Top

Three months training – the results

14.12.2014
Skabt af Cathrine

TAK for alle jeres søde ord og lykønskninger på arbejdsfronten i 2015, jeg er virkelig, virkelig også spændt selv. I sidste ende arbejder de fleste radioværter sig hen imod at arbejde på ét program, hvor de kan blive bedre, og som de kan forme. Og nu er jeg der endelig. Dét har da også kun taget fire år, haha!

Men NU sker det. Det er dejligt. Nu til noget rigtig tarveligt på en højhellig søndag, som for mit vedkommende består i bland-selv-slik-rester og makrelmadder. Sundt og nærende, haha! Men jeg tænkte, at jeg ville give jer resultaterne af mit tre måneders-træningsforløb.
rockpaperdresses, cathrine nissen

Først og fremmest er billederne ikke af aller bedste kvalitet, den sorte/hvide vinkel på dem er simpelthen fordi, de var meget gul/blå i tonerne.

Hvorfor?

Et spørgsmål jeg har fået rigtig mange gange er, hvorfor? “Du er så slank”. Og det er også rigtigt, at jeg er slank. Men jeg har rigtig gerne ville være sund. Og det er sgu ikke helt det samme! Efter at have trænet i Fitness World i fem år – eller i hvert fald været betalende medlem i fem år – uden synlige resultater, uden fornemmelsen af at være sund og i god form, besluttede jeg mig for, at jeg ville betale for en træner i tre måneder. Det var dyrt, ja, men når jeg har brugt knapt 24.000 kroner i fem år i Fitness World, så er der altså noget at give af.

Joanna spurgte mig, hvad min motivation var, da vi startede. Jeg nævnte, at jeg søgte en ro i mig selv, hvor jeg ikke havde dårlig samvittighed og skældte mig selv ud for ikke at løbe en tur, kunne løfte indkøbskurven op til kassen osv. Jeg ville gerne være til stede i alle situationer og ikke tænke på, hvad jeg kunne spise, hvad jeg kunne træne i stedet for. Og så kunne jeg også godt bruge en form for helle, hvor jeg 100 % bare var mig uden mobiltelefon, instagram men bare koncentrerede mig om at gøre rare ting for mig selv – sådan er det, når man træner. Koncentrationen er ét sted.

Så ville jeg også gerne mærke min krop og være stolt af den. Jeg har for første gang nogensinde haft en sommer, hvor jeg følte, at jeg begrænsede mig selv i tøjvalg – og her ved jeg godt, at andre siger “pjat”, men ærligt talt, så kender vi kun selv vores egen krop, og hvornår man har det godt er sgu forskelligt. Nogen føler sig på toppen efter et marathon og andre efter at have tømt Kinderjulekalenderen. Jeg besluttede mig bare for, at det var tidligt i livet at tænke begrænsende.

Hvad?

Vi har trænet to gange om ugen – selv om jeg gerne gad tre gange om ugen, men økonomien i det skulle hænge sammen for mig.

Når vi har trænet, så har vi typisk lavet en kort opvarmning, som fik pulsen i vejret, og så skiftet til styrketræning som det bærende for sådan en time. Vi har lavet en masse øvelser med vægt, og så har vi lavet forskellige øvelser med kropsvægt som den eneste modstand.

Derudover ville Joanna gerne, at jeg løb 2-3 gange om ugen. Det har ikke helt holdt, for løb har endnu ikke fanget mig, og slet ikke når det er så koldt. Min astma river lungerne midt over. Men da jeg allerede cykler ca. 15 km hver dag, så skal det altså også ligges til.

Maden?

En rigtig stor del af at træne med et formål er også kost. Ærligt talt er jeg en sukkergris, og noget af det jeg selv har skulle arbejde med er følelsen af at “fortjene” en småkage. Joanna sagde til mig i starten, at sukkeret skulle udskiftes med en ny vane. Meget af mit sukkerindtag er lidt i ritualer – slik og film, eftermiddagskaffe med en småkage osv. Jeg er virkelig typen, der roser mig selv med kage – da jeg blev optaget på talentholdet i sin tid, købte jeg et stort gåsebryst i Holms bageri – fordi jeg fortjener det. Bare til mig. Og sådan nogle situationer har jeg mange af. “Det regner, og du har lige været ude med Frida – du må gerne tage et marcipanbrød”. Jeg bruger for meget tid på at forhandle med mig selv.

