Top

Vis mig din by: Randers guide

18.06.2020
Skabt af Cathrine

For tre dage siden syntes jeg, jeg fik verdens bedste idé, et nyt take på gæsteindlæg: Guides til jeres byer. At få jer ombord til at vise vidunderlige Danmark frem, for langt langt de fleste af os holder jo ferie hjemme i år, forestiller jeg mig.

Men så kom jeg ikke lige videre. Og hvad sker der så? Cecilie skriver mig en mail! Den startede: “Jeg har fået verdens bedste idé!” – og tænk sig, vi havde tænkt den samme, haha! Det er simpelthen så pudsigt. Og hun skrev med det helt store pitch for at overbevise mig – og jeg sagde bare: VI KØRER! Æij, der elsker jeg altså blogmediet, så kort fra tanke til handling.

SÅ byd velkommen til seje Cecilie og lad hendes sindssygt gennemarbejdede seje guide, være den første i rækken og god inspiration for de næste.

Har du lyst til at lave en guide til din by, så send mig en mail: rockpaperdresses @gmail.com. Husk at krydre med dejlige billeder i minimum 1200 px i bredden. Er du i tvivl om noget, så skriv!

Jeg kan sige det igen og igen – jeg har verdens sejeste læsere!

Guide, Danmark, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Det her indlæg har jeg glæææædet mig sådan til at få sendt ud! Og tænk sig, at det skulle blive her, på ROCKPAPERDRESSES.dk at mit indlæg fik plads. Jeg har næsten ikke ord for hvor vild en oplevelse det er, og hvor stor en drøm der netop er gået i opfyldelse med den ære det er at få lov til at gæste her! Virkelig tak Cathrine for tilliden og muligheden!

Og hvad vil det her indlæg så? Jo! Det vil tage jer med på en rejse til og igennem en by, som for mange danner baggrund for sjove memes, men som (heldigvis, hehe!) også for andre er byen, som skaber rammerne omkring et lækkert, fredfyldt byliv, med en midtby fuld af sjæl og gode historier skåret i bindingsværkshuse og brosten. Byen er Randers og i det her indlæg får I Randers, set igennem min linse, igennem mine øjne.

Der er så mange fine sider af Randers, og jeg har i indlægget her forsøgt at viser jer så mange fine steder som muligt, men byen skal virkelig opleves, hvis man vil, ja altså, havde den fulde oplevelse so to speak, haha! Men er du i tvivl om at Randers er sommerdestinationen for dig i år, så håber jeg at du er overbevidst om at det er, når du rammer sidste punktum i indlægget. For spørger du mig, så er Randers altså a destination to hit på det danske landkort. Og specielt her i sommermånederne, hvor Randers virkelig tager sig ud fra sine bedste sider. Jeg har boet her i næsten alle mine 24 år, så kærligheden og kendskabet er stort, men jeg har valgt et par steder ud, som jeg tænker viser ret godt, hvad man blandt andet kan forvente at finde i Randers af både spisesteder, seværdigheder, oplevelser og stemninger. And speaking ofstemninger, så starter vores tur ved den del af Randers, som virkelig har historie på bagen.

Guide, Danmark, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Det fine gamle Randers og glimt fra en anden tid

Fordi noget af det første man får øje på, går man en spadsertur igennem kernen af midtbyen, er de fine gamle, charmerende huse og de fine detaljer, som giver én lyst til at drømme sig tilbage til en tid, hvor hestevogne dominerede gadebilledet. Det er da også stadigvæk muligt at spotte en hestevogn i midtbyen, specielt omkring juletid, hvor man også kan købe sig en tur, hvilket kun bidrager til følelsen af at være trådt ind i en alt for hyggelig tidslomme.

Jeg kan knapt sætte min finger på hvad det er der virker så romantisk omkring de små glimt af det gamle Randers. Der er bare et eller andet over sager med en historie, om det så er det tøj vi tager på eller de mursten og bindingsværk vi bevæger os imellem. Måske det handler om følelsen af at være en del af noget større? En del af historien? Hvad end det er, så kan Randers det virkelig.

