Top

Hvorfor overhovedet have en agent?

05.03.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mia Jørgensen fotograf
I var så interesserede i at høre mere om agent-konstellationen (i indlægget her om min nuværende situation), så lad mig fortælle! Hvad er det egentlig for en størrelse? Hvorfor have en agent? Hvad kan man bruge dem til?
Kort ridset op uden at gå ind i den helt store “Historien om danske blogs” endnu (det kommer), så kan jeg kort fortælle, at jeg startede bloggen alene – hjemme i sofaen uden at tænke det som noget som helst andet end muligheden for at kunne fortælle om min vej i medieverdenen; jeg startede i DR januar 2011 og i november 2011 gik jeg på WordPress og oprettede rockpaperdresses.com. Året efter hev en hvis Miss Fierce og Fattig, som arbejdede hos Bloggers Delight, fat i mig og jeg var PÅ RØVEN over, at de så mig værdig. Her igennem fik jeg mine første samarbejder – det var før instagram, så det var kun blogindlæg, og jeg fik måske 1.500-2.500 kroner for et indlæg (før skat).

billeder af MIA JØRGENSEN

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mia Jørgensen fotograf
Der var jeg i nogle år, men så hev Costume (modebladet) fat i mig – de skulle starte noget helt nyt op; Stylista. Det lød for spændende, og jeg gik ud af Bloggers Delight for at rykke over. Der var jeg et års tid, husker jeg, men det fungerede desværre ikke. Deres annonceafdeling arbejdede på en meget klassisk magasinmåde. Her er alt til salg for den rette pris (more or less), men hvor man i det, jeg laver, virkelig skal se det naturlige match, skræddersy kampagnen, så den passer i universet osv. Hensynet til kundens behov var større end til os, der skulle få indholdet til at leve – jeg kørte død, og konceptet lukkede.
Tilbage til Bloggers Delight – efter heftig flirt fra Christina Barré, skægt ikke? Dengang var hun community manager hos BD. På det her tidspunkt måtte jeg dog ingen penge tjene på bloggen – pga. mit arbejde som radiovært i DR (public service og kommercielt indhold er uforeneligt), så jeg havde i virkeligheden bare min blog hos dem.
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mia Jørgensen fotograf
MEN –  så sagde jeg op på P3. Og SÅ var jeg klar – til at gøre bloggen til mit arbejde. Men – på et tidspunkt går det op for mig, hvordan fordelingsnøglen er på økonomien, og den er noget nær 40/60 i deres favør. Jeg får altså 40 % af kundens budget. Det vil sige, at jeg skal lave virkelig meget annonce-indhold, før økonomien hænger sammen. Det bliver jeg naturligt nok mæt af, så begynder Sneglen, Cana og jeg at tale om alternativer til et stort blognetværk . Vi har nået en størrelse og anderkendelse inden for feltet, til at kunderne kommer til os – og netværket egentlig ikke laver det store fodarbejde for at lande kunder til os.
Løsningen er en agent. Noget som i 2017 er for få få bloggere, jeg kendte nærmest kun Emily, som var repræsenteret af Hannah i Social Zoo. Og derfra er resten næsten historie. For vi fik lokket Barré ud af Bloggers Delight. Startede forsigtigt Confetti op, som jeg beskrev HER, og med fertilitetsbehandling og mange ubekendte, beslutte jeg mig for at takke ja til Social Zoos frieri. Der var jeg i næsten tre år, og nu er jeg så hos Confetti – igen, om man vil, for real.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mia Jørgensen fotograf

… Men hvorfor overhovedet have en agent?

Ja, det behøver man slet ikke! Men jeg har erkendt mine begrænsninger (nogen af dem, andre kæmper jeg stadig med, hehe). Jeg kan ikke lide at forhandle mig selv. Jeg kan ikke lide at skulle sige “jeg er det her værd” (let alone, finde ud af hvad den værdi skal være) og så tage diskussionen med kunder, som ikke er enige. Det er hårdt. Og så er det faktisk en af de (mange) hatte i en enkeltmandsvirksomhed, som jeg faktisk kan give videre, så jeg får frigivet tid.
Agent lyder overdrevet posh, synes jeg. Måske også fordi man kender begrebet fra en kendis-verden. Fodboldspillere, modeller, tv-værter, fotografer, forfattere osv. Men det er egentlig relativt almindeligt i den kreative branche, når man på en eller anden måde sælger personligheder og ikke varer. For det kræver virkelig en kæmpe tillid og at være i synk, når et andet menneske skal varetage ens interesser og “sælge” en. Og det er over de sidste par år, som en del marketingsbudgetter er rykket over til formidlere som mig (og på en eller anden måde også har flooded sociale medier med annoncer), kun blevet endnu vigtigere ikke at tænke i kasser og sælge stort på mange, men i stedet lave unikke samarbejder med få, få udvalgte stemmer, hvor matchet til gengæld er der. Det er i al fald min position og mening.
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mia Jørgensen fotograf
Jeg kan slet ikke forestille mig, at være en del af den kassetænkning igen, hvor man ikke arbejder sammen med specifikt mig (for mig) og benytter sig af mine også kreative evner til at understøtte en kampagne meget mere målrettet og nichet, men bare gerne vil bruge en platform og et reach. Så køb en annonce i en avis eller i fjerneren.
Det er i øvrigt mit første råd til startup’ere generelt: Kortlæg hvor dine evner er – og betal dig fra det eller team op med en der kan det. Man skal bruge sin energi rigtigt, og alle jer der er selvstændige ved, at der er rigeligt at tage af!
Jeg afgiver i dag 20 % af alle solgte kampagner til min agent. Det er en HELT anden fordelingsnøgle, end dengang jeg afgav 60 %. De fleste agenter (som jeg har hørt om) tager mellem 20-30 % af ens indkomst, det de sælger ind.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mia Jørgensen fotograf

