(Næsten) alt du skal vide om at vikle dit barn
fotos af ALONA VIBE
Wow! Det her indlæg har været læææænge undervejs – så længe, at Eddie som på de her billeder er 4-5 måneder nu ser helt anderledes ud, haha! Men sådan kan det gå, når tiden går, og andet indhold kommer til.
Ikke desto mindre får jeg stadig ugentlige spørgsmål til mine vikler, til det at vikle og bære sit barn. Selv om jeg på ingen måde er ekspert (hvornår er man det?), så har jeg båret Eddie rigtig meget – især det første halve år, så lidt vidensdeling giver jeg meget gerne videre. Og senere på den kommende uge får vi et gæsteindlæg fra en ægte ‘ekspert’ med slynge-slang. I er nemlig på vej ind i en verden FYLDT med forkortelser og skøre navne. Hvad er en Robbins Hip Carry? Og hvad betyder SV? Og FV? Og FWCC? Det lærer I den kommende uge.
Jeg vil starte med at give lidt baggrundsinfo, fordele og lidt tips til, hvor I kan læse mere, er I blevet nysgerrige.
Hvorfor vikle sit barn?
At bære sit barn er ikke noget nyt. Vi har båret vores børn i århundreder! Jeg har set fotografier af bønder i (roe-)marken med spædbørn i slynger – back to work! Men i de sidste hundrede år har barnevogne og klapvogne vundet indpas og samtidig er børnene rykket ud af forældresoveværelset og ind på eget værelse, ungerne er kommet i institution – i takt med velstanden er der sket en adskillelse fra vores børn. Det skrev Jean Liedloff om i sin bog The Continuum Concept allerede tilbage i 1970’erne efter at have have boet 2,5 år med stammefolk i Sydamerika (Frede nævnte også bogen i sit vikleindlæg). Bogen handler om at gå back to basics og bruge vores instinkter i meget højere grad, når vi opdrager vores børn for at sikre deres optimale fysiske, mentale og følelsesmæssige udvikling. Fx ved at bære sine børn frem for at lægge dem fra sig i krybber og skubbe dem foran sig i en barnevogn.
Hvad har det af gode effekter at bære sit barn?
ALT MULIGT GODT! Man er på ingen måde en dårlig forælder, hvis ikke man vikler – det skal man være til. Men jeg kan varmt, varmt anbefale det. Især til de rigtig små.
At bære sit barn har nemlig tonsvis af fordele for barnet (og dig). Det stimulerer produktionen af hormonet oxytocin, som både hjælper amningen godt igang og mindsker mængden af stresshormoner hos både mor og barnet (og det kan man se direkte på en hjernescanning og ved at måle barnets spyt ifølge Lotte). Mor kan gå og dufte og kysse sin baby, og baby kan høre mors hjerte, som det kender så godt.
Baby græder mindre, det holder nemmere varmen – det er en super måde at være hud mod hud med sit barn. Af med tøjet og baby i vikle på mor (og far). Hud mod hud mindsker nemlig risikoen for infektioner og hjælper til at stabilisere blodtryk, puls, fordøjelsen (maven nærmest masseres, når vi bevæger os), åndedræt (læs om ‘kængurumetoden’) og blodsukker. At bære sit barn styrker barnets balancesans – og giver den bærende bevægelsesfrihed. Det er en tryg måde at opleve verden på for en baby – at kunne kigge ud og tage verden ind og putte sig ind til sin mor, når de har fået nok. Det afhjælper også et fladt baghoved, når de lurer på maven på dig, fremfor ryggen. OG og og – det virker som en blid workout af din core at bære dit barn fra start – du bliver stærkere, som de bliver tungere. Smart!
Hvordan kommer man igang?
Jeg husker det egentlig ikke som om, jeg havde gjort mig kæmpe store tanker om at skulle bære Eddie, før han kom. Jeg havde en ringslynge, og det var det. Men så kom han. Og så græd han – GIGA meget. Og efter et par uger købte jeg en strækvikle i merinould (jeg købte denne fra svenske Sjala) – og så brugte jeg den HELE tiden. Indenfor og udenfor. På gåture, til indkøb, når jeg luftede Frida.
