Top

Læserliv: Det er mine æg! Nallerne væk, Christiansborg!

13.05.2020
Skabt af Cathrine

En mandag aften for et par måneder siden tikkede en mail ind hos mig fra en afsender, jeg ikke kendte. Jeg afkodede hurtigt, at her var tale om en læser og “endnu” en fertilitetshistorie. Jeg bliver altid rørt, og det hænder nok så mange gange, at jeg fælder en tåre sammen med jer. Men Julies historie, som I skal læse i dag, var en af dem, der sad i mig længe efter computeren lukkede. Jeg græd, dybt. At hun stadig står! Hendes historie lå så tungt på mig, at jeg var nødt til at dele den med Adam. For jeg kunne næsten ikke bære den alene. Tænk sig, hvordan Julie måtte have det…
Jeg skrev tilbage til hende, SELFØLGELIG ville jeg dele hendes historie. Og jeg kunne uden at åbne hverken øjne tog ører sagtens mærke, at hun var tændt af en ild. Hun havde et højere formål om at ændre noget, som måske ikke lyder af noget stort for dem, der står udenfor behandling, men som har kæmpe betydning for os kvinder, som må gå igennem både ild, vand og en ordentlig omgang kunstige hormoner. for at få vores unger. Nemlig hvor længe vores æg må ligge på frys – endnu et lille punkt, hvor vi ikke er ligestillede med mænd i lovens øjne. Julie forklarer alt selv i sin historie.
Lov mig at tage godt imod hende og hendes vanvittige rejse for at nå dertil, hvor hun er i dag. Og må jeg med det samme skrive, at det her er en barsk historie. Hvis du er sårbar gravid, så kan denne her historie være en trigger.
ROCKPAPERDRESSES, Fertilitetsbehandling, Borgerforeslag

af Julie Agerschou

Min fertilitetshistorie starter nok lidt atypisk. I januar 2012 blev jeg naturligt gravid i første hug. Jeg var 26 år dengang og min kæreste (nu mand), Kristian, og vi havde besluttet, at vi gerne ville have en baby. Vi havde været kærester siden 2004, og det passede perfekt ift. uddannelse og specialeforsvar (åh, den luksus nogle mennesker har ift. at kunne time en baby, det var dengang…).
Graviditeten forløb uden problemer indtil søndag d. 2. september, hvor der blev holdt et babyshower for mig. Jeg var i uge 36. Efter en gåtur, gik vandet. Midt på Dronningensgade udenfor min mors hoveddør. Kristian var lige ankommet for at hente mig. Jeg gik i panik, men min bedste veninde, der også var jordemoderstuderende, fik beroliget mig, og vi ringede til Hvidovre Hospital. Vi kørte derud, og jeg begyndte at få veer. Efter en lang nat med veer, var min fødsel gået lidt i stå. De tog blodprøve på min søns hoved og tredje gang var iltmætningen faldet. Jeg skulle have kejsersnit. Ikke sådan haste-haste, men han skulle ud indenfor en halv time. Jeg blev gjort klar og åbnet på operationsstuen, lettere forvirret, ked af det over ikke at skulle føde vaginalt, men også lettet over at slippe for veerne.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortsætte historien andet end, at lægerne kunne ikke få ham ud af min livmoder. Hans lille hoved havde sat sig fast i mit bækken og min livmoder modarbejdede også lægerne. Jeg fattede ingenting og troede, at alt var normalt. Han kom ud efter 10-15 minutter og hastet til børnebordet. Jeg forstod ikke alvoren, før jordemoderen kom hen til Kristian og sagde, at han skulle sige farvel til vores søn. Sådan, et endeligt farvel. Jeg skreg og gik i chok. Jeg mistede også meget blod og var selv ved at tage billetten…
… Efter min søn Marvins fødsel fulgte de værste år af mit liv. Jeg tror, at det at miste sit barn, det er det værste, man kan komme ud for. Den altoverskyggende sorg kan ikke beskrives med ord. Vi kommer os aldrig over tabet af vores søn, men vi har nu lært at leve med det.
ROCKPAPERDRESSES, Fertilitetsbehandling, Borgerforeslag
Men tilbage til fertilitetsfokusset. Et par måneder efter vores søns fødsel besluttede vi os for at prøve igen. Vi tænkte, at det kom til at gå hurtigt ligesom første gang. Men nej… Hverdagen blev langsomt fyldt med ægløsningstest, stress, nederlag, gode råd (”I skal bare lade vær’ med at fokusere på det!”  … ”Ja tak for lort!”) og skuffelse over egen krop og et halvt år senere blev jeg scannet, hvor de mente, at der måske var væske i mine æggeledere. Jeg blev opereret og mine æggeledere var meget fine helt uden væske. Dog havde de fjernet arvæv fra kejsersnittet og lagt min livmoder på plads igen efter den havde klistret sig fast oppe ved navlen. Efter operationen var jeg overbevist om, at nu ville jeg blive gravid.
Et par måneder senere tog jeg en ægløsningstest, som var positiv. Det gav ingen mening, da det var alt for tidligt ift. min cyklus. Jeg tog en graviditetstest og den var svagt positiv. Jeg var totalt forvirret, for jeg havde næsten lige haft menstruation. Jeg blev scannet, men de kunne ikke se noget i livmoderen. Lægen sagde, at det passede med en meget tidlig graviditet, men ifølge min cyklus ville jeg være længere henne. Det gav ingen mening. En uges tid efter scanningen, den 1. januar 2014 om aftenen, fik jeg ondt i maven. Vi ringede til 1813 og vi tog på Herlev. Jeg blev scannet og begyndte at bløde. De mente, at det var en graviditet udenfor livmoderen.
Jeg blev hasteopereret om natten og vågnede op helt ødelagt (ligesom den rørende video, da du vågnede op på Herlev med de samme skudhuller i maven efter en graviditet udenfor livmoderen). De fortalte, at de havde fjernet en meget stor graviditet (omkring 8 uger), der havde siddet i æggelederen. Æggelederen var også fjernet og de fortalte mig, at den anden heller ikke så for godt ud, så de anbefalede fertilitetsbehandling til os. Jeg var i chok. Både over graviditeten udenfor livmoderen, kun én slatten æggeleder tilbage og fertilitetsbehandling!
Jeg kunne ikke mere. Jeg var stadig i stor sorg efter tabet af vores søn og nu det her?
Jeg græd og græd og ville bare ud af min krop. Lægerne fra Herlev ringede til Hvidovres fertilitetsklinik og fik en hurtig aftale til os.