Jeg har helt hundrede gjort en kæmpe indsats på madfronten. Jeg er blevet mere kreativ. Vi spiser rigtig mange salater i dag med helt nye ingredienser. Jeg har lært, hvor vigtige mellemmåltider er, så jeg har altid gulerødder i tasken, haha! Generelt har jeg spist mere i løbet af dagen, men gode ting i stedet for en mueslibar, kebab osv.

Og så har jeg stort set skåret alkohol helt fra. Det generer mig faktisk ikke – vi drikker i forvejen sjældent, og hvis vi taler kalorier, så vil jeg heller tygge på dem end bælle dem. Altid kage frem for rødvin. (jeg tror også, at mit generelle lave indtag gjorde, at jeg hurtigere blev ramt i fredags, det bilder jeg mig ind). Til rigtig mange blogevents får jeg tilbudt et glas vin, noget bobleagtigt – det er blevet en god vane at takke nej, for jeg behøver det sådan set ikke.

cathrine nissen, rockpaperdresses

Hvad er resultaterne?

I kedelige faktuelle tal ser det således ud:

Startvægt: 59,9 kg

Slutvægt: 56,5 kg

Fedtprocent start: 19,1 %

Fedtprocent slut: 15 %

Centimetermål:

Talje: Fra 73 cm til 68 cm (-5 cm)

Højre lår: Fra 52,5 cm til 50,3 (-2,2 cm)

Venstre lår: Fra 52 cm til 47,5 cm (-4,5 cm)

Højre overarm: Fra 27,5 cm til 26,5 cm (-1 cm)

Venstre overarm: Fra 28 cm til 26 cm (-2 cm)

Hofte: Fra 98 cm til 94 cm (-4 cm)

Bryst: Fra 79 cm til 78 (-1 cm)

I alt: 

Jeg har tabt 3,3 kg, selv om målet ikke var at tabe kilo. Det er klart, at når man træner, skærer alkohol fra, mindre sukker i hverdagen osv. så ryger der lidt. Men jeg har heller ikke haft meget at tabe af, så andre vil måske have opnået mere drastiske resultater.

Jeg har tabt 19,7 cm i alt, og i alt 2,95 kg fedt. Muskelmassen er kun øget 0,35 men drømmen var heller ikke at blive stor som sådan. Bare sund og fastere.

Jeg selv kan klart se forskel på min ryg, min lænd, min numse og arme. Min mave er også blevet fastere, men den var egentlig også okay til starte med. Og hey, så er de fileter der plejer at ligge i armhulen næsten væk! Hører I mig, de kan trænes væk! Yes, it is the truth!

rockpaperdresses, cathrine nissenMine egne refleksioner:

Det her er klart det sværeste ved indlægget, så spørg ind, hvis jeg er mangelfuld.

Det kommer til at lyde meget klichéfyldt, men det her har været noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Det slår Louboutiner og pæne tasker med længder. De sidste tre måneder er jeg blevet helt og aldeles stolt af min krop og af mig for at finde motivationen.

Først og fremmest tror jeg mit virkelighedsbillede er ændret. Jeg startede ud grinende til Joanna, at “jeg vist nok er rimelig tyndfed”, og så målte hun mig og fandt min fedtprocent, som allerede til at starte med var i den pæne ende – 19,1 % (kvinder ligger typisk mellem 20-25). Så det der med at ponke mig selv, gør mig til en klovn og være tarvelig over for mig selv, det er stoppet. Jeg var sgu ikke tyndfed. Jeg var helt og aldeles normal. Så sagde jeg stille, at jeg ingen motion dyrkede – og nej, jeg gik heller ikke i et fitnesscenter, men jeg cyklede trods alt hurtigt 15 km om dagen. Og det glemmer jeg at tage med. Hun sagde i øvrigt også, at min mave var rigtig stærk allerede til at begynde med, og det tænkte jeg aldrig over.

Jeg er blevet bedre til at se et større billede af, hvad det er at være sund. Det er ikke bare et marathon og at svømme hele fodboldbaners længde. Det er også at cykle til arbejde frem for metro. Gå tur med Frida i stedet for at lukke hende ud i gården, og at spise en kokostop en søndag i stedet for en pose chips. Jeg synes, jeg er blevet mere tilstedeværende og nyder nu i stedet for at skælde mig selv ud over, hvad jeg kunne gøre i stedet – jeg gør jo allerede noget.

