Top

Hvor står vi lige nu med sommerhus og boligjagt?

17.03.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden
Jeg fortabte mig fuldstændig i rare billeder fra sidste sommer, da jeg skulle lave det her indlæg i går aftes. “Ejjj, hvor er Eddie søøød”… “Se lige den lille hånd!”…. “Ej, der begyndte han at gå, kan du huske…?”. Jeg vil så gerne huske det for evigt! Lad mig aldrig glemme… Er det derfor man også får flere børn, så man kan genoplive minderne med børnene, der kom før?
The upside (en af mange) ved det jeg laver er det store fotokatalog, jeg kan præstere. Det er alligevel noget. Men jeg kan godt mærke, i en travl hverdag og især efter jeg har skruet ned for mængden af billeder af ham på mine sociale medier – og hans ansigt især, så er der færre i banken. Det må jeg lige oppe, for vores egen skyld. Til gengæld har jeg virkelig mange videoklip, sådan nogle random nogen, for at gemme lyden af hans stemme. Hans grin når vi tumler i sengen, eller jeg kilder ham på ryggen. Jeg vil så gerne nedkoge nogle små essenser af ham, så jeg kan huske ham, som han var, helt lille, helt uspoleret, så rent et lille vidunderbarn. Jeg elsker ham så højt, at jeg græder, når jeg skriver det her. Det er så overvældende at elske så højt.
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

^^^Billede taget lige efter, vi overtog sommerhuset – papirerne ligger stadig på bordet.

Rockpaperdresses, CAthrine Widunok Wichmand, OOTD, Selected Femme
I disse dage virker det måske fjollet at tænke på boligjagt – der er så meget andet, der ligger først for. Men det fylder stadig i vores snakke, for om tre måneder er vi ude af vores lejlighed.
… For lige at rulle lidt tilbage… Vi var meget i tvivl, da jeg skrev det her indlæg: Skal vi sælge sommerhuset og lægge alle æg i en kurv, få et større rådighedsbeløb til vores helårsbolig? Et sommerhus begrænser selvfølgelig i økonomien! Eller skal vi søge kompromiserne i højere grad, så vi fortsat kan have sommerhus, og så bare en mindre og billigere helårsbolig.
Min fornuft siger mig egentlig stadig, at man bør samle æggene, have én bolig. “Vi skal nok få et sommerhus igen en dag” og “Det er også dyrt (og lidt besværligt), at holde to hjem” og “sommerhus er jo bare flødeskum på toppen”. Men det er som om et sommerhus slet ikke taler med fornuften. Sommerhus er rent hjerte. Det er følelser, rarhed, helle, lykkebrus. Det har så kraftig en overtalelsesevne og hiver og trækker i os… Bliiiv her… I elsker mig jo. Det må vi simpelthen bare sige, at vi gør. Det sommerhus… Måske også ekstra meget i kontrast til byen, her er plads! Vi bliver faktisk bedre mennesker, begge to af at være her. Det bemærker vi begge. Ville det blive lidt af det samme, købte man hus og have et sted? Måske. Men det vidunderlige ved et sommerhus er, at der (næsten) aldrig er sure sokker. Her er vitterligt kun gode minder, hvorfor det også virker så pokkers forførende på os. Det er især vekselvirkningen, dualiteten, skiftet i hverdagen, der gør forskellen.
I øjeblikket er vi naturligvis ekstra taknemmelige for, at vi har sommerhuset at gemme os væk i. Her er der have, luft, lys, plads. Vores sommerhus’ grundplan er betydeligt større end være lejligheds, og det kan mærkes. Her er bare mere leverum.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus
Tilbage på sporet. Vi står uden bolig om tre måneder  –  det synes måske som længe (lige nu føles 14 dage jo som 100!), men nu er vi halvvejs gennem købers overtagelsestid. Det går hurtigt! Og hvis man skal nå at købe noget og overtage til 1. juli, ja så er vi travle.
Men det gider vi ikke have. Det kan vi ikke have. For der er intet til salg, først og fremmest. Og dernæst: Vi er så bekymrede for markedet lige nu. ALT er på toppen, I ville falde døde om, hvis I så priserne. Bare fra vi solgte for tre måneder siden. Det har taget et nøk op på Frederiksberg. Vi kan komme ud og se på dødsboer med et værelse mere, end vi har nu – til… Ej, jeg kan ikke engang skrive det, for det er så vildt.
… Og vi tør ikke. Vi tør simpelthen ikke at købe på toppen, som alt lige nu ser ud. Den usikkerhed verden møder. Og ærligt, så virker det i det store billede også virkelig overfladisk at koncentrere sig om åbent hus (som mange mæglere nu laver via skype, virtuelt åbent hus, smart!), når det hele brænder på for en stund. Selv om tag over hovedet absolut ikke er overfladisk at ønske sig (men for nu har vi sommerhus, jo). Uden at spekulere i boligmarkedet, så er vi mest bekymrede for at sætte os i noget, som får skåret en god luns af i værdi om kort tid, hvis det går den vej.
Rockpaperdresses, CAthrine Widunok Wichmand, OOTD, Selected Femme
Men, lige nu kan jeg også godt mærke, at jeg er nervøs for at holde både sommerhus og en bolig. Jeg er glad for, at vi om tre måneder er af med lejligheden, så vi får et pusterum økonomisk, for lige nu er det virkelig ikke sjovt at være selvstændig. I dét perspektiv retænker jeg også virkelig hele setuppet. Skal vi have én bolig? Skal vi købe en lille bitte lejlighed til få penge (-ish, København er sjældent få penge) og så have sommerhuset? Vi bruger det nemlig sindssygt meget, det sommerhus. Det betyder virkelig meget for os, og ja det er skide priviligeret, men vi er her hele tiden, og det fungerer i vores hverdag.

