"Det skøre par, der ikke får børn"
Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal starte den historie, der har fyldt mit hoved helt til toppen og klemt alt andet ud de sidste mange uger. Og jeg har også tænkt på, om jeg overhovedet skal starte den sådan på rigtig skrift og ikke bare lade den være mund-til-mund mellem venner og familie.
Men jeg (vi) har lyst til at være åben og dele. Dele den der ting, som jeg har mumlet lidt om herinde i et par uger. For det virker stadig virkelig tabubelagt, lidt skamfuldt og ikke som noget, nogen deler med nogen. Men der må jo være masser af os derude, det viser statistikken (et par af jer fra statistikken har kærligt mailet mig, fordi I havde det på fornemmelse). Og jeg har tænkt at hvis jeg kan bruge mit lille hjørne af internettet og vise, hvordan virkeligheden også kan se ud for nogen, måske endda skubbe til et lille tabu undervejs, så har det givet alverdens mening at sige højt og være åben.
Jeg har sindssygt mange tanker om det, I skal til at læse, og jeg har tanker, der ikke er plads til lige her, men som kommer på et andet tidspunkt. Det hele roder stadig i mit hoved, og jeg tænker helt klart og så slet ikke. Og så vender det hele igen. Sådan har det været i uger.
“I kan ikke få børn”
Det var omtrent det, lægen sagde i telefonen, som afslutning på måneders fertilitetsudredning. Og dernæst noget med at sende os videre i systemet for behandling af “barnløshed”. Det var min mand, der talte med lægen og viderebragte beskeden til mig, mens jeg børstede tænder, og jeg kom til at grine og sprutte. Helt kort og pludseligt, som en mavepuster med lyd og tandpastaskum på.
Seriøst? Spurgte jeg min mand. Ja. Ret seriøst. Det var sgu da en vanvidsbesked at give på telefonen, det kan man da ikke, sagde jeg indigneret. Inviterer man ikke lige sine patienter ind eller noget? Jeg kunne ligeså godt have fået svar på urinprøve eller noget andet ordinært. Jeg troede ikke på det. Så jeg loggede ind på nettet og tjekkede resultaterne. Og dér, allernederst på dokumentet; “… henviser til IVF eller ICSI”. Første tanke: Hvad fanden er ICSI? Næste: Åh Gud. Og så synede jeg ellers hen og ud i googlehavet.
Det er allemandsviden, at man skal holde sig fra Hestenettet, hvis man går og døjer med lidt ondt i hovedet. Tre-to-en, og du er i færd med at google testamente. Det samme gælder min-mave.dk, når man står med barnløshed eller ICSI. Du mister på et øjeblik al tro på foretagendet. Der er førstehåndsberetninger om mange års prøver, om dårlige reaktioner på hormonbehandlinger, følgesygdomme, nogen der kender nogen der…
Jeg svømmede digitalt baglæns og fandt ind hos netdoktor og sundhed.dk. “Sidste trin i behandling af barnløshed” … “Ved ICSI indføres en enkelt sædcelle direkte i ægget” … “Op til to års ventetid i det offentlige behandlingstilbud i Hovedstadsområdet” … “2,3 behandlinger i snit”. “Inden for 3 behandlinger er chancen for at få et barn på op mod 75% eller ca. 25% pr. behandlingsgang”.
Efter at have støvsuget nettet for forklaring og forståelse, så tog jeg Frida i hånden, gik en tur og ringede til min mor. Og så græd jeg. Kender I det? Jeg blev en lille bitte, ulykkelig og opgivende skygge af et menneske, der havde brug for at lægge mig bag hende og være tryg. At skulle genfortælle min mor vores nye virkelighed.
Det var som om, det sank ind hos mig synkront med min genfortælling til hende. Vi kan ikke få børn. Vi er mand og kone, til sammen barnløse, “…siger lægen”. Ufrivilligt barnløse. Altså det er sgu da et underligt ord; hvad fanden betyder det egentlig?
Hun fortalte mig, at hun også havde “… en fætter i familien, der aldrig fik børn, selv om de prøvede i mange år”. Og “… det er da fantastisk, at de kan hjælpe i dag… “. Og “… er I sikre på, at det virkelig ikke kan lade sig gøre selv?…” Og “… det skal nok lykkes!”.
“Det skal nok lykkes”. Den er kommet i mange variationer fra venner og familie det sidste stykke tid. “Det skal nok gå”. “Selvfølgelig får I børn”. “Det skal nok lykkes”. Det irriterer mig faktisk lidt, det der håb alle udsender, når vi fortæller det. For tænk hvis de ikke kommer? Tænk hvis vi skal igennem en og to og tre behandlinger, og det ikke lykkedes? Tænk hvis vi ikke bliver gravide? Tænk hvis processen er for hård? Jeg er egentlig optimist til benet, men måske har jeg lige her brug for at skåne mig selv lidt på forhånd? Skåne mig selv fra skuffe andres håb og mit eget og bare være realistisk. Måske. Måske ikke sker det.
Hvis der er noget, vi er blevet pinligt bevidste omkring, så er det, at man ikke skal tage børn for givet. De er ikke en selvfølge, og de kan heller ikke stilles som en garanti. Og nogen gange joker jeg med, at vi da også bare kan være det der par, der altid renoverer og ommøblerer og maler nye farver på væggen og får en hund og en kat og en hund til. Det skøre par, der ikke får børn. Ha ha.
Første skridt i fertilitetsbehandlingen er taget, og måske bliver vi forældre i 2017. Jeg sætter al lid til lægevidenskaben, skruer lidt ned for min træning, herser lidt med Adams helbred, spiser mine vitaminer og deler lidt ud til ham. “Det skal nok lykkes”.
Billede af Amanda Thomsen
214 kommentarer
Det er ekstremt modigt og vigtigt, at du deler noget så personligt og sårbart. Sejt gået, Cathrine! Det er forbilledligt.
Jeg vil ikke skrive, at det nok skal lykkes for jer (kan godt forstå, hvis det er lidt a slap in da face), men jeg vil skrive, at jeg HÅBER, det lykkes for jer!
Alt mulig held og lykke herfra!
Klem til dig fra en, der også havde på fornemmelsen, at det var dét, der var galt.
Mange går igennem det samme som jer (jeg kender selv en håndfuld), og det er ikke nemt og ender ikke rosenrødt/babybeige i alle tilfælde, men jeg kender flere, hvor det efter en brav kamp med lægelig hjælp er lykkes, end dem hvor det ikke er.
Håb bør I bevare til det sidste, omend med realisme som en lille følgesvend, så I ikke ødelægger jer selv i processen.
Stay strong, yndlingsblogger! Du har overvundet modgang før, og denne gang er i også to til at kæmpe inkl. et stort heppekor herinde fra 🙂
Du er og bliver min yndlingsblogger <3 Tak fordi du tør! Gid der fandtes flere af din slags! Sender masser af god karma i jeres retning <3
Forstår rigtig godt din (og jeres) smerte! Håber I kan bevare roen, optimismen og kærligheden til hinanden ❤
Jeg har længe fuldt med i din fine blog, men aldrig før nu tænkt på at kommentere på dine skriv. Men jeg er så imponeret over at du deler det her. Og glad for du gør det! Det kan og bør du virkelig være stolt af.
