Top

Hverdagsglimt

21.09.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Vi kører i lidt ekstra højt gear herhjemme i øjeblikket. På det niveau hvor jeg synes, vi er på vej i overhalingsbanen. Og der skal man ikke være for længe. Det kan man slet ikke, når man har børn. Jeg kan og vil i hvert fald ikke.

Adam arbejder helt tosset meget. Jeg gør også – men er også den, der henter Eddie. Hele det her show med frem og tilbage fra Rågeleje til byen. Vi er ok mættede, må jeg indrømme. Mad, der går meget tit med det. Og det er sjældent, at vi kan ligge fulde 7,5 timer på kontoret. Så det er om aftenen, i sofaen, i sengen, ved spisebordet (åhhh, det lyder som romantik, og gid det var så vel, haha!). Arbejde, arbejde, arbejde….

Jeg går bare og tæller ned til 2. februar. Til vi kan overtage vores hus. Selv om der er tusinde år til. Men det gode ved at være travle, det er, at ugen går så frygteligt hurtigt. Så tre-to-en, er det weekend igen, og så er vi en uge tætter på overtagelse. Jeg er så småt begyndt at se på stilen, hvad kunne vi egentlig tænke os. Med Filmfabrikken lå stilen lige for for mine øjne, men her er jeg meget mere i tvivl. Hvilken retning? Hvordan skal det se ud? Jeg vil bare så gerne gøre det rigtigt – det er dét hus, vi skal have os for altid…

Nu til glimt fra den sidste uge!

Rockpaperdresses

Ny virkelighed! Det synes jeg faktisk er overraskende nemt. Man skal bare undgå læbestift inden under, hvis jeg skal give et tip.

Jeg har egentlig ikke været sådan urolig omkring Corona indtil videre, men som smittetallene er så høje lige nu… Det er sgu lidt skræmmende. Det er alle mulige steder, og jeg synes alligevel man møder mange i løbet af en dag. I køen, i kassen, på kontoret, når man henter en kaffe. Så jeg tager mig selv i ofte at bruge mundbind på gaden også, og jeg tror også, jeg vil til at bruge det ved indkøb.

I var enormt mange, der spurgte hvor de skægge farvede er fra; fra Weemedi. En lidt weird tandlægeshop, og jeg ventede i over en måned, fra jeg bestilte. Men skægge er de, når de har lidt kulør.

Vi har høstet de sidste ananasæbler fra træet, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke helt er klar til, at der begynder at være “sidste” i haven. Vi har om alt går vel solgt sommerhuset, og skal overdrage engang henover vinteren. Så de sødeste dejligste ananasæbler; dem får vi ikke at se igen.

Vi har overvejet at få skrevet ind i kontrakten, at hvis det nogensinde skal til salg igen, sommerhuset, så vil vi gerne have besked. Men det er måske mærkeligt at købe tilbage?

Vi er helt sikre på, at vi ikke er færdige med sommerhuse, og vi kigger annoncer hver dag. Bare for at holde os opdaterede. Men det er slet ikke nu, og slet ikke i samme mundfuld, som vi har nu. Vi gad godt 60 kvm i skoven-agtigt. Så det hele er lidt mindre low maintenance… Men Adam sagde; “der skal gå et år!”. Minimum. Og vi skal i øvrigt også have råd, det er en anden ting. Vi står overfor en okay omfattende renovering… Apropos starten på indlægget; en ting ad gangen. Men sommerhus; det er lige os. Det må vi sige, vi har erfaret.

Sådan som Adam opholdte sig det meste af weekenden, i skæret fra sin laptop. Stakkels mand med så meget arbejde.

Jeg har virkelig nydt i årevis blot at være min egen chef, kun at have mig selv at holde mig op på, og hold op hvor er det lækkert. Det føles anderledes, synes jeg, når man har knokleperioder. Men nu hvor jeg også selv arbejder på WAWA, hvor vi efterhånden er et par stykker, så kan jeg godt mærke den der frihed langsomt forsvinde. Det skal jeg ægte lige vende mig til! Deadlines på en anden måde, andre mennesker med forventninger. Mit eget behov for at vise, at jeg kan. Det er sgu svært.