Fertilitetslægen på Hvidovre anbefalede mig at få fjernet den slatne æggeleder, da den kun ville være til besvær, da en potentiel graviditet kunne sætte sig der, og fordi væsken i den ville kunne ”skylle” et befrugtet æg ud af min livmoder. Så jeg blev opereret i underlivet for tredje gang på et halvt år (heldigvis elsker jeg narkose 😆). Efter operationen og en cyklus, kom vi i gang med en kort behandling (modsat en lang hormonbehandling, red.). Der kom omkring 10 æg ud, og lidt under halvdelen blev befrugtede. Vi tog forventningsfulde ud til Hvidovre for at få lagt et to-dages æg op.
Desværre kunne lægen ikke finde op i min livmoder med kateteret. Hun sagde, at det nogle gange kunne ske, og hun gerne ville prøve dagen efter, eventuelt med en kollega som backup. Det samme skete dagen efter, de kunne ikke finde op i min livmoder med kateteret. Jeg gik i panik! Jeg havde ingen æggeledere, så jeg kunne ikke blive gravid naturligt, og nu kunne lægerne ikke engang finde op i min livmoder! Hvordan skulle jeg så nogensinde få et æg derop? Heldigvis overlevede tre af æggene og blev nedfrosset som blastocyster (5-6 dages æg).
I en cykluspause ville lægerne finde ud af, hvad vi kunne gøre. Det endte med, at de ville lægge mig i narkose igen og finde derop med et kamera, inden de ville prøve igen med kateteret med ægget. Det gjorde de så, og det viste sig, at min livmoder åbenbart ligger stik vestpå… Ved selve ægoplægningen havde de et narkoseteam standby, og så mange læger og sygeplejersker på stuen, at vi næsten ikke kunne være der. Det hele endte med, at de fik det skide kateter op og derfor kunne lægge en fin blastocyst derop. Vi (og lægerne) var så glade og lettet over, at det kunne lade sig gøre, at vi næsten ikke tænkte på, om det blev til en graviditet. Nu vidste vi, at de kunne komme derop.
Jeg blev ikke gravid.

De efterfølgende måneder fik vi brugt de resterende fryseæg uden held og var igennem endnu en kort behandling med ægudtagning og efterfølgende flere ægoplægninger. Igen uden held. Vi var ved at blive sindssyge. Jeg var så langt nede både fysisk og psykisk.
I starten af 2015 begyndte jeg så på en lang behandling. Og den syntes min æggestokke var mega lækkert. Jeg fik taget 18 æg ud! 15 af dem blev befrugtede og syv blev til flotte blastocyster. Da jeg var blevet overstimuleret, ville lægerne vente med at lægge et æg tilbage til den næste cyklus. På min 30 års fødselsdag i april fik jeg lagt den første blastocyst op. Efter to uger tog jeg en graviditetstest, og den var positiv! Jeg var så glad.
Men glæden var kort og fire dage senere begynder jeg at bløde, som i virkelig at bløde. Jeg aborterede spontant og kunne ikke forstå, hvorfor der ikke var noget, der gik vores vej. Nu var jeg endelig blevet gravid, og så skulle jeg også til at abortere?
Det tog et par måneder, inden jeg var klar til at få lagt en ny blastocyst op. Det fik jeg i slutningen af juni 2015. Og otte måneder senere kom vores datter, Matilda, til verdenen. Den mest fantastiske og vidunderlige pige, der bliver fire år lige om lidt! Hun kom ved et planlagt kejsersnit, da min livmoder ikke kunne klare en fødsel.

