Top

”Jamen, hvad er det I søger?”

05.06.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand — Annonce

i samarbejde med Boligsiden

ÅH! Verdens bedste spørgsmål, som vi faktisk ENDELIG har en ret klar definition på. Det kommer vi til! Jeg har lavet et lille samarbejde med Boligsiden, som er mit # 1 boligsøgningsværktøj, tippet af en veninde for et par år siden.

…. Jeg har de sidste par uger haft en tiltagende følelse i maven af, at om lidt så er den der. Vores nye hjem, og det rimer måske dårligt med at sommerferien ikke er det tidspunkt, hvor der sættes flest boliger til salg. Normalt i al fald, men som jeg har hørt flere mæglere nærmest messe, så er der intet, der er normalt. De fleste af os holder nok ferie hjemme denne sommer, så måske nogen endelig får taget beslutningen om at sætte til salg, nu de har tid til at mærke efter? Følelsen sidder bare i maven på mig. Både fordi I har givet mig så meget bolighåb med de fine ting I sender i ny og næ, men også fordi jeg nu er i alle kartoteker og i kontakt med mæglere.  Vi håååber, vi er top of mind, hvis de får det rigtige ind.

Det er ved at blive en farce

Jeg har i perioder kaldt det en farce; vores søgen efter bolig. Jeg har beskyldt os selv for at være snobbet, fordi vi ikke gider hvor som helst i hvad som helst. Kunne jeg ikke bare sætte kravene lidt ned! Men det er der, når alt kommer til alt jo ganske få af os, der har lyst til – selv om vi kan blive tvunget.

Alle har vi ønsker for et hjem. Fra et tag over hovedet og fire vægge, til tæt på skolen, tæt på forældre, tæt på natur, tæt på arbejde – og alle ønsker lige nøjagtigt så valide, som de næste. Hvad der til gengæld trækker vores søgen ud nu og her er et historisk lavt udbud, og så kan man være nok så fleks på sine behov, men hvis der slet ikke er noget at stampe op af jorden, så rykker det ikke rigtigt.

Jeg har to håndfulde søgeprofiler på Boligsiden – jeg bruger app’en. Jeg tjekker den lige efter DR Nyheder om morgenen, så højt vægter det, hehe… En søgeprofil er fx ‘Hørsholm 120 kvm’ hvor Adam er vokset op. Jeg tjekker bare lige… I Gentofte! Sommerhuse i Tisvilde og i Rågeleje. Holder bare lige øje. Men det er mest af nysgerrighed. De søgeprofiler jeg tjekker regelmæssigt og flere gange om dagen er ’alt Frederiksberg Kommune’ og ’Alt Valby’. Men sådan reelt set leder vi ikke efter alt, men noget særligt.  Vi har brugt det her halvandet år på at taaaale og tale om vores behov, hvordan kan de indfries, hvor vil vi gå på kompromis, og hvis vi havde en datingprofil ville det se nogenlunde sådan ud… . Det her er faktisk vores ’need to have’, og sådan min søgeprofil på Boligsiden (minus punkt fire – sådan en knap er der desværre ikke at trykke på i søgningen, hehe).

·      Byrotten med hang til friluftsliv. Vi leder efter en bolig i stueplan med udgang til noget grønt. Det behøver ikke være vores eget – faktisk vil vi helst ikke have stort hus/stor have, fordi vi har så mega meget have at holde i sommerhuset. Enten en lille have vi kan klare i hverdagene eller en større delt med flere.

·      Size does matter (sorrryyy). Vi søger minimum 120 kvm – og med så få trapper eller ingen hvis muligt. Vi har set meget på Komponistkvarteret, Kartoffelrækkerne og Humleby som er fantastiske områder, men vi kommer til at købe præcis det samme vi flytter fra; små etager, mange trapper.

·      Den positive type med et lyst sind. Efter seks og et halvt år i baghus med vinduer på den ene side, så søger vi virkelig noget, der er lyst, og vi er så bange for at købe noget halvmørkt igen.

·      Glad for børn! Og så kan vi godt mærke, at hvad vi forestiller os vil glæde Eddie, bliver mere og mere centrum i vores søgning. En rolig vej, kammerater om hjørnet. Generelt er vi ret vilde med noget, der er somewhat socialt  – hvorfor vi stadig sender øjne mod fx Komponistkvarteret, men den boligform dur bare ikke for os. Det må vi holde fast i.

·      Gerne en lokal kending. Vi leder på Frederiksberg og i Valby. Vi prioriterer at være tæt til arbejde, så vi kan bruge mest mulig tid med Eddie frem for transport uden ham.

