten af vagten! Såååå bind it is <3
    Noget andet jeg synes er sjovt – efter jeg har født kan jeg nu mærke min ægløsning meget tydeligt. Og min menstruation kommer altid præcis 14 dage efter. Dejligt praktisk nu jeg har en rimelig uregelmæssig cyklus. Det har jeg ellers aldrig kunnet før, men det er fandme fedt!
    Nå, det må være rigeligt om mig og min ven!

  12. Vibeke F siger:

    DR2 Tema lavede et rigtig fint program om menstruation med Sarah Grünewald som vært: https://www.dr.dk/drtv/se/dr2-har-det-roede-med-sarah-gruenewald_155414

  13. Vibeke F siger:

    Vidste du, at Paven (og den katolske tro) efter sigende skulle være skyld i p-pillens månedscyklus, som ifølge nogle forskere slet ikke er naturligt, og faktisk øger risikoen for brystkræft: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/kvinder-er-ikke-bygget-til-faa-menstruation-hver-maaned

  14. Vibeke F siger:

    Denne her teori om kvindens cyklus, og inddeling i årstider kan måske lyde fjollet, men det er virkelig interesant 😊 https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/laura-er-ikke-bange-sige-nej-det-passer-daarligt-med-min-menstruationscyklus

  15. Anna siger:

    Den kop der… Jeg holdt op med at bruge den efter den var gledet så langt op, at jeg ikke kunne få den ud
    Jeg kæmpede med fingrene og fik den først ud, da jeg fik en pincet (!!!) Op efter den! Jeg var så tæt på at måtte til lægen for at få den ud. Efter det kom jeg en snor i den, men jeg blev ligesom aldrig dus .med den kop igen…

  16. Trina siger:

    Jeg har haft menstruation I 5-6år og venter stadigvæk på en form for regelmæssighed. Så nu venter jeg op mod 6måneder for at kunne øve mig med min kop igen… Mine veninder er misundelige, jeg er forvirret. Men min læge siger det er ok.

  17. M siger:

    Jeg hadede min menstruation, da jeg fik den. Første gang varede den 13 dage, og jeg kunne hverken ligge ordentligt i sengen eller gå fra klasseværelse til toilet uden at bløde igennem. Det var IKKE sjovt! Enter p-piller og 14 års fred og ro – en kæmpe befrielse. Nu er jeg stoppet med p-pillerne igen i ønsket om at blive gravid, og nu kan min krop så knap mønstre en reel menstruation. Lang cyklus og håbløst uregelmæssig her knap 8 mdr efter p-pille-stop. Ens forhold til den der månedlige reminder om, at man er kvinde ændrer sig godt nok noget i løbet af livet. Krydser fingre for, at bedring snart er på vej 🙏🏻

  18. Sofie siger:

    Tak for dine altid velskrevede indlæg og for at bringe det her med skam på banen. Som en der også selv fik menstruation kort efter jeg var fyldt 11 og som den absolut første i min omgangskreds – hold kæft hvor har jeg gjort forfærdelige ting, inkl. at smide mig ned af en trappe, for at skjule, gemme, undgå, fx at skulle til svømning osv. Det er virkelig forfærdeligt at tænke på, hvordan man har haft det og slet ikke stillet spørgsmålstegn ved det, men båret det som en byrde – som et reelt ret lille barn jo! Det skal der laves om på, særligt som flere og flere går i endnu tidligere pubertet..
    Men jeg ville også bare lige anholde det her med den evindelige menstruations naturlighed, nærmest sundhed antydes det vel – du skriver fx at vi i gennemsnit har menstruation i 38 år. Og det er jo helt rigtigt – men meget tyder på at det netop ikke er rigtig sundt. Det er vi ikke bygget til, derimod er vi jo bygget til at være gravide langt oftere end vi er, og amme længe imellem graviditeterne – så menstruationen bliver langt sjældnere end hvad tilfældet er for moderne vestlige kvinder. Og det tyder på, at mange naturlige (ikke-kontrollerede, fx med hormonprævention) menstruationer gennem livet øger risikoen for kræft! Det er blot ikke noget der fremhæves, nok på grund af tidens dyrkelse af det “naturlige”, tror jeg.. Og hvorfor kan man så få kræft af mange menstruationer? Fordi det simpelthen kan være en så voldsom belastning af kroppen, som danner ar-væv igen og igen og igen inden i os.
    Så ja, lad os for pokker af-skamme menstruation for alle de unge piger, der kommer efter os! Men lad os passe på med at forherlige det her med at have menstruation måned efter måned i årtier – det kan helt reelt være ekstremt belastende for kroppen, og det er ikke nødvendigvis en efterstræbelsesværdig “naturtilstand” – ikke at man nødvendigvis kan/skal gøre noget ved det, hvis man ikke har lyst eller det ikke fungerer for én, men bare for at sige – det ER sgu voldsomt – for mange i hvert fald.
    Jeg indsætter lige den artikel som også Line linkede til:
    https://www.dr.dk/nyheder/viden/nysgerrig/kvinder-er-slet-ikke-bygget-til-faa-menstruation-hver-maaned?fbclid=IwAR2VJAcTbgUs0mbuPDKMHO5FKCxjF81y0k6tAb3i53kQWGtG1RYEqCRGQAk

