Top

OOTD +"Hvad handler din bog om?"

22.01.2020
Skabt af Cathrine

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, DAgens
Julie fandt et gammelt december-outfit i skuffen forleden – fra dengang håret var mørkere og længere. Det lange kunne nu også noget. –  er det ikke sådan, det er? Man vil altid noget andet end det, man har. Men jeg overvejer nu at gå rigtig kort –  som dengang jeg var gravid. Sad og stenede billeder forleden fra den tid, og jeg synes altså bare, jeg var lidt fin dengang. Mindre træt, mindre askegrå, runde kinder, julelys i øjnene, håret altid on point,  maven – og bruuun, hehe… Var vi ikke alle sammen brune hele 2018 med den sindssyge sommer?
Men tiden var en anden – der var så rigeligt med tid til at lave krøller og bruge lidt selvbruner her og der… Det kommer igen, of course! Men nogen gange savner jeg det der ekstra minut til at gøre sig selv klar til dagen. Det er der læbestift er min ting!
Måske jeg ikke skal sammenligne graviditetshårpragt og bare keep it som det er.
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, DAgens
Men nu til noget helt andet… Så jeg er begyndt på min bog!
Vi skrev og udgav Bryllupsbogen i 2018 (seriøst, tjek lige de her billeder taget kort efter fødsel –  mine boobies?! Kan vi tale om: HUUUGE!), og det var en enorm sjov og til tider også skrap proces. Deadlines, at blive enige, skære guldet ned til færre sider, skifte redaktør osv. Men vi kom i mål alle fire piger, og er heldigvis lige gode venner i dag, haha! Den er så smuk, så god en ven i planlægning (hører jeg, det er ikke bare noget, jeg finder på) og så er den vores.
Men nu er jeg begyndt på min bog. Den der har rodet i baghovedet længe. Jeg drak en kop kaffe i vintersolen på en plantekasse i Torvehallerne med vidunderlige Ulla fra Lindhardt og Ringhof om den allerede tilbage i vinteren 2017. Men der var jeg slet ikke klar, og det virkede uoverskueligt og svært. Så jeg stallede, vendte ikke tilbage, gik helt i backgear.
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, DAgens
Men nu er jeg klar til at skrive den historie, fra ende til anden, som skal ud, fordi jeg ved, der er mange, der har brug for den. Og jeg også selv har. Historien om os og fertilitetsbehandling. Råt for usødet. I et langt fabulerende sprog, som man kun kan det i en bog. Med den ærlighed og sårbarhed, man kun kan levere i sådan en,  fordi der ikke er nogen, der tager stilling til den med det samme i kommentarfelt. En bog føles på en og samme tid distanceret, fordi den ligesom forlader ens krop og sættes på en hylde, og samtidig så ægte og ærlig, fordi den er så rummelig.
Jeg har helt sikkert skulle godt på den anden side, før jeg havde mentalt overskud til det, for det er ikke nemt at føde sådan en. Men efter et møde med Marianne fra Grønningen 1, som er et lille sejt og nyt forlag, så har jeg fået struktur på den. “Du har den allerede inde i dig, du behøver slet ikke være bange for det”. Og således satte jeg mig på en café med computeren og tog hul på det. Åbnede et Work-dokument og syntes egentlig det var alt for uhøjtideligt at starte værket i sådan et, som jeg også har skrevet eksamensopgaver og lavet (fede) Wordart-invites i. Der var noget over skrivemaskinen!
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, DAgens
Jeg skrev de første ord, slettede dem, drak en halv kop kaffe. Og så gik jeg igang, og i stedet for at slette igen, så lod jeg det stå og skrive mere og mere på dem. Og pludselig havde jeg fem sider. En start! Og jeg var så høj over mig selv (også ansporet af Emilie Melgaard – børnebogsforfatter, Tjuggas mama, hvis I kender hende, som sendte mig en bunke varme videoer med pep), at jeg, før jeg læste alt igennem fore 14. gang klikkede gem (på disketten <3) og sendte det til Marianne. 14 dage før deadline!
Og så gik der nogle dage, og jeg havde det helt som om, jeg ventede på svar fra en eksaminator. “Hvad nu hvis hun ikke synes, jeg skriver godt nok til en bog?”… “Hvad nu hvis hun ikke kan lide min stil?”… “Hvad nu hvis, hun allerede siger, nej tak!”….
Men guess what guys. “Cathrine, du skriver som en drøm…” 
Og så græd jeg ærligt talt lidt. Og sendte et screendump til Adam.
Og det skal da nok blive rettet i, og jeg skal nok synes, det er en hård proces, men jeg tror på, at jeg har historien i mig. Og forhåbentligt får I den mellem jeres hænder inden for overskuelig fremtid. Den slags kan jo sikkert blive rykket frem og tilbage, og det er noget med, at man ikke vil have dem ud til jul, for der sælger historiske romaner og biografier. Men foråret 2021?
Og tænk også, hvis jeg til den tid er gravid igen! Det er en farlig en at kaste ud, hehe… Men er det ikke noget med, at kaster man det ud, så hører universet energien og svarer igen?
Jeg skal også tale lidt med min mor, min far, dem der har været tæt på, for at få deres oplevelse af, hvad der skete i den tid… Hvad håber I på at kunne læse?
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, DAgens