Og så er der ting jeg sætter pris på, når jeg kommer ud, alt det ’nice to have’. At det er rimelig originalt eller i al fald ikke spoleret med et grebsfrit køkken (har selv sat et op, men altså). Er der gamle vinduer med forsats. At der er vinduer på minimum to sider af boligen, og gerne tre –  ja det der lyyys. Jeg hungrer! Men altså, det savner jeg. At der er minimum to sammenhængende rum i stueplan – endnu bedre tre. Men altså, hehe, så meget kan ikke klemmes ind på 120 kvm. Og skulle der være en blyindfattet rude, så siger jeg HURRA! 

Hvordan ser jeres need to have og nice to have liste ud?

Jeg synes egentlig, det kunne være ret sjovt at høre, for jeg forestiller mig, at det giver et meget godt billede af hinanden og måske også hvordan livet kan se forskelligt ud rundt om i landet. Hvad leder I efter og drømmer om?

Hvor leder jeg efter bolig?

Lige siden min veninde Josephine for snart to år siden sagde, at Boligsiden var det mest opdaterede sted at lede, så har jeg været bruger der. Jeg har app’en og tjekker den flere gange dagligt, næsten lidt sygeligt, haha… Men altså, en slags hjemløs om lidt, ikke? Og jeg får tilmed mails ved nye boliger, prisnedsættelser osv. Jeg følger boligmarkedet, som andre følger aktier eller Superligaen, haha! Boligsiden er den mest opdaterede side, også fordi de som de eneste får direkte indberetninger fra alle mæglere, så jeg har fundet nogle boliger fra mæglere i Jylland, jeg aldrig har hørt om, altså mæglere, men som på en eller anden måde har fået boliger til salg i København.

Jeg læser i øvrigt også nyhederne derinde –  i app’en altså (men I kan se dem online her). De har en række eksperter til at skrive artikler for dem, så her har jeg læst en del om markedet, især Coronas påvirkning af det. Og også nyheder om sommerhusmarkedet – HVIS nu… Det er egentlig ret overskuelig nicheviden samlet ét sted.

Har I brug for fifs til at komme igang, finde en god mægler hvis du skal sælge (der er ratings derinde) eller brug for en lille guide til processen, så læs her.

55 kommentarer

  1. Rhea siger:

    Gud det jo min fasters hus i Valby. Sjovt

    1. Cathrine siger:

      Altså det med de blå platter på væggen? Det var the one that got away som vi bød over 😉 KH

  2. Min kæreste og jeg har i februar i år, flyttet i en murmester villa fra 1932 midt i Aalborg, som blev nyistandsat for få år siden med nyt køkken, gulvvarme og nye gulve, samt fornyelse af hjemmets ene badeværelse. Ellers er det oldschool med tre etager, gamle æbletræer i baghaven, dannebrogsvinduer i teak og stuk.
    Er helt forelsket i huset stadigvæk her 4 måneder efter, og nød også at lave rundvisning på bloggen af herligheden, selvom den type hus nok deler vandene. Men vi fandt det, vi håbede på og tilmed indenfor et budget, hvor vi ikke sidder for stramt i det – uhyre heldigt😍
    Beliggenheden var key, da jeg villé bo midt i byen, helst 10 minutter fra gågaderne, teater, kunst og cafeliv, og samtidig gerne ville have en gammelt hus med charme, højt til loftet og noget grønt udenfor. Og så var det essisentilet, at det var et hus hvor vi allerhelst ikke skulle fikse noget større op – er ikké hverken gørdetselvtypen eller tålmodig med at bo i rod, eller har noget der minder om budget til at få nogle folk til det. Men her er så fint og med gamle fine detaljer blandt de nye ting, og skulle vi engang ville skifte køkken eller pudse de fine hvide husmurer op, når det engang trænger, er det overskueligt, fordi det ikke vil være alt på en gang 🥰

  3. Steffie siger:

    Vi søgte mindst 5 værelser til en pris under 2 millioner, tæt på motorvej, Sjælland, have, ikke villa kvarter, daginstitution og skole i byen, udsigt til grønt.
    Vi fandt det i den skønneste landsby på Midtsjælland – Vigersted. Jeg elsker ALT ved byen. En gammel perle fra 1954 bygge af kirkeministeriet til den daværende klokker – Carl Hansen. Solidt bygget, gode materialer, originalt tag, gulv, svungne gelænder, en masse historie 😊 Vi har fyldt det med det vildeste lys teknik, sikre løsninger som passer til huset. Vi renovere med respekt, har fyldt haven med høns, vild-med-vilje bed, drivhus, køkkenhave. Vores familier elsker også at være her 🥰