Men næste weekend skal Adam have lov at have fri. Det håber jeg for ham.

For mens Adam arbejdede hjemme, så tog vi på Tothaven. Eddie, mormor og jeg. Det er simpelthen det dejligste sted. For voksne og børn. Dyr i lange baner og man må komme tæt på dem alle. Hvis man tør. De havde lige fået et lille kuld grislinger… Hedder det egentlig det? Hold kæft de var søde. Men Eddie var mest optaget af gederne. Dem kender han også fra Byoasen.

De kalder ham en ægte udedreng i vuggeren. Har overvejet, om han skal i skovbørnehave, men jeg synes den der ufleksibilitet er lidt hård? Nu jeg stadig har lidt fleksibilitet. Og tænk sig, der er under et år til børnehave!! Om jeg fatter det. Det er nøjagtigt derfor, man ikke skal have for travlt med små børn, altså.. Det går så hurtigt. Mindre arbejde, nu, tak!

Eddie har i øvrigt ikke lavet andet end at tale om mormor og Balder hele weekenden. Balder er hans bedste ven fra vuggeren. Han taler også om ham, når han skal sove. Det er simpelthen så sødt. Det er noget, der er kommet sådan ret pludseligt for to uger siden. Storm og Balder. To af hans gode venner. Og de kysser og krammer på billederne i vuggeren. Det er helt vidundermagisk at opleve ens barn har en social cirkel uden om en. Det føles lidt som et lettelsens suk – ah! Han har sig nogle venner. Det er lykke at opleve.

Sådan her ser det i øvrigt ud her pt. Vasketøj i lange baner. Jeg når aldrig at folde i bund. Og flyttede jeg skærmen, ville I kunne se byggeklodser så langt øjet rækker, strategisk lagt på plankegulvet som et minefelt for bare fødder.

Jeg prøver at øve os begge i, at vi hjælpes ad med at rydde op, for ligesom at lære den ene halvdel af os, at sådan gør man – rydder op efter leg. Gerne før man begynder en ny. Men jeg blinker med øjnene og så kører der tre lege på en gang, boremaskine, Pippiskib og byggeklodser. Og så er det nogen gange bare hurtigere selv at gøre det. Vi prøver igen til næste leg!

Men det her lille menneske, ikke? Så sindssyg en kærlighed. Jeg forstår det stadigvæk ikke helt. Jeg vil så gerne gøre mig umage for ham, især med mig selv. Hvor jeg måske kan være kort for hovedet eller mangle tålmodighed med andre, så øver jeg mig i at have det i metermål til ham. Og det lykkes for det meste.

Forleden havde jeg den første oplevelse, hvor jeg følte, jeg skulle sige undskyld bagefter. Vi skulle bage kage sammen, og det sejlede sgu lidt til sidst og piskeriset, som var fedtet ind, var klart sjovere end at høre på mig. Men vi kom i mål. Og jeg fik sagt undskyld for at være sådan lidt voksen classic, som jeg husker det fra min barndom, ‘fordi jeg siger det’, og jeg sagde med det samme undskyld. Mon han forstår det? Lille elsklingsdreng. 2 år om to uger!

På med uld, strømpebukser, lune sko. I dag var første dag! Tænk at vi har fået så mild en september med. Hvad har vi dog gjort, for at have det så godt? (Udover at stå en dødvåd juli igennem, altså).