I sommeren 2018 følte vi os klar til at gå i gang med behandling igen. Vi havde stadig fem blastocyster på frys, som vi frit kunne bruge på Hvidovre. Vi havde aftalt, at vi ville give det et skud med de fem æg, og hvis ingen blev til noget, så ville vi lige tage det op til overvejelse igen. Vi ringede til Hvidovre efter sommerferien.
Jeg blev scannet et par gange og fik lagt endnu en blastocyst op i min naturlige cyklus. Otte måneder senere kom vores anden søn, Vitus, til verdenen. Det var den letteste fertilitetsbehandling ever, der endte med den dejligste lille frø!
Hans start på livet var dog ikke lige så let. Efter at have læst din fødselshistorie, kom jeg til at tænke på, hvad jeg mon skulle gøre, hvis der opstod komplikationer, og Kristian skulle gå med Vitus og jeg skulle ligge alene tilbage på opvågningen efter det planlagte kejsersnit. Jeg aftalte med min søster, at hun skulle sidde et sted på Hvidovre, hvis nu, at Vitus skulle på neonatal. Vi havde ingen anelse om, at vi ville få brug for hende. Men det fik vi. Vitus kom ud uden problemer, men efter et par sekunder på mig, blev han blå. Hans små lunger var ikke klar til verdenen udenfor min livmoder, så han blev kørt på neonatal med Kristian og min søster sad hos mig på opvågningen, mens jeg græd og græd og rystede over hele kroppen (tak for din historie, uden den, havde min søster ikke været der til at berolige og trøste mig). At se endnu søn få hjertemassage har retraumatiseret mig fuldstændigt, da vi jo troede, at han ville komme ud og være helt rask og klar, som sin søster. Vi tilbragte 13 dage på neonatal, hvor Vitus først var i respirator, senere cpap, med slanger, drop, overvågning, gulsot, sonde osv. osv. Han er helt normal og rask i dag og fylder snart 1 år!
ROCKPAPERDRESSES, Fertilitetsbehandling, Borgerforeslag
Det var min ret lange fertilitetshistorie. Den leder frem til det, som nok er meningen med, at jeg skrev til dig i første omgang, Cathrine. Som du måske husker, så fik jeg frosset syv blastocyster ned. Den første blev en spontan abort, den anden blev til Matilda og den tredje blev til Vitus. Min mand og jeg har altså fire blastocyster tilbage på frys. Ifølge lovgivningen skal nedfrosne æg destrueres efter fem år. Denne lov giver ingen mening! Der er ingen sundhedsfaglig begrundelse for de fem år, da selve risikoen for cellebeskadigelse sker i forbindelse med nedfrysning og optøning. Derudover er der på ingen måde ligestilling på denne front. Der er ingen lov der foreskriver, hvor længe sådan en mandesæd må ligge og marinere i en fryser. Hvad er det for noget?
Jeg har skrevet til Sundhedsministeren, som har skrevet tilbage. Han giver mig ret i, at der ikke er nogen årsag til loven andet end potentiel øgede udgifter for det offentlige, hvis loven bliver ændret. Jeg har også skrevet til samtlige sundhedsordførere på Christiansborg. Og jeg har været i dialog med DF og SF, som prøver at arbejde for at få loven ændret. De har dog ikke haft held med det endnu.
Du ved, hvordan det er at være i fertilitetsbehandling. Den kæmpe belastning det er både fysisk og psykisk. Og derfor vil jeg gerne have lov til at beholde mine æg i fred, hvis vi nu har lyst til at få en baby til om nogle år. Jeg ved godt, at jeg har været heldig at få to sunde og raske børn igennem behandling og det måske er grådigt at tænke, at jeg måske gerne vil have en til. Men jeg har fandeme også været igennem HELVEDE for at få dem. Og det er mine æg! Nallerne væk, Christiansborg! Hvorfor må vi ikke selv bestemme over dem? Jeg forstår, at det ikke skal koste det offentlige flere penge, men hvis vi selv vil betale for opbevaring og yderligere behandling, så bliver jeg rigtig forarget over, at det er nogle politikere, der skal bestemme over dem. Det er jo ikke med vores eller andre i fertilitetsbehandlings gode vilje, at vi er i den situation, hvor vi har brug for hjælp til at få børn. Jeg vil bare have vores gode befrugtede æg i fred, så vi selv kan bestemme, hvornår og hvor mange børn vi får (eller prøver at få).
Jeg er en stædig motherfucker og giver ikke så let op, når jeg virkelig brænder for en sag. Jeg har opfordret ministeren til at kigge på loven nu, da jeg bliver ved med at sende mails til ham og hans kolleger indtil de finder ud af noget. Jeg føler, jeg har en stemme i alt det her. Måske du kan hjælpe mig med at gøre min stemme lidt højere?
 
