Top

Ses lille sommerhus!

03.12.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Ahhh! Jeg er lige et par kilo lettere… Der har været helt vild knald på de sidste ugers tid. Vi har skullet gøre os klar til at overdrage sommerhus til nye ejere den 1. december. Og eftersom vi praktisk taget har boet der, efter vi fraflyttede vores lejlighed (og under hele lockdown), så havde vi både slæbt møbler med derfra for at gøre os det hjemligt, og så havde vi bare meget deroppe med Eddie. En ekstra klapvogn, en ekstra børneseng, en ekstra trip trap-stol, en ekstra af alt.

SÅ… Der var lidt at tømme… Faktisk så meget, at vi brugte tre weekender på det, og så rengøringen oveni.

Hvorfor er det lige vi sælger verdens dejligste sommerhus? Ja, det virker tosset, når det er så exceptionelt dejligt – og vi kun nåede at nyde det i halvandet år. Men altså… Det var jo den der boligjagt…

Altså først og fremmest. Vi havde en mega, mega rigid bank, som med sommerhuset oven i, virkelig havde skåret vores købsbudget helt ned, hvis vi skulle beholde det. Og det var udgangspunktet. Og selv om det lykkedes os at finde og underskrive nogle ret magiske steder i Valby på budgettet, så ville skæbnen os det, at andre kom først eller blev valgt over os.

Vi så på den første lejlighed tilbage i januar 2019. Vi satte til salg første gang i foråret 2019, fordi vi havde underskrevet en drøm af en stuelejlighed – men efter en håndværkergennemgang fik vi kolde fødder. Og så tog vi lejligheden af markedet. Så købte vi drømmesommerhus med den tanke at vi kunne tage et par år mere i vores gamle lejlighed. Men altså; sommerhuset ændrede ikke ved tre små, mørke etager, et lille barn og en snørklet rumfordeling med børn on the side. Så vi endte med alligevel at sætte til salg – og solgte på ingen tid i december 2019.

Og så stod vi der. Nu vidste vi, hvad vi havde mellem hænderne. Og sommerhuset var hele tiden denne her tunge på vægtskålen. Vores gamle bank var ret stram og firkantet om vores muligheder, så længe vi havde det – det tager jo også meget af råderummet. Så vi kiggede boliger både med og uden sommerhus i budgettet, men der var ligesom ikke noget, der gjorde, at vi var klar til at give køb på det. Intet var så godt, at vi ville give det op, for det sommerhus er vitterligt vores drømmesommerhus.

Lige indtil en augustdag i år. Måske i en blanding af mørhed, et vanvittigt marked men bestemt også et ægte drømmehus – eller rammerne til det, så kommer vi selv med drømmene. Vi slog til på et hus, på cowboydermåden; uden at jeg havde set det, og Adam kun havde fået en privat fremvisning ved 23-tiden om aftenen – dagen derpå fik de bud på sms. Vi vidste, at det kunne koste os sommerhuset. Men vi skiftede bank – og vi fik den fedeste rådgivning ever. Han så os fuldstændig; drømme, behov og han lagde sig i selen, regnede, regnede, og så fandt han faktisk en mulighed for at vi kunne beholde det sommerhus. Og få huset.

Lige indtil en augustdag i år. Måske i en blanding af mørhed, et vanvittigt marked men bestemt også et ægte drømmehus – eller rammerne til det, så kommer vi selv med drømmene. Vi slog til på et hus, på “cowboyder”-måden; uden at jeg havde set det, og Adam kun havde fået en privat fremvisning ved 23-tiden om aftenen – dagen derpå fik de bud på sms. Vi vidste, at det kunne koste os sommerhuset. Men vi skiftede bank – og vi fik den fedeste rådgivning ever. Han så os fuldstændig; drømme, behov og han lagde sig i selen, regnede, regnede, og så fandt han faktisk en mulighed for at vi kunne beholde det sommerhus. Og få huset.

Men. Alting har sin pris: Ingen penge til renovering. Og ærligt talt; ret stram økonomi. Bare fordi man kan, betyder det ikke, man skal. Og da vi så huset i dagslys nogle uger senere, så kunne vi godt se, at det virkelig, virkelig trængte. Der var ikke gjort noget i minimum 15 år. Og så gav det pludselig sig selv. Det var den mest voksne, fornuftige beslutning. At beslutte os for at vi ikke gør det hele, selv om vi næsten kunne. At lukke nogle døre, give køb på noget ret fantastisk – for at lykkes ordentligt med noget andet ret fantastisk. For det bliver det. Dybt priviligerede, for selv om vi taber et sommerhus, så har vi vundet en base. En base som kan give os ro og mange, mange gode år.

Sådan et sommerhus er en skæg størrelse. Det er et kærlighedshus. Der er lutter gode minder; solskin, stranddage, bar røv i haven, plukke egne æbler, cykle på eventyr, regnfulde eftermiddage foran brændeovnen, at se skoven skifte for øjnene af en – for sommer til vinter. Jovist, vi har været der helt sindssygt meget, så selvfølgelig har der været lidt sure underbukser også. Men et sommerhus; i de fleste barndomsminder står det så rent og kærligt, ikke? Sådan er det for Adam med sit barndomssommerhus. Jeg er ikke selv vokset op med det. Men det er da svært at give slip på.