22 kommentarer

  1. Kristine siger:

    Jeg gik i skovbørnehave, da jeg var barn og det var seriøst det fedeste. Min børnehave havde en bus, så vi havde to uger i skoven, hvor vi gravede huller og fangede haletudser, og så to uger i den fysiske børnehave. Hver fredag var vi på tur og hvis der var plads i bussen, så måtte ens forældre komme med. Min mor var studerende og min far arbejdede hjemmefra, så de var begge to med på tur af og til. Det var altså bare fedt, kan jeg stadig huske nu her som 25 årig 🌳🌲🌾

    1. Cathrine Widunok Wichmand siger:

      Se det synes jeg også lyder SÅ genialt, dem der er halvt ude og halvt inde. Vildt du kan huske det i øvrigt. Jeg husker intet andet end at jeg ingen fik hevet et barbiehoved af min nye Jasmin-dukke lige efter hjul, og at vi havde en ung vikar, som var mega god til at tegne. hehe… men dejligt input. Det er bare så fedt at mærke Eddies glæde ved skoven og stranden nu. Det måtte gerne fortsætte. Kh

  2. Rikke siger:

    Kære Cathrine, jeg har fulgt med et godt stykke tid, mest af alt pga sommerhuset, som jeg har været meget misundelig på (på den gode måde). Jeg selv er opvokset med sommerhus i Asserbo, som min mor stadig har, men da der kom bonusbørn og børnebørn til, var der ikke altid plads og vi besluttede at det var tid til vores eget. Vi ville meget gerne tæt på familie i både asserbo og tisvilde, men med to pædagog lønninger havde vi på ingen måder råd i de områder. Istedet faldt vi over et område i nærheden, hvor priserne var langt, langt under priserne i de nævnte områder. Jeg skal ærligt indrømme at det tog mig et stykke tid at vænne mig til det, men nu elsker jeg det. Med bondegård med alt hvad der hører til af æg, geder man må fodre og bondemænd der spørger om ikke man vil have et får, så man slipper for at slå græs til søde naboer i alle generationer, og den økologiske landsby nærmest i baghaven. Og så er der ikke meget længere til vandet end fra Asserbo (og en el cykel kan virkelig også noget her). Det kan godt være vi havde købt andet steds, hvis økonomien var til det, men nu havnede vi her og hurra for det. Det har jeg ofte haft lyst til at skrive til dem der råber op om privillegieblindhed. For det er jo ikke sort/hvidt. Jeg kan sukker over billederne fra jeres sommerhus og stadig glæde mig over mit eget og de muligheder jeg så har for at sætte mit eget præg på det.
    Jeg husker desuden at jeg læste en artikel om et par, der netop havde købt deres tidligere sommerhus tilbage efter en årrække. Jeg synes bestemt ikke det er påtrængende, men bare viser hvor passionerede i er om huset.
    Historien med Eddie og hans venner fik mig til at smile. Da jeg var koordinator for familieinsatser på Indre Nørrebro var jeg med til at etablere en café for lokale kvinder i udsatte positioner. En af dem var en vidunderlig dagplejemor, som hver uge tog dagplejebarnet med i caféen, hvor han charmede og knyttede bånd til både ansatte og de andre deltagere. Efterhånden blev han en fast gæst og han gok hjemmevant rundt og sad ofte på arm af lokal betjenten, sundhedsplejersken eller hvem, der nu holdt oplæg den dag. En dag kom forældrene og hentede ham i caféen istedet for hjemme hos dagpleje moderen. Deres reaktion på hvordan deres lille fine menneske allerede havde dannet sit helt eget netværk og relationer til forskellige situationer var helt igennem rørende og magisk! Tak for at du lige mindede mig om det også.

    Ps. Her i jeres sidste sæson og med tothaven som succes, så besøg Grønnehavegård, der kan børnene kæle med marsvin, kaniner, kattekillinger, komme på ponyridning med mor/far der trækker og/eller traktor tur med bondemanden.
    KH