    1. Cathrine siger:

      Åhhh det lyder afsindigt smukt!! Helt historisk! KH

  4. Sofie siger:

    Vi vil allerhelst blive boende på Frederiksberg, hvor vi elsker at bo. Tæt på det hele, men alligevel lidt mere tilbagetrukket, grønt og stille. Vi ønsker os en lille bitte have, terrasse eller solplet og så et køkken-alrum. Men det er så dyrt på Frederiksberg, at vi må se på at rykke længere ud – Brønshøj, Vanløse eller Valby. Som jo også er dyrt 🙈 Allerede det er et svært kompromis. Af en eller anden grund virker det helt uoverskueligt at kigge mod Amager, hvor man jo kan få meget mere for sine penge. Det føles bare ikke som stedet vi skal bo 🤷🏻‍♀️ Vi drømmer om en bolig med sjæl, flotte gulve og masser af lys, og den største frygt er at vi kommer til at sætte os for dyrt.

    1. Louise siger:

      Hej Sofie
      Har I hørt om eller overvejet Irmabyen i Rødovre? Vi flyttede herud i sommer sidste år efter mange år på Frederiksberg og vi elsker det. Tæt på byen og natur i baghaven. Der er både huse, rækkehuse, andel og ejerlejligheder. Og selvom bydelen er ny, hersker der allerede et godt fælleskab og gode, hyggelige planløsninger for området, så af nybyg er det langtfra kedeligt og “koldt i udtrykket”. Bare et lille tip 😊

    2. Cathrine siger:

      Ellers må jeg give Amager de varmeste anbefalinger. Der har vi kigget virkelig meget og var egentlig også overbeviste om, at vi skulle derud – indtil vi købte sommerhus nordpå og køreturen fredag eftermiddag pludselig kunne blive betydeligt længere med trafikken dertil. Men der er bare skønt.
      I lyder som os – men jeg har også lært, at man kan sælge igen. Er det lidt for dyrt, ikke det helt rigtige sted, så kan man sælge. Men der springer faktoren om pris selvfølgelig til – holder prisen, hvis der er risiko for at man flytter inden for 3-5 år.. Åh! Jeg forstår jeres hovedpine! KH

  5. Caroline siger:

    Jeg er vokset op i Komponistkvarteret, hvor mine forældre stadig bor og en dag skal bæres ud af. Min barndom der var magisk! Men mine forældre har altid klaget over de små værelser, så jeg forstår jer godt!

    Håber I finder en fantastisk bolig <3

    1. Cathrine siger:

      Der er sååå dejligt! Vi har været ude og besøge flere familier, og kors der er hyggeligt. Det er præcis den nabovibe vi drømmer om! KH

  6. Malene siger:

    Vi har også søgt i flere år. Skrevet under på to huse som røg for næsen af os. Så frustrerende. Vi troede egentligt at vi var fleksible ift beliggenhed, men jo mere vi så, jo mere kunne vi mærke i maven: Vi skal bo er bestemt sted. I Aarhus, tæt på natur, tæt på bedsteforældre. Vores geografiske område blev snævrer kraftigt ind. Flere mæglere holdt øje for os og vi så mange huse inden de kom på markedet.
    Endelig ringede en mægler med et interessant hus. Men for småt. En del for småt faktisk og lidt på kanten af budget. Men vi så huset. Og forelskede os. Smuk hvis patriciervilla fra 1918. Hvid med sortglaseret tag, sjæl og charme. Vi gik på kompromis med kvadratmeter og valgte beliggenhed og sjæl til. Nu flytter vi ind om få uger. Heldigvis er der en god kælder med masser af plads til opbevaring. Og det ligger helt perfekt. Så skal resten nok gå ☺️

    1. Anja siger:

      HVilke mæglere havde i succes med i Århus?

  7. ElskerFredederiksberg siger:

    Vi har lige købt en villalejlighed i kongekvarteret på Frederiksberg med fælles have og stor altan – vi er ovenud lykkelige over at kunne blive boende på Frederiksberg og elsker allerede vores nye sted som flytter til d 15. September😊

    1. Cathrine siger:

      Ejjjj det er jo vores drømmelocation!! Til lykke 😀 KH

  8. Mette siger:

    Vi er lige flyttet ind i en murermestervilla fra 1934. Vi faldt for de røde mursten, originale plankegulve, højt til loftet og den fineste have med det gamle æbletræ. Derudover vægtede beliggenheden også bare højt. Tæt på arbejde og byliv, børnevenligt og tæt på bedsteforældre. Efter 3-4 års søgen dukkede huset op, da jeg næsten var ved at opgive, så nogle gange kommer det, når man mindst venter det 😊

    1. Cathrine siger:

      Okay I har været seje og standhaftige!! Har I så boet til leje imens? Det lyder i øvrigt så skønt! KH

  9. Julie siger:

    Jeg er opvokset i Humleby og selvom trapperne ummidelbart burde være irriterende, tror jeg det er en vanesag. Jeg synes egentlig det var rart som teenager fx at kunne have en etage for mig selv. Forstår dog fuldt ud at det selvfølgelig er en smagssag. Jeg kan nu bare kun på det kraftigste anbefale Humleby som er sted at vokse op. Jeg har ikke hørt fra andre i KBH er sted, hvor det var så let at finde legekammerater og min bedste veninde var faktisk også min nabo da jeg voksede op.