17 kommentarer

  1. Hvor bliver det spændende – det må være så fedt og udfordrende at få sådan en mulighed. Synes det lyder som en god ide, med at høre flere sider af sagen løbende, for at skabe flere nuancer.
    Det skal nok blive rigtig godt 🤘🏻💞

  2. Tina siger:

    Godt gået søde 🙂
    Det bliver en stor opgave, men når du en dag har sat det sidste punktum en stor tilfredsstillelse 🙂
    Jeg glæder mig til at læse din bog en dag.
    Den anden dag læste jeg lidt forskningsresultater om, at mange der har svært ved at blive gravide har et forhøjet insulin i kroppen, så det satte lige gang i mine tanker og om at søge mere viden om emnet.
    Der sidder mange derude med tanker, følelser, frustrationer mv. og I har prøvet det og din viden vil gavne mange, så jeg synes det er så godt, at du skriver denne bog 🙂

    1. Mia siger:

      .. og der er der også skrevet en bog som hedder “Spis dig gravid” som er rigtig godt læsestof om emnet 😊

  3. Trine siger:

    Hvor spændende! Du har sikkert allerede tænkt det ind, men jeg tror, at mange gerne vil læse om, hvad det gør ved ens relationer, ens venindeforhold. Hvad kan man som veninde gøre og er der ting, man ikke må sige eller særligt gerne må sige?

  4. Emma siger:

    Jeg vil bare spørge hvor den helt vidunderlige kjole er fra? 🙂

    1. Cathrine siger:

      Den er fra Stine Goya 😀 KH

  5. C siger:

    Spændende 🙂 Jeg vil også meget gerne læse om selve relationen til ens omverden. Har selv været tæt på både familie og venner, der har været i fertilitetsbehandling, og oplever, at der kan opstå en form for berøringsangst, hvor det er svært at vide, hvordan man som “pårørende” kan være der (omend der selvfølgelig er uendelig stor forskel fra person til person),

  6. Tine siger:

    Hvor lyder det spændende! – og meget relevant!
    Selvom jeg selv havde nemt ved at blive gravid med vores tre børn, har jeg virkelig haft meget gavn af at kunne følge med i jeres op- og nedture undervejs. Jeg har en del veninder, der har været eller er det samme igennem, og der har jeg fundet meget inspiration i at læse med på din blog. Fx dit indspark til do’s and dont’s ift. barnløshed og kommentarer herpå, men også dine skriverier omkring det at “måtte” glæde sig til noget, der langt fra var sikkert. Det har været så fint et indblik!
    Så jeg håber, din bog også kommer til at henvende sig til alle os, der hepper på sidelinjen med alt, hvad vi har <3 Jeg glæder mig til at læse den 🙂

  7. Julie siger:

    Jeg kan med sikkerhed sige, at det er en bog jeg VIL læse. Jeg har læst dine blogindlæg om fertilitetsbehandling – nogle flere gange – fordi du er så god til at sætte ord på, hvad man oplever i fertilitetsbehandling. Dine blogindlæg har haft kæmpe betydning for, at jeg har kunnet forstå mine egne følelser, mit parforhold, min krops signaler og givet mig noget at spejle mig i de sidste to år. Så TAK <3 og tak fordi du nu kaster dig over dette projekt!

  8. K siger:

    Åh hvor spændende, den glæder jeg mig til at læse. Har selv været igennem et fertilitetsforløb inden vi blev gravide med vores nu 5 måneder gamle datter.
    Måske jeg godt kunne tænke mig at læse om, hvordan du kom videre? Jeg føler lidt forløbet er en del af mig og historien om vores datter, men det var som om, at den dag jeg blev gravid, blev det glemt. Men jeg glemmer det aldrig og det sidder i mig, kan jeg mærke. Måske også netop fordi jeg ved, det formentlig venter et forløb forude igen, hvis vi skal have barn nr. 2.

  9. laura siger:

    Jeg gad godt at høre noget mere om dine relationer til veninder, der blev gravide. Vi har selv været igennem et langt forløb og jeg havde det virkelig ikke godt imens. Og lige pludselig blev veninder og bekendte gravide på stribe. og jeg kunne slet ikke være i det. Så jeg meldte fra. Og den distancering jeg foretog føler jeg stadig lidt at jeg er ramt af. Nogle af dem blev åbenbart så skuffede og havde svært ved at forstå.