Joanna har været en kæmpe motivator. Hun har været så god til at rose, og ærligt talt. Hun er blevet en veninde. Jeg tror, det der med at have en ved sin side, der vil en det bedste – det bør alle prøve. Og man kan ikke lade være med at blive lidt glad for dem, vi kan godt kalde det en form for Stockholmssyndrom. Selv om hun har pisket mig på det løbebånd, og sagt “du kan godt ti mere” når jeg har sagt “nej tak”, så holder jeg sgu stadig af hende.

Det har været rigtig vigtigt, at vi har fokuseret på at være sund i stedet for tynd. For jeg ved af erfaring, at jeg godt lidt kan blive bidt af kilo på en vægt, hvorfor jeg heller ikke har en derhjemme, hvis jeg skal være rigtig ærlig. Eftersom jeg altid har vejet i underkanten, har været til ugentlige tjek i folkeskolen hos sundhedsplejersken, så skal jeg koncentrere mig om ikke at se på kilo. Jeg har derfor fokuseret på at mærke, at jeg kunne løbe længere, at jeg kunne løfte mere osv. Jeg er SÅ stolt over, at jeg løfter kilo. Mange kilo, hah!

I kan måske ikke se den store forskel på billederne, men det kan jeg i virkeligheden. Og jeg glæder mig over at kunne sige til min krop “dygtiiiig” og bare holde af den. Den skal trods alt følge mig i mange år. Det gode hylster.

Kan jeg anbefale det?

JA! Om man vil prøve en måned, to måneder, tre måneder. Jeg tog tre måneder, for for mig der aldrig har haft en rytme og en naturlighed i træning, så har jeg nydt godt af længere tid til at få de gode vaner. Egentlig tror jeg, at de fleste ville kunne få noget ud af sådan et forløb. Jeg er virkelig også blevet rettet til i fx squats, dødløft osv. Så for at undgå skader har fokus også været at blive dygtig teknisk. Det kan de fleste bruge 🙂

Når jeg en dag er nybagt mor, så tror jeg, jeg vil ønske mig et forløb i barselsgave. Hvis der er nogen, der fortjener et øjeblik at tænke på sig selv i, være tilstede i, så må det være en kvinde, der har ageret feriekoloni for små mennesker.

Fremtiden:

Nu har jeg jo været til ballet en enkelt gang, og jeg tror helt klart, at jeg vil fortsætte med det næste sæson. Det er så sjovt (og alle er velkomne, i øvrigt, det var der nogen der spurgte til sidst).

Joanna synes, vi skal prøve polefitness, og det lyder også skide sjovt, og egentlig tror jeg bare, at jeg skal sørge for at holde mit store arbejde ved lige. Og nyde at jeg kan… ting. Jeg er, næsten, bomstærk, hah! Joanna foreslog også, at vi melder os til Nordic Race. Og først sagde jeg “DET KAN JEG IKKE!”. Men nu må det altså stoppe. Jeg kan altså virkelig meget mere, end jeg giver mig selv credit for. Det har jeg virkelig lært. Det er sådan en vild opdagelse!

Min kæreste og jeg er i øvrigt klar på en forårssæson med løb, og han er også blevet helt motiveret for at komme igang.

***

So I finished my three month exercise program with my personal trainer Joanna. I have never ever been a sporting kinda girl. I have never really done anything to keep my body healthy. But this summer I couldn’t help but avoid certain kind of clothes because I didn’t feel comfortable. 

I am in no way a heavy weight, I am pretty much as normal as it gets. I started off at 59,9 kg with a fat percentage of 19,1 % – and just to see that black on white, that I am too hard on myself, really helped the first steps. I needed a realistic view on my body and I needed not to be too hard on myself.

My goal was not to lose weight but to be strong and healthy. I have been doing a lot of weight based exercises twice a week and a bit of running too on the side. Not lately though, it’s to damn cold in DK!

I ended at 56,6 kg with a fat percentage of 15 % which is quite low. And the best thing is I have never been sp proud of myself. It truly is a feeling of the body having no limits.

I want to continue with my training but I still need to remember that what the scale says is not important. It’s how you feel. What your body manages to do for you. I am trying new ways to work out – ballet, pole fitness and as soon as spring arrives I’m back to running!

 

51 kommentarer

  1. j. siger:

    Jeg synes det er mega sejt gjort og jeg ville selv ønske, at jeg havde mulighed for sådan et træningsforløb – det kunne jeg virkelig godt trænge til. Men det må vente til jeg ikke længere er studerende og har flere penge mellem hænderne. Må man i øvrigt spørge, hvad 3 mdr. koster?