    Håber I finder hvad I søger efter 😊

  10. Julie siger:

    Vi har også netop solgt vores lejlighed på Nørrebro, og søger nu ud af byen pr.1/9.

    Vores krav er at det skal ligge i Roskilde området (drømmen er centralt i Roskilde, men det er overraskende dyrt) min.140 kvm – max 170 kvm, overskuelig have, gode skoler, let til indkøb og omkring liggende natur. Så vi må se hvor vi ender 😅

    Held og lykke med jeres søgning! ❤️

    1. Cathrine siger:

      Roskilde er blevet rigtig dyrt, det har jeg hørt fra flere. Men der er altså også bare mega smukt. – og stadig tog til byen! Pøj pøj! KH

    2. Line siger:

      Hej Julie
      Hvis jeg må foreslå jer at kigge på svogerslev. En lille perle af en by med kun 500 meter mellem bygrænserne ved Roskilde vest. Her er den smukkeste natur med skov, lynghøjsøerne man kan bade i og små grønne oaser. Her er et rigt foreningsliv og tre dejlige daginstitutioner. Vi er selv tilflyttere fra Nørrebro som ønskede Roskilde men det var desværre for dyrt. Vi har ikke fortrudt et sekund vi valgte svogerslev. Vi får alle fordelene ved en lille by med sammenhold og fællesskab samtidig med at Roskilde er så tæt på at jeg cykler på arbejde hver dag og vi lynhurtigt kan bruge en lidt større bys faciliteter ♥️
      Skolen har i øvrigt et godt ry og her er både en netto og en Meny. 😄

      1. Pernille siger:

        Jeg voksede op i Svogerslev og det var rigtig skønt! Trygt med stisystemer og massere af natur. Nu er jeg lidt misundelig på de nye søer, men så er det godt mine forældre stadig bor der 😉

  11. Johanne La Cour siger:

    Min mand og jeg købte hus i Brabrand ved Aarhus sidste år. Det var ikke drømmebeliggenheden – ihvertfald ikke postnummer-wise, da vi kun havde vores fordomme at gå ud fra. Men efter at have set for dyre huse i de “rigtige “ postnumre inkl. trafikstøj, tog vi en søndag ud til Brabrand på hustur – og nøj hvor blev vi overrasket. Her er helt vidunderligt. Gamle huse, der putter sig i bakkerne, sø, skov masser af natur og cykelafstand til arbejde. Og på den fineste lille skovvej fandt vi vores hus. Det er kun 107 kvm (så langt fra vores minimumsgrænse på 130). Men vi blev forelsket – det er man vidst nødt til, når man skal lave så stor en investering. Og vi er bare så glade for det. Huset er så hyggeligt, i haven får vi besøg af rådyr, egern og alle slags fugle, og lige rundt om os har vi de sødeste naboer. Og så kan vi ikke høre trafik.

    Det kunne måske være et podcast-emne: fordomme om forskellige kvarterer/områder – og hvad de rent faktisk er og kan. 😊

    Held og lykke med boligjagten.

    1. Cathrine siger:

      Åh men de fordomme! Dem har vi også fået parkeret godt og grundigt efterhånden, men hvor kan de være sejlivede; lige indtil man kigger sig omkring 😀 Hvor lyder det bare mega idyllisk Johanne! KH

  12. Kamilla siger:

    Nu nævner du ikke Gentofte som førsteprioritet, men altså Ermelundshusene i Gentofte kan noget. Det sociale skulle være ret fantastisk for små børn 😉

    1. Cathrine siger:

      Der har vi lige været ude og se på et hus, nær Ermelunden, men vi blev enige om, at så var vi tilpas langt ude af byen til at vi ligeså godt kunne bo tættere på forældre… Vi holder på byen, selv om de de huse er så yndige! KH

  13. Cecilie siger:

    Vi har ikke helt råd til bolig endnu, men vi taler meget om, hvordan vi skal bo, når vi en gang får råd. Min mand er snedker og drømmer om eget værksted. Så skal vi altså langt ud af byen, før vi får råd. Han er også meget gladere, når han kommer på græs. Og selvom jeg savner ro og er mere end klar til at forlade vores tre-værelses på anden sal midt på Nørrebro, så ved jeg ikke, om jeg er klar til at flytte sådan rigtig på landet. Men måske landsbykirker bare skal opleves? Det lyder i hvert fald som om, der er mange, der har skiftet holdning efter at have set nye områder.