Ud over bindingsværkshusene i de gamle købsstræder er der også andre små spor og tegn fra en anden tid, som gør det hyggeligt at gå på opdagelse i det Randers, som engang har været og som delvist stadigvæk er.

Som eksempelvis med skiltet her i Houmeden (navnet Houmeden lyder som noget fra middelalderen, uden at jeg skal gøre mig klog på om navnet kan spores så langt tilbage). Tænk sig, at Randers har Danmarks første officielle gågade, halløj! Og jeg skal ikke gøre mig klog på hvor man præcis kan se at byen har eksisteret siden år 1000, men for selv det utrænede øje er det let at får fornemmelsen af stemninger fra en anden tid, med de skønherlige ældre bygninger, de små, ældgamle skilte og indskrifter, som midtbyen huser.

Guide, Danmark, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Der er bare så enormt meget historie og stemning at få øje på! Jeg har også, i forbindelse med (blandt andet) det her indlæg, læst en masse og researchet en del og jeg må sige, at der godt nok er meget at lære om de mursten jeg ellers kigger på dagligt, haha, gud hvor er der herligt meget jeg ikke viste! Eksempelvis, at Randers omkring starten af det 19. århundrede var Jyllands største by?! Det er altså en gave, spørger I mig, sådan at genopdage sin by og udforske de lag den er gjort af. Og specielt når man vitterligt kan gå på sightseeing helt gratis og se glimt af lagene firsthand!

Der er også en god historie omkring nogle af de gamle bygninger i byen. Fordi en spiller, som vi i dag kan takke for bevarelsen af de kulturhistoriske bygninger i Randers er Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers Kommune (passende navn, hehe). Dem skylder vi en kæmpe tak for deres omfattende arbejde, som de siden 60´erne har udført for at bevare alle de charmerende huse. Uden deres indsats havde vi nok færre af de gamle perler end vi heldigvis stadigvæk har!

Randers i dag og hvad du kan se/spise/opleve

Selv om jeg elsker de gamle glimt i Randers, med deres helt egen særlige charme og varme, så er der ingen tvivl om at den sommerfine by først/kun er fuldendt med måden hvorpå det gamle får lov til at leve videre igennem det nye. De gamle veje og stræder med nyere bygninger på, de gamle huse med nye butikker i, de gamle butikker med nyt liv i samt en plan for at bestå også i fremtiden. Historien får lov at leve videre i Randers og spørger I mig, så kun på allerfineste, allerhyggeligste vis.

Det gamle løveapotek som i dag huser den fine, stilede tøjforretning Hr. og fru B, Brødregade 25, der også kaldes Niels Christensens Gård, hvor Frøken Fie og Cityforeningen holder til. Alting har fået nyt liv, hvilket også betyder, at der er lækkert mange muligheder for at få de romantiske storbyferie-fornemmelser, som jeg selv søger efter ved en rejsedestination. Man skal kunne mærke, at luften er lettere, right? Og uden at love for meget, så kan jeg skrive under på at Randers gang på gang har gjort det for mig, haha. Med en lækker iskaffe under armen og ud og nyde stemningen og den sprøde sommerluft. Og vi nu taler om næring (behøver man andet end iskaffe i virkeligheden, høhø), så lad os se på hvor man kan komme i nærheden af den slags i Randers.

Hvor skal du spise?

Måske det vigtigste spørgsmål, skal man besøge et nyt sted? Hvor spiser man godt? Hvor spiser man let? Hvor spiser man? Og trods mine 24 år har jeg endnu ikke smagt på alt, hvad Randers har at byde på, haha! Tænk sig at have prøvet det hele. Det må komme! Men indtil da kan jeg sende jer i retningen af forskellige steder som jeg har prøvet af, og som jeg kan love jer er sikre vindere!

Bagel Bucks (Houmeden 4, 8900 Randers)

Er man på udkig efter den lidt sundere (og bestemt herre lækre) løsning på frokost eller aftensmad, så skal man gå forbi Bagel Bucks! Deres juice og smoothies, nam! Alt for lækkert. Og deres bagels, og specielt deres jalapeños&cheddar-bagel med kylling og bacon. Væk mig klokken 03:00 om natten, jeg har stadigvæk lyst til en af de her darlings!

