Top

Sammen – hver for sig

21.04.2020
Skabt af Cathrine

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand
I går kom Adam ud af badet med håndklædet rundt om sig og sagde, “mussii….” – jeg sad ved computeren og var ved at lægge sidste hånd på en mail, jeg gerne ville have af sted, så det passede mig egentlig ikke med en forstyrrelse. Jeg skulle bare lige have fem minutter til…
Så lagde Adam armen om mig, og jeg blev lidt irriteret. – giv mig nu bare de fem minutter! Jeg skal bare lige holde koncentrationen i et øjeblik, og så er jeg klar.
Klik. Sendt.
“Hvad så?”
“Jeg synes slet ikke, vi har set hinanden i weekenden. Altså. Vi har gået sammen, lavet ting i haven, men vi har slet ikke været sammen…”
“Jamen vi så da film søndag aften”.
“Men der arbejdede vi også imens. Det er altså vigtigt, at vi lige får lidt os-tid hver weekend, bare lige lidt tid, os to”.
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand
Det er sgu da også svært. Både at nå sit arbejde. Være forældre og kærester. Og sig selv. Og derimellem spise, sove og drikke kaffe. Jeg skrev også om det for nogle måneder siden, da Eddies rytme var helt åndssvag, og vi stod op på helt forskellige tidspunkter. Living together but apart.Og dengang var der ikke engang Corona in the mix. Nu er det ikke forældreskabet, der driver os lidt fra hinanden men måske bare denne sære tid, hvor vi åbner computeren, så snart Eddie sover lur eller er puttet om aftenen, det der med at lukke og slukke computeren. Hvornår har man arbejdet længe nok? Når man har stemplet 37 timer ind? Er der nogen, der kan det, som også har børn hjemme?
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

^^^Store dreng sidder bare og graver i jord og hygger sig

Men han havde en pointe. Adam. Vi har bare rendt i haven og bygget pergolaen færdig, lagt sten. Plantet. Adam kørte ind til byen og tømte tagterrassen for planter, så de har chancen for at overleve. Vi har haft sorte negle det meste af tiden og resten af den blev brugt på forbrændingen. The romance
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand
Vi glemmer for tit at være kærester. Og så selv om at vi går op og ned ad hinanden. Så jeg besluttede mig for at tage Adam seriøst, give ham et kram og så lave en iskaffe til os hver. Eddie fik en halv pindeis  – den første nogensinde. Ret hyggeligt.
Vi må lige lære at date i nogle små øer af luft i hverdagen. Og selv om vi hverken kan gå ud, have en babysitter. Måske man skulle aftale computerfri aftener? Eller er det umuligt at efterleve i denne undtagelsestilstand, hvor man hele tiden er bagud? Men man skal jo heller ikke sakke for meget bagud i sit parforhold…
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand
Jeg vil gerne blive bedre til at undgå “jeg er der lige om… to sekunder”. Koncentrationen er bare så fragmenteret, og der er hele tiden bud efter ens opmærksomhed. Men det der med at være halvt til stede et sted og love sig selv på forhånd hen til et andet sted (for det tager aldrig to sekunder), det bliver man altså også bims af.
Måske skal jeg også bare acceptere præmissen at man er lidt på alle vegne hele tiden i øjeblikket, og så må jeg samle mig om én på et andet tidspunkt. Og indtil da så bare huske lige at nusse hinanden, når vi går forbi, se hinanden lidt mere i øjnene og også vælge øjeblikke til, hvor vi ikke griber efter computer eller telefon men i stedet for en hånd, hvis muligheden byder sig… Det er ikke lige nemt lige nu.
Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

22 kommentarer

  1. M siger:

    Det handler måske også om, hvordan man vender sig til at være sammen. Hvad man betragter som “kærestetid”. Jeg kan godt synes fælles projekter fx i haven kan være kvalitetstid samtidigt. Men når det er sagt, så slutter min dag også bedst, hvis vi lige kan drikke en kop te sammen og se hinanden i øjnene 🙂

