På vej til Folketinget…

Jeg sidder på kontoret, mutters alene og øver og øver mit foretræde for Sundhedsudvalget på Christiansborg. Læser det højt, tager tid, streger og retter.

Julie og jeg er indkaldt for at følge op på vores Borgerforeslag, som jo i september nåede de famøse 50.000 underskrifter. Når det antal er opnået, så får man foretræde for det udvalg ens borgerforeslag hører til under, og for os er det Sundhedsudvalget. Vi er heldige, hvis 5-8 personer dukker op (selv om udvalget består af en 25-30 politikere, men der er kamp op deres tid).

Man får 15 minutter, no more, no less til at præsentere sin sag og måske tilføje nye pointer, og hvis man ønsker, at der er tid til at stille spørgsmål, ja så skal man tage det fra sine 15 minutter. Så vi har aftalt, Julie og jeg, at vi får fire minutter hver, og så er der tid til spørgsmål. Julie taler om borgerforeslaget, dets vej og at vi håber på, at de vil inkludere de ubefrugtede æg i den aftale (dét problem kan I læse om HER), de har lagt op til nu, og så tager jeg over og taler om hvor stort et problem, det her er, ikke bare for den enkelte men for samfundet. Og så lægger jeg op til, at de gør noget aktivt her; at de indkalder til en høring på området. Vi har behov for at hele lovgivningen på området gåes igennem og opdateres ud fra dagens etiske og lovgivningsmæssige standarder.

Og så har jeg købt nogle poser spejlæg fra Haribo, så vi forhåbentligt kan få dem til at grine lidt med og huske os.

Og alt det her giver mig kriller i maven. Jeg har ikke haft det sådan her siden eksaminer på Film- og Medievidenskab, tror jeg. Jeg er spændt og nervøs, jeg skal på toilettet, og jeg er lidt åndsfraværende, hehe… Jeg føler virkelig, at det her er en femten minutters åbning, og jeg vil så gerne levere med fed energi og også indgyde til større nysgerrighed på området. Jeg har jo mere på hjerte, flere forandringer jeg drømmer om. De skal gerne ville se os igen.

Åh!

reklame: jakke er købt med rabat

Jeg blev spurgt på instagram forleden, om jeg mon ikke bloggede længere… Og selv om jeg har været stille et par uger, så er det ikke mere end det; nogle dage og uger fri til at kunne levere andre steder. Og hvor jeg for år tilbage ville have helt ondt i maven over, at jeg ikke kunne nå det hele på den tid jeg havde, så har jeg det så rigtig fint med, at jeg prioriterer lidt forskelligt i perioder. Og lige i denne tid har bloggen været underprioriteret.

Jeg har forberedt og optaget Nordea-podcast på rekordtid, vistnok solgt vores sommerhus (vistnok fordi jeg ikke føler mig tryg og sikker efter vores erfaringer sidst, før pengene står på kontoen), er begyndt at tømme det også, forberedt renoveringer af vores kommende hjem, og så nærmer vi os en deadline for at gå live med wawawomb.

Jeg bruger langt det meste af min arbejdstid (når jeg altså ikke lige laver podcast og forbereder foretræde og alt det andet) på at nå de opgaver og målsætninger, jeg og vi har sat inden launch. Jeg glæder mig vildt meget til, at vi er ude, og til at vi ægte findes og til at kunne vise jer, hvad der har taget så pokkers meget tid om dagen og om aftenen. Jeg håber ærligt og ægte, at vi kommer til at gøre en forskel.

Så! Jeg vender tilbage herind, og der går ikke lige 14 dage til, hehe… Jeg er jo også ved at bygge en baby – og nu kender vi kønnet. Så snart det er delt med den nærmeste familie, så vil jeg gerne dele det med jer. Der sker virkelig meget lige nu, og jeg glæder mig til at kunne sætte mig ned og tage jer godt med ind i tankerne, der fylder.

… Nu cykler jeg mod Christiansborg og lader sommerfuglene trampe i pedalerne for mig.