…  Og ja! Det kan jeg! Og det vil jeg!
Julie og jeg har stillet et borgerforeslag om at ændre på lovkravene for tidshorisonten for nedfrosne æg. Det lyder måske abstrakt. Men for rigtig mange kvinder kan det være en mundfuld at starte op igen med behandling, efter man har fået sin første. Orker man overhovedet igen? Vil man have overskud til det? Skal man bare være taknemmelig for det dejlige barn, man fik? Det kan sagtens ske, at man ikke er klar til at få lagt æg op igen inden for de fem år, skulle man være så heldig at have æg på frys. ELLER at man ønsker sig en tredje på samme “batch”, om man vil. Men når man det ikke indenfor de fem år, ja så bliver æggene destrueret. Og så er det altså forfra! Og ægudtagning er IKKE for sarte sjæle. Det er store mængder hormoner, det er smerterfuldt, det er psykisk hårdt. Det ved I, der har læst med her. Der er ingen lægevidenskabelig baggrund for at skulle destruere efter fem år, og det er absolut ikke at stille os kvinder lige for loven, når man sagtens kan opbevare sædprøver i længere tid.  
HVIS I har tre minutter, så vil det betyde alverden, hvis I sætter en krusedulle på dette borgerforeslag, og I må også mægtig gerne dele med alle dem, for hvem det kunne være relevant (og naboen med –  man ved aldrig, hvornår man selv står der). Vi håber sådan at kunne skabe denne her lille men hamrende vigtige ændring for kvinder i fertilitetsbehandling. 
TUSINDE TAK for jeres tid

51 kommentarer

  1. Rikke siger:

    Nogle gange bliver man så træt af det politiske bureaukrati. At der ikke bare er en politiker, der kan sige: “Ja hey, det er da fuldstændig tåbeligt, det får vi lige ændret i morgen”. Jeg forstår godt, at systemet skal gå sin gang, men nogle gange virker noget bare så himmelråbende åbenlyst, at der burde være et shortcut.
    Borgerforslaget er så fint, der er underskrevet. Desværre har de ofte den ulempe, at enormt vigtige emner, der dog primært optager en berørt befolkningsgruppe, der ikke er så ‘stor’, sjældent får tilstrækkelig bevågenhed. Hvorimod forslag om ulve og dyresex straks kan få folk til tasterne 🙄.
    Held og lykke med det!

    1. Julie siger:

      Tusind tak! Kh. Julie

  2. Cecilie siger:

    Hermed støttet!

  3. Cath siger:

    Ikke andet end love herfra. Og en underskrift selvfølgelig <3

  4. M siger:

    Så godt initiativ! Det har selvfølgelig fået min underskrift.

  5. Louise siger:

    Puha. Jeg kan slet ikke forestille mig det helvede det er at gennemgå en fertilitetsbehandling, for så at få æggene smidt ud, og så helt uden grund. Det er hermed støttet. Argumentløse regler skal altid afskaffes.

  6. Anne siger:

    Jeg underskriver også med det samme. Det er så vigtigt!

  7. CC siger:

    Tak for din historie. Den giver håb, når man selv har mistet sent og er i fertilitetsbehandling.
    Forslaget er hermed skrevet under, hvor er det vigtigt.

  8. Anne siger:

    Forslaget er hermed støttet. Er helt enig!

  9. Marianne siger:

    Der er oplevelser man ikke glemmer i sit liv – lykkelige såvel som ulykkelige. Fertilitetabehandling er ofte forbundet med begge dele. Jeg var igennem “mit” forløb fra 2001-2006 og husker det meget tydeligt, især efter denne beskrivelse. Jeg vil altid være dybt taknemmelig over, at mit forløb endte med to højt elskede døtre, som nu er 13 og 15 år.
    Vores krop er vores! Vi skal passe på den og det der kommer af den og derfor, skal det selvfølgelig også være os selv, der bestemmer over vores egne æg! Så må det være op til den enkelte kvinde, hvor “langt” hun vil gå aldersmæssigt med sine forsøg (indtil grænsen på 46 år for fertilitetabehandling er nået).
    Jeg har underskrevet – for det her er SÅ vigtigt!!!
    Al mulig held og lykke til alle jer uanset om I er midt i “kampen”, har fået et smukt resultat eller er på vej til at træffe et af livets store beslutninger.

  10. Marie siger:

    Støttet ❤️

  11. Julie siger:

    Jeg var i chok, da en nær veninde fortalte mig om dette. Hun står i samme situation. Æg på frost og ønsket om flere børn. Men hvis hun samtidig skal passe på sin krop og ikke bare blive gravid flere gange i rap uden pause, kan hun formentlig ikke nå at bruge æggene inden “udløb”.
    Det er forståeligt nok, hvis det offentlige ikke kan betale, men at man ikke kan få overført sine æg til et privat sted med egen betaling er dybt godnat efter min mening.
    Så der er selvfølgelig skrevet under.