    1. Cathrine siger:

      Jeg tror, det vi savner i disse svære tider er tiden til at se hinanden i øjnene. Hvis der er arbejde, så er der madlavning, og så er der hele tiden en af os, som hygger med Eddie (som jo er kæmpe kvalitetstid -men igen, hver for sig). Haven er helt sikkert også “opladning” for os begge, men det er svært at lave projekter sammen, når vi både skal i mål og ikke trække i langdrag – og en af os er omkring Eddie 🙂
      Jeg tror egentlig også, det er et ganske almindeligt kår for de fleste småbørnsforældre, at man virkelig aktivt skal VILLE “se hinanden i øjnene”-tid. Det er bare svært. Især i disse tider, hvor vi alle både jonglerer kantineordning, vuggestue, arbejdsplads og rengøringshold. KH

  2. C siger:

    Jeg tænker det samme som M – for mig er det sa toppen af kæreste/par-tid at lave fælles projekter i haven. Hvor vi er sammen kun os to – om noget for os sammen. Som vi sammen bliver glade for. Tror det handler meget om narrativet.

    1. Cathrine siger:

      Ja – måske, eller også det faktum, at når vi aldrig bare er os to, and thank god for that, så er der ikke så mange fællesprojekter. Eller, de kan måske starte sådan, men når vi alle tre vil være med, så kan det meget vel trække i langdrag eller stoppe helt 😀 KH

  3. Mia siger:

    Vi har indført eftermiddagskaffe sammen på alle hverdage (og i weekender, faktisk). Selvom vi har en 2årig og arbejder hjemmefra. Så får han en skål frugt, hvis han er vågen.
    Vi har snakket os frem til at hyggesnakker er langt mindre, når man er hjemmefra – så vi stempler med god samvittighed ud i 15 min.

    1. Cathrine siger:

      Hvor er det en god idé, det tror jeg, vi skal indføre. Ro på for alle tre! God eftermiddagshygge i dag! KH

  4. Julie siger:

    Jeg kan godt forstå problematikken!
    Vi har en på 2 år og en sjat. Vi er sygeplejersker, og arbejder skiftende arbejdstider, weekender osv. Vi har for længe siden aftalt, at én aften om ugen, dér har vi date hjemme. Det kan være mange ting, men fx kan vi spise vores datter af, også lave noget andet og mere voksen mad til os når hun er puttet, eller spil aften, film aften uden computer osv. Det fungere super godt for os i en travl hverdag!

    1. Cathrine siger:

      Det har vi aldrig gjort, det der med at lave ‘dobbel’ aftensmad – det lyder som et genialt koncept i ny og næ 😀 Voksenmad uden gnave grønt on the side 😀 KH

  5. Emilie siger:

    Vi har ikke børn, men jeg genkender virkelig godt problematikken! Noglegange føles tyve minutters “ordentlig” tid sammen langt mere givende, end en hel weekend, hvor man alligevel ikke er rigtig til stede.
    Jeg kan dog ikke lade være med at tænke; det ligner, at du tog en del billeder i jeres “jer-tid”. Det synes jeg ofte kan tage lidt fra nærværet, for så er man jo i hovedet igang med arbejde. Så måske er det en god øvelse til næste gang. Det tænker jeg ihvertfald selv at forsøge at efterleve 🙂

    1. Sarah siger:

      Jeg tænker det samme – væk med telefonen, drop dokumentationen når (forsøg på) fri og vær ‘ægte’ sammen 🙂 Det er så lækkert, når telefonerne er helt væk.

      1. Line siger:

        Kan ikke lade være med at tilslutte mig de andre lidt.. Måske en del af nærværet kunne være ikke at dokumentere ALT når du er i sommerhuset med din familie + ligefrem at udstille du og din mands samtale på din digitale platform.

        1. Cathrine siger:

          Udstille er vel øjnene der ser det – der er masser af gengivne samtaler herinde. Er det ikke meget normalt?
          Når det så er sagt, så er det her billeder samlet fra en hel dag og ikke fra 15 minutters datetid 😉 Men det kan man selvfølgelig ikke se på et indlæg.
          Til gengæld er det så rigtig at øvelsen i at være til stede og lægge telefonerne er noget af det, der står øverst på listen for os begge. Det er så svært, når man både har hjemme/familie-tid OG skal være på arbejde sporadisk også – modsat når når man går på kontoret og så lukker og slukker, når man kommer hjem. KH