    1. Cathrine Nissen siger:

      Ja jeg har givet 600 pr. gang to gange om ugen. Jeg besluttede mig for at øremærke en særlig pose penge jeg fik til lige nøjagtig dét 🙂 KH

  2. Anne siger:

    Hvor er du bare sej Cathrine. Ikke bare fordi du stiller dig frem i al din pomp og pragt (og forresten ser skidehamrende godt ud!), men også fordi du altid er til inspiration. Det er sejt at tage små skridt som at tage en træstamme frem for to, tage trappen i stedet for elevatoren og ikke mindst 100 gram bland-selv slik i stedet for 2. Det er sejt at sætte sig et mål, der er så abstrakt, som du har gjort. “jeg vil være sundere” – det er svært, for man bliver nemt hård mod sig selv, i forhold til hvis man siger “jeg vil løbe 10 kilometer”. Det er sejt at være så åbensindet at fortælle andre ens mål, så er der ligesom ingen vej tilbage.
    Jeg ville ønske, jeg kunne inspirere så mange, som du kan hver dag. Jeg er bestemt også slank, men jeg ville aldrig have modet til at vise mig i undertøj. Jeg har også glimmerkjoler, men jeg ville altid være overbevist om, at andre synes de var grimme, hvis jeg viste dem frem til så mange. Men det tør du. Du hviler nok i dig selv til at lade os inspirere af dig – tak for det!

  3. Line siger:

    Sikke et inspirerende indlæg!
    Jeg var selv i gang med at løbetræne op til et halvmarathon, men så satte specialeslutspurten ind. Jeg glæder mig helt vildt til efter på fredag, hvor jeg igen skal i gang. Håber jeg kan holde motivationen højt.
    /Line

  4. Camilla siger:

    Hvor er det bare godt gået! Jeg er selv af samme støbning: selvom jeg er slank og endda får mig af sted til træning et par gange om ugen, er jeg altid overbevist om, at jeg intet kan på motionsfronten: jeg er jo bare hende den slappe, der spiller musik i stedet for fodbold – ligesom i folkeskolen 😉 Det sundeste ved et sådant forløb må næsten være den ændrede tankegang og troen på ens krop. Det er så sejt, at du har fundet den! Må jeg måske spørge, om du kan anbefale nogle/en øvelse/r til at skære lidt ned på den omtalte filet ved armhulen? Det er min største kropsfjende. Endelig: mange tak for en fantastisk og ærlig blog!

  5. Helle siger:

    Fedt indlæg! Men kan du runde den økonomiske vinkel også – hvad koster sådan et 3-måneders forløb?

    1. Cathrine Nissen siger:

      Det er individuelt, hvad man betaler, tror jeg, men jeg har givet 600 pr. gang. I alt ca. 17.000 for de tre måneder. KH

  6. Louise siger:

    Er jeg den eneste som bare SLET ikke kan se forskel?? Det kunne være to ens billeder for mig.. Derfor kan det selvfølgelig godt være du kan mærke forkskellen eller at det er tydeligere i virkeligheden hvad ved jeg.. 🙂

    1. Cathrine Nissen siger:

      Du vil kunne se forskellen i virkeligheden. Uden tvivl – tjek numsen og ryggen, der er det lidt tydeligere her. Billederne er taget med Joannas halvkedelige kompaktkamera i gullig/blåt lys kl. 07.30 om morgenen. Du kan også se, at der er sket noget på centimeter. Men pointen er sådan set også, at det ikke handler om hvor mange kilo der egentlig sidder men denne her følelse af at være sund og stærk. Jeg har været lidt hård ved mig selv uden nogen grund. Jeg føler mig stærk og det er det vigtigste. KH

    2. Marlene J siger:

      Ærligt talt: ja, det tror jeg du er. 🙂 Jeg ser tydelig forskel. Ikke fordi der er røget en masse kilo (nogle er der dog), men mere fordi kiloene er blevet omrokeret. Jeg tager virkelig hatten af for dig, Cathrine, sikke et flot stykke arbejde – både fysisk og psykisk! Sejt, at du har gjort det for at føle dig stærk, ikke for at følge et ideal. Jeg synes dog, det lyder mærkeligt, at der ikke er kommet mere muskelmasse, for det ligner det på billederne – især på numsen og benene..
      I øvrigt tak for ”opsangen”. Jeg fik for flere år siden en knæskade, hvorfor jeg måtte droppe mit meget aktive liv – fodbold på højt plan, daglig styrketræning, løbeture. Jeg har siden næsten dagligt slået mig selv i hovedet med, at jeg burde lave noget mere, at jeg er doven osv. Jeg glemmer, at jeg er begrænset af mit knæ, og at de ting jeg gør, egentligt er rigtig fint. Så tak for endnu et godt, tankevækkende indlæg! God søndag aften til dig 🙂