  12. Marie siger:

    Undskyld jeg spørger muligvis dumt, men kan man ikke selv betale for at få dem opbevaret efter fem år? Hvis ja, hvad koster det lige?
    Slagt mig ikke, hvis jeg har misforstået noget 🙏

    1. Anne siger:

      Nej, det kan du ikke, som loven er i dag. Helt tosset…

    2. Julie siger:

      De bliver destrueret efter fem år – det er ikke tilladt at opbevare privat. Forslaget går netop på, at når de fem år i offentlig regi udløber, må det være tilladt at betale for opbevaring privat i stedet (da det offentlige jo så ikke har øgede udgifter, hvilket er hele argumentet for fristen på fem år…)

  13. Stina siger:

    Hermed støttet 🙂

  14. Anne siger:

    Tåbelig lov. Min stemme er givet ❤

  15. Maria siger:

    Et styks underskrift på vej i jeres retning, og alle andre par som har været eller kommer til at få brug for fertilitetsbehandling i fremtiden. Jeg er sårbar gravid, og har også været igennem behandling, samt mistet en lille dreng grundet komplikationer i en tidligere graviditet, vi har som jer (og mange andre) måtte mærke på egen krop og psyke, hvordan det er at kæmpe for at få den familie man så inderligt ønsker sig, og alt som kan gøre den kamp en smule nemmere, skal gøres. Der er, i min optik, også basale menneskerettigheder på spil her. Det er vores egne celler og et produkt der er på spil, og det bør man have medbestemmelse over som minimum. Jeg krydser fingre for at det får den opmærksomhed der er behov for, især fordi jeg også frygter hvad Covid-19 scenariet betyder for de offentlige midler til netop fertilitetsbehandling, på den lange bane.

  16. Michella siger:

    I det private har vi betalt for opbevaring af vores æg, men der gælder samme regler; De må max gemmes i 5 år. Så ikke kun i det offentlige regi, denne regel træder i kraft.
    Forslag støttet, så vigtig en sag!

  17. Natacha siger:

    Vamvittig lov, den skal selvfølgelig ændres, super godt initiativ, og stærkt at I kæmper kampen for de mange, som ikke magter det. Jeg håber på alle måder at det lykkes, og har selvfølgelig skrevet under ❤️

  18. Anne siger:

    110 % støtte herfra! Vi har lille Augusta på knap 2 år og vi har 2 æg i fryseren. Jeg føler vi er tidspresset og at vi ikke selv kan bestemme, hvornår vi vil have flere børn. (Som vi forhåbentlig får muligheden for) (fingers crossed) Jeg er endnu ikke klar til endnu en graviditet… Men vil heller ikke have, at de små æg, som jeg har gået igennem helvede for at få, bliver skyllet ud i lokummet.
    Måske bliver jeg klar om 1 år, måske først om 4…. Man skal lige have lov at finde sig selv og sine ben efter 3 år i fertilitetshelvede..

  19. HM siger:

    Jeg er har selv en datter igennem fryse æg og en lille ny på vej efter 8 års intens kamp. Jeg har 3 æg tilbage i fryseren, som desværre bliver destrueret om 1 år. Det må da i sidste ende være vores egen beslutning, så frem der ikke er noget sundhedsfagligt der spiller ind.
    Underskrifteb er hermed sat! Godt gået af jer!!

  20. Klaus siger:

    100% støtte! Netop underskrevet.

  21. Kathrine siger:

    Støttet ❤️

  22. Louise siger:

    Frygteligt at en arbitrær tidsbegrænsning får så voldsomme konsekvenser for kvinder i fertilitetsbehandling. Jeg har skrevet under, og deler borgerforslaget ❤️

  23. Simone siger:

    Jeg anede ikke at det var sådan. Har selvfølgelig støttet jeres forslag❤️

  24. Ida siger:

    Tak for endnu et fantastisk rørende og vigtigt indlæg 🤲 Hold K I sparker røv! Hep og High five herfra – og selvfølgelig støtte ved at stemme 🙌❤️

  25. Anonym siger:

    Så meget respekt til Julie for at komme med hendes historie. Så vigtig opslag på din blog og godt borgerforslag – jeg har selvfølgelig underskrevet det ! <3

  26. Lene siger:

    Puha en rørende historie. Tak for at dele, og for a gøre opmærksom på så vigtigt et emne. Forslaget er hermed støttet, for den lov SKAL ændres!!

  27. Sarah siger:

    Sådan, så har I min stemme. Alle kvinder skal selv bestemme over deres egne æg – Basta bom 💪🏼🙌🏼
    Krydser fingrer for alle mine medsøstre som ønsker et barn ❤️

  28. Tine siger:

    Hermed støttet. Og al kærlighed til afsender af skrivet.

  29. Kathrine siger:

    Jeg græd allerede ved det første billede – puha en historie at have i baggagen. Har selv været ufrivillig barnløs og i behandling i lige knap 4 år. Priser mig lykkelig for at den eneste positive test vi så resulterede i min dejlige sunde og raske datter ♥️ Hun var det sidste æg på frys. Havde der været flere tilbage ville jeg også have retten til at bestemme over dem, ligeså vel som alle andre kvinder skal have den ret over deres æg. I får selvfølgelig min fulde støtte!