Du kan bruge både strækvikle (SV) og fastvikle (FV) til din nyfødte, men er du helt grøn i vikling, så kan jeg varmt anbefale en strækvikle. Den kan du nemlig binde på kroppen – og så komme baby i, takket være strækken. Fastvikler kræver lidt mere snilde, og når man jonglerer et menneske, der ikke kan holde hovedet, så kræver det øvelse at binde. Men det kan sagtens lade sig gøre.
Dog holder en fastvikle længere. Når babyer bliver for tunge, så er der nemlig ikke meget hold i strækken – jeg tror, jeg brugte den til Eddie var ca 4-5 måneder, og så gik jeg over til kun fast. Jeg blev aldrig gode venner med min ringslynge – jeg synes simpelthen det var skidt for min ryg og nakke – men nogen elsker dem, fordi de er ret nemme. Dog hører jeg ofte at RS (ringslynge) er nemmere, når baby er et par måneder frem for nyfødt.
Hvad med alt det, man slæber i kurven under barnevognen?
Jeg har faktisk ofte også haft barnevognen med – og ja, så ryger det smarte i bevægelsesfriheden. Men så har barnevogn ageret indkøbsvogn, hehe… Men man kan enten have en lille mulepose eller en mindre taske i hånden – og så måske bare med et bleomslag (jeg har det her fra Lille Svend) i med en lille Olivy, en hånddesinfiktion en stofble og et par bleer. Andre er glade for bumbag’en fx under babys numse, på hoften.
Hvordan pokker binder man?
Jeg er blevet spurgt et hav af gange, om jeg ikke vil vise, hvordan jeg binder. Men 1) jeg kører totalt basic bindinger og er ikke den store ‘createur’ og rigtig meget FWCC (front wrap cross carry) og 2) der findes nogen pro’s derude, som uden tvivl er sejere end mig. Tjek fx Liam’s kanal på youtube, eller Slyngevejlederen eller guruen (eller en af dem) Wrap you in love – på instagram foreslår jeg videoerne hos Slyngejordemoder Lotte.
Der er dog nogle sikkerheds-huskeregler, som går under forkortelsen TICKS:
Tight – Viklen skal sidde stramt om barnet.
In view at all times – Du skal altid kunne se dit barn, og ansigtet være stoffrit
Close enough to kiss – Barnet skal sidde højt nok til, at du kan kysse det på panden.
Keep chin off the chest – Barnets hage skal være fri fra sit bryst og ikke falde ned, så du sikrer frie luftveje.
Supported back – For at sikre ergonomien, skal barnet sidde stramt og tæt på dig – ind mod dig. Ryggen skal være støttet i dens naturlige position.
Du kan se rådene gennemgået af Slyngejordemoder Lotte HER.
Hvor meget tøj har baby på? Og hvor meget har jeg på?
Det her spørgsmål gik igen, da jeg spurgte på instagram, og det er svært at svare på! Det kommer nemlig an på viklens kvalitet og årstid. Fx fungerer de gode uldvikler som et ekstra lag. Det mest af tiden i vinter bar jeg Eddie i uldvikle (fx min stræk i merino), og under bar han det samme, som han ville have på i barnevogn. Uldbody, strik, uldbukser, varme strømper, og så sin Engel-dragt og uld-elefanthue og evt et par varme uld-‘sko’.
Jeg var mest opmærksom på ben/fødder, da de jo hang udenfor. I strækviklen kan man dog holde fødderne inde i viklen – smart. Men jeg ville så typisk have uldundertrøje på, en bomuldsbluse, så Eddie bundet på, og så gerne en cardigan og en frakke, som kunne lukkes om ham ved vind fx. På de rigtig kolde dage, havde jeg en strik under.
Men der gælder de samme regler omkring børns temperatur – tjek i nakken! De får en del varme fra dig, og du får en del varme fra dem.
Hertil sommer gælder det om at holde temperaturen nede og fx bruge en tynd vikle i hør eller bomuld, bomuld/silke – eller bruge en bæresele, som har god ventilation. MEN, det kommer jeg ind på i næste vikle-indlæg med mit stash. Der fortæller jeg også, hvad jeg bruger mest. Det hele kommer den kommende uge – I know, lidt meget viklesnak, men jeg skylder på denne konto! Det er en stor verden at berette om, kan I godt fornemme, haha!