Guide, Danmark, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Café Borgen (Houmeden 10, 8900 Randers)

Caféen ligger på Erik Menveds plads med den skønneste udsigt til hele Houmeden, som er kvarteret man skal bevæge sig i, hvis man vil have følelsen af at befinde sig et sted i udlandet. Caféen har en dejlig afslappet, uformel vibe, som er hvad jeg synes er mest skønt ved Café Borgen. Og så laver de en ond irsk kaffe, den kan jeg vouch for, haha!

Café Kræs (Kirketorvet 8, 8900 Randers)

Sidder man på Café Borgen, så kan man kigge ned ad gaden til Café Kræs, som er pladseret et stenkast fra St. Mortens kirke. Og rammer man caféen omkring klokken hel, så er der gode chancer for at sidde på første række til melodier spillet af kirkens kirketårn, hvilket virkelig kan noget helt særligt! Og rammer man caféen på en søndag, så kan man måske argumentere for at man har været en slags i kirke? Anyways, haha, så laver caféen den dejligste brunch frem til klokken 14:00 og specielt deres havregrød med peanuts, peanutbutter og friske æbler ligger altså en god bund, heh! Og se lige, det ser da herre godt ud?!

Guide, Danmark, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand
Café Kræs

Café Konrad (Storegade 9, 8900 Randers)

Nogen har påstået at man her får Randers bedste brunch, så hvis ikke planen var at svinge forbi Café Konrad, så vil jeg helt sikkert anbefale dig at se på mulighederne igen, hehe! God betjening, flot og lækker brunch (med mulighed for at krydse fritter med aioli af!) og en lækker udsigt hen ad hele storegade, som i dagstimerne summer af cafeliv og gode kopper kaffe med Café K beliggende overfor. Og caféen har studierabat, så er man typen med licens to study ligesom undertegnede her, så er der gode penge at spare, tip!

Café K (Storegade 8, 8900 Randers)

Caféen her ligger som sagt overfor Café Konrad og deres brunch, og specielt deres chilipølser med chiliketchup, åh gode gud, haha! Den (og de) kan helt sikkert også anbefales! Og tip: har man studiekortet med, så giver Café K også 15% studierabat, yas! Stedet ligger som sagt i storegade, langs et par andre caféer og barer, så er man til natteliv og sene drinks, så er Café K også stedet på de senere timer, da caféen selv servere drinks og kun ligger et stenkast fra steder hvor man kan ramme floor og danse et par trin af sig, hehe!

Guide, Danmark, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand
Café K

Café Jens Otto (Stemannsgade 9C, 8900 Randers)

Den skørreste perle beliggende på Jens Otto Krags Plads med udsmykninger, som lå caféen i en baggård i lige præcis det land, som man har lyst til at drømme sig hen til! Det her sted altså, det er så specielt, hyggeligt og helt gennemført ugennemført dekorationsmæssigt, haha! Det skal opleves. Caféen er også stedet, hvis man er til traditionelle danske klassikere såsom stjerneskud, pariserbøf, rugbrød med frikadelle til, højtbelagt smørrebrød eller æggekage (har ikke selv prøvet den endnu, men har kun hørt gode sager om æggekagen, så den står på listen!).

Stedet kan også prale af at have haft Mette Frederiksen til frokost for ganske nylig (se artiklen fra amtsavisen her), så har man lyst til at træde i vores kære statsministers fodspor, så er café Jens Otto the place to visit, hehe!