  30. Maria siger:

    Puha, den gik lige i hjertet ❤️😭
    Jeg har selv to icsi-børn, så jeg forstår, hvilken kamp det er. Jeg vil meget gerne støtte forslaget, men jeg har tænkt og tænkt, og jeg kan ikke skrive under på det, som det fremgår nu. Til gengæld vil jeg gerne støtte 10 års nedfrysning med mulighed for forlængelse i helt særlige tilfælde såsom cancer. Har I overvejet konsekvenserne ved at have begrænsning til 46 år?
    Uden tidsbegrænsning er jeg bange for, at det bliver normen, at 18-årige piger får taget æg ud (just in case), så de kan bruge dem, når de bliver 35. Jeg ønsker naturligvis ikke, at mine døtre eller andre skal være ufrivilligt barnløse, men jeg er bange for, at det kan få uheldige konsekvenser for samfundet, hvis tidshorisonten er over 10 år, og at det bliver normen, at unge piger skal have taget æg ud uden grund.

    1. Amanda siger:

      Hvilke uheldige konsekvenser tror du det vil have for samfundet? At kvinder i højere grad selv kan styre om/hvornår de vil have børn? At de ikke har brug for mænd i samme grad? Ville nogle af de scenarier være så slemme? Og er det en tendens (at 18årige får taget æg ud) man har observeret i andre lande med ingen eller længere begrænsninger på opbevaring af humane æg? Håber ikke at frygten for at vi vil opleve ændringer i samfundet kommer til at styre hvordan lovgivningen sættes sammen.
      Jeg tror i øvrigt ikke du skal være bange for at det bliver normen for 18- årige at tage æg ud for en sikkerhedsskyld . især når man tænker på hvor hårdt det er for kroppen (+psykisk) at få taget æg ud.

    2. Anna siger:

      Hvis der skulle være et par enkelte unge piger der gør som du frygter, og gerne gennemgår den store belastning det er, for at få taget æg ud til senere brug, fordi de vil have muligheden for at udskyde at få børn til de har opnået nogle karrieremæssige ting eller lignende – so be it.
      Og hvis der skulle være nogle kvinder, der gerne vil have børn sent i livet (eller bare får børn sent i livet som konsekvens af udebleven graviditet trods forsøg) so be it.
      Hvorfor er det egentlig noget vi diskuterer så meget? Når midaldrende mænd bliver fædre, er der slet ikke samme virak. Hvorfor egentlig?
      Læs evt. interviewet med Benedikte Kiær på Zealand, der blev mor som 48-årig, det sætter fordomme i perspektiv.
      Helt generelt er det en unødvendig lov, der ikke giver mening og som selvfølgelig skal ændres.
      For rigtig mange kvinder vil det betyde alverden, at de kan få lov til selv at bestemme, hvornår de vil bruge deres nedfrosne æg.
      Det vil betyde alverden for de, der har været igennem fertilitetsbehandling og måske kan slippe for delen med ægudtagning igen, for de kvinder, der har fået kejsersnit eller har haft komplicerede fødsler og (i nogle tilfælde) frarådes at blive gravide hurtigt igen efter, alt imens tiden går og æggene kommer tættere og tættere på destruktionsdatoen.
      Eller for de, der har været syge og ikke blot skal kæmpe med evt. eftervirkninger fra sygdommen, men også med en ret kort tidsfrist for at sætte børn i verden. Kvinder, der måske har fået fjernet dele af deres indre forplantningsorgan og altså risikerer ALDRIG at kunne få børn, hvis ikke de når at få brugt de her æg. (Jeg er klar over at donoræg måske er en mulighed her, men det hører en anden diskussion til, synes jeg).
      Det er MEGET vanskeligt at få dispensation fra reglen, er min personlige erfaring og det er derved reelt set kun kvinder, der har været igennem kemobehandling, der kan få lov at gemme æg i mere end de fem år. Selv kvinder, der har haft andre sygdomme, der kan betegnes som alvorlige, får ikke lov.
      Eller kvinder som jeg, der har så lav en AMH-værdi, at en ægudtagning tager 3 gange så lang tid (ca. 9 måneder for 10-12 æg) end normalt (3. måneder). En noget mental og kropslig omkostningsfuld affære, vil jeg vove at påstå, for nedfrysning i kun 5 år.
      For nogle år siden blev jeg udredt på en af Danmarks førende fertilitetsklinikker samt offentlige hospitaler og på daværende tidspunkt fik jeg af vide af lægen, at de aldrig før havde set en så ung kvinde med så lav en ægreserve. Jeg er heldig, at jeg opdagede det tids nok, til at kunne nå at få et barn, med mine egne æg.
      Sidenhen har de fået langt flere kvinder, som jeg, fik jeg af vide da jeg spurgte dem, sidst jeg var derinde.
      Jeg har ikke tal på dette og jeg ved ikke med sikkerhed, om det er et stigende problem. Men jeg talte en gang med en kvinde, hvis barnebarn var i samme situation, med den eneste forskel, at hun var 20 år da hun opdagede det og der var det allerede for sent. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være, som 20årig at få af vide, at man er infertil og måske oveni skal forholde sig til en tidlig overgangsalder og medicineres resten af livet for at holde den stangen.
      Tænk hvis der er flere kvinder derude med meget lav ægreserve, der er så heldige at opdage det i tide og som tids nok kan få frosset æg ned, de kan bruge om måske 5-10-15 år?
      Eller alle de andre kvinder, for hvem en fjernelse af tidsfristen på 5 år (eller blot en betydelig forlængelse) kunne give dem ro i sindet til at komme sig efter fertilitetsbehandling, sygdom, vanskelige fødsler mm. eller blot give tid nok til at finde ham, man gerne vil have børn med.
      Det er en rigtig vigtig sag denne her og jeg håber virkelig, at den opnår tilstrækkeligt med stemmer til at blive behandlet. Uagtet hvad udfaldet bliver, så er 5 år hvert fald en alt, alt for kort tidsfrist.

