Top

Hverdagsglimt

22.11.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Hvor jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Jeg har set de første par julefrokoster på insta. Har I været af sted endnu? Eller skal I ikke?

Jeg har mig vist kun en enkelt. En med mine gamle studiepiger. De fleste er enten gravide eller med bitte små babyer, så jeg bilde mig ind, at de er omtrent ligeså bakterie-håndsprit-årvågne, som jeg er… Ikke at mine kontorfæller sikkert ikke også er opmærksomme, men det var dét med at prøve at begrænse nærheden med for mange mennesker og for mange forskellige mennesker. Men ih guder, hvor er det svært at navigere i.

Til gengæld bliver vi kun tre voksne og et barn til jul. Så dét bliver intimt, haha! Vi bliver i lejligheden i byen og skal have tryllet den julet på en eller anden måde. Åh, hvor jeg glæder mig til, at vi har vores hus til næste jul. Med brændeovn og højt til loftet og en trappe, jeg kan hænge sokker på.

Ja! Jeg er begyndt så småt at glæde mig til jul. Jeg tror, det bliver lidt ekstra særligt i år, nu Eddies gaveåbningsskills er forbedret siden sidst… Nuvel, her er lidt glimt fra den sidste uges tid!

rockpaperdresses

Hoooold – vi er så trætte! Eddie sover så skiftende. Typisk ind til os ved 3-4-tiden, og han starter lige med at skrige. For han vil ikke hentes af far i sengen, når han kalder. Og vi synes, det er en rigtig god idé, at far gør det. At vi øver far lidt mere ind, så han også dur. Men kors nogle nætter. Og så alligevel, når jeg tænker tilbage på tiden for et år siden.

Vi talte om det så sent som i dag, hvor dårligt humør Adam var i til jul og nytår. For Eddie stod op klokken 03.00. Hver nat. Først stod den ene af os op 3-5, og så byttede vi. Og jeg husker især en nat, hvor jeg mærkede, hvor træt Eddie var, så jeg ville have ham ud i klapvogn i et desperat forsøg for, at han kunne sove. Og han skreg. Og jeg fik hevet overtøjet på. Og vi traskede af sted i mørket, ude på sommerhuslandet. Og det var rent hat og briller og skide uhyggeligt, og jeg måtte tilbage og hente Adam. Og så traskede vi sammen af sted med Eddie i klapvogn, og han fandt bare ikke ro. Så jeg tog ham op og gik og ammede i vinterkulden, og fik Adams halstørklæde til at dække den bare hud. Utroligt jeg aldrig fik brystbetændelse.

Kors, mand. Og nu gør vi det igen, haha! Det utroligt så meget søvn kan fylde, når man får så lidt af den. Men man klarer det, og jeg vil sige – jeg frygtede trætheden mere, før jeg blev mor, end den er slem at være i. Man vænner sig ægte til det.

Rockpaperdresses

De få dage med ægte lys. Sollys. De er så hjertensdybt værdsatte. Det føles som medicin, som en sjælerenser, vitaminer. Alt føles, dybere, højere, smukkere, ikke? Om en måneds tid har vi den korteste dag, og så går det altså igen mod foråret og lysere tider.

Rockpaperdresses

Weekend: Leggings/joggingbukser, bamsestøvler, strik. Det er uniformen. Og det er så lækkert. Jeg er der nu, hvor bukser jeg købte i sommer med den tanke, at dem kunne jeg nyde hele graviditeten, sådan nogle med elastik i taljen, alligevel er ved at give lidt op. Mere strækstof på vej. Og jeg bander og svovler over, at jeg ikke pakkede noget som helst af mit ‘plads-til-mave’-tøj med os (inklusiv vinterjakker/vanter/etc.), men at det nu ligger i en container i Glostrup, og jeg muligvis først ser det, når det hele er overstået, tsk tsk… Pyt!