  14. Maria siger:

    Hvis I kigger på lige netop de områder, burde I altså også kigge på Fuglebakkekvarteret, hvor vi har købt et rækkehus. Der er etagerne lidt større, og der er ikke helt så mange trapper. Her er også alt det sociale og en mega god skole 🙂

    1. Cathrine siger:

      Der har vi også kigget – men det har vi ikke råd til med sommerhus, så den er parkeret for nu. Men der er skønt!! KH

  15. Anna siger:

    For 2,5 år siden begyndte vi at se på huse, sådan for alvor. Jeg er restaureringsarkitekt, og arbejdsskadet. Huset skulle allerhelst være fuldmuret, og hvis det gamle tag lå på var jeg lykkelig. Vi opdagede hurtigt, at med det vi ville give, og det vi drømte om var det ikke nordpå vi skulle lede, selvom vi begge er fra Nordsjælland… Vi ledte syd og vest for København, Roskilde var drømmen, men ved et tilfælde dukkede et hus op i vores søgninger – huset lå i Ringsted, lige midt på sjælland. Langt fra alt, synes jeg og turen i bil første gang var da også længere end vi syntes om.

    Men vi trådte ind, og forelskede os på stedet, og efter en hurtig søgning på rejseplanen, myldretidstrafik og skoler og dagtilbud i byen var vi overbeviste. En time efter vi tog fra huset, bød vi og fik det. Vildeste dag! Nu har vi boet her i snart to år – og jeg er sådan ægte glad, helt ned i maven hver gang jeg kommer hjem.

    For os blev huset det vigtigste, til en pris vi ville betale, og ikke beliggenheden 🙂

  16. Sofie B siger:

    Der går vist lidt tid inden vi skal flytte i hus, men vi er da så småt begyndt at kigge på hvad vi godt kunne tænkte os og hvad der er mulighed inden for en nogenlunde prisklasse.

    Jeg vil forresten nævne at jeg virkelig savner den der næste eller sidste indlægs knap da jeg tit læser flere indlæg af gangen.

    1. Sofie B siger:

      Jeg kan se at på computeren er næste indlæg under kommentarende men på mobilen fungere det altså ikke for godt uden de knapper.

  17. GITTE siger:

    Jeg leder og leder også. Jeg har boet i Århus i 10+ år. Flyttede hertil i mit sabbatår efter gymnasiet og kan nu mærke trangen til at have mit eget. Et sted, for jeg ikke kaster penge ud af vinduet i husleje hver eneste måned, og hvorfra jeg kan CYKLE på arbejde. Lige nu har jeg 35 minutters motorvejstur på arbejde, og det er der sikkert nogen, der synes er en kort tur. Men jeg kan mærke, jeg er klar til at rykke teltpælene op. Nu mangler jeg bare at finde stedet. Og det er dælme svært, når man står som single dame og gerne vil finde et sted, der kan rumme en mand og måske det første barn, så man ikke behøver flytte så snart, at livssituationen ændrer sig. Men jeg vil heller ikke stå med for meget plads så længe, jeg bare er mig. Åh, balancen mellem at tillade sig at drømme og ikke lade drømmene spænde ben for øjeblikslykken er svær, synes jeg.

    1. Med-singlen siger:

      Hej Gitte. mit bedste tip er at købe et sted du kan mærke du skal bo og så med 2 soveværelser (eller mulighed for det på sigt). Købte selv alene for snart 3 år siden, et sted med plads til en kommende mand og baby – men jeg har ikke fundet manden og skal nu selv prøve lave en baby 😅og flytter sikkert igen om nogle år. Så svært at planlægge køb når man ikke har det man drømmer om, så mærk efter hvor du vil bo uanset og gå efter det😘 hilsen en med-single 🙂

      1. Med-singlen siger:

        Ps. Der hvor jeg bor nu er et slags mellemstop, så hvis du, som mig for 3 år siden, ikke er klar til det store skridt ud af byen alene, så kan en mellemvej gøre det i en periode. Man kan altid sælge igen 🙏🏻