    3. camilla siger:

      sorry, men jeg kan simpelthen heller ikke se forskel! er det rigtige før og efter billeder? det ligner seriøst at de er taget samme dag, hvis man ser på hvordan dit hår er på begge billeder, måden dine smykker sidder på osv.

    4. Anna siger:

      Hehe jeg tænkte det samme – om du måske var kommet til at lægge de samme billeder ind/fra samme dag – også fordi dit hår sidder på præcis samme måde, med samme hårtotte der stikker ud og op? 😀

      1. Tanja siger:

        Der hvor jeg især kan se forskel er at der er større mellemrum mellem inderlårene, en mindre/mere tonet bagdel (se hvor ballerne “ender”) 😉

        1. Cathrine Nissen siger:

          Ja det er sådan nogle små forskelle der. Det er nemlig alt i alt at være blevet mere tonet og stærkere – ikke så meget kg. Der er jo ikke så meget at tabe af. Min drøm har bare været at blive stærk og sund 🙂 KH

      2. Cathrine Nissen siger:

        @Anna og @Camilla – de er ikke taget samme dag eller gentager sig – se også fødderne 😉 I kan bla. som Tanja skriver se det på numsen blandt andet. Det er for det første ikke de bedste billeder – lidt ærgerligt, men pyt – og så har jeg jo ikke haft noget særligt at tabe. Det er svært at se styrke på billeder. Men den er der 😉

  7. Tanja siger:

    Jeg synes det er fedt at du har gjort det og har det så godt med det! Men jeg synes godt nok dine tal er foruroligende. Hvis du fortsætter på denne måde så skal du i hvert fald til at øge dit kalorieindtag, så du ikke ryger længere ned i hverken vægt eller centimeter. Kan godt forstå at du gerne vil være sund, men en fedtprocent på 15% er ikke sund. Dine organer har brug for fedt, og du risikerer at din menstruation stopper (hvilket du dog ikke kan vide om den gør, hvis du er på p-piller).
    Håber bare du passer på dig selv…

    1. Cathrine Nissen siger:

      Jeg forsætter skam ikke – der er jo ikke så meget at rutte med, så det her har været 3 måneder, hvor jeg er blevet “superviseret”, så det har været under kontrol 🙂 Men du kan tro, jeg passer på mig selv. Tak for omsorgen! KH

    2. Tanja siger:

      Ved du forresten hvordan det kan være at du har tabt dig noget mere på dit ene lår ift det andet? det studsede jeg lidt over ;
      -)

      1. Cathrine Nissen siger:

        Haha, nej det ved jeg faktisk ikke, det er lidt sjovt, men der er altid forskel på højre og venstre side, og mine arme er heller ikke lige store 🙂 KH

  8. Malou siger:

    hvor ER DU MODIG!!! Og flot

    1. Cathrine Nissen siger:

      Du er sød Malou 🙂 TAK! KH

  9. Maja siger:

    Shit, hvor ser du bare toptunet ud – på begge(!) billeder!

    1. Cathrine Nissen siger:

      Haha, ja forskellen er ikke vild på billederne, men tak 😀 KH

  10. Sønderby siger:

    Hvor er det dog sejt gået!
    Det kan godt være, at resultatet ikke er så stort ud ad til. Men det vigtigste er jo, at man selv kan mærke forskellen. Og det kan du jo tydeligvis.
    Interessant læsning. Det inspirerer! – Det kan være, at jeg også skulle give mig i kast med “operation sundere livsstil”. Dette har ihvertfald givet mig blod på tanden. Tak! 🙂

    1. Cathrine Nissen siger:

      Sejt K! Nej resultaterne er ikke prangende rent visuelt – bedre i virkeligheden, men det siger jo også noget om, at det ikke handler om at tabe sig at være sund 🙂 KH