Har I nogen spørgsmål, så skriv endelig imellemtiden!
21 kommentarer
Det lykkedes aldrig for mig og Frida at finde viklemelodien. Hun skreg og skreg. På trods af prof hjælp.
Til gengæld dur bæreselen. Den er god 😍💪🏻
Bæreseler er også vidunderlige! Hvilken bruger du? KH
Sådan havde jeg det også, Katrine, på trods af at jeg både var til en wikleworkshop og havde en slyngevejleder hjemme privat, og det var mit første mornederlag, fordi jeg havde læst om alle fordelene, og jeg følte mig som en dårlig mor, fordi jeg ikke kunne give mit barn alt det (som du skriver, Cathrine, er man det selvfølgelig ikke, men man vil jo gerne give sit barn det bedste). Han har aldrig grædt særlig meget, men græd, når han kom i strækviklen og kunne aldrig sove ret lange lure der. Det kunne han til gengæld i barnevognen, som han aldrig har grædt i. Jeg tror simpelthen, han fik det for varmt med alle de lag. Senere havde jeg lidt bedre held med en ringslynge og en vikletai, og nu har jeg netop købt en ergobaby cool air mesh, der ventilerer, som jeg ellers ikke har villet købe, fordi seler ikke er helt lige så ergonomiske. Det virker umiddelbart til at være det, der kommer til at fungere bedst for os., så det skulle jeg bare have gjort noget før Men erkendelsen af, at det er ok, at vi ikke er viklere, og at mit barn ikke får et dårligt udgangspunkt i livet, fordi han ikke er blevet viklet (ret meget i hvert fald) har taget kræfter og tid, Det vil jeg spare mig for en anden gang.
Det er da HELT ok, Ditte. Børn er forskellige. Jeg havde også købt en vikle og glædet mig til at bruge den. Min søn gik amok, når han kom i den og han græder ellers aldrig. Han elsker barnevognen -er aldrig kommet med så meget som et pip, når han har ligget der. Han sover lange lure der og hygger sig også med at ligge dernede vågen og kigge på legetøj (noget mange misunder os 😄). Vi har købt samme bæresele nu og det virker til at fungere lidt bedre, men stadig ikke for længe ad gangen. Jeg tror bare han bedre kan lide at ligge for sig selv og have fuld bevægelsesfrihed. Han bryder sig heller ikke om at sidde/ligge på os særlig længe ad gangen udover da han var helt nyfødt.
Vi har også den ergobaby, og jeg ELSKER den. Og Adam elsker den! Super god i varmen. Og så er Ergobabyen godkendt af eksperter i forhold til hofter og bækken. Jeg synes det lyder til at I har fundet jeres melodi, og det er det vigtige – viklen er mig bekendt ikke den essentielle men det at bære børnene og have dem tæt til sig!
– og Patricia, ligesom alle voksne er børn også forskellige, så bare så dejligt I har fundet det, der dur for jer <3 KH
Jeg ELSKER også mine vikler og glæder mig til at komme i gang igen med nummer to om et par måneder. Som du selv har oplevet, er det guld værd med et grædende tryghedshungrende barn – hvis det fungerer for én. 🙂
Min store dreng på snart tre spørger stadig, om han må komme op, hvis han trænger til lidt nærhed, og jeg tænker, at det bliver ret smart, når han bliver storebror om lidt, hvis benene bliver trætte på en gåtur med lillebror i barnevognen.
Jeg glæder mig til at se dit stash i næste indlæg 😀
Åhr det må være så hyggeligt Nina, det er ikke den samme nærhed man kan tiltuske sig med de store, så det forestiller jeg mig, at du er så klar på, når det sker <3 Og stort til lykke med nummer 2 om lidt! KH
Jeg er vild med vikleindlægget og glæder mig til at læse de næste!
Min datter skreg og skreg, hun ville ikke ligge selv, ikke bruge sut, men hele tiden ligge hos mig, så jeg sad med hende ved brystet næsten dagen lang – så udmattende!