Hvor meget skal man geare sin hverdag efter svære tider? Hvor meget skal man flotte sig?

Den balance er så svær. Måske er vi flere, der har glemt, hvordan det føltes i 2008, da den store krise tog fat? Jeg har måske. Dengang mistede jeg en god luns af min børneopsparing – det var frygteligt på min skala. Men det har jeg siden vist glemt, for i en håndfuld år har det primært gået op, op, op i samfundsøkonomien.

Gearer I jeres økonomi efter dårlige tider? Jeres boligsituation, jeres virksomheder – jer der er selvstændige?

Jeg har i øvrigt et VILDT fedt samarbejde coming up med Nordea, som lige nu er udskudt. Men vi kommer til at lave en podcast med udgangspunkt i huskøb, unge første- og andengangskøbere er målgruppen, men tror faktisk rigtig mange kan lære noget. Jeg har tusinde spørgsmål til at forstå kursen bag obligationerne, hvordan gældsfaktor beregnes etc. etc. Det bliver SINDSSYGT fedt – sådan lidt public service-agtigt. De har aldrig arbejdet med sådan en type som mig, netformidler/blogger/influencer, så jeg er skidestolt.
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Aiayu, Rockpaperbaby
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt
rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden
Rockpaperdresses, Mofibo, Cathrine Widunok Wichmand, sommerhus

45 kommentarer

  1. Camilla siger:

    FEDT med Nordea samarbejde! Vi står lige dér i livet, hvor vi er færdige med to lange uddannelser til sommer, er rimelig jobsikret og er ved at være godt trætte af at bo i en 2 værelses til leje. Vi GLÆDER os til næste skridt, og drømmer om at bygge nyt. Men hvor er alle informationerne til os “nye voksne” om banklån (typer, regler mv.), hvad vi skal være opmærksomme på, hvor stort kan vi drømme, hvornår det er smart at gå i banken første gang osv osv. Jeg har virkelig overvejet, om der ikke findes en bankskole for nybegyndere/rookies et sted 🙂 I øvrigt, tak for fine indlæg i en træls tid, Cathrine. Keep’em coming!

    1. Cathrine siger:

      Det er PRÆCIS det, vi tager fat på! Og det bliver både med Nordeas rådgivere og uvildige typer, så vi får tegnet et bredt billede. Er så sindssygt spændt på. Det er så svært gennemskueligt og man har altid følelsen af at banker prøver at sælge mere end de reelt hjælper! En bankskole for begyndere 😀 GODT navn! KH

    2. Amalie siger:

      Du beskriver simpelthen mine tanker så fint Camilla! Min kæreste er super klog på boligkøb og banklån, men mig? Not so much. Så det kunne være så fedt med en bankskole, så jeg også kan være lidt sej, stille de rigtige spørgsmål, klæde mig godt på, når vi om ikke så længe skal ud at finde en større bolig. Ja tak til samarbejde! Måske det også kunne være spændende at snakke om krisetider? Hvordan håndterer banken det, skal vi passe på vores penge, når krisen kradser, osv.

