Top

Hverdagsglimt

02.06.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Vi har taget hul på den sidste måned i vores lejlighed, og det er egentlig lidt dejligt. Det er mere end 6 måneder siden, vi solgte den, og vi er egentlig klar til at rykke, eller i hvert til fald til ikke længere at skubbe det foran os. Vi skal have pakket ned og den gode intention om at starte helt vildt tidligt og tage vores tid – det er selvfølgelig ikke sket, hehe… Selv om vi nu har ryddet op i kælderen, og jeg har solgt lidt ud af garderoben. Jeg skal have bestilt ting til at pakke alt det skrøbelige ind i og så skal vi altså komme igang.

Vi overvejer både flyttefirmaer, og Adam er også begyndt at kigge på Boxit, som vist er en kæmpe container, der leveres og som du så kan fylde til bristepunktet, og så hentes den igen og opbevares. Måske smart med de ting vi ved, vi ikke får brug for. Som fx sofa osv. I delte alle jeres bedste anbefalinger på flyttefirmaer her, så leder du – tjek indlægget.

Og nu til et indlæg, jeg ikke har lavet længe – glimt fra den sidste uges tid.

Gå-aperol, Meyers, Rockpaperdresses, Cathrine widunok Wichmand

Det er sgu ikke meget, jeg kommer ud, hehe… Men en pludselig aperol-date kom på bordet i sidste uge, som Adam skulle op og putte Eddie. Jeg havde bare planer om at rydde op (evig opgave herhjemme), men mine veninde Josephine, som fødte 4 dage efter mig, skrev impulsivt, og det var da nøjagtigt det, jeg havde brug for. At se på et andet menneske end Adam, hehe… Vi fandt en gå-aperol hos Meyers, så en bænk midt på Gammel Kongevej, Josephine hentede sig en pizza, og så sludrede vi i to-tre timer uden problemer. Og kors, hvor har jeg savnet det. Venindetid. Det er nok dét, jeg har savnet mest under det her sære forår. Venindetid.

Gå-aperol, Pippi, Meyers, Rockpaperdresses, Cathrine widunok Wichmand

Apropos skulle jeg forbi Cath for at hente en lampe, jeg havde købt af hende – og aflevere en lille gave, en pregnancy craving til hende; Kinder-is – og så havde hun en lille fødselsdagsgave til mig. Det fineste lille loppefund, som jeg glæder mig til at placere det rigtige sted i sommerhuset.

Jeg synes virkelig, det kan være svært at danne venskaber, som går dybt, som voksen. Den slags, som man ved står last og brast. For hvad er det, der giver venskaber tyngde, hvis ikke det er summen af oplevelser sammen? Og de oplevelser bliver noget andet at give hinanden, end det var i folkeskolen og gymnasiet – i hvert fald for mig. Måske der er til et helt indlæg i det, men jeg synes faktisk, det kan være svært som voksen at få de der dybe, dybe venskaber med mindre man på et tidspunkt ender med at stå i eksakt samme livssituation som et andet menneske, som på den måde binder sammen… Hvordan holder man fast i og giver tyngde til venskaber, som man ved kan blive ekstraordinære, men man ikke lige har tid/mulighed for at tage på festivaler/overnatte sammen/feriere med osv.?

Vi har brugt en stor del af pinseferien på at tømme sommerhuset – og ikke fordi vi har solgt, som mange af jer med bævende stemme skrev, hehe… Vi skal bare have slebet gulv. Det trængte helt enormt. Og nu går de endelig igang i dag. Jeg er så spændt! Alle vores store møbler står uden for, så jeg hååååber, at vejret holder, hehe…

Vi har i samme omgang besluttet at få malet stuerne, de trængte, og så har vi endelig taget os sammen til at få købt den sovesofa, vi har talt om i et helt år. Så vi kan have bedsteforældre sovende og tæt på os. Det kan også sagtens sove i annekset, men det er lidt hyggeligt at have dem i huset. Og så er det også lidt herligt at have fået plads til et par numser mere med hjørnesofa. Der bliver så ekstragodt, så vi er klar til at holde lang sommerferie deroppe fra juli. Jeg glæder mig til at vise jer det!

