Top

Om mild skønhedspleje og certificeringer – hvad betyder de?

14.08.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand — Annonce

Hvordan ved man egentlig, at man køber ‘ordentlig’ hudpleje? Og hvad betyder de mest gængse certificeringer? Og hvordan tyder man en indholdsliste; en såkaldt INCL på cremer? Det skal indlægget i dag handle om i samarbejde med Matas, så hold fast!

Og det hænder, at I spørger, hvad jeg prioriterer eller hvordan jeg har det med den ene certificering frem for den anden – eller fravalget af samme. Og hvad gjorde jeg, da jeg var gravid?

Og jeg har en generel lille tommelfingerregel; til kroppen og ansigt foretrækker jeg certificeret hudpleje. Hvad angår makeup er jeg klart mere afslappet. Jeg har prøvet et par forskellige certificerede mascaraer, og de var HÅBLØSE. Så min prioritet er effektivitet, når jeg trods alt bruger så lidt. Jeg gider ikke pandaøjne eller concealer, der forsvinder, før jeg har tømt morgenkaffen. Og jeg bruger makeup på så lille et område og ofte på hår (vipper/bryn). Det er fint for mig, har jeg ræsonneret mig frem til, hehe…

Men jeg prøver at tænke mig om. Huden er kroppens største organ, og derfor giver det altså al god mening for mig at tænke lidt over, hvad jeg smører mig med. Især da jeg var gravid eller nu, hvor jeg drømmer om at være det (-ish… jeg er stadig ikke helt klar, men sådan er mine privilegier ikke indrettede).

Især hele vores infertilitet har fået mig og os til at tænke meget mere over, hvad det egentlig er, vi smører os med, spiser, omgiver os med. Det er skræmmende at tænke, hvilke faktorer der spiller ind og måske skubber på vores hormoner og ændrer lidt af byggeklodserne… Hvor meget påvirker vores miljø og omgivelser os? Jeg har ikke svaret men synes, det er mega spændende.

rockpaperdresses, Matas

Som barn i 90’erne mindes jeg ikke, det var noget, man tænkte på. Hvor ‘grøn’ ens hudpleje var – en meget vag beskrivelse, jeg ved det. Jeg blev badet i Piz Buin om sommeren, og min mors skin tonic kradsede og hev i huden og var så parfumeret, at det halve kunne være nok, og tænk – jeg fik permanentet hår, da jeg var omkring 10-12 år! Sådan får man lov til meget lidt tidligere, når man har en storesøster fem år ældre. Eller jeg gjorde i al fald! Og min mor arbejdede hos Henkel, som havde en masse hårbrands. Raffi! Den første til at få hårmascaraer, tænk hvor heldigt, hehe…

Men som jeg selv begyndte at tage 150S til Hørsholm Midtpunkt, så jeg kunne gå i Matas, så opdagede jeg også min hang til spændende flakoner, og især noget der så lidt… urtet ud! Noget med noget natur på, lidt grøn, måske ordet eco… Det fangede mit i gymnasietiden, men der var langt imellem snapsene. I dag ser det helt anderledes ud! Men selv om mange bruger ord som “naturlig hudpleje” eller at noget ser eco ud, så behøver det ikke at være gode ting for huden. Eller være specielt deskriptivt, alligevel bruges det som buzzwords i flæng indenfor makeup, hudpleje, mad, mode, you name it, ordet naturligt.

rockpaperdresses, Matas

Ja, det er til at blive forvirret over, og derfor er certificeringer geniale som pejlemærker, og nogen jeg ærligt stoler ret blindt på. Det er et kæmpe kvalitetsstempel i mine øjne – men det skal også siges, at man som mærke selv betaler for den certificering, og den er altså dyr. Så selv om ens produkter lever fuldt ud op til fx Svanemærket, så kan man sagtens prioritere det fra af princip eller pris. Men du kan ikke få stemplet, hvis ikke du lever op til en række skrappe krav. Så lad os se lidt på det:

Svanemærket er lige nøjagtigt ligeså gammelt som mig, og fungerer fælles i Norden. Det udmærker sig ved sådan allround at ville beskytte os og miljøet. Mærket gør det tydligt for dig, hvad der er den mindst miljøbelastende mulighed på hylden. Der er krav til alt fra indpakning, vægt, ingredienser… Jeg ved fra pigerne bag Miild-makeup-mærket, at de fx ikke måtte komme et spejl i deres makeup, fordi det ville veje for meget i æsken (for det skal helst veje og fylde så lidt som muligt så man kan udnytte transporten af produktet bedst) og spejlet ville tilmed være et ressourcespild, da genanvendeligheden ville være ganske lille. Der er også skrappe krav til kemikalier, og mærket bruges på alt fra skønhedspleje til rengøringsmidler.