… Men hvad laver en agent så?

En agent i blogregie vil typisk tage sig af alt kommercielt samarbejde på alle de “kanaler”, man nu har. Youtube, Blog, Instagram. Dvs. du typisk ikke må lave samarbejder uden om dem. Jeg må i al fald ikke. Og det har jeg heller ikke lyst til, for det kræver et kæmpe overblik over kalender at sørge for at samarbejder ikke klumper sammen, så I ikke føler jer spammet. Og det kræver også et stort overblik for året, så man ikke ender med at lave vildt mange kampagner inden for samme felt; IKEA, Ilva, Idémøbler fx. Det er selvfølgelig også, hvad man er til. Men jeg tænker meget over at takke ja og nej til de rigtige, så jeg ikke både endorser det ene den ene uge og så noget andet ugen efter.
Rent lavpraktisk, når jeg får en henvendelse med et kommercielt udgangspunkt, det vil sige nogen der ønsker sig et samarbejde med mig, så screener jeg først selv. Er jeg interesseret, sender jeg videre til min agent. Men efterhånden går de fleste bureauer direkte til agenten og uden om os, og det er så fint. Så taber jeg ikke nogen på vejen (igen, de mange hatte). Og så får jeg den vej rundt lov at mærke, om jeg er interesserede. Hvis jeg er, så begynder forhandlingen med kunden mellem agent og vedkommende. Jeg har en række listepriser, og det er sjældent dem, der betales, for jeg laver næsten kun større, længerevarende samarbejder – for mig vigtigt for at øge troværdighed og få ejerskab over brandet, men det er også vigtigt for mig, at brandet helt og ægte tager ejerskab over mig. Det ren vigtig dualitet, at vi begge endorser hinanden. Kærligheden til hinanden skal oprigtigt være der, gensidigt, selv om jeg er “købt og betalt”, om man vil. Til de store samarbejder laver vi næsten altid en aftale med en rabat for at vise velvillighed også.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mia Jørgensen fotograf

En dygtig agent…

Lægger i korte træk holder fast i lige præcis den stil, man som “artist” (forfatter/musiker/sportsudøver/etc eller her blogger) ønsker – men baner også vejen for nye muligheder, som man ikke ellers havde fået. Nogen har et udgangspunkt: Aldrig sig nej til penge. Og så er det den plan der kører. Nogen bruger deres agent som management, hvor de nærmest styrer alt praktisk/jobwise/etc. i deres liv (nogen har både agent og management fx i musikbranchen).
Jeg bruger min agent først og fremmest til sparring om kunder, forhandling og lukke aftaler. Sådan basically. Vi lægger planer, hvad vil vi? Hvilken retning? Men også til at sikre mig mod “dårlige kunder” – hvor der er risiko for at kunne lande i en shitstorm (fordi brandet er sprængfarligt, det er ikke altid, man fatter det når man takker ja, fordi kampagnen er spændende, Krifa er mit eksempel). Som en enkeltmandsvirksomhed er det så vigtigt at få sparring – om man er i netværk med ligesindede, bruger kolleger eller måske en agent. Og for mig er det rigtigt meget det, og man kan nærmest få et familiært forhold. Man arbejder ligesom noget op – sammen, og lægger planer, sammen, og når i mål, sammen. Så det er et vildt personligt forhold,  for mig i al fald.

