Top

Mit køkken

08.05.2012
Skabt af Cathrine

For laaang tid siden spurgte I til billeder af A’s og min lille lejlighed, som ikke er så lille endda. Og jeg tænkte I kunne få lidt billeder af køkkenet først. Køkkenet er nok det rum vi er allermest i. Jeg elsker at lave mad – måske at bage kager endnu mere. Det overrasker vel ikke?

Vi fik nyt køkken for et år siden, og det er det dejligste køkken med metervis af bordplade, så der kan være mange i køkkenet ad gangen. Køkkenet er hvidt med hvid bordplade og sort/gråt gulv – derfor har jeg fået nærmest frie tøjler til sjovt tilbehør, for så kan vi altid skifte, når vi er trætte af det. Vi har en lille siddeplads/bar (det sidstnævnte lyder bare mega 90’er), så gæster kan nyde et glas vin, mens der kokkereres, og der spiser vi også mad i hverdagen. Køkkenet er lidt et hjerterum, for vi har selv taget det gamle køkken ned, filset vægge, tapetseret, sat køkken op, lagt gulv – alt! Der lægger rigtig meget kærlighed fra venner og familie, der har knoklet med os og spist masser af pizza over malerspandene i det rum.

Jeg er meget meget glad for ting, der betyder noget. Små ting fra min farmor, mormor. Gaver fra gode venner. Min mors kærestes håndlavede lysestager. Og så min store samling af forskellige te-slags. Jeg er kæmpe fan af te, det lyder skørt, men jeg har vist 18 slags te, som alle skal tilberedes på forskellige måder. Jeg er en nørd.

Vil I se flere billeder af lejligheden?

 

33 kommentarer

  1. Malou siger:

    De mosaikker er for shizlle nizzle!!!
    Muuto lampen præger min gang herhjemme – shit, er jeg den eneste som synes e pærer er dyre og springer lidt for ofte??
    Åhh misundelse – du har den grimme mopsekrukke fra Søstrene Grene – jeg fik den aldrig med hjem..
    Det ser dejligt personligt ud det køkken. Og ja for pokker, flere billeder af lejligheden.. Jeg abbonerer jo ikke på RUM og Boligmagasinet for ingenting 😉

  2. så hyggeligt, ja flere billeder:) har selv de små cupcakes fra SG som er ynglings “mangler lige en pynteting, eller bare en ting;)” butik. Dåser og andre old stuff fra ny, genbrug eller med personlig værdi er skønt. ønsker mig også sån en tavle engang, og med sød besked på!:) Mosaik i mint grøn mm. nice! Lyder også bare dejligt med selv at have lavet det og fået sit eget præg på det.

  3. Karen siger:

    vil meget gerne se mere 🙂

  4. Sara Hjerming siger:

    Hvor ser det bare hyggeligt ud. Jeg elsker, at din personlighed skinner så meget igennem i indretningen. Alt i alt tror jeg, at du er en virkelig rar person!

  5. Pernille siger:

    Så fint, så fint.. Jeg drømmer også om at lave nyt køkken i min og min kærestes lejlighed. Det næste projekt er dog badeværelset. Vil megeeet gerne se flere billeder, også flere af det fine køkken. 🙂

  6. ida siger:

    Flere billeder, tak! Men vil ogsa gerne vide lidt om lejligheden – hvor stor er den, er det forældrekøb, hvornar har I købt osv 🙂

  7. Nadia siger:

    Flere billeder, jaa! Ih, hvor ser det h-y-g-g-e-l-i-g-t ud.

  8. vildliv siger:

    Er for VILD med mops-dåsen i det nederste billede, hvor har du dog fundet den henne? 😀 Er jo for sød og retro på samme tid.

  9. Camilla siger:

    Hvor er du heldig du har en rugbrøds-hak-Raadvad-skære-bom-hesteskiver-maskine 😀 Det er bare så romantisk det der står på jeres tavle! Kan man sende sin mand på romantik-kursus hos jer??
    Kan sådan en te-nørd som dig anbefale nogen skønne teer??
    /Camilla

  10. Marie siger:

    Hvor ser det bare dejligt hyggeligt ud!! Jeg ville ønske, at mit køkken også var kæmpe stort og lækkert! Heldige dig 🙂

  11. Ahmen de fliser er også totalt yndlingselement i køkkent – og det er dælme mig, der har hængt dem op! Den største håndværksmæssige præstation ever!
    Mine pærer har hængt i et lille års tid – men uden at sprænge. Men den hænger ikke i selve Muuto-pendlen men i en helt almindelig fatning med stofledning. Kan det gøre nogen forskel?
    Jeg er så glad for den grimme mopskrukke haha! A tabte den på gulvet for ikke så længe siden, og selv krukken smadrede til atomer, nøj han var ikke i kridthuset! Men så måtte han købe en terrier, så nu sidder mopsen på en terrier-underdel.
    Jeg skriver mig “flere hjemmebilleder” bag øret 😉

  12. Du må finde et lille stykke væg at male med kridtmaling på – eller måske en køkkenlåg? Hvis altså de ikke er spritnye 🙂 Den er i hvert fald nemt klaret 😉 Den søde besked kan altid komme hehe!