      1. Cathrine siger:

        Det har jeg nemlig også tænkt på, hvad med min pension i krisetider? Hvad koster det? Hvis man gerne vil investere og komme igang, når aktierne er lave, hvad skal man så være opmærksom på. Faktisk er investering et helt vildt godt emne i sig selv. Jeg håber, vi kan lave flere sæsoner 🙂 Dejligt med input! Kh

  2. Mia B siger:

    Da vi købte vores nuværende lejlighed, købte vi den efter at vi kunne have råd til at sidde i den hvis en var arbejdsløs eller studerende , og så der stadig var råderum.
    Det betyder så at vi “kun” har en stor to-værelses, men det giver luft u hovedet,
    Vi har snakket om at flytte til noget større i et halvt års tid, men har pauset det inden corona. Nu virker det meget fornuftigt

    1. Cathrine siger:

      Det er en virkelig god pointe. Vi mærker også virkelig efter lige nu. Trækker vejret dybt og mærker efter de rette prioriteringer <3 KH

  3. Caroline siger:

    Jeg bor i en dejlig andelslejlighed i Indre Kbh Ø, næsten ved søerne. Det er virkelig drømmeboligen for os lige nu. Men når børn kommer, så vil vi gerne til noget større. Der er mulighed for at købe endnu en andelsbolig her, og så slå dem sammen. Men det kræver yderligere bank lån, og vil bankerne låne til andelsboligere efter de nye regler? og bliver det sværere at låne efter Corona-tiderne? Kommer der en ny finanskrise?? Åhh. Det er ikke nemt….. Heldigvis har vi en god energiklasse (energiklasse B), så det stiller os godt vedr. andelsbolig. Men ja, så mange spørgsmål!

    1. Cathrine siger:

      ÅH det lyder vidunderligt Caroline, sikke en drømmeadresse! Vidste ikke I blev vurderet på energiklasser, det tror jeg også kommer til at betyde mere og mere på ejerboliger, det er i al fald det jeg kan læse på Boligsiden etc. Købere efterspørger energimærkning og energiplaner. Håber I finder det helt rette når tid er. KH

  4. A siger:

    Nu har jeg læst samtlige indlæg fra dig om dine boligtanker, og i alle indlæg beskriver du sommerhuset som et fuldstændig magisk sted, og fra alt det du skriver, lyder det som om det ville være hjerteskærende at sælge sommerhuset. Så i min optik: lad vær. Det er GULD værd når man finder en bolig, man holder så meget af. Og så skal man holde godt fast.

    1. Cathrine siger:

      På en eller anden mærkelig måde bliver jeg helt rørt – for du har ret. Man skal holde fast, når det helt særlige lander. Og det er det her bare. Det er som fod i hose. Jeg elsker det langsomme liv her og rammerne og lyset. Nogen gange skal man se det sort på hvidt <3 KH

  5. Maria siger:

    Det er nogle meget vigtige overvejelser I gør jer, og personligt kan jeg sagtens forstå at I gerne vil sætte boligjagten på stand-by, de beslutninger der træffes nu (især med et marked som er på sit højeste, men kan vende hvert øjeblik) kan det jo blive nogle uoverskuelige økonomiske konsekvenser.
    Vi er også priviligerede at have et sommerhus, dog betyder afstanden dog at vi ikke får det brug så meget som vi drømmer om, men det er planen at ændre dette. Til gengæld fokuserer vi på helårsboligen at vi hellere vil have længere transporttid, og så skabe noget “frihed” ved at optimere på energien (solceller, jordvarme, isolering, hybrid bil osv.) så de månedlige udgifter mindskes. Det er en investering i fremtiden.
    Ønsker jer al mulig held & lykke med boligjagten, uanset hvad den bringer, er det altid spændende at kigge (mængden af imaginære plantegninger osv.) 🙂

    1. Cathrine siger:

      Det er jo det! Vi taler jo ikke om et par hundrede tusinde men måske en million til forskel på boliger. Det ville være et skrækscenarium, at blive låst fast i en bolig, man så ikke kan afhænde, fordi dens værdi ikke matcher, det man gad.
      Mega mega sejt med energioptimeringerne. Det er sådan en god investering for fremtiden og noget der er meget efterspurgt i øvrigt blandt købere, har jeg læst. Det kommer mere og mere i fokus, så god prioritering. Har I kunne benytte jer af støtte til at gennemføre forbedringerne? KH

  6. Sascha siger:

    Vi har lige solgt vores sommerhus. Det gjorde lidt ondt i hjertet. Men vi har også solgt vores lejlighed i byen og købt hus i Nordsjælland med stor terrasse, sø i baghaven og skoven lige rundt om hjørnet. Så vi får alt det, vi opgav med sommerhuset. Var vi blevet i byen havde vi helt bestemt også beholdt sommerhuset. Og det var skønt, men ikke nær så skønt, som jeres ser ud!