Apropos, se lige denne her sommerhussmølf. De kalder ham “en rigtig ude-dreng” i vuggestuen, og det er han. Inden klokken er 9 så står han med sine sneakers i hånden. Det skal være dem, ikke sandalerne. Og så er han klar til at komme ud. Og lige dér griner har han grineanfald fordi han har duftet til blomsterne. Berusende lykke.

…Og udover at lege i haven, så er nummer 2 på listen over yndlings: At se Pippi. Biii… Forleden morgen vågnede han, og det første han sagde var Biii… Han ville gerne se Pippi. Det er første gang han ser noget, helt fordybet – han ser uden problemer en hel episode (23 minutter – jeg er så imponeret over hans koncentrationsevne) – det sker aldrig ellers. Og han interagerer virkelig med det, griner ad Kling og Klang og Pruselusken. Siger uh-uh-ah-ah (lyden jeg laver, når jeg imiterer aber i dyrebogen, haha, helt nede fra maven!), når Hr. Nilsson er på skærmen og hov, når gubben kommer gående (hesten, I ved).

Det er det eneste, vi ser, lige nu, hvis vi endelig ser noget, og jeg er lidt forelsket i hans fascination.

Og så har jeg plantet valmuer i sommerhuset. Jeg er så spændt på, om de klarer den, de sarte af dem. Den til højre er meget robust, men åh så smukke begge to. Det næste bliver at plante lavendler omkring roserne. Jeg synes simpelthen de får stråleplet eller svamp flere af dem, og min mor siger, at lavendler kan holde utøj for døren. Nu må vi se! Jeg elsker at være på så stejl en læringskurve omkring have. Jeg lærer noget hele tiden og suger til mig!

Tacos i solskin. Så står verden ikke længere. Min evige craving.

13 kommentarer

  1. Maja siger:

    Hehe, min 2 årig datter står også ligesom Eddie om morgenen med sine små sko i hænderne og siger “ ud og lege”.. Det er herligt at have ude-børn. Glæder mig til at høre mere om jeres flytte projekt. God arbejdslyst med det hele.

  2. Katrine siger:

    Et indlæg om venskaber synes jeg kunne være spændende at læse. Jeg tænker selv meget over det med venskaber og forskellen på venskaber.

    1. Rikke siger:

      Enig – her fylder det også en del, særligt her godt et år efter jeg er blevet mor, og der begynder at være lidt mere overskud og tid igen – hvad er det egentlig for nogle relationer, som jeg ønsker at styrke, og hvilke er mere energikrævende, end givende?

      To af de førhen perifære veninder jeg fødte næsten samtidig med, er jeg blevet meget tæt med, mens nogle af dem jeg var tættest med førhen, er blevet perifære veninder. En af dem har jeg svært ved at holde tæt, en anden har jeg selv aktivt valgt at drosle ned for fordi relationen stressede mig helt vildt.

      Spændt på at høre dine overvejelser om emnet!

      1. Nicoline siger:

        Jeg er meget enig!

  3. Julie siger:

    Skønt indlæg! ☀️🌸
    Jeg stemmer også for et indlæg omkring venskaber 🙏🏻

  4. Årh☀️😍: Meximad og solskin holder bare altid.
    Og hvor skægt – min gravide veninde, holder også på at Kinderis så meget er vejen frem pt 😄

