Top

Selinevej: Et veltilrettelagt krydstogt mod nirvana

27.08.2017
Skabt af Cathrine

Nu lukker og slukker jeg computeren for i dag, og så vil jeg tage det her stykke smuk natur med mig i drømmeland… Valmuer, tidsler, kornblomster. Ukrudt, højt græs. Nok til at forsvinde fra overfladen, om jeg lagde mig ned.
Et lille blik tilbage til en torsdag eftermiddag sammen med Julie, hvor vi kørte på skattejagt efter den forjættede blomstermark. En tur der førte os gennem dele af den københavnske forbrænding, med alt hvad der trak i næsen, når de automatiske vinduer rulledes ned.
Bjerge så langt øjet rakte mod venstre. Ikke af muld men af affald i regnbuens farver, som jeg kun har set det i reklamer fra nødhjælpsorganisationer. I ved, dem med uhyggeligt små børn i forrevne t-shirts og bare tæer på jagt efter metal, batterier og hvad der måtte være af. Bjerge af trærødder mod venstre. Slagger. Komprimeret metal. Betonmure sat op for at holde på det grimme, men som i virkeligheden får det hele til at se meget værre og sølle ud. Som om murene bare ikke kan mere. De orker ikke engang længere at stå ret men krummer og knækker af belastningen.
Det grimme vil ud.
Men så er det godt, at ud er langt væk fra alle os andre. Vi har gemt det så tilpas langt væk, at det ikke kan indhente os eller komme på tværs. Langt ude, på Selinevej.
… Og for enden af Selinevej krydser man en vold, og så findes der en anden regnbue. Den af natur og blomster og liv, som næsten på trods har fået en lind strøm af os til at opsøge og krydse vores ildelugtende version af Mols Bjerge, den københavnske kopi.
Der finder du den smukkeste blomstereng, plantet af kommunen som et stille “undskyld vi roder” til naturen i et forsøg på at kultivere og klargøre jorden. Et forsøg på at give tilbage af alt det, vi tager. Og som næste år vil give spireplads til en hel skov.
Alle er inviteret til at komme ud og plukke sig en insta-buket, så længe de står i flor.
… Men rejsen derud, igennem affaldsbjergene, bunkerne, virker næsten uhyggeligt iscenesat. I et diskret men veltilrettelagt krydstogt mod et instagrammable nirvana, føres jeg igennem mit eget lort, og alle jer andres. Som om jeg lige skal mindes om, at ting ikke forsvinder fra jordens overflade, bare fordi skraldemanden henter dem. At jeg hver dag sætter spor på min by og min natur.
Nogen spor forsvinder ikke, når det regner. De skyller højst lidt længere ned ad gaden, og så kan jeg tænke, at det ikke længere er mit problem, ude af øje, ude af sind. Men det er mit problem, når vinden vender, og jeg står med det igen.
En udmærket øjenåbner at få en torsdag eftermiddag på vej ud for at høste likes og blomster, en øjenåbner som forhåbentligt sidder i mig længe efter, blomsterbuketten er væk.
 
rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Selinavej, Københavns Kommune

reklamelinks: gummirøjser ILSE JACOBSEN // kjole VINTAGE // taske LEOWULFF // strik GANNI // denimjakke CALVIN KLEIN

11 kommentarer

  1. Jeg er en anelse fortørnet over sammenligningen med “min” Nationalpark Mols Bjerge, men dit budskab er vigtigt nok til, at jeg lader det passere 😉
    Spændende indlæg… Og ret fascinerende med den blomstereng!

    1. Cathrine siger:

      Hehe… En københavns – og ringe – kopi vel at mærke! Og tak Anna <3 KH

  2. May siger:

    Det hedder da SelinEvej?

    1. Cathrine siger:

      Det er rigtigt, det er rettet – MEN, det tager forhåbentligt ikke pointen 😉 KH

  3. Lise siger:

    Tak for det indlæg! Og for at du her, og ofte tør skrive andet end bare de pæne ting (der selfølgelig også har sin berettigelse og er dejlige at læse). Et godt og vigtigt twist på noget du kunne have valgt “bare” skulle være smukke billeder af en dejlig dag. Tak! – også for de smukke billeder ;).

  4. Charlotte siger:

    Fantastisk skrevet!

  5. Laura siger:

    jeg var på blomstermarken for 14 uger side – sådan ca. en uge inden det åbenbart blev mega populært i bloggerland. Jeg løber på rulleskøjter og tager ofte turen fra Nørrebro ud til broen ved Skrædderholmen. Der er nemlig en mega god asfalteret sti langs vandet og herfra så jeg blomsterne og måtte lige ind og kigge. Sjovt at I alle tager vejen fra Selinevej, den lyder noget grimmere og mere besværlig. Og så følte jeg mig sgu ret sej sådan at være på forkant med bloggerne 😉 Jeg lagde endda et billede på instagram @laura.fn

  6. Tina KH siger:

    Meget smukke blomsterenge billeder af dig og din røde strik står smukt til dig og blomsterhavet:-)
    Godt at noget smukt kan glæde!
    Jeg vil ønske dig en smuk sensommer!

  7. Hvor ser det bare smukt ud og er vild med dine smukke billeder – som altid <3

  8. Simone siger:

    Det her er derfor, du er så inspirerende at følge. Tak for reminderen, Cathrine!

  9. Smukke ord og smukke billeder!

Send en besked