    1. Cathrine siger:

      Åh det lyder vidunderligt!! Så romantisk Sascha, til lykke med det. Det må også give så stor glæde i hverdagen og ro at kunne tage det ind hver dag. KH

  7. Mette siger:

    Virkelig god ide med samarbejde med Nordea 🙂. Jeg er meget ældre end dig, så vi har siddet i hus i mange år, men et af kriterierne dengang var også, at vi skulle kunne sidde for kun en indtægt. Det giver virkelig ro i maven. Ligeledes styrede vi uden om alle de smarte lån og gik med livrem og seler (min mand er jyde 😀) i forhold til fastforrentede lån – også noget der gør, at vi har kunne sove godt om natten, selv om vi godt kan se nu, at vi ville have kunnet spare mange penge ved F1, men igen – roen i maven var vigtigere.
    Jeg har nær familie på Frederiksberg – der er virkelig dejligt, og vi har en ret høj indkomst, så hvis vi fik lyst til at flytte dertil, ville det være en mulighed, men når jeg kigger på boligpriserne dér, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at der er simpelthen ikke nogle mursten, der er så mange penge værd.

    1. Cathrine siger:

      Sådan er vi også, haha! Eller, sådan har vi altid været i al fald, fastforrentet, livrem og seler. Det er først nu, hvor vi har spekuleret lidt i at flytte osv. at vi har turde omlægge til F1 og det føltes så dristigt – men fornuftigt! Jeg elsker at være klædt så godt på, at vi selv kan træffe den rigtige, fornuftige beslutning for os i stedet for at købe det vores bankdame sælger.
      Der er vidunderligt på Frederiksberg altså. Men ja. Priserne? Virkelig vanvittige. Hvis man skal give 9 mio for et dødsbo af en lejlighed på 145 kvm. ‘Håndværkertilbud’ mangler en væsentlig del af ordet 😉 KH

  8. Tina siger:

    Hvis markedet falder efter nuværende krise vil renten stige og kursen falde.
    Lige nu er fast rente jo minusrente og det får I nok aldrig igen, kursen er så ret høj og køber I snart, så skal I blive boende, for hvis kursen falder vil jeres værdi jo også tabes ved et salg.
    Det er en usikker verden lige nu, heldigvis har I lidt tid at tænke i før I tager en endelig beslutning.
    Ønsker jer det bedste og pas godt på jer 🙂

    1. Cathrine siger:

      Se det er den kompleksitet, som vi også skal have vendt! Tak Tina! KH C

    2. Dorthe Lønstrup siger:

      Hej Tina,
      Fast rente er ikke negativ – det er flekslånene, der har negativ rente. Det toneangivende fastforrentede 30-årige lån ligger lige nu i 1,5 procent efter at renten er steget kraftigt i den seneste uge.

  9. Lisa siger:

    Prøv at kigge på dine billeder fra sommerhuset igen…..
    Er du virkelig stadig i tvivl?
    🌞💕🥰

    1. Cille siger:

      :-)…. Tænker det samme

      1. Cathrine siger:

        I har ret <3 Drømmen. KH

        1. Caroline siger:

          Sommerhuset ser så vidunderligt ud!

  10. Rikke siger:

    Det lyder faktisk ikke som om, at I er i tvivl om det med sommerhuset 🙂 Var det mig, havde jeg beholdt det.
    Vi har sat os sådan, at skulle den ene ryge på dagpenge, klarer vi os fint (også hvis det er min kæreste der mister sin indkomst – han tjener mest). Skulle vi begge på dagpenge, har vi lidt på kistebunden, derefter kan vi opsige leasingaftalen på vores bil og skære i øvrige udgifter, og så går det. Vi vil gerne afdrage banklånet på vores hus hurtigst muligt, det ville give en god tryghed synes jeg.
    Den ene af os er advokat den anden jurist – så vores jobs er ikke udsatte ift. økonomiske kriser (tværtimod egentlig), men vi kan jo alle blive ramt af sygdom. Vi afdrager 15.000 kr. om måneden, og sparer ca. 10.000 kr. op om måneden (nogle gange mere, nogle gange mindre). Før corona overvejede vi at købe sommerhus – det er sat på standby, istedet planlægger vi at købe aktier hvis vi tør.