    1. Cathrine Widunok Wichmand siger:

      Åh Asserbo, der er så dejligt. Jeg har sendt lange blikke til Nødebohuse og Kikhavn og Asserbo men har også måtte sande, at med mindre vi vil bo ud til Nyvej, så bliver det ikke rigtig en mulighed for os – foreløbigt.
      Jeg tror faktisk også, at det vigtige for os er det her ‘escape’. At have et lille sted in the middle of nowhere med skov og fred og ro – jo jo, vi gad da godt kunne komme på stranden uden Eddie falder i søvn på vejen – men det er drømmen.
      Vi taler tit om, at man ikke skal det hele på en gang. Som en af jer skrev; hvis man lader alle døre stå åbne, så kommer der gennemtræk. Det er der ingen, der kan holde ud at bo i. Så nu skærer vi fra. Nyder, bygger om, og så er der noget ret vidunderligt i at vide at en eller anden dag, så skal vi det igen. Det er bare lige os. Ferie i Danmark. Have et lille stykke lidt større og vildere have end vi kan have i byen. Og indtil da har vi talt om, at det kunne være sjovt at campere fx, bilferier osv. Det har klart været bekostningen for os – ingen ferier andre steder i sommerhus. Og det har passet os så fint det her gode halvandet år. Nu har vi chancen for noget andet.

      Du har så ret. Jeg kan levende forestille mig det. Sådan at få lov at se sit barn udefra. Det er så fedt. Jeg bliver så uendeligt stolt når han bare løber ud i verden og ikke ser sig tilbage. At han er så tryg i sig selv, ved at jeg er der. Det er stort at opleve. Og en vild kontrast til at han for bare et år siden var en lille musse der slet ikke var klar til vuggestue. WOW manner, morfølelserne skal lige følge med.

      – Grønnehavegård er noteret. Vi har lige talt om, hvad vi skal bruge weekenden på 😉 Tak! KH

  3. Pernille siger:

    Hej Cathrine. Jeg har efterhåndet fulgt med i årevis, og jeg elsker dit lille univers herinde. Eddie er altid så fin i tøjet på billederne, og jeg venter mig selv en lille dreng, men synes altså det er svært at finde pænt drengetøj… Kunne du ikke måske på et tidspunkt lave et inspirations-indlæg med børnetøj og gode mærker/steder? 😀

    1. Rikke siger:

      Sådan et indlæg gad jeg også rigtig godt 🙂 Især med en bæredygtig vinkel. Køber selv blandt fra H&M og Zara og godt fra Wheat, Joha, Mini-a-ture osv. Men jeg tror nok, at min samvittighed fortæller mig, at når vi nu har råd, bør vi skære H&M og Zara fra, og vælge bæredygtigt til.

    2. Cathrine Widunok Wichmand siger:

      Jeg har delt flere gange på IG, men jeg deler gerne lidt her 🙂
      Der er så mange gode (især danske) mærker; serendipity, Konges Sløjd, Co Label, Caramel, FUB, Omibia. Jeg har været god til at købe sæsonen inden – altså købe et år forud på tilbud. Det har fungeret rimeligt på størrelsen, selv om Eddie er relativt petit. Så har jeg kunne få gode mærker til gode priser. Jeg ville kigge i Limonade, Purebaby, Hanfalke, Bøf Bøf blandt andet. Men vi er også heldige at have en mormor (min Moar) til at strikke så mange gode ting til ham. KH

  4. Liselotte siger:

    ha ha pattegrise, men det andet lyder meget sødere 🙂

    1. Cathrine Widunok Wichmand siger:

      Haha, grislinger – hedder det måske det på svensk? Synes jeg har hørt det, måske i Pippi? Haha! KH

      1. Christina siger:

        Grisling i Peter Plys 😉 Yndlingskarakter ❤️

  5. Maria siger:

    Jaaa til indlæg med tøj til de små drenge 😍😍

  6. Agnethe siger:

    Kære Cathrine.
    Ved ikke om det kan bruges, men min kusine arbejder i en skovbørnehave og jeg ved, at i hendes institution er der bedre normering i skovbørnehaven end der er i den fysiske børnehave. Hvis man har bil, er man ligeledes meget velkommen til at hente barnet tidligere ude i skoven, så den mulighed er der stadig.