Min kæreste og jeg er også ufrivillig barnløse. Uden håb om nogensinde at få vores egne børn. Det har en kræft sygdom sat stopper for. Og det er svært. Meget. Og folks kommentarer er grænseløs irriterende og også til tider lidt nedladende. Såsom – nå en så adopterer i jo bare ? For nå ja. Det er jo også nemt. Eller… Men man lærer med tiden også at leve med sorgen. Kommentaren. Og forventningerne om at alle får børn. Og komme videre. Et skridt af gangen. Nogl gange Nogl skrif tilbage, men stille og rolig fremad.
Vi er blevet det skøre aktive rejselystne par. Og det er rent faktisk også et godt liv. Ikke det liv vi drømte om, men vi er i fuld gang med at skabe os et nyt liv fuld af andre ting – og det er nok det jeg gerne ville sige med dette. At jeg virkelig håber og krydser fingre for at det lykkes jer, men at hvis det ikke går jeres vej, så er der også lys på den anden side. Selvom der også er sorg, gråd, irritation og mørk stunder, men lys. Det er der også. Man skal bare lige finde det.
Tak fordi du sætter fokus på det. Det betyder utrolig meget.
Så modigt! Men hvor længe har I selv forsøgt? Skal man ikke have forsøgt 1,5 år før man overhovedet kan blive “erklæret ufrivilligt barnløs”?
…. jeg tager meget muligt for meget på vej, fordi jeg holder uendeligt meget af vores Rocker ude i den virkelige verden, men jeg håber helt inderligt, at kommentaren her blot er formuleret lidt klodset og ikke virkelig er ment, som det (rent ud sagt) grænseoverskridende private og samtidigt for sagen uvedkommende spørgsmål, som jeg læser det. Håber. Og lader tvivlen komme til gode…
<3
Undskyld undslykd undskyld!! Den er nok klodset formuleret, det er jeg virkelig ked af!! Jeg “håbede” måske bare på, at lægen havde været lidt for hurtig i sin konklusion, og at der er håb for Cathrine og Adam <3 Jeg ønsker dem det bedste, og det var på INGEN måde ment som en hentydning til, at de skulle udlægge hele deres privatliv..
Nu forstår jeg langt bedre dine ord:) Det skrevne ord kan være utaknemmeligt. Tak for opklaringen<3
Det kommer vel an på, hvad der er i vejen “H”? Det kan jo være andre ting end at man” bare” ikke bliver gravid på trods af alt “fungerer”. Du ved jo heller ikke, hvor længe de har prøvet.
Enig med Acie i, at jeg faktisk også studsede noget over denne kommentar.
Og alle de bedste tanker til dig Cathrine (og Adam). Aldrig miste håb, fordi det er der. I har hinanden <3
Kære du! Har fulgt med hos dig i evigheder, og jeg ELSKER din blog og din ærlighed. Stærkt at du tager fat i sådan et følsomt emne, som folk normalt ikke taler om. Der er 3 ud af 6 kvinder i min mødregruppe, der har fået hjælp til det, og det er der kommer skønne babyer ud af. Jeg puster alt godt i jeres retning, og jeg håber så meget, at det kommer til at gå godt for jer <3 KNUS
Det skal nok lykkes! Bare lad være at tænke på det og så sker det af sig selv! Well…. som ufrivillig barnløs gennem 3år, hormonbehandlinger, insiminationer og icsi så ved man (jeg) at det er helt håbløse (omend velmenende) kommentarer. For det er fandeme rart når folk bare tager ens hånd og erkender at det er fandeme noget lort, virkelig hårdt, og langt fra drømmen. At være i fertilitetsbehandling er drømme der opstår og drømme der braser. Det er hormoner og følelser der kører på de højeste tangenter. Men! Det lykkes. Ind i mellem og heldigvis virkelig ofte, så lykkes det. Vi fik verdens dejligste dreng ved hjælp af icsi på Hvidovre og tænk, da han var 9mdr gammel blev vi spontant gravide med et lille mirakelbarn. Så det lykkes! Hold sammen og tal om det! Også når det er grimt og hårdt, og alle omkring dig bliver gravide. Good luck herfra 💕
Vi fik samme besked. Det gør så vanvittigt ondt helt ind i ursjælen. Pludselig blev jeg ekstra opmærksom på at alle andre spytter unger ud på stribe. På at mine og hans gener uddør her.
Så skal man pludselig tage stilling til en milliard andre ting. Flowchartet gik fra “børn Ja/Nej” til også at indeholde Adoption, IVF, ICSI. Herefter sæd – Egen/Kendt/Ukendt donor, hvis ukendt: anonym eller mulighed for at finde ophav senere.. Og sådan bliver det ved i det uendelige.
Der er ikke en facitliste. Det rigtige for jer, er ikke rigtigt for andre og omvendt. Men man vil bare så gerne have det lille væsen og kaste sin kærlighed på det og blive “en rigtig familie”.
Og tør man binde al sin lykke i verden op på “projekt barn” – fordi det netop lige pludselig bliver et projekt. Noget, der skulle være kommet helt naturligt, er nu en kamp, hvor 12tals piger ikke er garanteret at vinde, selvom vi gør alt det rigtige.
Jeg sender rare gode tanker i jeres retning. Stærkt af dig at dele, men måske også en hjælp – vi valgte også at være helt åbne for at undgå, at folk kom til at komme med hentydninger, de ikke kunne ane ville udløse en kæmpe sorg indeni, imens man smiler og drejer samtalen ind på vejret.
Kæmpe krammer og masser af fertilitet og god karma i jeres retning ❤️
TAK for din åbenhed og ærlighed. Tak for at taget et så personligt og tabu belagt emne op…!! Jeg er selv barn af forældre der stået hvor i står nu, og fordi jeg kender min forældres historie så er det min største frygt heller ikke selv at kunne få børn. Men som min sødeste kæreste siger så skal vi nok få børn på en eller anden måde 🙂 Så husk der er håb – siger hende hvis forældre adopterede hende som 3 måneder fra et børnehjem i Odense. Der er HÅB..!!
Av. Og ramt. Lyder temmelig synkront med vores virkelighed pt. Har forsøgt i 1 år og 6 måneder, ikke fortalt om det til en eneste. Ønsket at der skete ‘lige om lidt’ så vi kunne breake overraskelsen som alle andre. Så blev vi tjekket. Mere tjekket. Begge to. Mangler passage-undersøgelsen næste uge.. Propper os med vitaminer. Olier. Sparer på kulhydraterne. Og venter nu på samtale om behandlingsmuligheder – er sæden SÅ ringe at det er direkte til ICSI? Og hvad hvis det ikke virker?
Av der er mange tanker. Jeg har (af en mystisk ukendt årsag) altid tænkt, at det ville blive svært og formegentlig med hjælp … men det hjælper jo ikke rigtig på virkeligheden.
En anden ting er, at ‘det går nok stærkt når o beslutter jer, i er jo så unge’ eller ‘selvfølgelig kommer det, i skal bare slappe af og slippe tankerne’ er fuldstændig latterlige og trælse at høre på. God vind til jer! Krydser fingre for alt godt.
Hvis der er én ting, man bare aldrig håber for folk, man holder af, så er det, at de skal få den besked. Hold kæft, hvor gør det mig bare ondt på jeres vegne, at I skal møde den modgang, i noget som bare burde være det mest naturlige i hele verden. Jeg er så glad for, at vi lever i en tid, hvor man kan få så meget hjælp, at det alligevel kan lykkes. Og jeg sender uanede mængder af positive tanker til jer! Ønsker inderligt, at det må lykkes for jer hurtigt, så jeres smukke familie kan vokse fra tre til fire. Knus <3
Årh Cathrine! Hvor må det være svært.