  11. Rikke siger:

    Fantastiske billeder! Jeg opdagede sidste uge, at jeg er gravid. Ikke specielt planlagt, og lige nu er det hele lidt dumt, fordi jeg har en kronisk sygdom, akut er stoppet al medicin og er lidt (meget) nervøs – og alle mine ekstra-lægeaftaler er selvfølgelig aflyst. Så i min frustration var det dejlig at læse: “Det er så overvældende at elske så højt”. Og det stråler ud af alle billederne! Så kan man jo ikke andet end glæde sig 🙂

    1. Cathrine siger:

      Åh til lykke Rikke!! Nogle af de bedste gaver, er dem man ikke umiddelbart ønskede sig <3 Jeg håber, du finder ro i din krop og det spirende liv i maven. Den kærlighed vokser allerede. KH

    2. C siger:

      Seriøst børn er bare det fedeste – du skal glæde dig.
      Det er vanvittig hårdt, men intet andet er det værd.
      Jeg var bestemt ikk 100% sikker på om jeg ville kunne lide at være mor, da jeg blev gravid – men det er for fedt.
      Tillykke 🙂

  12. Frederikke siger:

    Sommerhus er bare noget andet end et helårshus, som du også skriver. Her har vi altid projekter og rengøring og vasketøj. Ville ELSKE at have begge dele. også selvom vi bor i Nordsjælland med skov og sø osv. lige rundt om hjørnet, 15 min. til Øresund og 30 min. til strandene nordpå. For sommerhuslivet er bare ensbetydende med, at livet går lidt i stå og man lever i nuet. Jeres sommerhus ser simpelthen så fantastisk ud. Nu ved jeg ikke, hvor meget i har bundet i huset, og det kommer selvfølgelig heller ikke mig ved. Jeg kan godt, se at hvis det får stor betydning for valg af helårsbolig, at det er et dilemma. For det er jo også vigtigt, at ens hverdag kører smooth. Når først børnene er startet i skole, kan man nok primært tage i sommerhus i ferier og weekender. Hvad med helårsbolig lidt uden for Kbh (til en lavere pris end Frb) og så beholde sommerhus – kunne det være en løsning? Jeg elsker selv Frederiksberg og vi har boet der indtil fornyligt, så forstår virkelig godt,hvis det gør ondt at forlade.. Det er ikke altid nemt at træffe de store og vigtige beslutninger. Har I overvejet Vanløse – det er tæt på Frb. Det overvejede vi, og der er en del hyggelige kvarterer. Fx. kvarteret ved Nørager Plads.. 🙂

    1. Cathrine siger:

      Det er så rigtigt! Det er nøjagtigt det der sker; livet går i stå og nuet står klart. Det er meget præcist beskrevet.
      Vi kigger faktisk ret bredt – dog ikke vest eller syd for København da alle hjælpende bedsteforældre er nord for københavn og vi har en farmor, der gerne tager kystbane for at hjælpe. Men vi kigger virkelig bredt, selv om drømmen egentlig er Frederiksberg. Omvendt, måske er vi i virkeligheden ved at refortælle den drøm, for er den det værd; ondt i maven i krisetider med så høje priser? Det tror jeg faktisk ikke, ikke for mig. Jeg har fundet en stuelejlighed i Vanløse, som Adam MÅSKE vil se, hehe… Når alt det her er drevet over. Hm… Det er heller ikke nemt! Men vi har efterhånden fundet ro i at vi ikke behøver at finde noget til 1. juli og vi behøver heller ikke finde boligen for de næste 30 år! KH

      1. Lisa siger:

        I Vanløse får i også gode skoler. Jeg står i hvert fald klar til lille Eddie i 0. Klasse 🥳🥳🥰