Spørg løs, hvis I brænder inde med spørgsmål!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mia Jørgensen fotograf

11 kommentarer

  1. Anne Sofie siger:

    Hej Cathrine,
    Virkelig spændende at få et lidt bedre indblik i maskineriet bag en blog som din! Jeg kan ikke lade være at tænke på, hvordan Christina Barré dog har tid til at lave ALT det arbejde for både dig og en heeeelt masse andre af de helt store bloggere? Det lyder som om der er meget at se til!
    Men måske er det sådan at de 20% af indtjeningen går til Confetti som firma og så er der også andre ansatte i Confetti, der varetager nogle af de mange opgaver? 🙂

    1. Cathrine siger:

      Det er også meget at se til, hehe, hun er travl. Men også sej. Og så arbejder hun virkelig mange timer – som hun siger; hun har jo ingen børn, så hun har så mange flere effektive timer end de andre. MEN, så har hun også to fuldtidsansatte 😉 DET hjælper meget. Hun er så sej! KH

  2. Julie Ehlers siger:

    Mega godt indlæg Cathrine – gennemskuelighed og indblik i branchen uden du behøver at lægge alle kort på bordet 👌🏼

    1. Cathrine siger:

      Fedt Julie! Det er jeg glad for 😀 KH

  3. Maria siger:

    Det er spændende at blive lidt klogere på! 🙂 Hvis du har lyst til at fortælle om det, synes jeg også, det kunne være interessant at læse om et eksempel på en af dine listepriser. Nu skrev du, at du fik 1.500-2.000 kr. for et blogindlæg engang for mange år siden, og jeg tænkte egentlig “hold da op, det var da alligevel meget pænt for et enkelt indlæg, hvis det var mens din blog var lille og relativt ukendt” (måske jeg misforstod, hvornår det var 🙂 ) Så jeg har svært ved at forestille mig, hvad man betaler for et samarbejde i dag, hvor din blog er stor, og du jo nok også er blevet endnu dygtigere til dit arbejde end dengang for flere år siden 🙂

    1. Cathrine siger:

      Jeg vil næsten sige, min blog var mere læst dengang, hehe… Men jeg var mindre etableret, mindre kommerciel og mere “wild” måske 😀
      Priser. Det har jeg delt før i kommentarfelter, jeg overvejer lige, om jeg skal gøre det igen.
      Men priserne kan ikke skrives uden også at beskrive både, hvad det koster at drive en blog og hvilke omkostninger, der er forbundet med at være selvstændig.
      Hvis vi tager 1.500 kroner som eksempel – bare som udgangspunkt, det kan jo være et hvilket som helst beløb, så er der skat, så udbetalt i løn er der 750 kroner ca. Og hvis man, som jeg har, en begrænsing på max 2 annonceindlæg om ugen, så er det en mulig indtjening på 1.500 kroner efter skat. Gange 4,5 uger i snit – det svarer til en SU more or less, udbetalt.
      Men det var jo fint dengang, da bloggen ikke var mit job, men en sidegeschæft.
      Men forbundet med en blog er der også udgifter til web. Altså hosting, domæne, webudvikling, opdateringer, mail-setup. Jeg er ved at få udviklet en ny blog, det kan man ikke rigtig undgå, for der sker så meget med Google, seo, wordpress osv. Nu var det tid – det koster godt over 40.000,- og vi er ikke i mål.
      Og så er der selvfølgelig almindelige selvstændige udgifter: Arbejdsværktøjer, kamera, computer, forskellige programmer. Så er der revisor/bogholder, pension, forsikringer, Udbetaling Danmark, kurser osv.
      Alt det skal regnes fra priserne… Men jeg tænker lige over, om det giver mening for mig at lave indlæg om. KH

      1. Maria siger:

        Tak for det grundige svar! Jeg kan godt se, du hurtigt har haft mange udgifter, selvom det “bare” var en fritidsbeskæftigelse 🙂

        1. Cathrine siger:

          Hehe, jeg havde heller ikke alle udgifter fra dag 1, men det dækker over det i dag. Og fotografer. Det er nok min største udgift udover web/tech. KH

  4. Nattalie Hartwig siger:

    Krifa? Krifa-gaten er vist gået forbi min næse, hvad var det?
    Fedt indlæg. Gad godt at være på det agent team! Søger I? 😉

    1. Cathrine siger:

      Hehe, det var et samarbejde med et egentlig ret fint budskab, super gennemarbejdet med videomateriale til osv. MEN – jeg var ikke bevidst om hele Gul/”rigtig” fagforening, og det endte i en ret eksplosiv debat, jeg slet ikke anede, jeg åbnede op for. Sådan kan man blive klogere. KH

  5. Cecilie Fihl siger:

    Først, mega fedt indlæg!:)) Elsker når I deler omkring jeres virksomheder!:)
    Dernæst: Dens slags med at finde ud af at prissætte sig selv, er det noget man kan finde hjælp til i fagforeninger eller vil du anbefale at man finder en agent og sparer med?:)
    Jeg er endnu bare lille bitte både på insta og i blogverdenen, men det er lidt den slags her jeg ‘frygter’ kan komme til at være det drænende, både mentalt og økonomisk:)

Send en besked