Mokajen – Randers Street Food (Kulholmsvej 2, 8930 Randers)

Og er man til vind i håret og ægte havne-stemning, så skal man forbi Mokajen, som er Street Food-stedet i Randers med herligt meget selvironi og skuldre brede nok til at bære det, haha, hint Mokajen! Stemningen her er altid folkelig, afslappet og nærværende og modsat andre Street Food-steder, så er der rigeligt med plads til at sidde udenfor, også med albuerum, da Mokajen har borde-bænkesæt og pallemøbler stående hele vejen ned langs det første stykke af havnekajen. Og bedre endnu, så ligger stedet her ved siden af en gå-bro over Gudenåen, så har man et tæppe med, så kan man tage sin mad med over på græsarealerne på den anden side af Gudenåen og nyde udsigten og roen ved vandet.

Hotel Randers by Hornsleth (Torvegade 11, 8900 Randers)

Er du til gengæld i humør til drinks og cocktails i en mere sofistikeret, afslappet setting, så skal du forbi Hotel Randers loungebar, Hornsleth. Her er væggene tapetseret med kunst af ingen ringere end Kristian von Hornsleth, hvilket jeg synes tager toppen af den fornemme vibe, som Hotel Randers ellers har. Det er altså langt fra kun for det finere borgerskab (hvis man overhovedet kan tale om sådan ét længere, hah), som har hjemme her. Stedet servere også alkoholfrie drinks og kaffe, så er du mere til at besøge stedet i dagtimerne, så er det helt sikkert også en mulighed. Man kan vel også prale af at have været på museum med al den kunst, kommer man forbi her, hehe, det er i hvert fald en oplevelse at stå i lokalet med indtryk vægge op og vægge ned!

Hvad skal du opleve af kultur og natur?

Imellem måltiderne er der gode muligheder for enten at opleve den kulturelle side af Randers med de to museer i Kulturhuset, Håndværkermuseet eller at gå på opdagelse og se efter byens 68 skulpturer og 13 byporte. Og er man til shopping, så kan man følge de store og små gader og stræder i hjertet af midtbyen. Og har man brug for lidt mere luft og albuerum, så er midtbyen omgivet af park-arealer, både ned til Gudenåen, som er et meget besøgt sted om sommeren, hvor folk både medbringer engangsgrill og pølsebrød, bolde og badetøj. Og skråt overfor Plænen (navnet på parkområdet ved Gudenåen og Den Blå Bro), ligger Tronholmen, som både huser legeplads, parkour-opsæt, idrætsparken og andet lækkert udendørs-arrangement. Der er med andre ord plads til at du kan holde præcis den ferie du har lyst til, i Randers!

Kulturhuset

Billedet, som vi troede vi nailede til perfektion for bagefter at finde ud af, at skyggen fra en telefon er med, hehe! Åh, livet altså. Men jeg ser cute ud på gulvet i kulturhuset, så det skal jo med! Også bare fordi: gulvet! Det er det sejeste gulv ever, så er man ikke til museer, så bør man alligevel gå forbi her, bare for det fineste gulv. Forestil jer lige et køkken/badeværelsesgulv i det her farvespil?! Kulturhuset ved det. Det er i øvrigt gratis at besøge Kulturhuset, som rummer både Randers Bibliotek, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum, dog koster det penge at se særudstillinger.

Parkarealerne og Gudenåen

Har man brug for at nyde iskaffen i fred og ro, så skal man altså søge mod de alt for fine grønne arealer som ligger lige udenfor kerne-midtbyen!

Den lette vind herude på en hed sommerdag, den kan gi´ selv de svedigste inderlår lidt liv igen, haha! Man taler vel af erfaring, hehe. Og roen, bare roen. Om du så er til sommersol i vandkanten eller at smide dig midt imellem blomster og glemme tiden for en stund. Jeg synes helt sikkert at der er noget nærmest meditativt ved at søge et par timers fuldstændig ro når man besøger nyt land, så at den slags kun ligger få meter udenfor den hyggelige by-charme er virkelig ét af de helt store vindere ved Randers. Og så at både parker, Gudenåen og lidt længere ude, naturskolens arealer er så super fine og passet på, også hen over sommeren, gør bare det hele lidt mere magisk!

Gadebilledet og markederne

Traditionen tro kan man på lørdage gå på marked i Houmeden og ned af Kirkegade og se hvad de lokale blomsterhandlere, biavlere, fiskere og andre har med af gode sager. Ret hyggeligt alligevel, også bare for stemningen og kiggets skyld.

