Top

Mad: Tiramisù-kopkager

06.06.2013
Skabt af Cathrine

Jeg er lige syg som i mandags, desværre, så jeg kommer ikke meget ud for døren. Kun til de mest nødvendige ting. Det betyder også, at der ikke kommer nogen dagens i øjeblikket, men så kan jeg få postet de sidste opskrifter, I har bedt om. Denne gang er det Tiramisu-kopkagerne fra min familiefødselsdag, som rigtig mange af jer likede på Instagram (@rockpaperdresses). Opskriften er ikke min, den er tyvstjålet fra The Hummingbird Bakery?s Kagedage – genial kagebog jeg tit tyer til. Den er købt i Føtex. Jeg ville ønske jeg havde taget bedre billeder til jer, men det var der ikke helt tid til.

Jeg vil til hver en tid vælge en vaskeægte Tiramisù før denne kopkage, men jeg elsker også den dessert, nærmest religiøst, somAC også skrev på mit kopkage-billede på insta. Men det er en lille lækker kage, den er tung, den er kaffet, den smager af tiramisu omend i lidt mindre grad end den ægte vare. Den gør sig bedst på dagen.

Til i alt ca. 14 kopkager går der følgende:

Ingredienser til kagedej:80 g usaltet smør280 g sukker240 g hvedemel1/4 tsk salt1 spsk bagepulver2 store æg/3 små æg (køb ALDRIG XL/Brunch-æg ? det er pinefuldt for hønsene at lægge)2,5 dl sødmælk1/2 tsk vaniljeessens

Ingredienser til sirup:2,5 dl stærk kaffe0,75 dl kahlua3 spsk sukker

Ingredienser til fyld og icing:400 g mascarponeost0,5 dl kahlua3 dl piskefløde30 g flormeliskakao til pynt

Hvordan gør du?

Husk at hvis du har bløde muffinforme, så bør de stå i en metalmuffinform for at holde formen. Mine var meget faste (købt i Lagerhaus i Malmö) og behøvede ikke metalformen i denne omgang.

1. Tænd ovnen på 190 grader og gør muffinformene klar.

2. Rør blødt smør, sukker, mel, salt og bagepulver sammen i en skål ? jeg bruger min Kitchenaid, men dejkroge på en elpisker kan også bruges. Kør på lav hastighed indtil det ligner små fine krummer.

3. Rør æg, mælk, vaniljeessens sammen i en kande. Når det er godt blandet, hælder du forsigtigt 3/4 af ægge-mælke-vanilje-blandingen i skålen med dejen fra punkt 2. Lad det blive godt blandet og skrab dejen ned fra skålens kanter. Hæld så resten af blandingen ned i dejen.

4. Fordel dejen i papirformene ? ca. 1 god spsk dej i hver form, men det kommer selvfølgelig an på formenes størrelser. Bag dem i ca. 18-20 minutter ? til de er hævet godt. Lad dem køle helt af på en bagerist.

5. Lav så siruppen. Kom kaffe og kahlua i en gryde. Rør sukker i blandingen. Bring det i kog og lad siruppen koge halvt ind. Tag gryden af varmen og lad det køle af.

6. Pisk mascarpone og kahlua med en håndmikser til det er glat.

7. Pisk fløden i en anden skål ? endelig ikke for hårdt. Det skal være let fast, men ikke hårdt.

8. Vend så flødeskummen i din mascarponeblanding.

9. Når kagerne er afkølede tager du en lille skarp kniv. Skær så et firkantet hul ned i kagerne en efter en på ca. 2 x 2 x 3 cm ? gem den kagedel, du skærer ud. En tsk sirup hældes i hullet og den afskårne kagedel hældes også over med en smule kaffesirup.

10. Fyld så mascarpone i hullet, sæt kagedelen tilbage i hullet og top med icing på toppen. Fortsæt til alle kager er færdige og drys til slut med kakao oven på icingen.

De lyder mere besværlige end de er. Jeg må indrømme, jeg var ved at give op på forhånd, men de er slet ikke svære, når du først tager hul på det. Velbekomme!

7 kommentarer

  1. HAPS! Elsker, elsker tiramisu og er derfor også hoppet på både kage og også disse muffins ala tiramisu. Kan anbefale at lave hindbær-sirup til muffins og komme espressopulveret i dejen – det frisker de lidt tunge kager op 🙂

  2. Anne-Sofie Bach Jensen siger:

    Mmh hvor lækkert!
    Det er da en ordentligt infektion du har tilegnet dig der, hva?? Mon ikke den snart går over 😉

  3. natasa siger:

    sexy stemme i min radio!!!!

  4. Cathrine Nissen siger:

    Sexy syg stemme i din radio, TAK Natasa 😀 KH

  5. J. siger:

    Hvor har du købt de flotte forme?

  6. J. siger:

    Sorry, det har du jo skrevet i indlægget (flot!).. Ved du, hvor man kan købe nogle lignende i København?

Send en besked