Jeg er selv 31 år, og går og udskyder det med børn, da det ikke helt er det perfekte tidspunkt endnu. Men er lidt bange for at vente et par år endnu, hvis det så skulle vise sig at vi ikke kan, så render tiden jo hurtigt. Nå, nok snak om mig, men det prikker til noget i mig.
Håber det snart lykkedes for jer! <3
Som flere andre tænkte jeg også i mit stille sind, at det nok var noget på dén front, der ikke gik helt som ønsket, men håbede selvfølgelig, at det var noget mindre knusende – for det er det sgu, knusende! Ikke at jeg selv står i den situation, jeg er single, men som mange andre har det at få børn altid ligesom været det ultimative, hovedformålet med livet, for mig, så at det ikke sker, når man prøver ihærdigt, det er da intet andet end hjerteskærende.
Forstår fuldt ud dit behov for at være realistisk, for der ER jo en reel risiko for, at det ikke kommer til at ske. Det lykkes heldigvis for de fleste på den lange bane, men jo ikke alle. Og selvom det garanteret er helt ligegyldigt med mit indspark i det store billede og I jo også ved det og sikkert har tænkt tanken, så har jeg behov for at italesætte, at det nok skal gå alligevel – selv hvis I ikke ender med den helt traditionelle børnefamilie skabt på traditionel vis. Der findes ægdonorer, sæddonorer, adoption, plejebørn… Og I er slet ikke der endnu, der er masser af håb, men selv hvis det ikke lykkes med fertilitetsbehandling, så kan I stadig få en familie med jeres helt egne, perfekte små børn, der bare er blevet jeres ad andre veje end den sædvanlige. Og man kan blive præcis lige så lykkelig i den slags familie, selvom det ikke var det, man drømte om. Men det hjælper jo selvfølgelig ikke på sorgen lige nu, det ved jeg godt… Jeg hepper på jer og Frida uanset hvordan det hele bliver, med jeres kærlighed kan det ikke blive andet end fint ❤️
Mange kærlige tanker fra Nanna
Kæmpe knus til dig og tak fordi du deler! Jeg kan godt forstå at det er en hård pille at skulle sluge. Og ja, forhåbentlig skal det da nok lykkes, men hvis det var mig ville jeg nok også blive lidt irriteret over at blive mødt med den lidt anstrengte optimisme hele tiden. Det er jo nemt nok for andre at slå det hen med det, men det er en selv der står i en situation hvor man ved at overoptimismen også kan komme til at knuse en hvis det ikke går som man håber. Jeg tror jeg ville foretrække at arbejde på at kunne acceptere situationen fuldt ud… Stadig med håb på det bedste, men også med ro nok i sjælen til at kunne bære det værste, og stadig finde glæde i livets mange andre lys. Det er selvfølgelig let at sige, men som regel en lang proces virkelig at kunne nå dertil hvor man kan gøre det, med både gode og dårlige dage på vejen… Jeg ønsker dig håb og styrke på vejen, og sender dig varme tanker og knus herfra!
Kære Cathrine
Jeg vil bare fortælle dig at du ikke er alene! Det er et så svært emne at snakke om.
Jeg forsøgte selv at bryde tabuet ved at være med i Tværs.
Jeg lavede også en blog om vores kamp, som heldigvis endte godt, vi har i dag en søn. 🙂
Hvor er det dejligt at en som dig vil dele et så følsomt emne med “hele verden”.
Et kæmpe held og lykke og mange tanker til jer!
Kærlighed og håb herfra! ❤
En masse kærlighed og krammer i din retning❤
Kære Cathrine, jeg håber alt det bedste for jer. Du skal have verdens største krammer for at turde være så sårbar, stærk og ægte. Kh
❤❤❤ Kram til dig.
Du er dét absolut sejeste mennesker jeg (føler jeg) kender! Dit mod og din åbenhed er kun de færreste forundt. Vær stolt af dig selv, du er virkelig noget særligt!
De største ønsker om frugtbarhed her fra ❤️
Vi er også netop gået i gang. Var til informationsmøde på Hvidovre Hospital 1. februar og starter IVF i maj måned. De er vanvittigt dygtige derude og jeg er SÅ tryg! Vi har været en del igennem inden alt det her.. Men vi går positive ind i det, glæder os til at komme i gang!
Jeg har faktisk startet en blog omkring det – er ikke kommet så langt endnu, men tror jeg har godt af at få tingene ud, skrevet ned og vendt på en anden måde. Læs gerne med.. Måske der er lidt info om min historie, som du/I kan bruge i jeres rejse. 😊
Jeg kan godt forstå det gør ondt. Men I er ikke alene der ude, og heller ikke barnløse, hvis I virkelig vil det. Min faster har aldrig kunne få børn. Men hun er en lykkelig mor til min adopterede kusine. Og min kæreste er et donorbarn da hans far er infertil. Og de er lykkelige, familierne. De har hinanden, elsker hinanden. Måske er de ikke familie sådan helt på den traditionelle biologiske måde, men på alle andre måder der eksisterer, og det er ægte.
Jeg ønsker inderligt at behandlingerne virker, men hvis ikke, så er der altså masser af muligheder for at blive lykkelige forældre der ude!
<3
Det er koloenormt flot af dig, at dele den slags herinde. Jeg sender alle varme tanker til jer ❤❤
Kære Cathrine
Jeg kommenterer ellers aldrig, men denne gang må jeg altså ytre mig. HVOR ER DU SEJ! Hatten af for at du deler et SÅ privat (og følsomt) emne.
Jeg ved selv, hvilke tanker, der flyver gennem hovedet, når man pludselig er et par, der er “ufrivilligt barnløse”.
I 2011 startede min kæreste og jeg op i fertilitetsbehandling, da vi desværre kunne blive forældre på “naturlig” vis. Kampen har været sej, lang og til tider fuldstændig uoverskuelig, men her knap 6 år senere har vi en datter, og jeg har termin med vores søn i denne uge. Kampen har været det hele værd, selvom vi selvfølgelig gerne vil have været den foruden.
Mens vi har ventet på, at det (forhåbentlig) ville lykkedes, så har vi renoveret vores hus, rejst og prøvet at nyde, at vi har kunnet gøre nogle ting, som ikke ville have været mulige, hvis vi havde haft barn/børn.
Det er svært at se, mens man er i det, men så længe, man ikke er “opgivet” af systemet, så er der HÅB. Det har hjulpet os midt i vores livs krise.
Jeg tænker på jer og ønsker al mulig held og lykke med drømmen om at blive forældre! Åhhh hvor jeg håber, det vil lykkes, da I vil blive nogle fantastiske nogle af slagsen.
Kærlig hilsen
Mette
Jeg bliver helt rørt, og sender mine varmeste tanker jeres vej ❤❤❤ Jeg håber virkelig, at det lykkes for jer!
Og et lille ps. Det er vildt sejt du skriver åbent omkring det. For det ER svært. Det er en hård besked at sluge.. Alle andre får jo børn – hvorfor kan vi ikke? Håber det bedste for jer! 😘
Kram og en masse held og lykke til dig og Adam! Håber at det lykkes for jer ❤❤
Sikke en omgang, puh.