  13. Sarah siger:

    Vi besluttede os for lang tid siden for, at vi aldrig vil eje/bo i mere end én bolig, og at den bolig, vi bor i, skal være forholdsvis lille. Men det er af klimamæssige årsager og ud fra bæredygtige perspektiver, der giver mening for os – og så bliver vi ekstra kreative, når vi sætter benspænd for os selv, og det ligger der god energi i! Vi vil ikke eje en hel masse, om så vi kunne – vi vil hellere noget andet.
    Når I nu er så glade for sommerhuset, giver det måske mening at beholde det og købe en lille bolig uden for København, hvor det stadig er muligt at bruge offentlig transport ind til byen? Det var blot en tanke! Men jeg forstår også godt, hvis kontrasten så ikke vil være stor nok. Af samme årsag bor vi uden for byen (ikke pga. økonomi, men pga. natur) og bruger til gengæld en masse tid i byen med arbejde og kulturliv i løbet af en almindelig dag. Og når vi tager hjem, trækker vi os samtidig tilbage. Jeg elsker den kontrast, men det er jo blot ét blandt mange perspektiver.

    1. Cathrine siger:

      Det er også en dejlig vekselvirkning. Vi kigger også nord for København. Faktisk kigger vi hele København (Valby, Brønshøj, Ø, V, N, etc) men også Charlottenlund osv. Synes stadig, meget er dyrt, hvis vi leder efter samme plads som nu, bare bedre fordelt. Men det taler vi også nu om – vi skal finde nogle kompromiser og måske er det at finde noget lidt mindre end vi har nu. Det er ikke nemt, men det skal det heller ikke være! Det må godt være svært. Men sommerhuset, det tror jeg vi beholder. Haha, tror! Men det tror jeg! 😀 KH

  14. Rikke siger:

    Har I set en helårsbolig der var “det værd” i forhold til at opgive sommerhuset? Altså hvor man tænker at dén bolig, den kunne man godt sælge sommerhuset for. Det lyder ikke sådan på dine indlæg, og så ville jeg altså beholde, for det virker til at bringe meget lykke!

  15. Anne Marie siger:

    Nu har vi en lejelejlighed og et kolonihavehus. Vi bor i kolonihaven fra marts til november og vi elsker det og vil bestemt ikke undvære det. Elsker skiftet mellem de to boliger det er fantastiske. Det bedste fra to verdener.

  16. Carina siger:

    Jeg siger også: Gå efter hjertet. Og det lyder som om hjertet vil lyset og roen i sommerhuset. Jeg valgte desværre ikke med hjertet, men med fornuften, da vi for en lille håndfuld år siden valgte bolig og område. Har haft en lille smule ondt i hjertet siden. Men det er svært at sadle om, når der er børn og skole involveret.
    Et nysgerrigt spørgsmål; Hvad laver Adam, siden han også kan arbejde fra sommerhuset?

  17. Nattalie siger:

    Jeg har en helt uerfaren teori om at boligmarkedet dykker om 2 sek, så det ville være en super dårlig forretning at sælge noget man lige har købt. Og alle er lidt panikken så der er måske heller ikke så mange købere… Men til gengæld; fordi I nåede at sælge fabrikken så er I måske vildt godt stillede ifht at købe når markedet dykker! Måske. Who knows 🤷🏻‍♀️

  18. Lykke siger:

    Har boet i store dyre huse i 25 år ….. og altid ønsket et sommerhus tæt på havet. Men det fungerer ikke med begge dele, hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Har nu skiftet hus ud med lejlighed og især i disse tider – utrolig lettet over at bo i noget der er købt og betalt 🤗 LAD VÆRE at sætte jer for hårdt ! Det er det ikke værd… I er lykkelige i sommerhuset – og det er det i husker i sidste ende. Jeg ville slet ikke være i tvivl…
    .. Kh. en +50’ er …….

