Top

Sommeren 2020

29.07.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

I denne uge er vi startet igen. Mandag morgen omkring klokken 08.00, trillede vi fra Rågeleje og ind mod byen i ny pendlerstil, alle tre på hjul.

Jeg havde fornemmelsen af, at jeg var klar. Klar til at komme tilbage i rammerne igen, tilbage til arbejde, tilbage til rutine, tilbage til hverdag. Adam havde det ligeså. Og det plejer vi at tage som et tegn på, at vi har nået at feriere nok.

Vi nåede også at have fire uger. Den sidste uge her var en lille ekstra ferieuge, som var fuldstændig impulsivt, men der var ingen mennesker på Adams kontor, og jeg kan jo lave mit hjemmefra som oftest, så vi blev nordpå. Og jeg tror, at det var lige nøjagtigt dén uge, der gjorde, at vi var klar igen.

Det har været den særeste sommer. Og på sin egen måde en eminent fin en. Jeg har nævnt det flere gange, den hvirvelvind vi har været kastet ud helt fra start, tilbage i juni, hvor vi pakkede lejligheden ned.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Det der med at flytte med små børn – jeg vil sige; godt vi kun har ét barn. Vi sendte Eddie i vuggestue hver dag, og tog så ud og fik en kop morgenkaffe, bare Adam og jeg. Og sådan sammen på den måde; ude, alene. Det har vi nærmest kun været på hinandens fødselsdage. Og da den første dårlige samvittighed havde lagt sig, over vi sådan tog ud og havde det hyggeligt uden vores barn, så var det sådan en rar start. Bare lige en kaffes tid. Vi nåede endda at holde i hånd og kysse lidt. Og så hjem i flyttekasserne.

Det var overraskende let at forlade huset. Jeg græd ikke engang. Det havde jeg troet, skal jeg være ærlig. Det er jo Eddies første barndomshjem og hér vi blev gift. Men jeg tror, vi var så mentalt videre; vores behov havde så tydeligt for os ændret sig. Og at mærke vores købers lykke over lejligheden. Det hjalp gevaldigt på enhver lille hjertesorg. Den lille filmfabrik er i gode hænder.

Dagen inden vi flyttede ud, måtte vi sige farvel til min yngste fætter på min mors side. Og det er stadig ubegribeligt, surrealistisk, smertefuldt og sorgfuldt. Et ungt, ungt menneske. Det har jeg aldrig oplevet; at begrave et ungt menneske, kun netop igang med at sadle til livet. Heldigvis for det, for det er ikke sådan, det skal være.

Det lagde naturligvis også et stort slør udover den lille hjertesorg, der kunne have været ved at sige farvel til lejligheden. Fuck da det. Den rigtige hjertesorg lå lige der i familien og stod åbent og pulsede blodet ud og væk. Det har været og er stadig i mig, tanker til ham, tanker til familien. Tanker om Eddie og den sårbarhed, sorgbarhed, som han kommer med.

Jeg husker, at bede og ønske til at kunne få ham i mine arme, så jeg bedst kunne passe på ham. Derinde i maven, der var intet, jeg kunne stille op, for at hjælpe ham. Men så kom han ud og vi levede i en bobbel på et barselsafsnit i tre dage. Indtil vi blev sendt ud og hjem, ned i parkerings-“kælderen” på Herlev, hvor bilosen kan skæres med en kagespatel, og det gik op for mig, at de rigtige farer var i virkeligheden lige foran os. Forurenet luft. Farlige mennesker. Biler. Alt det der også udgør livet, og jeg havde lyst til at optage ham i min krop igen, putte ham tilbage, hvor han kom fra. Livet er smukt, og det gør så forbandet ondt, også.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Vi brugte mange dage på ingenting. Nulrede rundt. Løb en tur sammen. Eddie blev puttet tidligt og sov længere lure end nogensinde. Vi pakkede flyttekasser ud i et væk og rendte i IKEA for at samle et decilitermål, sparepærer, skoreoler og et klædeskab op. I Bauhaus for skruer og anden dims. Alt der skulle til for at gøre hverdagen lidt lettere deroppe, når den først kom tilbage. Og når Eddie vågnede spiste vi Gilleleje Rugbrød og friske grønne ærter, før vi gik på stranden. På de dage hvor solen faktisk skinnede.

De mange regnvejrsdage var ved at få taget på os. Vi nåede lige at kigge på, hvor vi mon kunne køre hen for at få en bid sol; Amsterdam, Berlin, Stockholm, før vi overgav os til regn på ruden og rigtig meget Pippi på fjernsynet. Og pandekager!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

De rigtig tidlige morgener omfavnede vi med dyne, snacks og morgenflimmer – det har vi ikke dyrket før, men wauw, det er hyggeligt. I lejligheden havde vi ikke et fjernsyns-/sofaarrangement, men kors det er hyggeligt med små børn altså. Virkelig!

Og vi har lavet mad! Især Eddie og Adam har hygget sig med at røre og piske og ælte og smage. Det har været så vidunderligt at se. Adam har engang sagt, at han syntes, det var svært at være forældre; at han ikke syntes, han var god til det. Men hans vidundervarme og tålmodige hjerte, hans gamle underviserskills (han har undervist på CBS), går hånd i hånd med Eddies nysgerrighed for køkkenet. De har virkelig fundet en rytme og en fællesinteresse i madlavning denne sommer, og Eddie vil være med til det hele. Jeg har købt en skammel, så han kan komme så højt op til bordet, at han fint kan være med. Mit hjerte smelter.