          1. Marie siger:

            Uh, jeg synes virkelig, at man skal passe på tonen. Jeg er helt allergisk over for det belærende i de her læserkommentarer. Det er som om, at der i denne coronatid er blevet lidt mindre overskud til andres måde at gøre tingene på (måske af gode grunde, hvad ved jeg). Corona kunne modsat have lært os en større åbenhed og mindre brok. Det er som om situationen har hjulpet mig til at forstå, at livet det er livet værd, også selvom man ikke lige umiddelbart kan sætte sig ind i andres måder at leve det på. Jeg har stor fornøjelse af at læse om dine hverdagslivsrefleksioner, Cathrine. Tak. Og det med at lægge telefonen væk, må virkelig være svært, når man også lever af den i et vist omfang. Det er svært selv for mig, selvom jeg lever af mit ret anonyme job i staten 🙂

          2. Nina siger:

            Jeg er ligesom Marie også allergisk over for den belærende tone ovenfor! Jeg synes ikke det virker som om du dokumenterer alt overhoved, så længe du og Adam har det fint med det der bliver delt så er alt godt og ligegyldigt hvad andre mener. Det specielle ved din profil som gør du har så mange aktive følgere er jo nemlig at den er så personlig og selv om man er et andet sted i livet kan man spejle sig i jeres små hverdagsdilemmaer.

          3. Rikke siger:

            Belærende? Det synes jeg slet ikke.

  6. Emilie siger:

    Godt indlæg, men jeg hæfter mig mest ved iskaffen😍 Den ser mega god ud – giver du en opskrift? 😄

    1. Cathrine siger:

      Det kan jeg lige nøjagtigt klare, haha! dobbel espresso + mælk + vaniljeis 😀 KH

  7. Tanja siger:

    Kære C,
    det lyder meget som det liv de fleste med små børn lever. Det er en fase og der skal nok komme perioder med mere tid til jer to. Jeg håber at I finder mere tid til jer to som et par – særligt nu hvor den 2. dans snart starter. Tror det er vigtigt ikke at glemme kærestetiden. Det var blandt andet derfor at vi gerne ville vente lidt længeremed at få nr 2. Vores søn er nu 3 pr gammel. Vi havde brug for lidt mere pusterum 🙂 Men igen alle er jo forskellige og det lyder til at I har fat i det helt rigtige.
    Virtuelt kram til jer

  8. Kathrine siger:

    Kære Cathrine
    I er absolut ikke alene med følelsen af, at være sammen alene. Vi prøver at gå ture i weekenden, når der skal soves lur. Så kan vi snakke alene, og vi køber ofte eller medbringer lidt mad, som vi kan spise. Så bliver det nærmest til en date 🙂
    Jeg ser dog også denne tid som en tid, hvor jeg ikke vil gøre et større problem ud af vores manglende kærestetid. Det er en fase, og vi skal nok få en masse mulighed for at tage på date, når samfundet vender tilbage til normalen.

  9. Lene siger:

    Åhh hvor jeg også kender det. Med to børn på hhv 6mdr og 3,5 år (som også passes hjemme pga Corona), og en mand der er selvstændig landmand, samt et hav af byggeprojekter på vores landbrugsejendom, går der virkelig også meget praktik i den. Mange aftener går enten med at han arbejder eller vi ser ligegyldigt tv. Men de sidste 3 uger har vores internet og tv ikke virket, og det har betydet at de aftener hvor vi typisk ellers ville stene tv, har vi rent faktisk bare siddet i sofaen sammen og snakket. Ofte er vi endt med at sidde og snakke til alt for sent, i forhold til alt det natteroderi vi ved der venter os. Men for pokker hvor kan det noget at have tid til bare at sidde og snakke sammen. Kan mærke vi virkelig er kommet tættere på hinanden, og pludselig bliver der flere kys og kærlige blikke i løbet af dagen også. Så selv når internet og tv igen virker, vil jeg prøve at sørge for, også bare at slukke det de få aftener vi har sammen.

  10. Charlotte siger:

    Puha, tak for indlægget! Jeg sad så sent som igår og kiggede min mand i øjnene med tårer i mine egne. Jeg savner ham, savner os. Det er så svært med en lille prut og al verdens praktiske ting.
    Så tak for at jeg ikke skal føle mig alene om det <3 og tak til dem der skriver det nok skal blive bedre 🙂

    1. Cathrine siger:

      Men hvor er det godt, at vi SAVNER, Charlotte. Så kan vi handle – og gøre det ud af kærlighed. Pas godt på hinanden, også i disse mærkelige tider, hvor man måske går op og ned ad hinanden, men ikke nødvendigvis er SAMMEN. KH

Send en besked