Top

Vis mig din by: Ringkøbing

09.07.2020
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Anne Sophie har været rundt i sin barndomsby og tage de mest vidunderlige billeder af byen til os, for selvfølgelig skal Ringkøbing også på kortet. Det her er helt professionelt. Jeg er så imponeret over jeres niveau! I er dygtige, er I. God læselyst!

Sindssygt smukt billede taget af Anne Sophies mand, som sælger plakater
Guide, Ringkøbing, Rockpaperdresses

Hej mit navn er Sophie. Jeg er født og opvokset i Ringkøbing. Jeg flyttede fra
byen for 20 år siden, men jeg tager tilbage hver sommer.
Ringkøbing er en gammel købsstad, som går helt tilbage til det 13. århundrede. Kendetegnet ved byen er de røde tage og de små hyggelige gader. Byen er ikke. særlig stor, men har masse at byde på af butikker, spisesteder og skøn natur.

Besøg restauranten Nordic på Vester Strandgade, som byder på Nordic Taste-serveringer, der følger sæsonens råvarer. Kig ned i den gamle vinkælder, hvor. man også kan lave private dinning.
Ved fiskehuset på den lille hyggelige havn kan du få fisketapas, fish n’chips og fiskefiler med fritter til ungerne.

Når man trænger til en lille dessert, kan man svinge forbi vaffelboden. Den ligger på det hyggeligste torv midt i byen, hvor der om lørdagen ofte er livemusik. Jeg ved ikke, hvor mange liter soft ice jeg har indtaget her 🙂 Udover vaffelboden ligger der hyggelige små isbutikker, bolchebutik og spisesteder. Du kan tage isen med og gå igennem de fine små gader, som fører ned til fjorden og havnen. I Smedegade ligger Galleri 5 med kunst & brugskunst fra lokale kunstnere. Gå en lille tur langs fjorden og kig over til Hvide Sande.

Hvis du er til genbrug ligger der en masse fantastiske genbrugsbutikker i
Ringkøbing, og det er med jyske priser! Du kan også besøge den nyåbnede butik Håndplukket på Nygade med en skøn blanding af vintage, retro og nyt. Den er virkelig et besøg værd.

Guide, Ringkøbing, Rockpaperdresses

Trænger du til at blive rigtig forkælet, så prøv det nye kurbad på Fjordgården, der ligger lige udenfor byen på vejen mod Søndervig. Dyk ned i deres sprit nye kurbadsunivers med saunaer og pools inde og ude. Læn dig tilbage, og nyd udsigten ud over fjorden med et glas champagne – i alt slags vejr, fra en opvarmet pool på taget.

Nå du har oplevet Ringkøbing kan du tage en smut til Søndervig og Hvide Sande for at opleve Vesterhavet. Det tager 15 min i bil, og så er du i det dejligste sommerland. Strand, havet og de smukke klitter.

Håber I kan bruge min lille guide og får lyst til at besøge min hjemstavn – rigtig god sommer.

Guide, Ringkøbing, Rockpaperdresses

10 kommentarer

  1. Vil lige tilføje at kager fra Baking Sins By Lea også er et must. Hende lille kage Cafe ligger også i Nygade lige overfor genbrugsbutikken og jeg lover, at i ikke bliver skuffet.
    Følg hende evt. også på insta, hvor man kan følge hende kageunivers både på story og billeder. @bakingsinsbylea

  2. Sophie Bay siger:

    Tak Camilla❤️ Der må jeg forbi👌🏻

    1. Eva Jørgensen siger:

      Hej Sophie, sælger din mand det smukke fotografi med klitterne og havet? Kan desværre ikke finde plakater fra Søndervig på hans hjemmeside. Har han mon noget fra Nr. Lyngvig fyr? Tak på forhånd mvh Eva

      1. Sophie siger:

        Hej Eva undskyld mut sene svar. Ser først din besked nu. Ja det gør han, den er vist ikke kommet på hjemmesiden endnu 😊Du kan bare skrive til ham mail@fotoplakaten.dk, mht str så fikser han det.
        God sommer😊

  3. Mie siger:

    Vil også lige nævne Raasted, som er en super fin interiørbutik i Vester Strandgade med massevis af smukke sager 👌

    1. goodieblog siger:

      tak for tippet!!

  4. Karine siger:

    Tak for en skøn guide. Lige hvad jeg og min familie har brug for, når vi tager til Vestjylland i uge 31 🙂

  5. Anne Kastberg Jørgensen siger:

    Min fødeby, det dejligste sted, jeg kender.

  6. Anita Bonde Vistisen siger:

    Ikke at glemme den nye isbod på havnen – Kjærstrup. Den er FANTADTISK is de har. Og hos Raasted er der hyggelig fredagsbar

  7. Camilla siger:

    Stemmer også i med Raasted! Smuk butik fyldt med keramik, bæredygtige tøjmærker, brugskunst mv. – og i forlængelse heraf, den hyggeligste lille kaffebar med både inden- og udendørs servering i gårdhaven.

Send en besked