Den blå krans er en ret skrap mærkning. Det udmærker sig ved udelukkende at sætte fokus på din sundhed ved brug af produktet. Og herved forbyder man en række stoffer, som fx syntetisk og naturlig parfume (der var den igen, naturlig, se det lyder godt og sikkert, ikke?), som kan være allergifremkaldende. Ingen farvestoffer (undtagen i makeup) eller stoffer der er klassificeret allergifremkaldende. Fokus er på at sikre, at du som er allergiker kan bruge produktet, men også at du ikke kommer til at udvikle allergi på sigt ved at bruge produktet.

Og så er der Allergy Certified som er startet af tidligere Den Blå Krans-medarbejdere, som en af de nyere certificeringer. De har enkelte afvigelser fra Den blå Krans, og kan godt acceptere enkelt allergifremkaldende stoffer, som er klassificeret allergifremkaldende. Til gengæld har de et øget fokus på hvilke stoffer man mistænker for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. Men det er Svanemærket også opmærksomme på.

Og så er der sådan noget som Ecocert COSMOS Organic – hvor mindst 95 % af ingredienserne skal være naturlige, mindst 10 % af ingredienserne i produkterne der vaskes af, skal være økologiske, og 20 % ved dem der bliver på huden, og mindst 95 % af de naturlige olier og ekstrakter i produktet skal være økologiske.

Og med den viden i baggagen har jeg et par favoritter, som er både effektive, top i orden og prisvenlige. OG certificerede. Jeg er rigtig glad for Matas’ Mild-serie, som blev lanceret sidste år. Og så har jeg også lige tilføjet den dejligste håndcreme derude, som er en klassiker, bedst i test og også mild og god.

For at blive klogere på ingredienser, og hvorfor produkterne virker så godt, så fik jeg kontakt til Jannie, som er uddannet kemiingeniør, og hun arbejder som R&D Manager hos Persano, hvor hun i 27 år har udviklet kosmetiske produkter for Matas. En ingrediensliste er bygget sådan op, at det der er mest af i produktet kommer først, og så fremdeles. Vand er ofte en hovedingrediens i meget skønhedspleje. Der vil typisk også være noget konservering, emollients som er naturlige modificerede olier og ph-justering. Men det er svært at sige noget generelt, fordi det trods alt er så forskelligt fra produkt til produkt.

Men så bad jeg Jannie kigge på nogle af de produkter, jeg er gladest for på kroppen. Hvad har hun puttet i og hvilken virkning har det?

rockpaperdresses, Matas

Lad os tage kroppen; jeg edderglad for Mild bodybutter. Super fed men uden at fedte – det er godt gået. Mine ben er ofte tørre, og kommer den på om morgenen, så holder de sig babybløde hele dagen. Grunden til den virker sådan på mig, er tre aktive ingredienser: Allantoin, som virker beroligende, fugtgivende og blødgørende. Panthenol, som kan reparere huden og samtidig plejer den. Og så er der creatine i; det er en cellefornyende ingrediens, som er dygtig til at holde huden elastisk og spændstig. Og hvad er der ellers i? Butyrospermum Parkii Butter er sheasmør – den giver også den gode fugt. Citric Acid fungerer til at justere PH’en ind og bruges ofte i hudpleje. Og så er der selvfølgelig lidt vand og andre ingredienser i for, at den ikke rådner med det samme og har den rette konsekvens. Derudover er den uden parfume, vegansk og så er der tænkt over indpakningen, så der er 30 % mindre plast i emballagen.

Så er der selve kropssæben; Mild Shower Gel. Der er to aktiver i. Der er allantoin i og så er der glycerin i, begge er fugtgivende. Og så er glycerin også ofte brugt i håndcremer og i en del håndsprit efterhånden. Glycerin er nemlig en dygtig fugtgiver, selv i et “rinse off”-produkt. Coco-betaine er et vaskeaktiv lavet på kokos og Sodium Lauroyl Methyl Isethionate (aha!) er ligeledes en vaskeaktiv. Overvej at bruge en vaskeklud eller svamp (fx sådan en her) til at komme sæben ud på. Min erfaring er, at man skal bruge mindre produkt på den måde, fordi det ligesom skummer op og fordeler sig nemmere.