By- og pendlercykler

Jeg kan også anbefale at man lejer en by- og pendlercykel, som blandt andet findes ved busterminalen. Specielt i og omkring midtbyen er Randers virkelighed en fin cykelby, så vil man hurtigere omkring eller nemmere ud til de grønne områder eller længere ud og besøge doktorparken (et besøg værd!) og naturskolen, så er det bare at hoppe på cyklerne, som kan lejes for en 10er i timen, 50 kroner for en hel dag eller en hel uge for 100 kroner. Guide til leje af cykler findes ved cyklerne.

Oversigt og hjemmesidelink til oplevelser i Randers

Der er selvfølgelig tusinder af ting man også kan i Randers, som jeg ikke har nævnt uddybende i indlægget her, begrænsningens grænse I ved, men nedenfor her har jeg linket til lidt af det som man også kan finde i Randers, så I selv har muligheden for at undersøge den fine by, som jo kan alt hvad en by skal kunne, spørger I mig, hehe!

Link til mere Randers

Regnskoven ♥ Kulturhuset ♥ Værket, turbinen, Ridehuset ♥ Randers Teater ♥ Randers Naturcenter ♥ Håndværksmuseet ♥ Biografen ♥ Doktorparken ♥ Randers Storcenter ♥ Gudenåstien ♥ Vorup Enge ♥ Randers Festuge ♥ ´det sker´

Målet med indlægget her er selvfølgelig at gøre opmærksom på Randers som en mulighed for årets sommer-destination og at få byens potentiale gjort synlig, for der er virkelig så meget at få øje på i byen beliggende i hjertet af Jylland. Og jeg håber sådan at indlægget her har givet jer sult efter at opleve byen på egen hånd, jeg kan i hvert fald som sagt virkelig kun anbefale den, min hjemby, mit Randers <3

40 kommentarer

  1. Kathrine siger:

    Jeg er helt enig i alt ovenstående – simpelthen en dejlig by!

    1. Cathrine siger:

      Så meget dejligt at opleve <3 KH

  2. Helene siger:

    Okay. Jeg bor 15 minutter fra Randers, men er der kun for at komme i Bauhaus. For dårligt!! Dét skal der laves om på denne sommer ☺️ Fantastisk guide!

    1. Cathrine siger:

      Ja har hun ikke havde været vidunderlig? Så dygtig! I har masser af godt i vente 🙂 KH

    2. Cecilie Fihl siger:

      Hvor er I altså bare søde, tak! Men byen er jo den virkelige spiller her, haha! Ingen by, intet indlæg🤷‍♀️😉

  3. Julie siger:

    Jeg bor i Randers og synes også, at byen har en charme, som mange ikke desværre ikke får
    Øjenene op for.
    Et andet plus er Randers naturcenter- hvor man kan gå på opdagelse med sine børn. Der kan fiskes efter haletudser, klappes geder eller hilse på deres store kaniner. Alt sammen gratis!
    Derudover vil jeg sende et kæmpe shout out til Bistroteket( en restaurant- hvor man kan spise middag/ aftensmad) det være kåret i 2017 som Danmarks bedste frokost restaurant. Det skal man besøge, hvis man er i Randers.

    1. Cathrine siger:

      Fedt at få med Julie, tak for ekstra guldkorn 😀 KH

    2. Cecilie Fihl siger:

      Mega fedt med fokus på børn med på ferien også!👯‍♀️🙌✨
      Overvejede godt om den del skulle fylde mere i indlægget, fordi der er virkelig mange fine faciliteter til rejsende med børn!
      I kulturhuset, på biblioteket, er der blandt andet en kæmpe børneafdeling og et lille café-område, hvor man kan trække en kop kaffe og lidt vand og hvor man gerne må spise medbragt mad. Og på musserne i 1. og 2. sal er der også børnevenlige aktiviteter og interaktive oplevelser, så mon ikke den slags kunne være sjovt at opleve for børn?🤷‍♀️✨

  4. Josefine siger:

    Åh du har evig ret. Er selv flyttet hjem til Randers igen, efter 4 år i udlandet, og jeg er vild med vores dejlige by, især om sommeren tager den sig så dejligt ud. Om sommeren er der også gratis udendørs yoga i Tøjhushaven 🙂

    1. Cecilie Fihl siger:

      Gud ja, yoga i Tøjhushaven, har været med en enkelt gang og nød det virkelig, det skulle man da tage afsted til igen!👯‍♀️✨
      Amen byen der bliver ved med at give, hehe! Fedt input.