De sidste par uger har været lidt vel intense. Seks podcastoptagelser med Nordea (reklame: Hvis I vil lytte hedder den ‘rockpaperdresses – på rette kurs’ i podcaststoren; om pension og investeringer), sommerhusforhandling, papirer til udfyldelse, skøde til signering, valg af lån til det nye hus, 12-ugers scanning (den er allerede laaangt væk), Wawa der snart launcher. Det er meget på én gang, men om lidt er vi ca. 106 kvm lettere, for så er sommerhuset overdraget til de nye ejere. Og det bliver helt sikkert en sorg men også en kæmpe lettelse. Nu skal vi bare i mål, få pakket det sidste, få båret alt ud i en ny container – vi flicker rundt på tre container med vores liv i snart, haha! Og så overdraget. Så kan vi lidt bedre trække vejret. Ahh…

rockpaperdresses

Jeg havde en hel dag med Eddie forleden, og det var så dejligt og så tiltrængt. Og vi hyggede os helt gevaldigt. Tog metroen, som han elsker. Fik ordnet et praktisk Matas-køb for mig, en juice til Eddie. Tømt en madpakke. Legede i Frederiksberg Have. Gik ud til vores nye kvarter, beundrede husene og lagde mærke til detaljerne. “Sådan en postkasse må vi have”. Og på vejen tilbage kom vi forbi fire lejligheder, vi også bød på gennem tiden. Første gang vi bød på noget, der var Eddie en lille bitte nyfødt størrelse. Og et par måneder senere bød vi på en ny lejlighed. Og i foråret havde vi øje for en ny en, vi bød. Den lå helt drømmeagtigt med udsigt til Frederiksberg Have, og de nye ejere er nu i fuld gang med at renovere. Skægt som noget ligeså godt kunne være, og så er det alligevel lidt skæbnebestemt, føles det i al fald, som man lander, hvor man gør.

Jeg gik i øvrigt 20.000 skridt denne her dag, hele vejen fra Frederiksberg Have til Nordhavn, og jeg ønsker mig sådan en her dag igen snart.

rockpaperdresses

Vi delte fx også en kebab. Sådan en tror jeg, jeg får en gang om året eller hvert andet år. Nu måske lidt tiere, for Eddie elskede (!) det. Jeg fik knapt noget at spise, og til sidst måtte jeg smide resten ud, for ellers var der ikke plads til aftensmad (gud, hvor lyder jeg som mine forældre, haha).

Men det var bare så hyggeligt. Det husker jeg, som noget jeg glædede mig helt enormt til. At dele et måltid med mit barn. Det er virkelig særligt.

Det begynder så småt at ligne noget med de lys <3

Når alt det her praktiske ræs er overstået; vi er kommet af med sommerhuset, har en my mere ro på (inden det næste store (renoverings-) projekt), så skal vi på date. Det trænger vi gevaldigt til. Lidt mere end den time vi i dag fik med kaffe, mens Eddie sov i klapvogn ved siden af os. Måske noget med en pæn sko. Og en læbestift. Eller måske ikke det sidstnævnte, for hvor skal vi bare kysse. Det gør vi os for lidt i til hverdag.

5 kommentarer

  1. Camilla siger:

    De er så gode, de her indlæg! 🤩

    1. Mette siger:

      Enig! De er så rare, nede-på-jorden og autentiske at læse 🙂

    2. Kamilla siger:

      Enig! Gerne flere af dem igen 🙂

  2. Sarah siger:

    Jeg synes også, det er sådan et hyggeligt indlæg – men åh, det skærer altså lidt i hjertet, det der med at smide mad ud for at få plads til mere mad. Du har helt sikkert ikke tænkt det sådan, men der er bare noget modstridende i det.

    1. Anna siger:

      Haha ja, enig Sarah, det gjorde også lidt ondt på mig – især når næste indlæg paradoksalt nok handler om mindre madspild 😀

Send en besked