  11. Sophie siger:

    Hvor er det et flot resultat du har opnået! Det er virkelig inspirerende at du har kastet dig ud i det og at du vil dele det her på bloggen! og så synes jeg at det lyder som om at dér hvor du virkelig også har flyttet dig MEGET er på det mentale plan -og det er VIRKELIG også vigtigt! Du har jo absolut ikke nogen grund til at sige at du er slap eller tyndfed.. 🙂
    Jeg synes der er stor forskel at se på billederne. Du er blevet mere tonet at se på (selvom du jo ser drøn godt ud på begge billeder) 🙂
    Jeg tænkte på om du vil dele lidt mere af din fysiske udvikling (-ikke udseende men sådan styrke og konditionsmæssigt?) for mig er den del langt vigtigere 🙂 Det er jo muskelstyrke og kondition som kan gøre hverdagen lettere og sådan man bliver sundere 🙂
    Håber du passer på med vægten fremover.. synes (ligesom du selv) ikke du trægte til at tabe dig – men måske hvis du fortsætter med at træne lidt selv, så kan du tage de par kilo på igen -bare som muskelmasse i stedet for fedt 🙂

  12. Turid siger:

    Først og fremmest: TILLYKKE med det nye arbejde! Hvor er det sejt, at du nu endelig har fået en fast tjans på et program! Så er der jo gode udsigter, når bacheloren engang er afleveret 🙂
    Dernæst: Jeg kan sagtens se forskel på dine billeder – og synes simpelthen bare det er SÅ flot, at du på den måde har arbejdet med dig selv på en så fornuftig måde 🙂 Jeg synes du lyder så vel-reflekteret til slut i dit indlæg! Selv jeg bliver helt stolt af hvad du har opnået 😀 For du har helt ret – det er kun én selv, der ved hvornår man har det bedst med sin krop! Jeg har kæmpet med min vægt hele livet – og sidste forår troede jeg, at jeg en gang for alle skulle smide de forbandede kilo (det var desværre ikke kun de fem ‘klassiske’ for meget), men starten af 2014 var noget af en følelsesmæssig rutsjetur, og jeg er endt med at tage det hele på igen og mere til – noget der ikke lige har gjort rutsjeturen nemmere 🙁 Men jeg VIL hive mig selv op på hesten igen, når overskuddet bliver til det 🙂 For jeg VIL investere i min egen krop og sundhed! Så længe jeg er på SU, må jeg nok klare det selv, men jeg håber, at så snart jeg får arbejde med løn, så bliver min første investering et sådant forløb, som du har været igennem – for jeg tror helt sikkert,at det er en kæmpe motivationsfaktor, at man kører det med en professionel 🙂 Jeg tror, som du siger, at det ville være det bedste, jeg nogensinde kunne gøre for mig selv 🙂

  13. Johanne siger:

    Så flot og inspirerende! Især fokus på at føle sig sund.
    Uden at gøre historien for lang har jeg siden stor sygdom mange år tilbage aldrig fået genoptrænet, og er derfor generelt ret “svag”. Så min motivation er stor, men kunne godt bruge hjælp. Jeg havde spurgt familien om hjælp til at betale en personlig træner (med genoptræningsfokus) men i sidste ende var det for dyrt – lige nu. Så jeg må prøve at tage det stille og roligt selv.
    Men det der virkeligt ramte mig i dit indlæg var at du sagde du havde begrænset dig selv ift tøj i sommers. Jeg havde det på præcis samme måde, og endte faktisk i stedet med at købe nye jeans. Men nu skal træningen begyndes, for jeg vil gerne være stærk og sund som du selv siger det.

    1. Sophie siger:

      Hej Johanne
      Jeg læste din kommentar og tænkte på at du mht genoptræning måske kan få en henvisning af din læge til en fysioterapaut. Det kan fungere lidt ligesom personlig træning – men med fokus på genoptræning.. Hvis du får en henvisning fra din læge koster det ikke helt så meget, og hvis du tilmed er medlem af sygeforsikringen danmark så giver de også tilskud.. Det vil stadig koste nogen penge, men er væsenligt billigere end en personligtræner (som måske slet ikke ved så meget om netop den genoptræning du har brug for).
      Jeg går selv til en fys en gang om ugen, hvor vi træner.. Jeg tror at jeg giver ca. 80kr per gang, når det tilskuddet fra sygeforsikringen regnes med..
      Det er ben hård træning fordi der altid er fokus på lige netop de områder hvor jeg trænger til genoptræning efter mine lange sygdomsperioder.. Jeg har trænet med min fys en gang om ugen i ca 1,5år.. og jeg bliver hele tiden stærkere. selvom jeg ikke har “før/efter billeder” så føler jeg helt bestemt at jeg hele tiden flytter mig i den rigtige retning 🙂
      Kh Sophie