Jeg havde lånt en ringslynge, som jeg aldrig kom godt i gang med: jeg følte jeg havde puttet min datter i en pose og at hun dinglede fra min krop i den. Bæreseler skulle man være to til at få lukket med sikkerhedslukninger, og ganske få af dem var ergonomisk korrekte med babys knæ hævet over numsen. Jeg beundrede de kvinder der kom bærende med deres børn i en vikle med to hænder fri, og jeg læste om vikler og så Youtube-videoer om dem, men nye vikler er dyre (og skal “gås” til…) – og selv om jeg boede i Århus fandt jeg ingen informationer om “grams”, hvem der kunne tænkes at afholde dem eller hvornår, så det blev aldrig til noget.
Da jeg læste om vikler på nettet (for snart to år siden) syntes jeg det var svært at finde samlet information om hvordan jeg kunne komme i gang, hvor jeg kunne gå hen og få noget vejledning, hvis jeg ikke bare skulle shoppe over nettet og lære det ved at se Youtube-videoer.
Jeg fik købt mig en Ergobaby (var det vist) strækvikle da min datter var 3-4 måneder. Vi gik en tur på en times tid, og selv om jeg havde bundet den “kan næsten ikke trække vejret-stramt”, var min datter gledet ret langt ned ad min mave (ikke længere i kyssehøjde) da vi kom hjem – så strækviklen blev kun brugt på en enkelt tur hen til viceværten derefter. Den blev købt brugt og havde været brugt til et barn – måske var det et dårligt køb? Der er vist noget om at de mister elasticiteten? Nogle erfarne vikle-mamas der har input?
Jeg er slank og 1,63 m høj, så jeg synes der var ret lange haler/overskydende stof-ender tilbage når jeg havde bundet strækviklen. Det kunne jeg godt tænke mig tips til/at høre om andres erfaringer med. Derudover: er uldviklen elastisk?
Og så tror jeg bare jeg vil bide i det sure penge-æble og smide en masse penge efter en vikle, hvis jeg skulle få et barn mere af samme type, så jeg ikke skal føle mig lænket til en lænestol igen *indsæt-abe-der-holder-sig-for-øjnene*
Jeg glæder mig til at læse mere 🙂
Ift. strækviklen kan forklaringen være så simpel, at din datter ved 3-4 måneders alderen var blevet for tung til at kunne sidde i en strækvikle – det blev min dreng i hvert fald hurtigt. Hvis du får en baby med samme behov næste gang, så spørg i gruppen “Slyngegalleriet” på Facebook, om der er nogen i Aarhus, som vil hjælpe dig – det kan jeg næsten ikke forestille mig, at der ikke er 🙂
Og udviklen, som Cathrine snakker om er med stræk. Der findes også udvikler, som er fastvikler, men Sjala (og Lollik) laver deres strækvikler i 100% merino.
Min baby kigger meget og flytter rundt på hovedet i strækviklen, så jeg har ikke fået det at fungere (endnu). Tror du jeg gør noget galt?
Måske han bare ikke er vild med strækviklen? Hvis du gerne vil vikle, så prøv evt. med en fastvikle eller en ringslynge. Og prøv at se, om der er nogen i dit nærområde, som vil hjælpe lidt 🙂 Du er velkommen her, hvis du er fra Kbh området og ellers findes der på Slyngegalleriet på Facebook en liste over lokale viklesider på Facebook, hvor man kan søge om den slags hjælp.