Krydser alt jeg ejer og har, for heldet tilsmiler jer (:
– A
Kære Cathrine. Tak for din åbenhed omkring så et ellers så tabubelagt emne! Jeg vil bare fortælle at jeg selv er reagensglasbarn, da mine forældre selv havde prøvet 2 år før de fik hjælp. Efter det gik der noget lignende 2 år yderligere, det er en lang proces men der skal nok komme noget godt ud af det i sidste ende <3 jeg har ingen søskende da processen var meget hård for mine forældre, men er evigt taknemmelig for det liv de har kæmpet for at jeg skulle have og jeg føler mig dermed speciel, da jeg virkelig var et ønskebarn. Søde og optimistiske tanker herfra!
Hvor er det modigt af her at turde stå frem med jeres oplevelse – stor respekt her fra!
Med mine små 21 år troede jeg at det er få børn altid var en nem sag. At det intet krævede. Men efter at have fået job indenfor branchen, har jeg virkelig fået et andet syn på børn og graviditeter. Det er ikke altid lige til, faktisk langt fra. Det kom som et chok for mig og stadig den dag i dag, har jeg den dybeste medfølelse til de par der oplever modgang. Børn må man aldrig tage for givet. Lægevidenskaben er dog dygtig i dag. Virkelig.
Og igen har i min største respekt. Dette er et emne der bliver italesat for sjældent og vigtigt at turde fortælle om.
Hvor er det bare så stort at du tager et så vigtigt og aktuelt emne op og vælger at dele det med os og verden! Så mange af mine veninder, står i præcis sammen situation som Adam og dig, og det er absolut ikke nogen drømmesituation… Vi drømmer om hvilket job vi vil have, hvordan huset skal se ud, hvor vil rejse hen osv, men det at få børn tager vi ofte for givet. Men desværre er det jo absolut ikke en selvfølge. Jeg håber så inderligt, at det lykkedes for jer, at I kan få lov til at opleve det I drømmer om -også kan I jo altid købe en hund til og blive det skøre par, som fik både barn og mange hunde 🙂 Mange mange mange tanker til dig og Adam <3
Krammer
Velformuleret, modigt, rørende og rammer lige plet i hjertet! Mig og min mand står i præcis samme cirkus, og har forsøgt i 2 år. Jeg kan stadig blive slået baglæns af mavepusterfornemmelsen og uvirkeligheden af det hele. Vi starter IVF på Hvidovre her i denne måned, og ens hoved er et totalt kaos af håb og frygt for at håbe. Men jeg sender kæmpevarme tanker I jeres retning! <3
Puha! Tak for din opdatering – hvor kan jeg bare genkende dine følelser. Det er så ubeskriveligt hårdt og lige pludselig er der bare gravide maver alle vejne. Selvom jeg var glad på andres vejne, så gjorde det ondt helt inde i sjælen.
Jeg var selv helt ødelagt da vi fik den besked og vi brugte meget tid på at tale om hvor meget vi ville udsætte os selv for. En aften, da jeg var helt nede, kiggede min kæreste på mig og sagde: “hvad er det væreste der kan ske? At vores liv fortsætter som nu?” Og han havde jo helt ret. Selvom vi gerne ville have børn, så elskede vi vores liv med mange rejser og med spændende jobs. Det var jo sådan set ikke et dårligt alternativ. Vi valgte dog den store mølle (ICSI), men besluttede os fra starten af at vi kun ville tage behandlingerne på de offentliges regning, så vi ikke blev fristet til at fortsætte behandlinger i al evighed.
Selvom behandlingen ikke var sjov, så var den langt fra som slemt som frygtet! Vi var blandt de heldige og blev gravid i første forsøg i dag er Anna 1,5 år og selvom det burde være helt umuligt, så skal hun have en lillebror til juni.
Jeg håber på alt det bedste for jer ❤
<3
Kæmpe kram <3 Tak fordi du deler <3
😘 Så flotat I deler. Held og lykke
Kære Carhrine.
Jeg ved hvordan du har det – jeg har selv været der – i en alder af 26 startede min kæreste og jeg i behandling efter at have prøvet i over et år – vi kunne åbenbart ikke få børn selv, af uforklarlige årsager. Jeg hadede lige som dig alle der bagateliserede det og sagde at det med sikkerhed nok skulle blive vores tur, for hvem ved.
Men det blev vores tur, vi var igennem 6 forsøg med insimination og 1 forsøg med regensglas, og så var den der sku, og endda dobbelt op, så til juni skal vi have enæggede tvillinger. Det var en hård og lang process og jeg turde aldrig sætte mine forhåbninger op, for hva nu hvis vi blev det par hvor det aldrig lykkedes?! Men det lykkedes, og selvom processen er lort og det er uretfærdigt fordi alle andre “kan selv” så lover jeg dig at det hele er glemt så snart du står med den positive test.
Alt det bedste til jer!
Jeg bliver meget rørt over jeres situation – og over din ærlighed. Vi har lige holdt barnedåb i dag. For vores første barn. Jeg forstår godt det må føles som frygten for en stor sorg lige nu. Jeg håber alt det bedste for jer.
❤
Vil bare lige sende en kæmpe krammer din (jeres) vej og fortælle, hvor mega modig du er, at fortælle om det til os! <3
Av hvor gør det ondt i mit hjerte at læse. Jeg er selv gravid og 12 uger henne – hvis det er tvillinger, må du godt få den ene <3
Jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal sige, andet end at jeg synes det er virkelig flot at du deler jeres historie.
Jeg håber, at det lykkes for jer, men som du siger, så ved man det ikke. Uanset sender jeg positive tanker i jeres retning <3
Kære søde Cathrine (og Adam)
Øv hvor gør det mig ked af at læse, så allerførst et kæmpe kram i jeres retning 💕
Herhjemme måtte vi også i behandling. Jeg havde det præcis som dig – alle de der “det skal nok gå”-beskeder er simpelthen til at gå amok over. Jeg vil bare ønske jer held og lykke med på vejen og god karma 🍀 Mit bedste råd: husk hinanden og elsk hinanden imens – hormonbehandling er en kæmpe bitch. Men det KAN lykkedes med de dygtige læger.
Kæmpe kram herfra!! Det er så sejt af dig, at skrive sådan et indlæg..<3
<3 Sender mange tanker og knus i jeres retning!
Fertilitetsbehandling er en af de absolut hårdeste ting jeg/vi har været igennem, og jeg er virkelig ked af at I skal igennem møllen og håber det hele går stærkt og smertefrit.
Vi tog hele turen igennem insiminination og Ivf inden vi kom til icsi, så lige der er jeg glad på jeres vegne at I kan komme i gang med det der skal til for lykkedes med det samme.
Vores forløb var forfærdeligt, kaotisk og lidt mere forfærdelig, men det lykkedes og det er det vigtige <3
Vores erfaringer med det offentlige er mildest talt dårlige, men jeg kan kun anbefale Trianglen fertilitetsklinik, der lavede to stk dejlige icsi børn til os.
Jeg krydser fingre for jer og håber du husker at det er ok at synes det er noget crap, at alle bliver gravide og føler en bitterhed som ikke kan beskrives, men det er helt normalt og pisse hårdt.