Jeg pinte lidt mig selv ved at se på billeder fra sidste sommer; lille Eddie, der tog sine første skridt i haven. De tidlige morgener på stranden med hjemmelavet to go kaffe. Det var ren magi. Og jeg fik næsten fysisk ondt i hjertet. Men så besluttede jeg mig for at fokusere på den dybe taknemmelighed jeg føler for at have fået de minder. Selv om huset ikke er der, så er minderne det.

Og det er et ægte kærlighedshus. Men at skulle af sted en almindelig weekend, det er da lidt et mas. Op sent fredag efter arbejde. Nyde en fuldfed lørdag, og så hjem søndag – for så at komme hjem til et hjem, som sejler, for man har ikke fået vasket tøj og ryddet op til en ny uge. Ferierne har klart været det bedste. Men – der er bare flest hverdage, ikke?

I sidste ende så er jeg meget privilegeret over at have fået lov at have huset i halvandet år. Og vi er så heldige, at tiderne har været gode nok for sommerhusmarkedet, at vi ikke har tabt, selv om vi kun har ejet det i så kort tid. Men jeg er også rigtig dybt taknemmelig over det nye, vi skal. Og at vi kun skal stå med ét hjem. Vi er ret enige om, at vi har brug for gøre os det lidt simpelt og lettere, især med en lille baby på vej og et andet lille barn også. Ét hus, én have, ét boliglån, én gang boligskatter. Som en af jer skrev til mig for længe siden; hvis alle døre står åbne, så får man gennemtræk. Nu lukker vi lidt og nyder det, der er foran os. Og det er faktisk helt okay – vi gik fra at være tunge om hjertet til nu at føle os helt lette. Det er virkelig en god følelse.

Drømmen lige nu er et sommerhus på sigt, hvis det lader sig give sig. Men det skal være med en anden type have (mere naturgrund – mindre at holde), når vi har en have, et andet budget. Men sommerhus er vidunderligt, det afbræk fra hverdagen. En stor luksus. At flytte feriefølelse ind i weekenderne! Men en nem hverdag og en have at løbe ud i efter vuggestue; det bliver vidunderligt. Og det tror jeg virkelig, vi vil glædes over, hver dag.

Til jer der overvejer – hus versus sommerhus? Jeg har fået spørgsmålet en del gange, og jeg har ikke ét svar. For hvad er det man savner i hverdagen, siden sommerhuset er i spil? Vil man kunne nøjes med kun at få dét, man savner i weekender og ferier?

Hvis man nu bor til leje og ikke har tænkt sig, at det skal være anderledes, så er sommerhuset en fantastisk måde at få sit eget sted, sommerhus, og det bliver jo en solid opsparing, hvis man afdrager månedligt. Og typisk er det lettere tilgængeligt økonomisk end et helt hus eller lejlighed. Det kan også være, at man allerede bor i en stuelejlighed og har let adgang til grønt i hverdagen, men man ønsker sig lidt mere skov/strand i weekenden.

Jeg synes, det er umuligt at rådgive om. Men der er ingen tvivl om, at et sommerhus tager en chunk af rådighedsbeløbet, og kan du ikke lade være med fortsat at kigge efter hus-hus, så kan et sommerhus være et benspænd, hvis du skal nå at komme af med det, før du kan byde på et hus.

Men for pokker, det lille kærlighedshus. Du har imponeret med solskinsdage, lure i hængekøjen, grin, sommerfester, iskaffer. Du har været alt det, vi absolut havde brug for, og nu er det tid til en anden lille familie får lov at opleve dig fra din bedste side. Du er en drøm! Det er du stadig, også selv om vi ikke kommer i nærheden af dig foreløbigt.

3 kommentarer

  1. Jannike Munkholm siger:

    Bare et nysgerrigt spørgsmål; plejer man ikke at købe/sælge sommerhuse med inventar? 😀 hvordan kan det være at i ikke gør det?

    1. Cathrine Widunok Wichmand siger:

      Det er altid til forhandling 🙂 Eftersom vi har rykket en halv lejlighed op i sommerhuset, så ville det have været temmelig bekosteligt for os med dyre og lækre ting, at skulle afgå de ting. Så var prisen for sommerhuset ikke høj nok 😉 Det er ikke fordi man som køber har krav på alt i et sommerhus. Der hvor det måske giver mening, det er med fx dødsboer, gamle mennesker der ikke skal have nyt sommerhus og møbler med til det osv. Men man får ikke bare andres møbler. Signe Wenneberg har også netop solgt og taget sine møbler med <3 kH

  2. Isabella siger:

    Øv at skulle af med sådan et lækkert sted, det ser virkelig hyggeligt ud. Men nogen gange må man jo opgive en drøm for at få en man hellere vil have. Så lækkert i har fundet den rigtige base.

Send en besked