    3. Rikke siger:

      Fordi forslaget godkendes, bliver det jo ikke en ‘menneskeret’ bare at få taget æg ud til opbevaring bare for sjov. Der skal jo være en (medicinsk) begrundelse. Barnløshed, behandling med medicin, der kan skade dine æg e.l. Hvis loven ændres, vil man ikke blot kunne ringe til egen læge og booke tid til fri ægudtagning næste torsdag.
      Slutteligt kræver det jo forberedende behandlinger, som jeg ikke tænker, mange har lyst til at gennemgå, hvis man kan blive fri.
      Uanset dine mulige forbehold synes jeg stadig det vigtigste argument er, at kvinder skal sidestilles med mænd, og hvis sæd kan opbevares uden deadline, bør det samme gælde for æg.

    4. Mette siger:

      Jeg tænker umiddelbart ikke, det er en konsekvens, man skal være bekymret for. Det er jo som regel kun et fåtal af æggene, som befrugtes og deler sig rigtig og bliver til blastocyster. Så for at have nok æg at tage af, så man har en rimelig graviditetschance, skal man måske igennem flere ægudtagninger. Det tænker jeg alligevel de færreste har lyst til ift. den belastning det medfører fysisk, psykisk og økonomisk (medicin + det er kun private klinikker som laver social freezing. Kan se det koster +20.000 kr.) 😊

      1. Maria siger:

        Nu har jeg læst jeres kommentarer, og I har overbevist mig. Jeg lod nok mine følelser løbe af med mig og tænkte for meget på mine egne to piger, og at jeg ikke ønskede, at de skulle tvinges ud i at have taget deres æg ud meget tidligt, fordi det blev en tendens. Men det er jo slet ikke det, det handler om. Tak fordi I gjorde mig klogere.

        1. Rikke siger:

          Hvor er det fedt og tak for din opfølgning 🙂 Hvor er det dejligt og sjældent, at man faktisk hører nogen ændre synspunkt (og indrømme det).
          Og havde du holdt fast, var det selvfølgelig også okay 😉

  31. birgitte klock clausen siger:

    støttet

  32. Camilla siger:

    Tusinde tak for at sætte fokus på netop denne problematik.
    Sidste år blev jeg overstimuleret i en ICSI-behandling – det kom der 22 æg og derefter 11(!) blastocyter ud af. Jeg er nu gravid med den første af vores lille frysebabyer, og vi er selvfølgelig, først og fremmest, enormt taknemmelige over vores kommende datter og vores æg på frys!
    Jeg ville ønske, at jeg bare kunne nyde min graviditet nu, uden at skulle tænke over barn nummer to (som på nuværende tidspunkt er så fjernt for mig). Jeg har aldrig haft en drøm om at få mine børn tæt aldersmæssigt, tværtimod, og efter en svær graviditet, har jeg mest af alt brug for mange år, før min krop er klar til en graviditet igen. MEN vi har en udløbsdato på vores 10 frysebabyer, som hele tiden spøger i min bevidsthed…
    ‘Hvor lang tid inden udløbsdatoen skal vi starte på baby nr. 2?’ Der er jo bestemt ingen garantier for at et oplagt æg bliver til en baby! Så hvor meget ‘buffer’-tid skal vi lægge ind inden udløbsdatoen? Hvor længe kan vi “strække” den, før vi starter igen? Den værst tænkelige situation må jo være, at stå mellem forsøg med sunde og raske æg på frys, som bliver destrueret blot pga. en unødvendig udløbsdato… Og hvad med baby nr. 3? Det kan slet ikke lade sig gøre inden for de 5 år…
    Desuden, kan jeg ikke lade være med at ærgre mig over, at så mange af vores embryoer formentlig bliver destrueret uden grund. I USA kan man bortadoptere sine embryoer til andre par i behandling – dette er heller ikke muligt i Danmark.
    Som det mindste vil vi gerne selv have medbestemmelse over vores befrugtede æg.