Kæmpe kram
Det var da en ret underlig måde at overrække så følsom og betydningsfuld meddelelse på! Jeg har selv pcos, og fik af vores ferilitetsklinik meldingen om, at vi ikke skulle regne med at kunne få børn på naturligvis, og at det godt kunne blive svært og en sej kamp selv med hjælp. Derefter begyndte han i samme omgang at snakke om adoption som mulighed, og jeg tudede som vanvittig, da vi kørte derfra – det var bare alt for meget på en gang, og så svært at rumme og forstå!! Han var meget kontant og ejede vist ikke rigtig empati, så jeg havde nærmest ikke noget håb om at det kunne lykkedes.. Det lykkedes dog i første forsøg, hvor jeg fik hormoner og blev insemineret, og to år efter kom nummer to helt af sig selv – som kroppen havde fundet ud af hvad pokker det var den skulle:-)
Jeg håber det bedste for jer! Vi har været meget åbne omkring det helt fra start og det er helt vildt så mange i ens omgangskreds, der af mange forskellige årsager har haft brug for hjælp til at få børn! Vi blev meget overraskede, for det er åbenbart ikke noget man snakker så meget om. Men pludselig fandt vi ud af, hvor mange der stod eller havde stået i nogenlunde lignende situation. Det har hjulpet meget at kunne snakke om det og dele det med andre. Mange tanker herfra😊
❤❤❤
Søde kære du. Hvor gør det ondt at høre din smerte, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, udover at det er pisse uretfærdigt, at I skal igennem det her, og at jeg ville ønske, at jeg kunne fjerne jeres sorg og give jer alle de børn, I fortjener og ønsker. Jeg håber det bedste for jer, og at I får den fremtid og det liv, der bliver godt for lige præcis jer. Klem, kram og gode tanker fra mig og – er jeg sikker på – alle andre, der følger med her. Kh
Puhhh en mavepuster at få. Jeg ønsker dig og Adam alt det bedste i fertilitetsforløbet. Godt I har hinanden <3
Hej du og tak for et fantastisk indlæg. Bliver nødt til at dele en historie med dig. Min veninde og mand havde fået samme besked som jer . I kan ik få børn. Av det gør ondt. Min veninde havde det svært og ville ikke bare give op og acceptere. Hun stødte på en bog . Spis dig gravid . Spis dig til bedre fersilitet eller noget i den dur. De begyndte begge . Min veninde og hendes mand at spise efter en diæt som egentlig var meget simpel og sund. bestod af mange grønsager og lidt stenalder mad inspireret. Ved der ligger en klinik i Kbh som bla arbejder udfra bogen. Der gik under 1 år så var min veninde gravid . De havde prøvet i 3 år og desværre haft 1 uønsket abort. Kender ik til jeres problematik og ved ik om min veninde og dig kan samlignes. Ville bare dele min viden . For det lykkes for dem og tænker at bogen om kost har haft en indflydelse. Tænker du ville høre det .
Vi var også det skøre par, der ikke kunne få børn. Og værre endnu – det par som sagde det højt, når folk spurgte, hvordan vi havde det, “Vi har det forfærdeligt!”, svarede vi, “Vi kan ikke få børn.” Det havde folk ikke lyst til at høre. Det indeholdt hverken tro eller håb, men ikke desto mindre var det sandheden for os. Og jeg tror, folk rullede lidt ekstra med øjnene, da jeg også begyndte at blogge om barnløshed – “Skal det nu deles med hele verden?”. Det skulle det, og det blev det. Og det gør det stadig den dag i dag, hvor jeg er den heldige mor til to. For det gav mig noget, det at dele vores situation og smerte. Det gav mig vidner. Det ‘tvang’ andre til at forholde sig til min sorg, og det havde jeg brug for. Jeg havde brug for at andre gav mig ret i, at det var noget lort, fremfor den sædvanlige svada med “Det skal nok gå!”, eller “Hvis I bare slipper lidt af….”. Så jeg bloggede og berettede og svarede pinligt ærligt, når tilfældige tidligere kollegaer hilste i køen i Netto og spurgte, hvordan det gik.
Jeg vil ikke sige til dig, at det nok skal gå. For det ved jeg ikke. Jeg er ikke eksemplet på, at det lykkes, når bare man ønsker det højt nok. Vi har fået en smuk datter, som min søster har født, og en lækker søn, som er kommet til ved hjælp af sæddonation. Jeg ville aldrig ønske mig det anderledes, men når jeg tænker 8 år og 11 fertilitetsbehandlinger tilbage, så havde jeg ikke lige forestillet mig det udfald.
Det gør mig oprigtigt ondt at læse om jeres situation! Men det glæder mig, at du deler. For du har ret – der er så meget skyld og skam forbundet med barnløshed, og den eneste måde at komme det til livs er ved at tage bladet fra munden.
Alverdens varme tanker til dig<3
Puha, uanset hvad jeg skriver, så lyder det bare helt forkert. Kæmpe virtuelt krammer til dig! Du har alderen med dig, og så er de bare så hammer dygtige i dag. Vid at der er håb, hilsen hende, der også gjorde sine forældre ualmindeligt utålmodige.
Du er så sej hele vejen igennem. Alt held og lykke
Wow. Virkelig et flot indlæg! Jeg syntes det er så sejt at du/i vælger at være åbne omkring det. Ønsker jer så meget held & lykke – & sender “god energi” i jeres retning!
For helvede Cathrine, hvor er jeg ked af det på jeres vegne!!
Det er en bekymring, en sorg jeg har været fuldstændig forskånet for – men desværre har haft voldsomt tæt inde på livet fra flere veninder.
Hvis ikke du allerede kender den ene – Elisabeth, bedre kendt som Fyrstenogfruen – så skal du finde hende og læse hendes vilde historie.
For i hendes tilfælde lykkedes det nemlig ikke. Flere års kamp(!!), og det lykkedes bare ikke.
Og så alligevel. Løsningen blev helt alternativ – og i dag har hun to vidunderlige unger!
Tjek hende ud. Om ikke andet er hun skide sjov! 😉
Og så en afsluttende, men kæmpestor applaus for at fortælle om det. Det er frygteligt, at det er så tabubelagt. Og selv om jeg sagtens kan forstår behovet for at gå stille med dørene når man står i det, så må åbenhed være vejen frem.
Jeg håber på alt det bedste for jer!!
Hej Cathrine (og selvfølgelig Adam).
Jeg får helt i ondt i maven og tårer i øjnene af at læse det her indlæg. Ingen burde gå det igennem som I går igennem lige nu.
Jeg havde selv nemt ved at blive gravid, men holde på det kunne jeg først efter 6 spontane aborter. Efter de 6 abort lykkedes det for mig at holde på fostret, som blev min glade lille søn som snart er 1 1/2 år. Lægerne mener, at grunden til jeg ikke kunne holde på graviditeterne var på grund af genfejl. Min søn er ved at blive udredt for det og det gør mig usikker på, om jeg kan få flere børn eller om jeg tør, fordi jeg er bange for, at den/de også skulle risikere at lide af genfejl.
Så jeg kan virkelig godt forstå, at det føles som det værst tænkelige slag lige i ansigtet, når man ikke kan få opfyldt et så brændende ønske – i hvert fald ikke som man forestillede sig det. Men der er håb, for meget er muligt med lægevidenskaben i dag. Husk på, at det er muligt at gå igennem helvede på jord og komme ud på den anden side, så længe I husker hinanden selv når det ser håbløst ud.
Jeg ved, at mine ord ikke kan opfylde jeres dybtfølte ønske, men jeg håber, at de kan give en snert af håb for der er mulighed for, at det kan lykkes selvom det føles håbløst, omend der ingen garantier kan gives. Jeg krydser alt hvad der kan krydses og håber inderligt for jer, at det kommer til at lykkes!