  19. Sarah siger:

    Sikke et dejligt indlæg!😍

  20. MJ siger:

    Skønt indlæg! Særligt det sidste citat rammer mig. Jeg har PCOS og får ikke menstruation. Da jeg droppede p-pillerne for at prøve og blive gravid, holdt min menstruation op med at komme efter et par måneder. Da vi startede fertilitetsbehandling, havde jeg ikke haft menstruation i 8 måneder. Da jeg var yngre, synes jeg, menstruation var enormt pinligt og ønskede den langt væk. Nu er det blevet noget andet. Et symbol på min nedsatte fertilitet. Jeg tænker egentlig ikke over det i hverdagen, men kan godt mærke et stik i maven, når andre brokker sig over at have menstruation. Eller da en veninde sagde, at hun følte sig mindre som kvinde, fordi hendes menstruation var udeblevet i nogle måneder. Av.
    Nu har jeg ikke haft menstruation i 1½ år grundet graviditet og amning, så i hverdagen fylder det ikke det store, men det er helt sikkert noget, jeg vil begynde at tænke mere på, når vi starter fertilitetsbehandling igen til efteråret.

  21. Thea siger:

    Jeg har aldrig været ked af at have menstruation. Fysisk. Blodet skammer jeg mig ikke over, og har aldrig følt mig særligt begrænset af det. Psykisk – er det dog noget helt andet. Jeg har altid dage, hvor jeg ikke rigtigt har følelsen af at kunne stole på mine egne tanker og følelser. Når man bliver sur eller ked af det pga hormoner. Jeg føler faktisk ofte at min krop forråder mig ved at få mig lidt og gør mig utroværdig overfor mig selv.

  22. Kristina siger:

    Min historie ligner meget den sidste, du har med fra en anonym til sidst. Jeg har også PCOS og fik tilbage i efteråret af vide af min læge, at jeg muligvis var ved at gå i for tidlig overgangsalder. 28 år. Kun få gange før har jeg været så ulykkelig, som jeg var efter det opkald. Da min menstruation så kom næste gang (for den gjorde den! efter 64 dage), så var jeg SÅ lykkelig og lettet, da jeg opdagede blodet, at jeg græde (og skrev til mine veninder om det). Selv smerterne, som altid følger med hos mig, var jeg lykkelig over at få lov til at mærke igen.
    Jeg er klasselærer i en 5. klasse, og så snart chancen byder sig, taler jeg om menstruation og kroppen generelt. Særligt drengene er interesseret i, hvad det er for noget og stiller glædeligt spørgsmål. Det er så vigtigt for mig, at både drenge og piger får et afslappet og naturligt forhold til det, og hvis jeg bare kan være med til at bidrage en lille smule til det, så har jeg gjort noget vigtigt, føler jeg.

  23. Amalie siger:

    Koppen har virkelig gjort underværker for mig og min menstruation; både økonomisk, fordi jeg sparer en masse penge ved ikke at skulle købe bind og tamponer, fysisk, fordi jeg sparer min krop for en masse unødvendige kemikalier og irritation, og ikke mindst psykisk. Psykisk, fordi jeg med koppen har sluppet så mange bekymringer, som “skal jeg skifte tampon nu, mens der er et toilet og inden jeg bløder igennem?” og “jeg må hellere gemme det her bind oppe i mit ærme, så mændene ikke ser det”, som du også fint nævner. Det er virkelig befriende at jeg ikke skal sørge for ekstra bind og tamponer, altid skal have et lager med mig og at jeg ikke skal tænke på at skifte hele tiden.
    Til gengæld får dine tanker omkring Eddie mig til at reflektere over min egen ageren overfor mænd, netop i forhold til at jeg nu ikke behøves gemme diverse hygiejnebind osv., men også fordi min menstruation nu er “usynliggjort” og derved ikke italesat. Bevares, jeg kan da snakke rimeligt åbent med min kæreste om menstruation, men han bliver da skånet for udsyn når jeg skal tømme koppen, sætte den på på plads igen osv. Jeg snakker nødigt højt om menstruation når jeg er iblandt mænd, om det er bekendte eller fremmede, fordi jeg jo gerne vil tage hensyn. Men måske skal vi, som kvinder, forsøge at nedbryde det tabu, ligesom kvinder der ammer offentligt er så gode til. Det er det mest naturlige i verden, alt dét der sker i forbindelse med kroppen når vi menstruerer, føder børn, nærer vores børn, så hvorfor skal mænd “skånes” for den snak? De skal da involveres, ligesom du har intention om med Eddie, så de næste generationer forstår kvinders kroppe og respekterer alt det arbejde, som den laver. Jeg tager det i hvert fald til eftertanke, resonerer og fremover vil jeg prøve at involvere min kæreste og andre mænd mere i snakken. Så tak for øjenåbneren. Du er så vigtig når du sætter skub i en samfundsdebat som denne jo egentlig er.

Send en besked