De to er virkelig gode makkere, showergel og bodybutter, men har man brug for et ekstra lag fugt eller måske noget andet end den fede sheasmør i bodycremen, så er der Mild Bodyoil, som jeg synes er lækker om sommeren. Den giver lidt shine til huden og er ikke helt så fugtmættet som bodycremen, og det kan være rart i varmen. Den skal på fugtig hud, lige efter badet. Hvis du kigger bag på denne, så ser du nogle laaaange navne. Hold fast! Simmondsia Chinensus Seed Oil; jojobaolie. Persea Gratissima Oil, som er avocadoolie. Så er der Prunus Amygdalus Dulcis Oil i – det er mandelolie. De tre er aktiver, dvs. de har en aktiv effekt på huden. Avocadoolie stimulerer dannelsen af kollagen bl.a. Mandelolie øger hudens elasticitet. Jojobaolie plejer, blødgører og reducerer linjer i huden bl.a. Og så er der også abrikoskerneolie, squalene fra olivenolie og så er der en antioxidant i i form af E-vitamin. Den er altså rimelig propfyldt med dygtige fugtgivere, som kan forbedre hudens tekstur og spændstighed.

Håndcremen er ikke fra Mild-serien, men den er stadig Svanemærket. Og nu hvor håndpleje er ekstra i fokus med alle vores spritbade, så tænkte jeg, vi skulle tage den med. Den virker fløjlsblød på hænderne, og det er dimethiconens skyld; det er silikone, og den gør ikke noget hverken godt eller skidt for huden, men den giver dig følelsen af super bløde hænder. Men det der altså fugter og reparerer de tørre hænder, det er glycerinen, som tidligere nævnt. Mega god i en håndcreme, til travle hænder der blive brugt. Den holder nemlig længe på fugten i huden, det hedder i øvrigt reducering af TEWL, lærte Jannie mig. Transepidermal Water Loss. Jamen, mindre af det, tak, hehe!

Så der er en grund til at de tre kropsfavoritter forbliver i skabet; de er effektive og trygge for mig at bruge. Og håndcremen? Den burde ligge i alle tasker, selv Adam der er hys med fedteri på hænderne kan lide den.

Hvordan prioriterer I jeres hudpleje? Går I efter Svanemærket? Den blå Krans? Eco-cert? Er det vigtigt for jer, at hudplejen er vegansk eller økologisk?

rockpaperdresses, Matas

12 kommentarer

  1. Anne siger:

    Hej Cathrine
    Tak for gode input og overblik over de efterhånden mange mærker. Jeg ville bare tippe dig om en virkelig god mascara fra Mirenesse- fås i mange helsekostbutikker- den er så god, både fordi den giver volume og længde, men ikke mist fordi den ikke dysser, men sidder på vipperne hele dagen. Og mascara sidder trods alt meget tæt på åbne slimhinder og man bruger den næsten hver dag, så jeg synes det er rart den er sådan lidt helseagtig☺️😉- bare et tip hvis du ikke har prøvet den allerede👍

    1. Cathrine siger:

      Tak for tip Anne! Det var virkelig pænt af dig, den må jeg se om jeg kan fingre i 🙂 KH

  2. Alexandra siger:

    Hej! Jeg tjekker altid ingredienserne online inden jeg køber, for at være sikker der ikke er noget farligt deri der kan påvirke dine hormoner, helse, og så går jeg også op i det skal være 100% økologisk, for at være bedre ved miljøet.

    OBS den shower gel du nævner har feks Laureth-4, som jeg klart ville undgå.
    “Sodium Laureth Sulfate and all the ingredients that end in -eth (eg. Ceteareth, Laureth-4, Laureth-23: they are all contaminated with carcinogenic agents; these ingredients are caused by a reaction with ethylene oxide, a synthetic chemical known to be carcinogenic and contaminated by a manufacturing impurity listed carcinogenic to humans like 1,4-Dioxane. This chemical is listed to be part of the group 2B by the International Agency for Research on Cancer (IARC) because of its cancer-causing properties in humans”

    samt, COCAMIDOPROPYL BETAINE “a very toxic ingredient which has been linked to cancer in tests.”

    1. Cathrine siger:

      Hej Alexandra,
      må jeg bede dig om dine kilder? Så skal jeg nok vende tilbage med et kvalificeret svar 🙂
      Hvis du læser her https://thedermreview.com/laureth-4/ er Laureth-4 ikke problematisk som du beskriver det. KH

    2. Cathrine siger:

      Du kan også læse her: https://www.paulaschoice.com/ingredient-dictionary/thickeners-emulsifiers/laureth-4.html 🙂 Men send mig gerne din kilde.