  19. Camilla siger:

    Vi har lige købt 😱 Vi skrev under på købsaftale slut februar og nåede da også lige at kigge hinanden dybt i øjnene, da DK begyndte at lukke ned og vores handel endnu ikke var helt endelig – for skulle vi springe fra i sidste sekund og vente på et måske faldende marked? Men vi har ledt og ledt i over 1 år og med familieforøgelse lige på trapperne og meget begrænset plads i en lille 2V’er, så er det et godt tidspunkt for os nu. Vi har købt lejlighed på Østerbro i en størrelse og med en rumfordeling, som gør, at vi kan se os selv der i mange år frem (min 10 år) og til en kvm pris lavere end gennemsnittet. Samtidig har vi lagt en meget stor udbetaling og har stadig en pæn opsparing tilbage, således at vi kan klare os skulle en af os miste jobbet.
    Vi arbejder begge i bank, så vi kender jo alt til faldgrupperne og har derfor også tænkt alle scenarier igennem. Har vi købt på toppen? Måske. Men med en lang tidshorisont forventer vi at priserne i så fald vil komme op igen. Vi afvikler desuden på vores gæld og har primært valgt fast rente, således at hvis renterne fortsætter med at stige og boligpriserne falder, så falder værdien på vores bagvedliggende gæld også, så vi kan indfri den billigere. Men ærligt, synes vi, det er det fedeste tidspunkt, vi har købt? På ingen måde. Men vi satser på det nok skal gå og glæder os trods alt til at skulle flytte lige om lidt 😍
    I forhold til sommerhus så købte min svigerfar sidste år og jeg knuselsker muligheden for at kunne komme ud af byen – især når vi lige om lidt har en lille størrelse. Vi har ikke selv råd til begge dele, så det er skønt at kunne låne sig til det…

  20. Signe siger:

    Så spændende med samarbejde med Nordea …det glæder jeg mig virkelig til at følge 😊
    En af mine ynglingsbloggere i samarbejde med min virkelig gode arbejdsplads!
    Jubiiii❤️

    1. Cathrine siger:

      Ej hvor skægt – smuk bygning I har fået jer, virker som et dejligt sted. KH

  21. Manja siger:

    Har I overvejet at dele sommerhuset med familie eller venner?
    Vi deler med familie, og det er helt genialt – både økonomisk og socialt. Fætre og kusiner, der deler køjesenge på regemæssig basis, bedsteforældre ved hånden, og så selvfølgelig også bare flere om bordet til grillaftenerne. Så hyggeligt jo. <3

  22. Julie siger:

    Kære Cathrine
    Når jeg læser om dine beskrivelser om sommerhuset, så er jeg slet ikke i tvivl på jeres vegne! I skal da beholde det, I lyder ikke til at være klar til at give slip endnu.
    Når noget kan give så meget livsglæde og fantastiske minder, så er det værd at værne om 🙂 Tænk at have et magisk sted hvor bekymringerne forsvinder og lykken overtager.
    Hvis I er nervøse for det økonomiske aspekt i at have købt sommerhuset i en tid med høje priser – så prøv at tænk over at skulle det nu ske, at I mistede lidt på det, så vil det aldrig fratage jer de mange smukke og gode stunder som vil følge jer Eddie resten af livet:)
    Nogle gange skal man bare følge hjertet og ikke fornuften <3

  23. Louise siger:

    Så mange gode tanker I gør jer. Det sommerhus virker som sådan et dejligt sted for jer. Vil I bo der en periode, efter lejligheden overdrages til køber?
    Jeg glæder mig sådan til Nordeasamarbejdet. Det lyder så spændende. Kan godt forstå de har valgt dig.

  24. Nina siger:

    Hej Cathrine. Jeg kan sørme godt forstå, I synes det er et svært valg!
    Spændende med samarbejdet, vi har for to uger siden snakket med vores bankmand om at få omlagt vores fastforrentede 2% lån til et 0,5% lån, men ville lige se det an, fordi kursen var dårlig. Klip til to uger senere, hvor renten er steget til 1,5… men skidt pyt, 2% er jo stadig godt!
    Ved du mon, hvilken slags træ, der er brugt til jeres sommerhusterrasse? Den ser så fin ud.

  25. Marie siger:

    Fedt med en bankskole for dummies – I need it! Med huskøb i tankerne, så er det samarbejde meget kærkomment! 🙂
    Vi snakker også meget om hvor vi skal slå os ned. Vi er imellem landejendomme på Amager eller vestjylland! Plusserne ved vestjylland er den (enorme) luft det vil give i økonomien. En uges effektiv arbejde for min kæreste, og så ville alle faste udgifter stort set være betalt. Der ville virkelig være tid/råd til alt det man gerne vil lave – og hvem ved, måske et lille sommerhus i Syditalien. Det kan give plads til at drømme ikke bare behøver at være drømme, men kan blive virkelighed.
    Det tiltaler mig virkelig meget…. Men skridtet er stort, når man bor tæt på KBH nu.

Send en besked