  14. anni siger:

    Sejt at du har gennemført træningsforløbet. Jeg har bare en kommentar til det med fedtprocent. Jeg ligger selv på 31%, men jeg er stadig en str 38. Nogle dage vil jeg da gerne have en flad mave, men jeg er altså ikke tyk. Jeg synes måske, det er lidt forkert at sige at det normale er 20-25% for kvinder.
    Dog kan jeg godt følge dig i at ville opnå en sund livsstil med mindre sukker. Min sukkerafhængighed fucker fx min appetitregulering op.

    1. Cathrine Nissen siger:

      Hej Anni 🙂
      De 20-25 er sundhedsstyrelsens anbefalinger: http://iform.dk/kost/sund-vaegt/spoergsmaal-om-sund-vaegt/hvor-hoej-maa-min-fedtprocent-vaere Men livvidden er det vigtigste at kigge på 🙂 Jeg ved ikke meget om det, men det jeg ved, det har jeg fra Joanna, der læner sig op ad sundhedsstyrelsen.
      KH

      1. Jeg tillader mig også lige at kommentere her, håber det er ok 🙂
        Der er rigtig mange måde at måle fedtprocent på, så derfor er det ikke altid lige det tal man skal hænge sig så meget i. Hvis du har en vægt hvor du er nogenlunde glad og tilfreds, så behøver din fedtprocent ikke være afgørende for din sundhed. Sundhedsstyrelsen har netop anbefalingen på de 20-25%, men kvinder er jo forskellige og nogle kan sikkert være sunde med en fedtprocent lidt over og andre kan være sunde med en fedtprocent lidt under.
        Netop grundet stor måleusikkerhed anbefales det også meget sjældent at fedtprocenten som tal står alene i en sundhedsvurdering, så jeg ville ikke være ked af de 31% hvis du ellers har en sund og velfungerende krop 🙂

        1. Cathrine Nissen siger:

          Helt enig, det er jo bare retningslinjer, fordi der skal være nogen. Ellers havde de ikke meget at lave 🙂 Jeg nævnte de 20-25 % for at give et billede af, hvad mit resultat betyder. KH

          1. anni siger:

            Ja, okay måske man ikke skal hænge sig så meget i tallene. Jeg er fint under 80 cm i livet. Jeg ved godt at måling af fedtprocent kan være unøjagtig. Jeg har prøvet to forskellige metoder, og de gav næsten samme resultat.
            Jeg synes, jeg har læst at 30% er der man skelner ifht om man er overvægtig, men derfor kan det da godt være at 25% er mere sundt.
            Jeg ville egentlig poste et billede af kvinder med forskellige fedtprocenter, som jeg synes giver et meget fint oversigtsbillede, men man kan vist ikke poste fotos her vel?
            I øvrigt sejt, at du kan presse næsten lige så meget som din kæreste 🙂

  15. Jeg synes du ser fantastisk ud både før og efter, men jeg er endnu mere vild med dine ord end dine billeder. Sundhed handler nemlig langt fra altid om vægttab, store muskler eller nyskabende før og efterbilleder. Sundhed handler om gode vaner, en stærk og glad krop der har energi til hverdagen og netop om alle de små vaner vi allesammen har som sikkert godt liiige kunne blive en tand bedre. Og så handler sundhed (for mig) netop også om det mentale aspekt som du så fint har med. At vi som kvinder husker at rose os selv, være glade for vores kroppe og huske alle de gode ting vi gør for den, også selvom der ryger en kage ned ind i mellem, det kan sagtens også være en del af en sund livsstil 🙂

  16. Jette Skov siger:

    Jeg er SÅ enig med dig i forhold til at tygge kalorier fremfor at bælle dem! Jeg ville gerne tabe mig lidt og i den forbindelse brugte jeg det mantra – hellere et stykke kage end en drink, hvis jeg endelig skulle “synde” (hader det ord!). Da jeg udjævnede diæten fastholdt jeg det også til dels for alkohol er aldrig kommet tilbage på menuen. Men der glider da lidt varm kakao og juice ned ved sjældne lejligheder 😉 og gud, hvor er det skønt at være fri for tømmermænd.. God vind fremad med job og ny livsstil!