        1. Gitte siger:

          Hej og tak for den virkelig fine besked! Jeg havde egentlig ikke forventet et svar, og slet ikke fra en medlæsende, der tydeligvis forstår mit dilemma. Og det er nemlig en god idé med det ekstra værelse. Det er også noget, der står højt på min ønskeliste! Men jeg synes, der er langt mellem snapsene i Horsens. Heldigvis får jeg jo væsentlig mere for pengene der end i Århus, hvor det er umuligt at finde noget indenfor budgettet – og tanken er jo netop, at jeg gerne vil have kortere på arbejde, så det giver på alle måder mening at rykke til Horsens. Nu må vi se, hvornår jeg finder det helt rigtige 🙂

          Og kæmpe held og lykke med babyprojektet! Det er også nogle tanker, jeg har gjort mig. Hvornår fylder drømmen om et barn så meget, at man ikke længere vil vente på en at lave barnet sammen med? Hvis du har lyst at dele din historie med Cathrine, kunne det være mega spændende at læse dine overvejelser og den del af fertilitetsbehandlingen her på bloggen <3

          1. Med-singlen siger:

            Hvor god ide med noget solomor – indlæg her. Det håber jeg hun gør en dag, der er alligevel mange derude som enten overvejer det eller har gjort det. Og der er ikke meget derude om det endnu. Jeg må gå i gang med det pga min alder nu 😅

            Ønsker dig held og lykke med din søgning i Horsens og at du finder lige det rigtige på det rigtige tidspunkt 😊

  18. Mia siger:

    Vi havde lidt samme oplevelse som jer, med “the one that got away”. Vi er så klar til at flytte fra kbh og “hjem” til Nordjylland, vi havde fundet byen vi ville bo i, Hjallerup, helt perfekt og pludselig inden vi egentlig havde taget det seriøst, det der med at flytte var drømmehuset der! 152 kvm, 1 plan, syd og syd/vestvendt have køkkenalrum med separat stue, to børneværelser, 2 badeværelser, et kontor, soveværelse entré med bryggers. Ååååh… Det helt perfekte hus, straks måtte vi til Nordjylland og se det i virkeligheden og mave fornemmelsen var der bare med det samme! Vi bød, skrev en betinget købsaftale under og havde så godt som solgt vores lejlighed i Vanløse, da der kom et par med en ubetinget købsaftale og “stjal” huset fra os 😩😭
    Alt andet vi har set har bare ikke haft den der følelse, så nu har vi fandme købt os en grund så vi kan få husET vi vil have. For sort/hvid i hus er absolut ikke os, vi vil have varme og sjæl samtidig det ikke er et gammelt hus der skal gøres en masse ved, for det kan min mand med 10 tommelfingre ikke 😂

  19. Sarah siger:

    Har i gået en tur ved damhusengen og villakvarterene der omkring mod vanløse siden? Meget hyggeligt og børnevenligt kvarter – tæt på metro og S-tog. Og vuggestuer, børnehaver og skole i dette kvarter.
    Området kan anbefales, hvis i vil udvide jeres søgning.
    Håber i finder noget snart:)

  20. Cathrine siger:

    Jeg har tilfældigvis en virkelig fin lejlighed til salg i fuglebakkekvarteret. Duevej 65 1 th. 132 m2. Højt til loftet og SÅ meget lys – fra begge sider. Vi har den skønneste grønne have i foreningen. Og nabo til Frederiksbergs mest eftertragtede skole. Bare et tip 🙂

  21. Malene siger:

    Vi skal flytte her d 1/7 – for os kiggede vi egentlig ikke aktivt, men mere ‘hygge’ kig, og vi har også skam brugt boligsiden 😉
    De huse vi favorittede var primært gamle murermester villaer, stuk, charme, lys – gode vinduer, og så en nogenlunde værelses fordeling. Min kærestes eneste krav har været tæt på en S togs linje. Skæbnen ville at min kæreste havde fundet et hus i Taastrup, hvor jeg tænkte 1) Taastrup – really? 2) huset havde en fordeling der ligeså godt kunne være kastet ind med lukkede øjne (bad i kælderen) 3) det så bare mærkeligt ud med masser af mærkelige møbler og farver og bare nej, – men da jeg kom (blev tvunget) med ud at se det, der kunne jeg bedre føle det, der var de gamle rammer som vi godt kan lide med stuk, højt til loftet mv. og jeg kunne bedre se hvordan vi selv kunne lave nogle løsninger ift værelses fordeling. Så vi bød på det, og det blev sku vores!
    Ift placering så ligger det tæt på S tog og Taastrups ‘bymidte’ som er ret hyggelig, netto på den anden side af gaden, børnehave bogstaveligt på den anden side af baghaven og skole ligeså. Jeg kan mærke det er helt rigtig når jeg kører forbi de andre huse vi har set fx Greve, Hvidovre som fx har været placeret langt væk fra daglig handle at placering på det nye hus er helt perfekt for os, fordi vi har det helt perfekte rammer som vi bruger i hverdagen.