  5. Mia siger:

    Hvor er det dejligt at se Hverdagsglimt tilbage – skoent indlaeg!
    Can I also add just how pleased I am that you, as my all-time favorite blogger, have raised the subject surrounding making meaningful friendships as an adult, which is something I feel isn’t receiving enough attention and (in some respects) is still seems such a taboo.
    I have four separate overseas moves under my belt at this point in my life, and deep and meaningful friendships is, no doubt, THE # 1 thing I miss and struggle with the most.
    No longer relying on the solid friendships you left behind wherever you called “home” truly makes you reflect on what you value in a friendship and what constitutes a deep and meaningful friendship vs “an acquaintance”.
    For me (and what I imagine to be the case for many other “grown ups” looking for friendships too) the main reason why it always feels so hard is because “putting yourself out there” aka being vulnerable in a new setting is scary. Period.
    I would love to hear your thoughts on this; whenever the feeling and time is right <3

  6. Emilie siger:

    Stort ja tak til indlæg om venskaber! 🙂

  7. Anonym siger:

    Åh ja, MEGET god ide med venskaber som emne. Noget der fylder enormt meget for mig. Mine 2 dybe venskaber som jeg troede jeg havde for evigt forsvandt efter barn nr. 3. Havde aldrig troet det. Men vi gik i hver vores retning og selvom jeg kæmpede en brav kamp for at beholde dem, var jeg den eneste der kæmpede. Så mine to dybeste venskaber er væk. Vi 3 tætte gymnasieveninder er efter 20 års venskab gået i hver vores retning. Nu har jeg fået en del bekendtskaber i min nye by. Dejlige damer, men hvordan søren bliver de rigtig tætte og behøver de overhovedet det? Er det nok med lidt “lette” venskaber i de år her, hvor mand og børn og familie og hus og arbejde og hund fylder 95 % af min tid? Men for søren hvor jeg også savner mine gamle venskaber – det gør mig virkelig trist med vores fælles historik. Ingen kender mig bedre end de gør.

  8. Anonym siger:

    Et indlæg omhandlende venskaber kunne være rigtig interessant, idet det ikke er noget man så ofte taler om. Jeg føler selv at det er svært at få nære venskaber som voksen, og føler ikke at nogle af mine “nye venskaber” igennem Uni og videre på arbejdsmarkedet, ikke matcher/lever op til det tætte og dybe “søskende lignende” forhold jeg fik bygget op med mine veninder i gymnasiet. Selvom vi er endt på kryds og tværs, så føler jeg mig bare så tæt forbundet med dem.

    Dog og interesant og stille spørgsmål til om det måske er OK, helt forventeligt, ikke at have de helt dybe veninder som voksen? Måske er det den måde man omgåes som voksen, alt er så planlagt og nærmest kun “kaffe dates, aftensmad dates” osv. Jeg føler ihvertfald der er en manglende form for impulsivitet i mine voksne venskaber, gør at man ses lidt for sjældent til at man reelt når ned i de dybe lag. Især hvis man har 7-8 kaffe veninder, så går der nogle gange 2-3 uger før jeg ses med den samme person igen.

  9. Ida siger:

    Dine hverdagsglimt-indlæg er jeg kæmpe fan af. Du har så mange fine refleksioner med.

  10. Cecilia siger:

    Jeg vidste slet ikke hvor meget jeg havde savnet Hverdagsglimt før nu! Dette og så weekend-indlæggene er og bliver blandt yndlings <3

  11. Nanna siger:

    Hej Cathrine!
    Jeg synes, det er så interessant at tale om venskaber – gamle som nye, der opstår efter man er blevet “voksen”. Kan man overhovedet få nye? Og hvad hvis man opdager at de gamle skranter? Hvad med venindeskyld??? Jeg er litteraturformidler på Herlev Bibliotek og har inviteret to seje damer til en live på onsdag d. 10. juni til at tale om venskaber anno 2020 nemlig psykolog Johanne Schwensen og forfatter Tine Høeg. Jeg tænker det bliver spændende! For alle os ladies, der bakser med balance mellem kæreste, børn, karriere og VENNER! Mere om eventen her:
    https://www.facebook.com/events/253371535650311/
    Kh Nanna

Send en besked