  5. Jeanette Nielsen siger:

    Flot guide til skønne Randers 💗 samt din flotte farverige tøjstil 💃🏻
    Vil tilføje Rådhustorvet hvor man kan slå sig ned om sommeren i et miljø med blomster og loungeområder, hvor man kan spise købt eller medbragt mad 🌸🌿🌼
    Vil også lige anbefale en bog af Pie Lerche:
    Love it or leave it – Randers tur/retur
    Som indeholder flotte og stemningsfulde billeder samt fortællinger om de kendte og mindre kendte steder i
    Randers.

    1. Cecilie Fihl siger:

      1000 tak, Jeanette!💐✨
      Helt sikkert Rådhustorvet! Det fine torv.

      Og lækkert med ideer til guide-bøger, det kan altså noget sådan at have en lille historiefortæller under armen💐😉🙌

  6. Milla siger:

    Min kæreste og jeg skal til Randers og besøge min veninde, når altså hun liiiiige har født baby nummer 2. Vi havde planlagt besøg i regnskoven og Gl. Estrup Landbrugsmuseum (udenfor Randers), men det er da SÅ fedt med ekstra by-information. Jeg elsker street-food-steder og jeg synes det er så genialt, at det hedder Mokajen. Det er selvironi på et meget højt plan!

    1. Cecilie Fihl siger:

      Dejligt med så fine planer (hint baby-visit)💐✨

      Lækkert at I kommer til at gøre brug af nærtliggende aktiviteter, dem er der jo også en del af😉🙌
      Og jep, talte med ejerne af Street Food i forbindelse med indlægget her og de var også selv meget tilfredse med at tage lidt gas på sagerne med navnet Mokajen. Kan kun bakke op om at tage sådan noget til sig, haha!😉🙌

  7. Maria siger:

    Hvilken god idé! Jeg må indrømme at jeg aldrig har været i Randers…. Jeg går straks igang med en guide til Falster – det er jo ikke en by men en ø men men….

    1. Cecilie Fihl siger:

      Hehe, kan jo som sagt kun anbefale et visit også i Randers!😉🙌

  8. Julie siger:

    Dejligt indlæg og flotte billeder 😍

    1. Cecilie Fihl siger:

      Ihh, tak skal du ha´ Julie😍🙌

  9. Anna siger:

    Bestemt en rigtig god idé med guide til danske byer 🙂 gik dog lidt i stå i teksten her. For lang og ja ved ikke.. også lidt behov for korrektur, synes jeg 🙂 håber kommentaren tages op positivt 🙂

    1. Cecilie Fihl siger:

      Halløj Anna🙂✨
      Konstruktiv kritik er altid helt ok på de skriv jeg ligger/får lagt ud.
      Tænkte godt over, at indlægget her måske er blevet lidt rigeligt langt, hehe, men for pokker hvor er der jo meget at få øje på, haha!😍💐✨

  10. Ella siger:

    Er vild med der lige har sneget sig en pink mokai med på et af billederne 😂

    1. Cecilie Fihl siger:

      Hehe, tænkte at det passede sig at gøre opmærksom på, at man trods alt kan bestille en Mokai på Mokajen, skulle man have lyst til det😉🙌✨