Så dejligt det fungerer og virkelig fin og brugbar guide jeg har det lidt ambivalent med at vikle. Lidt ligesom med slyngevugge – genialt hvis barnet har behov for det, og det virker, men nogle børn bliver derved vænnet til kun at ku falde i søvn ved at blive vugget. Min veninde arbejder i en vuggestue, og hun siger, at viklebørn er helt vildt tryghedssøgende og ofte har svært ved at være sig selv, fordi de har været vant til at være såå tæt på mor hele tiden. så jeg er i tvivl, om jeg skal begynde. For min datter kan umiddelbart fint sove i både barnevogn, rede og endda på sofaen, hvis hun dejser om. Vil nødig være afhængig af, at hun ‘skal hænge på mig’ for at ku’ falde til ro – omvendt ku’ det også være meget rart at have hænderne fri på tidspunkteter, hvor jeg lige har brug for det, men hvor hun vil være hos mig 🙂
Jeg tror sgu ikke helt på den der med, at viklebørn er tryghedssøgende. Jeg tror, at de viser det i højere grad, fordi de er “vant” til, at deres behov for tryghed bliver imødekommet (dermed ikke sagt, at børn, der ikke bliver viklet, ikke får deres behov for tryghed imødekommet). Du kan ikke give et barn dårlige vaner ved at give det tryghed og nærhed. Små børn er ikke lavet til at være for sig selv, og det er lidt en ærgerlig tendens, at det er en succes, at små børn kan ligge for sig selv/være for sig selv. Så vikl du bare løs (;
Åhh, det synes jeg er lidt ærgerligt at høre. Min søn er blevet viklet meget og han er så nem at en af pædagogerne kom til at kalde ham selvkørende 😉 Jeg tror tit den der idé om at viklebørn er mere tryghedssøgende stammer fra både en fordom folk har om folk der vikler, men også fra at der er mange der opdager viklerne fordi de får børn der er tryghedssøgende og viklen er så god til at opfylde det behov som deres barn allerede har før viklen overhovedet kommer ind i billedet…
For at give et psykologisk perspektiv, kræver det et trygt barn at være udadsøgende i uvante situationer og at efterkomme et spædbarns behov for fysisk kontakt og trøst kan være med til at skabe den tryghed – dermed ikke sagt, at ikke-viklebørn ikke får dette.
Fysisk kontakt med en tryg person er med til at skabe oxytocin, populært kaldet kærlighedshormonet, og det er bl.a. beroligende.
Desuden behøver det jo heldigvis ikke være helt så bombastisk, at barnet vænner sig til kun at kunne falde til ro i viklen 🙂 Man kan fint begge dele, bære når det giver mening og lægge barnet fra sig, når det giver mening. Mon ikke du alligevel bærer dit barn, når det giver udtryk for behov for nærhed?
(Hilsen en mor med et meget selvstændigt og udadvendt viklebarn, som let bliver overset i vuggestuen, da han gør så lidt væsen af sig.)
Stemmer i koret som elsker vikler og som glæder sig til at se dig lager.
Er i øvrigt helt enig med det ovenfor, at tryghedssøgende babyer ofte bliver viklebørn, men at viklebørn ikke bliver tryghedssøgende.
Min dreng bliver er i øvrigt meget udadvendt og glad, men også meget tryghedssøgende – børn kan være begge dele og alt muligt samtidig!
Jeg vil gerne ønske en guide til genbrugsmøbelsshopping.
Jeg skal indrette ny lejlighed og har ikke en klink efter et bryllup.
Så en guide til det ville være super 🙂
Min søn var desværre ikke den store fan af vikler og blev det aldrig. Nu venter jeg nummer to, hvor min første er to år og et par måneder. Vil derfor rigtig gerne godt igang med vikle. Har I nogen gode tips til det?
Kh Clara
Jeg ville lige høre dig: Hvad hedder viklen du har på, på billederne?
Bedste hilsner AM
Det er Aspen CHampagne fra MArisso slings! KH
Jeg bruger strækvikle til min dreng på 5 uger, men er allerede intimideret af tanken om en fastvikle – Han vokser godt, så lige pludselig er han jo for tung til stræk 😅
Synes du overgangen mellem SV og FV var svær? Jeg har nemlig overvejet vikletai som alternativ til fastviklen, fordi jeg frygter det andet er for svært.
Jeg synes da klart, det krævede lidt øvelse. Omvendt havde jeg jo allerede ergonomien på plads, hvordan han skulle sidde. Jeg vil virkelig anbefale dig at gå ned i en butik med lidt blandede muligheder, så du kan prøve dig frem. Fx Sneglehuset i SØborg eller Bærebarn på Jægersborggade, hvis du bor på Sjælland <3 Så kan du få tips og tricks! KH