  10. C siger:

    Hej Cathrine.
    Hvor er det sejt. Og hvor er det bare vigtigt, at du fortsat sætter emnet på dagsordenen. Jeg har selv været igennem hele møllen – fertilitetsbehandling, abort, og desværre også et kræftforløb oveni hatten.
    Da I prøvede at få Eddie, følte jeg, at du satte ord på alle mine egne følelser. Alt det omkring hospitalet fandt jeg ikke så vigtigt – for på en eller anden måde følger man bare med og tager den medicin det skal tages og dukker op til alle aftaler. Bevares – det er også en bedrift, men det var ALT det andet. Hvordan det opsluger én. At man ikke ser andet end gravide kvinder ( der i ens egen optik, bevidst prøver at tvære det ud i ansigtet på én). Den kejtede relation der kan opstå overfor veninder der bliver gravide i ét væk. At man trækker og isolerer sig. Forholdet til ens kæreste. Presset fra omverdenen.
    Jesus, hvor ligger der mange følelser i netop dét emne. Og derfor er det også bare så vigtigt. Tak fordi du bruger din stemme.
    Kh C

  11. Julie siger:

    Hej Cathrine.
    Jeg vil helt sikkert glæde mig til at læse din bog. Jeg fandt virkelig stor trøst og håb i at læse dine indlæg om barnløshed og fertilitetsbehandling her på bloggen i sin tid. Vi ventede godt og vel fire år på vores lille Sigurd, som nu er 6 måneder 🥰 Så vi har været igennem et langt og umenneskeligt hårdt forløb, men som jo selvfølgelig har været det hele værd. Undervejs hjalp det mig at læse med her på siden, og jeg har også flere gange sendt dine indlæg til veninder, når jeg selv havde svært ved at sætte ord på, hvordan jeg havde det. Så TAK!
    Jeg kunne godt tænke mig at læse lidt om dine tanker om alt det svære, der følger med moderskabet. Jeg har ofte skammet mig over, at jeg (foruden alt det fantastiske) også synes det er virkelig hårdt at være mor – nu ventede vi jo så længe på ham – kan man så overhovedet “tillade” sig at synes det er hårdt, at have brug for en lille pause og sådan… Det ville også være spændende at læse om det at ønske sig er barn mere; altså hvordan I griber det an, hvilke tanker og følelser er der forbundet med det nu, hvor Eddie også lod vente på sig. Rigtig meget held og lykke med det hele! Din bog er vigtig 💚

  12. Astrid siger:

    Hvor langt er I mon villige til at gå, når I vil forsøge jer med nr. 2? Lige så langt som første gang i møllen? Eller gør I jer allerede nu tanker om at lære at affinde jer med, at I måske “kun” får Eddie?

  13. Lene siger:

    Åhh den bog kan kun blive fantastisk. Du skriver så mega godt, og har slugt alle dine fertilitetsindlæg råt. Selvom jeg ikke selv har haft problemet, har de gjort mig så meget klogere, og bedre rustet i mødet med veninder og bekendte der kæmper med barnløshed. Glæder mig allerede til din bog udkommer

  14. Stine siger:

    Bare lige ang. glaskuglerne til Eddie og kun for at hjælpe: ❤️ https://www.instagram.com/p/Bf1zG6cjeSp/?igshid=l6e2zutjsy87

  15. Mette siger:

    Hvor lyder det bare mega spændende! Den glæder jeg mig til at læse ❤️
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at læse omkring efterforløbet. Hvordan lagde du alle oplevelserne bag dig? Hvordan fandt du en ro i og accept af, at det var sådan, det måtte gå? (Jeg ved selvfølgelig ikke, om du selv føler, at du er nået dertil).
    Vi har en fantastisk dreng på 6 mdr. lavet vha. IVF. Graviditeten var ukompliceret, og han er en nem, mild og glad dreng. Vi kunne ikke ønske os mere. Alligevel er tiden i behandling stadig forbundet med en vis sorg. Jeg føler ikke, at jeg er helet. Så snart jeg blev gravid, var der ikke længere nogen, der spurgte ind til behandlingsdelen. Hverken professionelle eller mine nære relationer. Nu var alt jo godt. Men tiden i behandling var forbundet med så meget ængstelighed, ensomhed og stress at jeg stadig kan genkalde mig følelserne. Dengang var der ikke tid til at tage sig af det. Det var konstant “hvad er planen nu?” og “hvad er næste skridt?”. Så det er ikke blevet bearbejdet. Og jeg kan mærke, at det stadig ligger under overfladen, selvom det ikke længere er noget, der fylder i hverdagen.
    Vi snakker pt om at starte behandling til efteråret for barn nr. 2 og lige nu giver tanken mig hjertebanken og fører mig straks tilbage til den sorg, jeg var i dengang. Selvom at vores situation er helt anderledes nu, og det betyder alverden, ar vi nu har vores elskede dreng. Det kunne virkelig være godt, hvis du ville sætte nogle ord på helingsprocessen efter behandling. Og evt. hvilke ting du har lært fra jeres første behandlingsforløb, som du tager med dig, når I starter op igen.

Send en besked