  13. Herligt! Det er skrevet bag øret, Karen 🙂

  14. Hehe, jeg fnes lidt da jeg læste din besked, den er sød Sara! Og så håber jeg i hvert fald at mine nære synes jeg er lidt rar 🙂 Tak fordi du følger med, det altid en fornøjelse at læse dine tanker herinde!

  15. Åhr et nyt badeværelse – det er også top lækkert! Det er så luksuslækkert at have sit eget man kan lave om på, og gøre lige til sit eget 🙂 Jeg skriver det bag øret med flere billeder!

  16. Det skriver jeg mig bag øret, Ida! Der er stadig kroge at vise frem 🙂 Lejligheden er 95 m2, fordelt på tre værelser – engang 4 værelser – et køkken og et bad. Jeg har boet her i godt to år, A har boet her i 3 år. Alt det tekniske om ejerskab og sådan er lidt privat synes jeg, men ellers svarer jeg gerne på spørgsmål – det håber jeg er i orden 🙂

  17. Hehe, will do! Jeg er glad for, du synes om det, Nadia!

  18. Haha, “den grimme mopsekrukke” som Malou herinde og jeg har døbt den nu, den er fra Søstrene Grene, og de har også andre hunde! 🙂

  19. Haha, den gamle rugbrøds-hakker, som slet ikke er skarp nok til at skære brød længere – men pynte det kan den! De må være bordherrer næste gang, så må A fortælle sine tre tricks haha! (nu-skal-jeg-være-sød-ved-A-han-er-dejlig ;))
    Jeg må lave et helt te-indlæg, for DET område har jeg meget guf på!

  20. Jeg er rigtig heldig, det er dejligt med albuerum (især når man som mig er en roderøv, når jeg går i køkkenet). Jeg er glad for du kan lide det!

  21. Malou siger:

    Kæreste sidder lige og læser med over skulderen, og han vil gerne vide hvor du har købt fliser henne? Det er PS ham der holder boligblade og ikke mig 😉

  22. Din kæreste har god smag sådan at holde boligblade! Fortæl kæresten at de er fra Mosaikhjørnet i Brønshøj – de har ALLE slags i ALLE prisklasser! Vores er i glas og fra Italien, lidt dyre, men vi skulle kun bruge en kasse, så vi flottede os, så det var bestemt en nem og billig måde at friske op på 🙂

  23. Sara Hjerming siger:

    Jeg synes bare det ligner et godt sted at kværne køkkenkaffe i. Svenske heste fra Dalarne er totalt indbegrebet af mormorhygge, masser lækker te, lækre olier og eddiker, frisk basilikum og så den brødskæremaskine (som jeg tilfældigvis også ejer). Arhm altså. Jeg elsker at dele min tanker herinde, for man føler sig altid hjertens velkommen.

  24. A må vist ikke se det mormorhygge og de små heste – så ryger de bare ud haha! Jeg måtte heller ikke få min fint restaurerede amagerhylde op selv om jeg skulle male den så fint! Brødmaskinen er klart en favorit i køkkenet. Har fået den af min mormor og tænk hvor mange rugbrødsmadder, den har været med til at lave! Det gør mig helt glad, at du føler dig velkommen! Jeg nyder bare at læse jeres tanker, det gør jeg! Hav en dejlig dag, Sara!

  25. Sikke et vidunderligt køkken du har 🙂 Elsker kridttavlen, poul pava dåserne (som også lige er blevet mit første skridt som poul pava samler), brødskæren, fliserne, kronhjorte knagen, ja egentlig det hele 😉

  26. De der Poul Pava-dåser er så fine – og geniale til te og alle mulige andre dimser. De er så fine! Hvor skønt du kan lide det hele, det siger jeg til A 😀

  27. […] tog så vældig godt imod billederne fra mit køkken for nogle uger siden, og I ville gerne se flere billeder fra lejligheden. Nu har jeg kastet mig […]

  28. Maria siger:

    Hej Cathrine
    Min kæreste og jeg går selv med tanker om at lave nyt køkken så jeg vil rigtig gerne høre om dine/jeres oplevelser og erfaringer. Hvor er jeres køkken fra, hvilke tanker gjorde i jer mht. materiale valg og pris, vil du anbefale at montere køkkenet selv? Fik i tegnet køkkenet af professionnelle eller er i selv hjernen bag hele projektet?
    og til sidst gerne flere billeder!:-)

  29. Cathrine Nissen siger:

    Jeg skulle tage at lave et indlæg om projektet – du er ikke den første der spørger, så hæng lige på Maria. Måske jeg kan nå det til denne uge? Ellers så til næste. Kan det gå an?
    KH

  30. Maria siger:

    Ja det vil være meget fint! Det vil jeg glæde mig til!

  31. Maria siger:

    Hej Cathrine,
    Jeg krydser fingre for at du snart får tid til at lave et indlæg om køkkenprojektet:-)

  32. Cathrine Nissen siger:

    Det kommer kære Maria 😉 Billederne er valgt! KH

  33. malene j siger:

    Hvor er salt og peber-sættet fra? de er sjove.

Send en besked