P.s. Jeg tager min imaginære hat af og bukker dybt i respekt for, at I deler dette indlæg som er så privat og sårbart. Det er sejt!
Årh altså Cathrine! Jeg sender jer den allerstørste virtuelle krammer<3 TAK fordi du deler noget så privat. Jeg er sikker på, at du er med til at bryde det tabu endnu længere ned.
Du skal vide, at jeg synes, du er så hammer sej og er dig evigt taknemmelig for, at du også deler når verden ikke er så lyserød og fyldt med glimmer.
Jeg krydser fingre for at 2017 bliver dit og Adams år. Jeg sender de bedste tanker og håb jeres vej.
Du er så sej fordi du deler og viser din sårbarhed <3 Og fordi Du tager et emne op som rammer flere end man lige går og tror.. Jeg vil sende mine bedste tanker, håb og virtuelle krammere Jeres vej <3 Jeg håber så inderligt, at det lykkes for Jer på den ene eller anden måde <3
Åh, det gør mig virkelig ondt, sådan helt ned i maven. Tak fordi I deler det med os.
Det er en ubærlig besked at få, og hvor gør det mig helt kvalm at læse dit indlæg, som beskriver tankerne som ufrivilligt barnløs SÅ godt. Jeg har selv stået der, og husker det tydeligt, selvom jeg nu er ovre på den anden side. Og nej, der er nemlig ingen, der kan sige, om det lykkes jer, men statistikken er på jeres side. 85% får børn inden for 1 års forsøg, 95% for børn inden for 2 års forsøg. Og ingen kan selvfølgelig sige, om I ligger i de sidste 5%, men sandsynligheden er jo selvfølgelig størst for, at I ikke gør. Prøv at holde fast i det. Det bidrager til håbet, som er helt okay at holde fast i. Jeg ved, at du gerne vil skåne dig selv for skuffelsen, men håbet, tror jeg, gør det nemmere at arbejde mod barnløsheden. Åh, synes det er svært at formulere mig rigtigt, for man er SÅ blottet for alt udefrakommende, når man er det sted, I er nu. Det er SÅ hårdt.
En anden ting er, at efter jeg har fået min søn, så har det føltes som om, at universet havde et helt særligt barn i vente til mig og min mand. At det var derfor, der skulle ventes lidt for længe. Og kæmpes lidt hårdere. At det var lige HAM vi skulle have. Det giver mening nu, og denne tanke har også hjulpet andre barnløse veninder, jeg har, så måske den også kan trøste dig lidt? At universet gemmer på et helt særligt barn til jer?
Og så noget helt helt andet. Du spiser nok folsyretabletter. Stik din mand sådan en dagligt sammen med en tablet zink. Det er ikke noget overtroisk hokus pokus, det er guld for sædkvaliteten. Det gør jo måske ikke mirakler, men det kan gøre den der lille forskel, der skal til. Der er både forsket i det, og så virkede det for mig og for en veninde (2 måneder efter vi startede dette trick, blev vi gravide. Begge to. Selvom jeg var i behandling, så er jeg sikker på, det havde en effekt. Sædtallet var væsentligt bedre ved det sidste forsøg, fik vi at vide).
Og så det sidste råd, som jeg nu ellers er meget sikker på, at I allerede følger Selvom I kæmper, så sørg for, at tiden bliver brugt dejligt sammen. Nyd hinanden og livet, så godt det er muligt. Så kan I altid kigge tilbage på netop disse år og tænke, at I havde det godt. Kender et par veninder, som tænker tilbage på deres barnløse år som et rent helvede, fordi de ingenting nød undervejs i forløbet og ingen positive minder skabte.
Alt det bedste til jer. Jeg krydser fingre for jer <3
Vi har været det samme igennem, vi holdt behandlingen og det faktum at vi ikke kunne få børn hemmeligt for alle, gik med det selv i alt for lang tid! Men nu er jeg glad for ingen vidste det, jeg blev så skuffet hver gang vi fik et negativt svar, men tanken om at andre skulle spørge ind til det den var langt værre! Man er magtesløs og er ligesom bare en del af en dårlig film! Det værest man som pårørende kan gøre er at sige at det nok skal lykkedes, for som om man ikke har prøvet! Og så er der dem med børn og de gravide, der sagtens kan forstå hvad man går iigennem…. øhh ja right, du forstår det helt sikkert… Uden tvivl den hårdeste tid i mit liv! Ingen kan tage ens sorg, den brænder næsten en op!
Fantastisk indlæg <3
Har selv været i samme situation og har idag den mest vidunderlige søn på 14 mdr lavet ved ICSI – efter 6 mislykkedes forsøg (de 3 insemination og 1 med fryseæg).
Det er en sindsyg hård proces at være igennem, men tro på det, så kommer det gode til dem som venter <3
Pøj pøj og mange tanker til jer.
Begge vores børn er lavet vha ICSI. Den ene i offentligt regi den anden på privat klinik. Det har taget mange år og et par aborter og ikke mindst rigtig mange penge i det private. Det værste er uvisheden ( som når man er arbejdsløs -hvornår sker det – hvornår er jeg den heldige) MEN det sker – vær tålmodige, giv plads til følelsen af uretfærdighed, men tro på det nok skal ske før eller senere.
Hvor var det dog et trist oplæg at læse. Men du skal have Tak fordi du tager emnet op. Det er nemlig utroligt tabubelagt stadig, til trods for at så mange mennesker faktisk gennemgår det. Jeg har dog også erfaret, at det er forskelligt om folk vil dele det. For nogen hjælper det – det håber jeg det gør for dig.
Jeg blev selv steril for over et år siden og måtte i behandling. Og det er en meget lamslåede besked at få – man kan ikke få børn (selv). Og hele det følelsesregister man går igennem, kan andre ikke altid forstå og derfor kommer med de velmenende kommentarer – de ønsker kun det bedste, det ved man jo, lige fedt gavner det.
Og uanset hvad, så er det desværre en svær ting at skulle gå igennem. Man må forberede sig på det – jeg håber derfor også at I har kampgejst og positiviteten med. Og støt hinanden når det bliver svært, uanset hvor svært det er at se lyset for enden af tunnelen. Og ingen følelser eller reaktioner er forkerte. Jeg havde brug for at føle, at det hele var noget lort og lade sorgen og mislykkede forsøg have sin plads – men det er jo heldigvis forskelligt hvordan man reagerer.
Jeg ønsker det bedste for jer. Håber inderligt det lykkes jer inden længe. Og har du brug for støtte, er der mange bag dig. Mest mulig held og lykke 🙏🏻
(Hilsen en 3x IVF’er)
Kære Cathrine. Sidst jeg kommenterede var op til jeres bryllup, fordi dine tanker og situation dengang mindede sådan om noget, som jeg og min dengang kæreste havde været i nogle år før. Og nu sker det igen.. Så jeg vil lige skrive.
Først og fremmest: hatten af for at du deler. Det er virkelig flot, og jeg ved, der er mange, der kan relatere sig til dine og jeres følelser.