    3. Cathrine siger:

      Hej Alexandra,
      Nu har Jannie skrevet dig et svar:

      “Hej Alexandra,

      Du har fuldstændig ret i, at Ethylene Oxide og 1,4-Dioxane er kemiske stoffer, der skal undgås og, at de er potentielle urenheder, der kan være tilstede i ethoxylerede forbindelser.
      Problemet er blot, at du som forbruger kun kan se tilstedeværelsen af ethoxylerede forbindelser i produktets ingrediensliste, men ikke niveauet af eventuelle urenheder i disse, da der ikke foreligger et krav om at urenheder deklareres.
      Derfor føler du selvfølgelig, at du bliver nødt til at anskue problemet ved helt at undgå alle ethoxylerede forbindelser, for at være helt sikker.

      Vi kan jo ikke svare på hele branchens vegne, men ved udvikling af vores produkter udvælges råvarerne, så de har lavest muligt indhold af urenheder.
      Vi har faktisk en regel om, at niveauet skal være under detektionsgrænsen. Ved videre forarbejdning vil disse flygtige stoffer yderligere blive fjernet.

      Så det der ikke fremgår af ingredienslisten er, at råvarer udvælges så de har lavest muligt indhold af disse urenheder og at alle produkter gennemgår en sikkerhedsvurdering inden lancering på markedet.
      En del af denne sikkerhedsvurdering, er en vurdering af eventuelle uundgåelige urenheder i ingredienserne. En sikkerhedsvurdering kaldes også en risikovurdering, idet man ud over at tage højde for ingredienser
      og urenheders iboende egenskaber, også ser på koncentrationerne af de enkelte stoffer samt for eksponeringen (dvs. den mængde af produktet som forbrugeren udsættes for i det daglige).

      I forhold til Cocamidopropyl Betaine, tror jeg at din bekymring skyldes at råvaren indeholder en amin, som kan nitroseres til en sundhedsskadelig ingrediens.
      Men dette er et velkendt problem og undgås blot ved ikke at have nitroserende agenser sammen med råvaren, så det er virkelig ikke noget, der bør bekymre dig.

      Du skal selvfølgelig følge dit helt eget regelsæt, men du skal vide, at der en meget omfattende lovgivning, der beskytter din sundhed og der har været et helt hold af kompetente udviklere og toksikologer inde over produkterne inden de sendes på markedet. Hvis du på en let måde ønsker at gøre lidt mere end lovgivningen, kan du vælge produkter der er svanemærkede og/eller Astma & Allergimærkede, men begge instanser tillader altså ethoxylerede forbindelser, da de ved at anvendelsen er vurderet sikker inden lancering.

      Vi håber du kan bruge ovenstående svar til noget”

  3. Christina siger:

    Hej Cathrine. Super godt og gennemarbejdet sponsoret indlæg, som altid. Jeg er selv storforbruger af Matas’ produkter til mig selv og min familie. Især deres carbamidcreme bruger jeg til hele min krop. Denne er blevet relanceret i ny emballage med pumpe, som fungerer rigtig godt. Jeg undrer mig dog over, at man ikke kan købe en refill til denne slags produkter. Dette ville vel være lidt mere miljøvenligt, idet plastforbruget er mindre her end ved en pumpeflaske? Måske en lille ting, du kunne tage med til din Mataskontakt? Kh.

    1. Cathrine siger:

      Det har jeg allerede sendt videre som foreslag for nogle måneder siden. Dog er der en del praktik i, hvordan man sikrer man ikke kompromitterer produktets holdbarhed, sikrer sig styr på batch-numre osv. Matas skal selvfølgelig som stor virksomhed være ret strikse omkring holdbarhed osv. Men de er så nysgerrige og interesserede i refill-løsningerne! KH

    2. Pernille siger:

      Hej Christina
      Jeg har tænkt præcis det samme! 🙂 Men Matas er heldigvis nået et skridt ad vejen, da man kan aflevere brugt emballage hos dem med henblik på genanvendelse. Så helt skidt er det da ikke 🙂
      Mvh. Pernille

      1. Cathrine siger:

        Det kan man nemlig, og man kan faktisk genbruge meget mere optimalt går man retur med dem i butikkerne end bare i ens plast-retur-spand. Men jeg har en fornemmelse af, at der kommer noget lignende på sigt 🙂 KH

  4. Ditte siger:

    Er det emballage fra alle produkter købt i Matas, eller er det kun emballage fra Striberne, der kan afleveres til genanvendelse?

    1. Cathrine siger:

      JA man kan! Så endelig af sted med det 🙂 KH

Send en besked