  33. Mie siger:

    Åh altså, hvor giver det mening!
    Vi har to æg liggende i en fryser i Hellerup, og har bare affundet os med, at vi ikke nødvendigvis kan vente med at gå i gang, til vi er klar – og det er sgu da åndssvagt, at det skal være sådan!
    Og hvor er du sej, Julie!
    Har I tænkt på at kontakte fertilitetsklinikker (nok mest private) og andre steder, der specifikt arbejder med feetilitetsudfordrede?
    De vil måske printe et info-papir og lægge det i venteværelset, så budskabet kommer endnu længere ud?

  34. Monica Nørregaard Andreasen siger:

    Jeg er en af dem der bare får børn, men jeg har i mit job som sygeplejerske mødt mange med fertilitet s problemer/ amme udfordringer m.m. og jeg plejer egentlig ikke at læse din blog, men overskriften fangede og ramte mig og jeg har støttet forslaget. Det giver jo ingen mening på flere forskellige områder
    Ligestilling, Hvad det er der påvirker fertilitet, “egendomsret” ala ret til egne data. Og samfundet gerne ser flere børn, som kbh kommune der havde en stor kampagne,” har du talt dine æg” , ( ville man mon skrive det samme om sæd) at kvinder i dag er ældre ( gennemsnit) før de får børn. Jeg håber virkelig i får det igennem.

  35. frkvest siger:

    Super godt initiativ! Jeg er en af dem, der har fået kasseret 3 æg (grædesmiley) fordi de faldt for 5-års grænsen. Det var sgu vemodigt og ikke sjovt, men vi var 5 behandlinger igennem for at få vores første barn (incl. en GUL) og 10 behandlinger, operationer, en infektion, der betød 4 ugers indlæggelse og sygdom, en MA inden vi fik vores tvillinger. Jeg er så heldig at jeg i dag har 3 fantastiske børn, men vi havde kærlighed til én til, men var ikke klar efter 4 år med tvillinger, og så faldt æggene for aldersgrænsen, selvom vi i dag ville have elsket en efternøler.
    Det vilde er at man ikke en gang bliver informeret om at de bliver destrueret! De sker bare automatisk.

  36. Mette siger:

    Vi har selv 6 æg på frys og 3,5 år til at bruge dem (første fryseforsøg blev til vores søn på 10 måneder). Vi ønsker os en stor familie og kan ikke bære, hvis nogle af æggene skal kasseres, fordi vi ikke når at bruge dem. Men sikke et pres det også er, og vi vil jo heller ikke starte behandling før vi er klar.

    Kæmpe tak for at have lavet dette borgerforslag. Vi har sendt det til vores venner og familie, og det gav mig også modet til selv at stå frem og fortælle vores historie til en masse andre. Det føles sårbart, men det giver så meget mening nu, hvis det kan få flere til at gå ind og skrive under. Håber sådan det lykkes at få loven ændret ❤️

  37. Marie siger:

    Jeg kan slet ikke se nogen argumenter imod dette. Sådan et fint initiativ at få ændret loven. Hvad er egentlig argumenterne imod, siden loven siger fem år?

  38. Kaare Sand siger:

    Puha sikket et forløb ….du har min fulde støtte. Den lov er udtryk for tåbelig diskrimination.

  39. Gitte K siger:

    Selvfølgelig! Jeg har støttet. Ikke for mig (er 49, med drømmebarn og en masse forgæves fertilitetsbehandlinger bag mig), men for alle kommende mødre derude ❤️🙏🏼 Det er jeres æg, I bør bestemme!
    Kh Gitte K

  40. Tak for din kamp med dette. Jeg bakker 100% op og deler det internt i branchen. Det giver SÅ god mening! På alle måder. Jeg arbejder på fertilitetsklinik som embryolog og ægdonationskoordinator. Og jeg synes det er så meningsløst at vi må stå og kassere nedfrosne æg pga 5-års reglen. Det var helt tosset dengang reglen var 2 års nedfrysning lovligt. Men 5 år er også for lidt. Og det gælder både for befrugtede og ubefrugtede æg. Og det bør være ens både for offentlige og private klinikker (efter min mening) .Vi ved alle at jo ældre man bliver, jo flere af æggene vil have dårligere chancer for at blive til en levedygtig graviditet. Så det giver jo mening (især) for kvinden/parret at kunne bruge af de æg som giver størst chance for graviditet. Men jo også samfundsmæssigt, så vil det være billigere, at man ikke skal bruge ekstra penge på nye stimuleringer med dyre hormoner. Jeg har selvfølgelig allerede skrevet under!❤️

  41. Tinne siger:

    Støttet.
    Ægudtagning er noget af det mest smertefulde jeg har prøvet. Nok fordi jeg gik med akupunktur som smertestillende og det var, for mig, ikke en god løsning.
    Hvis æggene ikke fejler noget bør de kunne beholdes.

  42. Emma siger:

    Tak for at sætte fokus på dette område! Tak for at oplyse og gøre mig klogere på dette emne! Tak for at dele historien, den går lige i hjertet og tårekanalerne.

Send en besked