Vi havde selv svært ved at få børn og var på vej i behandling mod barnløshed efter at have prøvet et år, da det pludselig skete af sig selv. Fantastisk! I dag er jeg mor til Esther på snart 2 år <3
Men tiden fra vi begyndte at prøve til det lykkedes var hård. Veninderne blev ved med at blive gravide, og jeg var på samme tid fyldt op af stor glæde og stor sorg (og lidt misundelse) over at se det lykkes (for alle andre end mig føltes det som). Det var virkelig svært at have det her miks af følelser, når man synes, man plejer at være rimelig ovenpå og kunne glæde sig på andres vegne. Og så var uvidenheden og ventetiden bare uudholdelig. Hver gang man stod med en negativ graviditetstest eller fik menstruation blev jeg bare så skuffet.
Det er en ringe trøst, når man er midt i kaos, men allerede da jeg var blevet gravid, så virkede tiden med tristhed og sorg allerede langt væk.
Jeg håber alt det bedste for jer. Virkelig! 🙂
Kh
Line
Jeg har ikke noget klogt at skrive, sender jer bare en masse kærlighed og tanker ❤
Åh, Cathrine❤ Jeres situation gør mig SÅ ondt! Jeg ved ikke hvad jeg skal lige andet end at jeg hepper på jer, krydser fingre og tæer og sender alverdens god energi til jer❤
Et barn er en ubeskrivelig gave, og det samme vol jeres forældreskab være til et barn!❤
Pis lort – så var det det der fyldte for dig. Øv, havde ellers håbet det ikke ville være det. Det er pisse lorte hårdt at skulle igennem de behandlinger – mest psykisk for mig og jeg ville ønske ingen nogensiden skulle det igennem. Men man er bare lidt nødt til det ikke – det var jeg i al fald…ville ikke sidde tilbage om 10 år og fortryde…
Og her sidde jeg så – med mange forsøg med den uforståelige forkortelse, bag os, to ufrivillige aborter, med en glad dreng på 4 1/2 og en lille ny lækker baby der lige har gennemgået en stor hjerte operation og har to i vente. Babyfordelingen er så uretfærdig i dette land…det er ikke okay, men der er intet vi kan gøre ved det. Er det så det værd?…det er det, men der har også været utallige tårer, misundelse og dårlige dage i snart seks år. Men hurra for åbenhed – det er bare nemmere at forstå når man ved hvad der er i vejen.
Hvor er det bare flot og stort at du deler dette med alle os, som følger dig!
Jeg håber virkelig, at det lykkedes, og ønsker jer alt held og lykke med projekt ønskebarn.
❤️ Uden at kende dig ude i virkeligheden, fik jeg lige tårer i øjnene. Du er den sejeste blogger, tak fordi du deler.
Du er sq sej! Hatten af for dig/jer – og pøj pøj. Sender jer en masse positive fertilitetstanker 😘
Jeg sidder med vand i øjnene efter at have læst dit indlæg. Hvor er det sejt at i deler! Jeg sender masser af kærlighed og håb i jeres retning ❤️
Jeg føler virkelig med jer, for jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, hvor tabubelagt emnet er. Jeg har været igennem noget tilsvarende (og dog helt anderledes), og jeg kender følelsen af at ordene bare ikke vil ud…. og at “det skal nok komme” er noget af det sidste, man har lyst til at høre.
Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med behandlingen.
Masser af krammere til Jer❤ I virker som et stærkt par, i skal nok klare jer.
Aller først et kæmpe kram i jeres retning.. det er en umenneskelig hård besked at få, ufrivillig barnløs. Av av av, det vækker de grimmeste minder i mig og tårerne presser sig på. Ingen fortjener at gå igennem fertilitetsbehandling.
Vi fik hjælp til at få vores ældste da min krop ikke ville samarbejde efter mange år på p-piller. Det tog os knap 1,5 år at blive gravide, det var uromantisk og på alle måder benhårdt. For kroppen, psyken og vores forhold. Men det var alt det hårde og ventetiden værd. Den ventetid og hjælp der gav os vores dejlige Kamille. Var jeg blevet gravid i første hug havde vi fået et andet og selvfølgelig meget elsket barn, men ikke hende. Og hende ville jeg aldrig være foruden.
Jeg tror på at langt de fleste par for et barn ud af behandling i dag, lægerne er så sindssygt dygtige. Og ellers er der jo ikke nogen der har sagt at man skal føde er barn for at blive forældre..
Her er vores Kamille blevet storesøster til et øko-lavet barn. Og resultat er heldigvis lige så fantastisk uanset hvem der har bidraget til processen.
Jeg krydser fingre for jer og sender god karma jeres vej så fine Frida kan blive storesøster
Jeg sender varme tanker afsted til dig og din mand 💕 Fantastisk at i deler dette, at det ofte er noget som folk i fortæller og dermed bliver er tabu. Det skal frem i lyset, så man kan se at man ikke står alene 😊 Kærlighed afsted til jer 💕
Jeg har familie og venner der har kæmpet med at få børn. Både med stor altoverskyggende glæde og dyb, tung, næsten ubærlig sorg som følge. Jeg har prøvet at sige alle de ting til dem, som man tænker at man “burde” sige.
Men hvad jeg har lært er, at alt jeg dybest set kan sige er, at det gør mig ondt. Og at det må være pisse hårdt. Og at jeg gerne lægger øre og skulder til.
For, for fanden da, det gør mig altså ondt at høre, Cathrine. Og det må være pishamrende hårdt. Og jeg lægger gerne et virtuelt øre til. Og ja, jeg håber virkelig, at det kommer til at lykkes, men mest af alt, sender jeg tanker og bunkevis af kærlighed jeres vej.
Du er stærk og sej, at du deler. Sådan en kvinde som jeg oprigtigt talt ser op til.
En lille tåre triller ned af ansigtet og en knude kommer i maven. Efter at ha fulgt dig i mange år, både i op- og nedture har jeg på det sidste tænkt rigtig meget på det – “hvornår kommer det? hvornår siger hun, at der kommer en lille søster/bror til Frida?”. Og nu sidder jeg her, helt flov. Flov over at tænke det, uden at kende dig eller din historie. Selv døjer jeg med PCO og er i en ligende situation, babyudsigterne er små. Jeg vil sende dig alle de bedste tanker og håber, at jeres behandlinger vil virke og kærligheden er stærk nok til at bringe jer begge igennem dette, sammen. De aller bedste glimtende tanker herfra – og tak for at bryde tabuet.
Så modigt skrevet! ufrivillig barnløshed er noget lort, og hvis man ikke har prøvet det ved man ikke hvordan det er! Jeg havde selv mistet håbet efter 3.5 år uden held – men en fryse blastocyst fra et IVF forsøg gjorde det for os – og vores lille dreng ligger nu og sparker i min mave. Håber du kan holde modet oppe – og ikke opgive håbet! Inden jeg blev gravid var jeg i et forløb hos fertilitets coach Nanna Stigel hvilket jeg varmt kan anbefale! Jeg håber det bedste for jer ❤
Kære I to
Det er noget lort.’Det skal nok gå’. Jeg ved godt, de ord ikke hjælper en skid, men det er nemt nok for udefrastående at se, at det kommer til at gå. For det gør det. Under alle omstændigheder – lige nu – er det simpelthen så vigtigt og stort, at I deler. Respekt til jer for det.
Tak for at sætte ord på. Vi er det samme sted, og hold nu op, hvor gør det ondt indeni. Ikke hele tiden, men den er der. Smerten. Vreden. Uretfærdigheden. I er ikke alene, selvom det nogen gange godt kan føles sådan, og det er vi andre heller ikke. Jeg tror på, at vi nok skal få de børn – på den ene eller den anden måde, det bliver bare en længere og lidt mere besværlig rejse for os, men i sidste ende er det det hele værd <3
Titusind varme tanker og virtuelle kram fra én, der lige har fældet en del tårer på dine (og jeres) vegne. Jeg håber det bedste for jer – og at lægevidenskaben kan hjælpe jer godt på vej. Husk, at der er så meget, som er muligt i dag og selvfølgelig at det er helt okay at være ked af det og bange for at håbe <3 Men så er det godt, at vi sidder så mange herude i vores respektive hjem og sender stjernestøv jeres vej og håber på vegne af jer, så håbet holdes kørende mens du lige tager en pause og puster ud. For det er helt okay. Knus <3
Igen-igen-igen skriver du et fantastisk fint blogindlæg og rammer spot on på at italesætte et af de helt hårde emner. Jeg sidder med tårer i øjnene og kan ikke andet end at sende virtuelle krammere jeres vej ❤
Seje jer. Må I blive lykkelige og gamle sammen, og må jeres drømme gå i opfyldelse.
Det lyder som mit og min mands liv du beskriver for 1 år siden. MEN nu er jeg gravid efter første ICSI forsøg. JA, det er pisse hårdt, du bliver vanvittig af hormoner, du tager måske 17 kg. På i væske, du kommer til at se gravide og babyer alle steder, familie og venner siger KUN trælse ting som ” selvfølgelig bliver det jeres tur” luk lige skuffen, søster hvad aner du om det, vil du tænke, imens du smiler sødt og siger ” Ja, det håber jeg” MEN der er håb for jer, må I sammen finde styrken til at tro på det❤️
Vil bare lige tilføje, at ikke alle reagerer dårligt på hormonerne – jeg havde det fint både psysisk og fysisk. Kan dog tilslutte mig det med gravide og babyer over alt…!
Kæmpe kram og tanker til jer! Heldigvis er der håb – i hvertfald for mange (krydser fingre for i er blandt). Min mor og far havde også meget svært ved at få børn og prøvede i flere år. Men så kendte min mor en som kunne zoneterapi og det hjalp – også fik de mig 😉
Det hjælper jo ikke alle, men nogle 🙂 Held og lykke <3
Kære Cathrine,
Jeg har fulgt dig i radio og på din blog de seneste år, og har selvfølgelig tænkt hvornår der mon kom en “rockpaperbaby”. Du deler så hjerteligt ud om dig selv, og derfor føles det naturligt at svare dig. Det gør ondt at høre, at I må igennem et vanskeligt forløb for at få hvad der virker som en helt naturlig og enkel ting for andre . Jeg ønsker jer alt det bedste, og håber din optimisme, jeres smil og stærke kærlighed gør det til en rar oplevelse at prøve at få et barn, for det er jo også en god ting “at være igang”, selvom det er anderledes end forventet. Alt det bedste og kærlige hilsener.
Åhr hvor jeg kender dine tanker.. faktisk var det mig for ca 4-5 år efter at vi havde prøvet at blive gravide i lang tid.. det er mig der er defekt og tanken om at min mand kunne gå ud og gøre en hvilken som helst pige gravid, gjorde mig ulykkelig…
Den sommer var hård, jeg stod overfor en operation som skulle gøre det lettere for os og derefter IVF som var vores eneste chance..
I 2013 efter 2. Forsøg med hormoner og ægudtagning, lykkedes det os at blive gravide.. imod alle odds. Med kun een æggestok og opereret på den anden var min ægressourcer i en alder af 32-33 år stærk reduceret men alligevel så lykkedes og vi har nu en søn på 3 år og havde desuden 5 æg i fryseren til flere børn. Sommeren 2016 gik vi så igang igen og opfrysning af æg. Igen i andet forsøg med netop æg fra dengang vores søn blev “lavet” lykkedes det sørme igen og om knap 2 uger, har vi en lillesøster..
Jeg vil ikke sige; det skal nok lykkedes for jer, for når folk sagde det til mig, var jeg ved at brække mig, men alligevel. Tænk på min historie. Hvor defekt jeg var og er og husk at det lykkedes for mig.
Jeg var åben fra start og er det stadig for dey gjorde det hele meget nemmere..! Men det reddede mig var min mand, my rock som var optimisten når jeg var pessimisten og som var der når jeg hylede..
Elsk hinanden og lov mig at tro på det❤ Og skriv endelig til mig hvis du skulle have spørgsmål eller har brug for at dele
-Katja
Sødeste Cathrine – hold nu kæft hvor er det stort af jer, at dele jeres historie. Kæmpe respekt herfra. Og hvor må det være hårdt – særlig i disse tider, hvor jeg føler, at alle er gravide. Vi har ikke selv børn endnu, men vi skal giftes til august og derefter håber jeg virkelig, at vi hurtigt kan få børn. Men selv om der er noget tid tid, så tænker jeg allerede nu – og virkelig, virkelig ofte- “Tænk hvis jeg ikke kan blive gravid?!”. Jeg ved, at det er dumt at bekymre sig på forhånd – men jeg kender og har efterhånden hørt om så mange, der har problemer med det, så statistisk set kan det jo lige så godt ramme os.
Derfor er det også så kæmpe stort og dejligt at I har lyst til a fortælle jeres historie – for I er jo absolut ikke alene, men det er bare ikke noget de flere har lyst til at dele. Jeg krydser fingre for jer og håber inderligt, at 2017 er jeres år <3
Det gør mig virkelig ondt at høre. Kæmpe stærkt at du deler det! Jeg håber det bedste for jer!
Jeg vil bare ønske held og lykke. Stå sammen og vær ærlige i processen. Der synes jeg at man kommer længst når man gennemgår behandling. Jeg har selv været igennem ICSI. Jeg vil ikke sige det er nemt, men når nu man står i det og ved at dette er den eneste måde at få barn på så gør man hvad som helst.
Vi fik besked fra klinikken at ved egen hjælp havde vi én chance på 10 år. Jeg har PCOS og min mand nedsat sæd kvalitet. Hos os tog det 5 forsøg før jeg var gravid.
Jeg synes det er en god idé at i er åbne omkring det. For os var det nemmere at dele ens sorg og venner/familie og kollegaer havde bedre forståelse for hvorfor humøret var meget sort og nogle dage næsten lyserødt. Vær stærk og stå sammen er mit bedste råd.
Hej Cathrine! Det kan lykkes! Sagt af én hvem det ER lykkedes for. Vi var det også. Ufrivilligt barnløse. Men har nu en dejlig søn på 7 måneder. Vi røg direkte i gang med ICSI (IVF var ikke var en mulighed for os). Jeg ved hvor du/I står og kender alle tankerne. Eller kender et lignende sted med lignende tunge tanker. Vi havde prøvet i et år. Vi kom i behandling og det lykkedes. Ret hurtigt endda; vi er heldige! Jeg havde ikke alt for mange gener af den lange hormonbehandling, jeg var igennem (men hold nu kæft hvor var det hårdt at skulle tage alle de hormoner, næsespray, sprøjter) Det er fandme også tabu. “Jeg skal i behandling, jeg skal have fri fra arbejde og give mig selv indsprøjtninger, og holde op med at løbetræne, men er faktisk helt rask.” Ahvafornoget? Men vi talte om det, og vi var åbne. Det hjalp os – og det hjælper jer. Vi talte også om, hvad vi ville gøre, hvis ikke det lykkedes – det føltes ret “tæt på”, når vi røg i den yderste kategori fra begyndelsen. