"I flytter aldrig fra landet igen!"
Hold kæft hvor var jeg sur i morges! SÅ sur. Så sur, så sur, så sur. Efter at have sovet rimeligt igennem i en fire ugers tid (for første gang EVER), hvor vi de fleste nætter er sluppet med at bære Eddie ind i sengen ved 4-tiden til amning, og hvor han så roligt er faldet i søvn igen efter en skål, så var han pludselig ÆGTE vågen fra 02-04, hvis ikke længere. Og jeg ammede til luften var gået helt ud af ballonerne og følte slet ikke jeg sov, før vi virkelig var nødt til at slå op, fordi vi skulle starte i vuggestue. Kender I ikke det? Det er SÅ stramt…
Jeg havde jo lige vænnet mig til de gode timers søvn, og vi havde lige sagt det højt til Eddies farmor, at der da virkelig var sket noget på søvnfronten oppe i det sommerhus. Lang næse, haha! Sådan er det, og for nogle m¨åneder siden, havde jeg ikke været nær så smadret som i morges, for dengang var det business as usual. Man vænner sig jo så hurtigt til det – både den mindre søvn og luksussen når man pludselig får noget mere. Det er en spøjs elastik! Og på måde er vi jo på rette vej, når nu vanen endelig var blevet lidt en anden, og der skulle da heller ikke mere end en tur på cyklen til vuggestue til at få mig i godt humør. Kors, hvor har jeg savnet at cykle.
^^^den smukke arkitektur vi til gengæld nyder ved byen
Jeg har fået så mange beskeder fra vores venner og fra nogle af jer, “I flytter aldrig ind til byen igen”, efter I har set vores store iver i haven og glæden ved lyset og luften og havet ved siden af. Det var da lige før, vi ikke gjorde, haha! Vi gik begge to og udbrød på skift “NAIJ, hvor jeg ikke gider ind til byen…” både fredag og lørdag og søndag. Hvem rykker også fra hav og have, når temperaturerne ligner sommer? Men vi skulle starte vuggestue op igen, især fordi vi ved, at både min og Adams maj bliver lidt busy med arbejde (… Og vi også skal bruge både maj og juni på at nå og pakke lejligheden ned). Vi skulle ind til byen. Og ved I hvad? Byen er sgu også vidunderlig. Hvert sted, hver sin magi – og forskellene og derved taknemmeligheden for begge bliver desto tydeligere.
Jeg tror til gengæld, vi begge var nået lidt et mætningspunkt på ‘convenience’-delen ved byen. Fordi vi bor om hjørnet fra alt det sjove, så har det været så nemt. Liiiige at gå til bageren, liiige at købe en kaffe på vejen, liiiige at købe ind 4 gange om ugen fremfor lidt planlægning og en enkelt gang. Det var blevet en vane fremfor et tilvalg. I sommerhuset derimod er der ingen to go kaffer, ingen bager om hjørnet, ingen takeaway i nærheden. der lokker med sødt i vinduerne – ikke at vi har misset ud på sødt af den grund, men det vi pludselig har gjort, når vi skulle hygge, det har været at bage selv. Lave vafler om eftermiddagen, pandekager om morgenen. Måske er alt også lidt mere magisk i et sommerhus, det er som om viseren går anderledes på uret deroppe, men kors hvor har det været hyggeligt. Det føles ret nærværende at lave noget sammen i køkkenet, alle tre. Ikke at vi ikke ligeså godt kunne gøre den slags herinde i byen, men vi havde bare fået en vane omkring at gå ud, når vi skulle hygge. Det er både dyrt og egentlig også enormt tidskrævende. Herinde falder vi så hurtigt for de nemme løsninger, også hvad angår aftensmad. Men når man hele tiden bare kan hente noget takeaway, når tiden pludselig er knap, så mister det også lidt sin glans. Vi har begge to talt om, hvor særligt det var som barn, når vi skulle have pizza hjemme… Det må gerne være særligt her også. For så sætter vi også desto mere pris på det.
Inde i byen igen og vi stornød en kaffe og en lille babyccino, Eddie og jeg, efter første dag i vuggestue. Det føltes så særligt og som en kæmpe luksus. En lille mor-søn-ting sådan første dag tilbage i vuggestue. Det er en stor dag!
Det endte lidt et andet sted, det her indlæg end jeg lige havde tænkt mig, men jeg tror nu, vi bliver ad byen til. Her er vidunderligt, og det er nu også meget rart at være tilbage i dét hjem og liv, vi langsomt skal pakke ned, og også dejligt at være tilbage, tættere på de venner vi savner. Jeg har vovet mig til en afstandskaffe-date på onsdag. Det trænger jeg til. Gør vi ikke alle det?
GOD mandag!
24 kommentarer
Vi står også i sådan et limbo nu, hvor vi har besluttet os for at sælge vores lejlighed, så vi kan finde noget større. Min drøm er at blive inde i byen, men min kæreste ser sig selv lidt uden for København. Så jeg sidder mellem to stole nu, hvor vi jo kan få mere for pengene og mere natur, hvis vi rykker lidt ud eller drømmen om fortsat at blive inde i byen mens vi stadig er unge og ingen børn har. Jeg synes det er så svær en beslutning, så jeg kan virkelig også godt forstå at I er splittede når nu I også har fået lov til at smage på det søde liv på landet. Jeg håber at alting falder på plads for jer og for os. Uanset hvad, så synes jeg at livet har lært mig, at man altid ender lige præcis det sted det er meningen at man skal være <3
Nu hvor i bliver i byen håber jeg i kan beholde jeres fantastiske sommerhus! Kan godt forstå det giver et lidt mindre budget at købe for men det virker som verdens bedste sted. Især i denne tid hvor udlandsrejser nok kommer til at være usikkert en længere periode.
Jaaa, det er nemlig lige nøjagtigt dét vi har talt om vi skal. Vi VIL beholde det sommerhus og så må vi finde kompromiset i en skøn lejlighed herinde i byen. VI føler os heldigvis ikke stressede, og vi er så meget af tiden i det sommerhus alligevel. Jeg tænker også sommerhuset som en rigtig holdbar og god investering i fremtiden. Kh
Ammer du stadig? Vildt du kan holde mælkeproduktionen igang. Han må være glad for det. Men håber da for dig og (ham) at det snart stopper…
Hvorfor håber du på det? Ja jeg ammer stadig, men vi har nu en deadline på at skulle ned på én gang om dagen i forhold til fertilitetsbehandling. Men jeg tager det ikke fra ham helt, før han ikke længere gider 😀 KH
Det var da en spøjs kommentar – det lader til at både Cathrine og Eddie trives og nyder amningen 🙂
L, mælkeproduktion følger jo med efterspørgslen, hvis man ammer er der mælk. Og så er det godt nok en mærkelig kommentar. Amning er noget af det sundeste for et barn og for tilknytning mellem mor og barn. Der hersker sådan en mærkværdig idé i Danmark om, at man kun ammer til barnet er 1 år, men alle fordelene ophører jo ikke når barnet er fyldt 1, hvis mor og barn trives med det. Modermælk er fyldt med gode ting for barnets immunforsvar, det er stressdæmpende og ved store omvæltninger for et lille barn – som f.eks vuggestuestart kan Det være en rigtig god måde at give barnets lidt stressede nervesystem ro på WHO anbefaler amning til minimum 2 år.
Orv en træls kommentar. Cathrine skal da amme, som hun og Eddie lyster, det er ingen andres sag. Jeg ammede min datter til hun var 2 år og 10 mdr. af den ene årsag, at hun bare ikke var klar til at stoppe før. Jeg havde det fint med at amme så længe, selvom det ikke var noget, jeg havde planlagt fra start. Det eneste der ikke var fint var fordømmende kommentarer som denne. Det er godt nok ærgerligt, at noget så sundt og naturligt skal ligge under for så mange fordomme og fejlantagelser i et ellers meget oplyst samfund.
Hej med jer,
Synes godt nok i tager godt på vej for en lille og lidt uheldig, men slet ikke ond kommentar.
I må have mødt noget modstand andet sted tænker jeg?
Jeg kan i hvert fald godt forstå skriveren. Jeg var glad for at amme, også i mere end et år. Men det var også skønt, da det stoppede, næsten af sig selv.
Det er altså ret ofte meget rart at den fase er ovre, selvom den også er skøn og hyggelig.
Hej C. Du har måske ret, kommentaren er sikkert ikke skrevet i ond mening, men den hentyder stadig til, at det vil være det bedste for Cathrines søn, hvis hun stopper med at amme ham, dvs. at det er dårligt for ham, at han bliver ammet nu. Den kommentar bygger sikkert bare på uvidenhed om amning, men den siger faktisk, at Cathrine gør noget dårligt for sit barn og det synes jeg egentlig er helt på sin plads at kommentere på og udfordre som synspunkt. Dels fordi jeg i det hele taget synes, at det er langt over stregen at lave den slags hentydninger og dels fordi den bygger på den i mine øjne gammeldags Forestilling om amningen som desværre får nogle mødre til at stoppe med at amme før de og deres børn måske er klar til det – fordi det er det man “gør”. Når det er sagt vil jeg lige nævne, at jeg også ville forholde mig lige så kritisk til en kommentar der var negativ over for en kvinde der af den ene eller anden grund var stoppet tidligt med at amme – jeg synes simpelthen vi skal blande os udenom den slags ting hos hinanden og kunne rumme, at for nogle er det bedste at amme til barnet er 3 år og for andre er det bedste at stoppe før seks måneder. Hvis vedkommende der skrev kommentaren undrede sig over, at Cathrine stadig ammer sit barn kunne personen jo bare spørge på en høflig og ikke nedgørende måde hvorfor hun stadig ammer.
Nå, det blev en meget lang kommentar og jeg går sikkert for meget ind i det her, men det er en sag der ligger mig meget på sinde og så griber det måske lidt om sig 🙂
Hej C – og alle andre,
der er helt sikkert rum for at tage på vej, når man læser den sidste sætning; “håber da for dig og (ham) at det snart stopper…” – hvorfor håber nogen at andres amning stopper? Det er da bare skønt for dem, det stadig kører for,
Som alle andre skriver; det er et personligt anliggende mellem mor og barn. Og der er bare mange der har en holdning til langtidsamning. Nogen er forundrede, andre imponerede og de sidste væmmes.
Jeg har efterhånden så tyk hud, at jeg ikke lægger så meget i det, og jeg tager heller ikke på vej, men jeg kunne snildt forestille mig en anden mor læse med, som ville føle sig ramt af den slet skjulte kritik. KH
Hvor har vi været samme sted! Blive på Vesterbro? Til provinsen? På landet? Hvad vil man? Hvad kan man? Det er så svært, når man gerne vil det hele samtidig. Jeg ville elske at bo på landet i skoven ved havet i indre by. Kender du det? Vi er endt på en model med større lejlighed i (mere) stille kvarter på Vesterbro og med vores elskede kolonihave 25 min. kørsel væk. Det hjalp på beslutningstagningen at huske, at ingen beslutninger er for livet. Man må altid gå i en ny retning, skulle lysten eller behovet melde sig.
Vi flyttede fra kbh k til en lille prutlandsby ved Haslev for et år siden. Jeg troede land-livet ville være vores Lykke efter et helt liv i indre by, oh boy jeg blev klogere. Alt den tid jeg troede vi ville få samme som familie blev istedet brugt på at min mand skulle pendle (40.000km/året), og vi brugte hver weekend på at kører ind til kbh og besøge familien, køre til diverse lokale byer for at handle, gå på biblo, shoppe, køre til lægen, køre det ene og det andet sted hen. Så nu har vi solgt huset (og endda her under corona), og flytter om 2 mrd retur til kbh.
Og jeg GLÆDER mig, glæder mig til at kunne cykle/tage metroen, glæder mig til spontant at kunne besøge familien, se min mand noget mere (han arbejder på Nørrebro).
Ja det har noget charme og vækker nogle instinkter i en, at se ens have springe ud. Men jeg vil hellere have min familie tæt på end min egen have ❤️
At bo på landet er rart, når man har tid til at nyde det. Vi sælger vores hus beliggende i lille hyggelig strandby i Nordsjælland efter et år for at flytte tilbage til byen, til noget halvt så stort men i cykelafstand fra arbejde og familie og venner. Have, hav og ro er rart, men relationer og tid er vigtigere <3
AUS, hvor er det bare en fed historie og nogle gode erfaringer du har gjort dig.
Dejligt at I har fundet ud af hvad, der passer bedst til jer.
Det er netop disse ting, som jeg altid synes tæller op i forhold til at flytte ud af byen.
Jeg tror den tipper for os på et tidspunkt, hvor nok venner er flyttet ud og vores familie, som nu er på tre, forhåbentlig om nogle år bliver til 4.
Men er så enig i at relationer, og tid er de vigstigste for mig også!
Det er PRÆCIS det, der gør vi vil blive i byen. Vi skal være tæt på arbejde, så vi kan have så meget kvalitetstid med ungerne og hinanden, det er så vigtigt. Hvis vi arbejdede ude af byen ville det være helt anderledes, men nu er situationen sådan 🙂 KH
Det er SÅ svært! Vi står også i præcis samme situation. Vi har en stor lejlighed (135 kvm) på dem bedste beliggenhed på Nørrebro lige ud til en park, grønt, rolige veje, skoler og masser af legekammerater. Men jeg drømmer om, at komme ned til jorden og have. For et år siden købte vi en kolonihave 20 min væk i bil, fordi vi tænkte, at det var den perfekte kombi. Vi elsker vores lille kolonihave, men den har godt nok også gjort lysten til at have en have hele tiden større. Det er bare så rart, at man lige kan gå ud og trække vejret ned i haven uden at det er et projekt. Derudover så er det at pakke en bil, frem og tilbage til kolonihaven altså bare et projekt hver eneste gang. Måske vi er lette at stresse, men jeg synes det er sådan noget makværk, haha. Vi bor så også på 4. sal.
Vi har en datter på 4 år og en mere på vej, og vi er virkelig bare i mega dilemma. Tænker ikke på andet, fordi skoletiden rykker tættere på, og det er virkelig stressende. Men dybest set jo en luksusbeslutning. Elsker at høre om de forskellige historier og varianter i kommentarfeltet her.
Hvad er en babyccino?
Det er faktisk bare varmt, skummet mælk 😀 Så altså, en cappuccino uden kaffen i 😀 KH
Er jeg den eneste der nogle gange har svært ved at komme ind på kommentarfeltet? I nogle tilfælde skal jeg blot trykke på kommentar feltet én gang, og andre gange skal jeg trykke, trykke flere gange. OG andre gange kan jeg sket ikke komme ind og læse kommentarne… (sidder på min mac)
Jeg har også problemet fra iphone. Synes det er blevet værre – skal ofte klikke flere gange frem og tilbage.
Også her! Måske jeg kan få Ruby til at kigge på det. Ellers får jeg en helt ny blog om ganske kort tid 😀 Der bliver arbejdet gevaldigt på det! KH
I får det bedste af 2 verdener. Det lyder så rart.
Jeg elsker simpelthen også byen, men nu hvor børnene er større og selv laver aftaler og har ting i weekender osv, så er vi glade for det store hus og have, vi har fået i Nordsjælland. Og alle vores venner stort set bor også i Nordsjælland nu :-). Og at vi ikke skal tænke bo underboer/overboer, når der er larm fra 3 børn. Vi taler ofte om sommerhus også, men er i tvivl, om vi vil få det brugt så meget, som vi egentlig gerne vil, fordi fodboldkampe osv. lægger beslag på vores weekender og lidt holder os til hvor vi bor. Måske når børnene er så store, at de ikke behøver med længere. Heldigvis bor vi stadig rimelig tæt ved byen og kører barer et smut ind, når jeg/vi lige synes ;:-)
Jeg tror i hvert fald ikke, vi skulle have sommerhus, havde vi stort hus og have… Jeg tror især at forskelligheden fra by/land er magisk, og det fungerer især fordi vi slet ikke har det det kan herinde i byen… Alternativt kunne I dér gå sammen med venner, måske? Når I har jeres eget normalt?
Jeg synes også den med vennerne omkring sig er så vigtig og relevant, for alle vores venner bor nemlig stadig i byen, stort set uden undtagelse… Det gør klart en forskel for vores fantasi! KH