  22. Siri siger:

    Jeg ved godt det måske ikke helt er drømmen, men jeg er vokset op i området mellem Peter Bangs vej st. og KB hallen. Der er mange villalejligheder, tættere på skole end kongekvarteret (samme skole man hører til) og gode muligheder for sport, gymnasier osv. Klart en anbefaling værd.

  23. Marie siger:

    For to år siden tjekkede vi også boligsiden flere gange dagligt. Vi boede i lejlighed i Århus c med festglade naboer og kunne næsten ikke vente med at komme væk. Vores søgeprofil hed mindst 100kvm, mindst 3 soveværelser (Vi har ingen børn endnu, men huset skulle kunne rumme drømme om en familie), Max 3 km fra Aarhus c hvor begge vores arbejdspladser ligger og til et Max budget på 3,5 mio. Det lykkedes os så at finde det fineste lille rækkehus i to etager i Åbyhøj- det første hus vi nogensinde har budt på. og nu er det vores.

  24. Maria Julia siger:

    Kære Cathrine. Lang tråd, så jeg har muligvis overset et spørgsmål herom. I forhold til at tilmelde sig boligagenter/komme i køberkartotek, synes jeg det er lidt af en mundfuld. Hvad har du/I gjort der? Kontaktet alle tænkelige mæglere i de forskellige områder og givet udtryk for jeres ønsker? Findes der mon en nemmere/mere overskuelig måde end dette? Drømmer lidt om en portal, hvor man kan skrive sin økonomi/ønsker ind, som sender ud til alle relevante mæglere 🙂 På forhånd tak for svar, og av, hvor er det også nogle fine steder, I har set på.

    1. christina siger:

      Hej Maria Julia

      Vi har netop købt gennem køberkartotek. Jeg tilmeldte os ALLE, jeg overhovedet kunne finde… og så talte jeg med alle mulige ejendomsmæglere omkring vores ønsker og bad dem om endelig at tage fat i mig, hvis de fik noget ind… og vi var ude at se flere, inden de sendte ud i køberkartoteket. Vi endte med et hus gennem køberkartotek, hvor vi kunne mærke, at det var det helt rigtige. Vores udfordring (og frustration) var, at markedet går SÅ hurtigt og tit i overbud, og hvis man så tilmed har forbehold for eget salg (det endte vi så med ikke at have pga bankskifte), så er husene/villalejlighederne i København i hvert fald væk inden man nærmest kan skrive under på en købsaftale, så det at få en heads up af en mægler giver et lille forspring… så en varm anbefaling til “kaffe-dates” med mæglere… 🙂 Pøj pøj med købet…

      1. Maria Julia siger:

        Hej Christina
        Super sødt af dig, at du ville tage dig tiden til at svare. Og skønt at høre, at tiden med at tilmelde sig køberkartotek/snakke med mæglerne rent faktisk viser sig at være det hele værd. Stort tillykke med købet 🙂

  25. Rebecca siger:

    Vi begyndte i starten af året at søge efter en 3V’er i København. Efter 6 år på 60 kvm drømte vi om noget større og var åbne for flere områder i København – dog gerne tæt på et grønt område, tog/metro og daglige indkøb.

    Vi forelskede os først i herskabelige lejligheder på Østerbro tæt på Fælledparken og metro – men selv til 5 mio., var der mange kompromiser, der skulle indgås. Ofte var bad og køkken for små til vores drømme eller også var alle værelser ud mod vejen. Men åh var hvor de dog også skønne med deres stuk og høje paneler.

    Så kom der en lejlighed på Islands Brygge – et område vi egentlig også var ret interesseret i, men der havde i lang tid ikke været noget i vores prisklasse. Her var der ingen stuk og høje paneler – til gengæld var der stor altan, tæt på grønt og vand og åben planløsning – noget som de smukke lejligheder på Østerbro slet ikke kan tilbyde. Og nu er den vores! Og det føles bare helt rigtigt. Det er sjovt hvordan man kan skifte holdning i løbet af sådan en proces, men jeg er så glad for, hvor vi er endt.

  26. Fredeeikke siger:

    Jeg vil KLART anbefale at komme i kartotek. Omkring mosen (Emdrup, Gladsaxe , Dyssegård) oplevede vi 20-30% af boligerne blev solgt uden at komme på markedet. Mæglerne gør det forskelligt ift. skuffesalg, men de gode ting ryger hurtigt uanset. Så få en relation til nogle af de mæglere der har mange boliger i områderne. De skal kende jer, så de sender info til jer først. Også hvis de lægger det på markedet – så er man lige en uge eller to foran. Hvis man lige skal se det et par gange, have en byggesagkyndig ud osv.