    1. Cathrine Widunok Wichmand siger:

      Ahh, smart! Det er da fine inputs. Jeg har også skrevet Eddie op til noget Steiner-agtigt. Men alle de offentlige institutioner må vi vente til at opskrive i, til vi faktisk bor i kommunen igen til februar. Mon ikke seks måneder er okay på venteliste – gosh hvor jeg håber det! KH

      1. Christel siger:

        Vi er lige flyttet fra frb til kbh kommune – så snart vi havde en købsaftale, kunne vi skrive op til institution ved at kontakte pladsanvisningen direkte. Vi fik desuden en tilflytterplacering, så vi hoppede en stykke op på listen. Måske har flere kommuner samme system? 🙂

        1. Cathrine Widunok Wichmand siger:

          Det lød ikke til at Frederiksberg Kommune har det tilbud, i hvert fald ikke da Adam ringede 🙂 Men det lyder jo smart!! KH

  7. Lærke siger:

    Åh æbler fra eget træ er jo FANTASTISK! Mon ikke der er et æbletræ der hvor I flytter hen? Ellers kan i jo plante et træ til Eddie 🙂

    Og en ting mere, kun venligt ment: Pas på dig selv Cathrine! Jeg ved godt, at der er kæmpe forskel på, hvad man som person og familie kan rumme og hvilket tempo man gør tingene i. Men husk at stoppe op og trække vejret dybt og trække stikket lidt engang imellem.

    1. Cathrine Widunok Wichmand siger:

      Det er så mega, mega lækkert! Der er faktisk TO æbletræer i vores nye hus. Meeeen det er ikke ananasæbletræer. Det er jo det lækreste. Jeg overvejer om vi skal have et blommetræ til gengæld. Måske købe et med lidt alder, så det fylder lidt? Vi har to i sommerhuset og det er Eddies YNDLINGS. Dem kan han kværne i et væk.
      Tak Lærke, for den kærlige reminder! Du har helt ret. Jeg er også blevet bedre til at holde weekend og være mere offline end jeg har været før. Jeg kan godt lide begge dele, nogle weekender med lidt arbejde og dem helt fri. Det er vekselvirkningen, som gør det rigtig skægt for mig. Men nøj hvor det også tærer på os at bruge så lang tid på transport hver dag, på snart fjerde måned. Forhåbentligt finder vi snart på en løsning, som er god for os alle tre, inde i byen med mindre spildtid og mere kvalitetstid. KH

      1. Marie siger:

        “Plant en pind og få et træ – eller plant et træ og få en pind”. Man kan godt plante et lidt større træ, men så skal der vandes virkelig meget de første i hvert fald tre år. Det er altså ikke det værd.
        Med mindre der er blommetræer umiddelbart i nærheden (hos naboerne), så skal I have en victoriablomme, som er de eneste, der er selvbestøvende. Det går relativt hurtigt med at få nogle blommer på, jeg fik nok 20 i år på mit blommetræ, jeg satte foråret 2019. Et stort, der omplantes, vil kun bære sparsomt i starten alligevel.
        Men selvfølgelig skal I have et blommetræ! Fantastisk frugt, og nok den, som det er allersværest at få i bare nogenlunde spiselig kvalitet i supermarkedet.
        Mvh. hortonomen (dvs. jeg ved noget om frugttræer 😉 )

        1. Cathrine Widunok Wichmand siger:

          Ejjjj du er en skat MArie!! TAK! Vi har to fantastiske træer herop, en tidlig og sen sort. Og de giver i læssevis! Det er så givende og dejligt! KH

  8. Laura siger:

    Så hyggeligt at følge med i hverdagslivet 🥰 Håber i får jer nogle slapper-weekender som familie de næste på måneder, nu med alt det tryk på! 💛

  9. Anne-Mette siger:

    Hvor er det træagtige fine gardin bag Adam i sengen fra? 😊

    1. Cathrine Widunok Wichmand siger:

      Det er lavet på mål hos Color & Co 🙂 KH

Send en besked