  17. Du har vidst altid været en meget fit pige, hvis man kigger på billeder. Der er i hvert fald muller i de ben 🙂
    Men der er forskelle, og det er helt sikkert dejligt, at føle sig sundere og raskere.
    Så må du håbe at motivationen til at fortsætte selv stadig er der, men mon ikke, når du har fået resultaterne af se nu? 🙂
    I hvert fald held og lykke fortsat.

  18. Christiane siger:

    Jeg kan sagtens se forskel. I profil ser du ud til at have tabt dig omkring hagen – men kan også det det andre steder. Bare lige for at komme med en ny betragtning 🙂 Du ser virkelig pæn og slank ud på den gode sunde måde (sund som i at man kan se, at du har muskler og dermed slet ikke ser afpillet ud)
    Hvor høj er du egentlig?

  19. UU siger:

    Hvor er det bare flot! Du er sgi en sej tøs og rigtig modig, må jeg sige 🙂 😉
    Står selv ligesom dig og faktisk har samme mål i cm og kg og var jeg ikke på SU ville jeg også æææske en personlig træner, så man bare lige kunne blive ja, lidt sundere. Men ok, har måske også lidt brug for at blive bekræftiget ligesom dig, haha, altså i at det ikke står så slemt til.
    Men jeg er bare så meget i tvivl om det med kosten, for at opnå en slank og muskuløs krop:-) for jeg spiser okay sundt, men vil nemlig også have plads til min torsdagsbrownie og rugbrød til frokost. Men har prøvet at læse mig frem, og så bliver jeg total forvirret, fordi at nogle steder står der man skal være i kcal overskud, for at kunne træne lidt muskler frem, og andre steder står der at man skal leve ret strengt.
    Skulle du spise mere eller mindre, eller skulle du ha et ligevægtindtag eller hvordan? Hvis jeg må spørge? For det er da en jungle hehe 😉
    Knus

  20. Louise Garde siger:

    Du er bare så sej- og har en virkelig fin krop:-) Tak fordi du stiller op i al din pomp og pragt og deler stort og småt. Du er en stor inspiration:-)

  21. Ml siger:

    Super flot! Måler du taljen ved smalleste sted?

    1. Cathrine Nissen siger:

      TAK MI 🙂 Ja det har vi gjort! KH

      1. Ml siger:

        Det gav mig lige lidt selvtillid;) jeg har nemlig gennem nogen år jævnligt målt min krop, og min talje har de samme mål som din – god nok forrige billede, men alligevel! Du ser jo super flot og slank ud på begge billeder. Jeg er 173 og vejer 70, så er glad for at min talje åbenbart er lille i betragning af mim vægt! Så tak for du tør dele så personlige oplysninger og billeder! 🙂

        1. Cathrine Nissen siger:

          Sådan MI! Det er altså en lettelse at få et realistisk billede af sin krop. Det er også det, jeg meget har fået med. Mit hoved har ingen realitetssans, når det kommer til min krop. Det er for dumt og unødvendigt! Det er kun en glæde for mig, hvis jeg kan rykke lidt ved din realitetssans også 🙂 KH

  22. L siger:

    Fine Cathrine har du tips til den filet ved armhulen, som bare er umulig at komme af med? Jeg skal til Dubai om 17 dage og er halv desperat over at få den semi væk inden. Haha.

    1. Cathrine Nissen siger:

      Uh, hvis det bare er derhjemme, så er armstræk (eller armbøjninger som det jo også hedder), nogle af de bedste – men ikke brede. Med hænderne under skuldrene og så dyppe ned og lade armene bukke sammen langs overkroppen – giver det mening? Ellers vil jeg også sige bænkpres er super. Men det er måske liiiidt svært at nå på 17 dage? Ellers må du proppe dem i bh’en – det gør jeg 😛 Rigtig god tur for filan, det lyder fantastisk, L! KH

  23. Sara siger:

    Hej Cathrine
    Det er så godt gået, og jeg må indrømme, jeg kan sagtens se forskellen!
    Nu når jeg kommentere, må jeg nok også hellere påpege, at jeg er helt vild med din blog -men også lidt fordi den ikke altid handler om sundhed 😉
    Forresten, hvor høj er du?

    1. Cathrine Nissen siger:

      Hvor er det dejligt at høre Sara, tusinde mange tak! Tusinde tak! Jeg er 174 cm 🙂 KH

Send en besked