    1. Linda siger:

      Hej Frederikke, interessant at høre. Det er netop det område vi gerne vil finde en villa i, men synes det er meget svært at finde noget som overhovedet er noget værd på markedet. 🙁 Hvordan fandt I ud af hvilke mæglere der havde mange boliger, og opsøgte I dem så bagefter og fik en relation med dem? Tips modtages med kyshånd! 🙂 mvh Linda

  27. Gitte siger:

    Da vi for 8 år siden (shit det er jo mega længe siden😳) skulle flytte fra en andel på Frederiksberg i noget større kiggede vi også næsten udelukkende på Frederiksberg, blandt andet i kongekvarteret, omkring Dalgas Boulevard osv indtil en mægler ( sørg for Guds skyld for at stå i køberkartotek, de bedste lejligheder kommer aldrig på nettet) foreslog Katrinedalskvarteret i Vanløse (lige opad Frb). Jeg var naturligvis meget skeptisk, men vi endte med at købe det første vi blev vist. I budkrig med 6 andre par, men vi fik det tilsidst – og før det kom på nettet. Det er 190 kvm stuelejlighed i en kæmpe villa fra 1934 med en smule have og stor solfyldt terrasse – og verdens bedste overboere og hul i hækken til naboen, så alle vores unger kan lege sammen. Vil ikke bytte det for noget. Guderne skal vide at Katrinedalskvarteret også er blevet dyrt, men stadig nok knap så dyrt som Frb dog. Det er et kig værd😊

    1. Cathrine siger:

      Okay waaaauw! Fantastisk Gitte, jeg har også kig på Vanløse. Du er en skat! Tak! Jeg kender nemlig ikke området super godt : KH

  28. Julie siger:

    Ej hvor er det spændende med boligjagt! 🙂
    Jeg har også boligdrømme lige for tiden – ud af lejligheden, åh det ville være så skønt med en lille have! Især nu, når sommerferien nok bliver hjemme i DK – så bliver altanen altså en kende for lille, når man kun liige kan klemme to stole derud! Haha!
    Speaking of.. Sommerferie! Jeg har tænkt meget over, hvad vi skal i år. Jeg tænker, at nu vi kun er min kæreste og jeg, så kan vi tage et par overnatninger hos fx https://comwell.com/spa-and-wellness – og virkelig hygge og slappe af. Men hvad skal man ellers? Du er så kreativ en sjæl – måske du har gode idéer i ærmet?
    Det som jeg virkelig er begyndt at tænke på ift. denne sommer, det er, at bruge lokale ting – restauranter, kulturelle ting, osv. Vi må støtte lokalt, jo! 😉
    Håber du har idéer 😀
    Kh. Julie

    1. Cathrine siger:

      Uhhh GOD IDÉ! Måske vi skal samle sammen til et indlæg med jeres hjælp! KH

      1. Julie siger:

        Det ville da være fantastisk! 😀 det håber jeg kan blive til noget. Er sikker på, at der er mange, der ligger inde med nogle rigtig gode steder og områder, man ikke vidste at man går glip af!
        Kh Julie

  29. Marianne siger:

    Vi skulle aldrig flytte fra vores skønne lejlighed på Nørrebro, med udsigt over flyverlegepladsen. Men så – tre børn og anden sal, og pludselig havde vi købt hus i Brønshøj! 4. hus vi så, 1. hus vi bød på – og ja, et overbud. De attraktive huse ryger så hurtigt!
    Vi bor nu Brønshøj (som er lidt billigere end Vanløse og Valby) med gamle æbletræer i haven, en muremestervilla med al sin charme – gamle gulve, flot trappe, og røde mursten. Rolig vej og venner rundt om hjørnet. Efter 3 måneder er vi solgt! Prøv Brønshøj – det er lige tanden billigere og her er så skønt!
    Hos os var børneværelser til alle, en kælder og så noget, der havde sjæl vigtigt. Plus en have.

  30. Sarah Stage siger:

    Vi har fundet vores muremestervilla med skov og vand få hundrede mere fra os, og børn der løber hjem til hinanden på kryds og tværs. Det er som Bulderby og kun 1 time fra kbh. Her er så dejligt, at jeg dagligt fælder en lille taknemmelighedståre over endelig at være hjemme. Tænk mine børn skal vokse op med vandsport og leben og socialt fællesskab. Jeg er så vild med vores endnu lidt uopdagede perle (det er dog så småt gået op for folket at her er skønt og således har vi allerede mange (tilflyttende) venner i byen. Åh, elsker det her.

Send en besked