Og ja, det er ikke gået ubemærket hen på insta; vi har påbegyndt rejsen mod at blive ægte pizzabagere. I januar fik Adam en pizzaovn af mig i fødselsdagsgave, og så stod den ellers i skuret indtil vi fik sparet sammen til bordet, der skulle stå under grillen, så vi kunne samle det hele. Og det kunne vi så kort inden ferien og siden har vi øvet, forfinet og leget med pizzakunsten.

Alle jer der beder om opskrift på pizzadej, her er Adams version inspireret af Cathrine:

330 g vand, 450 g typo 00 mel (Meyers fx fordi den har 12 g protein – det giver smidighed til dejen), 15 g middelhavssalt, 10 g gær – æltes sammen, gerne på maskine, så den kan blive godt tævet igennem. Indtil dejen slipper. Hæver så i skålen i 2 timer, og fordeles så i hver dej, 200 g pr kugle. – de efterhæver 2 timer. Hver kugle “rulles” ud med hænderne, ikke kagerulle! Kom durum på køkkenbordet og pizzaspaden, så dejen ikke klistrer fast. Og kom så dit yndlingsfyld på.

Pizzaovnen skal være glohed. Vi tænder ca. 1-1,5 timer før, vi bager. Ryk gerne gløder ud på bagestenen, og så tilbage før hver pizza, så bunden bliver bagt godt. Vi laver og bruger denne tomatsauce, og den er sindssygt god. Velbekomme!

Det har været en sommer, vi aldrig glemmer. Vi har nydt at gøre så mange ting med Eddie, som vi kun før har talt om. Besøgt museer, parker, fået en på opleveren sammen, i nærheden af hjem. Det midlertidige sommerhushjem. Det har handlet så meget om ham, om nærhed, om at slikke sår, trække vejret. Puste ud igen. Og det har vi gjort.

Vi er klar til anden gode halvdel af året. Til sensommer og efterår og en vinter mild om hjertet. Vi har, om alt går vel, fundet et hjem, og det har været endnu en hvirvelvind af en turbofinale på ferien. Hele den proces – så skørt, men den må jeg dele med jer, hvis ellers alt lander rigtigt. Det ved vi forhåbentligt i næste uge. Med al den dårlige karma vi har på markedet, så tør jeg ikke tro på det, før det er sat i sten. Selv om vi er enige om betingelser og pris. Kryds alt hvad I har i jer. Vi kunne så godt bruge at lande nu…

De næste par måneder skal jeg have skrevet min bog færdigt, og jeg kommer til at tage et par uger her og der, hvor jeg holder skrivefri på bloggen, så jeg kan gemme alle ordene til bogen. Vi håber på, at den kan udkomme til det tidlige forår 2021, så jeg skal være færdig. Titlen er bestemt, den landede hos mig og gav al mening, for det er dét, jeg kalder Eddie; Hjertebarn.

8 kommentarer

  1. Hvor er det dejligt, at Adam har kunnet finde inspiration i min opskrift på pizza 🙂 Jeg håber, at han får mod på at bage pizzaerne med surdej på et tidspunkt – det er SÅ godt!

  2. Tina siger:

    Så dejligt og positivt et skriv 🙂
    Jeg glæder mig til at læse “Hjertebarn” en dag 🙂

  3. Cec siger:

    Tak for godt skriv 🙂
    Hvor køber Adam egentlig tøj henne?
    Jeg elsker den kortærmede, blåstribede skjorte på billedet i køkkenet og synes generelt Adams stil er modig og smart!
    Ville gerne købe noget lignende til min mand i gaver.
    Måske en indlægside?
    Hvor køber man pænt herretøj? Helst også med lidt bæredygtig profil.

    1. Nina siger:

      Ja, en guide til herretøj inspireret af Adams stil kunne være et rigtigt godt indlæg til bloggen! Generelt savner jeg lidt nogen modeindlæg. Jeg ved godt det ikke altid går så godt i spænd med din bæredygtige profil men noget skal man vel have på og så kan det ligeså godt være pænt og i ordentlig kvalitet.

  4. Tara siger:

    Så fint et indlæg…. en af dem der giver inspiration til en kommende lille familie, glæde over det simple og en reminder om at vi alle har vores ting at kæmpe med. Men sammen som familie kommer man over det – som et Team – Year!! 🙂
    Tak for det og x for det nye hus til jer

  5. Eva Jørgensen siger:

    Jeg blev rigtig glad da jeg læste dette indlæg. Det er så ærligt, kærligt, sårbart og fint. Sorgbarhed – jeg elsker det ord nu. Tak.

  6. Mathilde siger:

    Du skriver så fint, jeg ikke kan andet end glæde mig til din bog.

  7. Lise siger:

    Det må være et af dine bedste og allerfineste indlæg til dato!! Wauw, hvor er du bare god til at sætte ordene sammen!!
    Jeg glæder mig til bogen – det kan kun blive en fantastisk oplevelse!!

Send en besked