  11. Sofie siger:

    Hvor er det en fantastisk idé. Og sikke en flot guide. Jeg er ikke selv fra Randers, men min svigerfamilie bor der, og Randers har slet ikke fortjent alt det hate, som byen ofte får. Jeg blev selv så positivt overrasket, da jeg besøgte byen første gang. Der er smuk natur, et hyggeligt historisk centrum og et fint udbud af spisesteder mv. Ja, alt det som guiden så fint skitserer. Mere love til Randers – det har “den” fortjent! 🙂

    1. Cecilie Fihl siger:

      Helt enig, Sofie!🙌

  12. Daniele siger:

    Så fin en præsentation af vores dejlige by, der byder på så mange seværdigheder, kultur- og natursteder, en hyggelig midtby og den fantastiske fjord og å 🌺🌸🌊🌳 Tak for den gode historie om Randers 🙏 (og lækker farverig tøjstil 😊)

    1. Cecilie Fihl siger:

      Ih tak, Daniele!😊🌸

  13. Ann zimmermann siger:

    Flot arbejde! 🌈🥳
    Men men men GAIA museet er bestemt også et besøg værd! Skønt skævt farverigt museum med hyggelig butik og dejlig cafe! 🌺🌻

  14. Gitte Berthel siger:

    Husk at besøge det herlige Gaia Museum for outsiderart med tilhørende arbejdende værksteder og cafe Gaia Papaya

    1. Cecilie Fihl siger:

      Gud ja! Gaia museet selvfølgelig! Har endnu ikke selv været forbi, men det står på listen!🙌🌺✨

  15. Att siger:

    Sikke et dejlig indlæg om Randers med nogen skønne billeder. Jeg bor ikke selv i byen, men arbejder i Randers. Byen er så meget mere charmerende og hyggelig og fortjener absolut ikke rygtet, som byen har. Vil også lige slå et slag for Østjyllands bedste sharwama ( bedre end nogen i Aarhus er min personlige mening). Shawarma Xpress i Underværket. Fresh Habits laver virkelig gode og lækre juices og shakes med en sund og lækker menu.

    1. Cecilie Fihl siger:

      Åh ja, rullekebaben i Underværket, haha! Helt enig!😉🙌

      Og selvfølgelig Fresh Habits! Er ikke sikker på om de oplyser kalorier på samme måde som Joe & the Juice gør det, men det er helt sikkert et af stederne, som man skal holde sig for øje, hvis man er til et lettere/mere kaloriefattigt/lækkert måltid😊🌸

  16. Lea siger:

    Sikke en dejlig anmeldelse af vores fine by <3

  17. Ingelise Sørensen siger:

    Flot præsentation af dejlige Randers. ❤❤❤

  18. Anne siger:

    Dejligt at læse så meget godt om min hjemby – det er der desværre alt for lidt af! Men Randers kan virkelig noget, og så er folk så venlige ❤️
    Tak Cecilie for et dejligt skriv!

    1. Cecilie Fihl siger:

      Hvor er jeg glad for at I kan li´ indlægget!😊❤️🌸
      Tak for hjertevarm opbakning!😊💐✨

  19. Karina siger:

    Sikke en vidunderlig guide – helt klart et oplagt forslag til vores sommerferie 🌺 1000 tak for god inspiration 🤗
    Et spørgsmål, hvor er dine kjoler og fine jakke fra? ❤️

    1. Cecilie Fihl siger:

      Tak Karina, jeg er glad for at inspirationen har ramt plet, hehe!😊🙌✨

      Stribet kjole + lyserød nederdel; er fra Stine Goya (den lyserøde overdel er fra H&M)
      Pink jakke; er fra Monki (tror måske stadigvæk den lan fåes på bud🌺)

      1. Karina siger:

        1000 tak 🥰

  20. Martin Chemnitz Larsen siger:

    Super god guide 😁, og utrolig praktisk for mig, i det at jeg lige er flyttet til Randers, så derfor ikke kender byen endnu.

    Cecilie du har en god energi og evne til at fange min interesse når jeg læser din guide 😉

    1. Cecilie Fihl siger:

      Jamen velkommen til Martin!🌺
      Så kunne den da ikke være udkommet på et bedre tidspunkt😊🙌 Er glad for at du kan bruge den💐✨

Send en besked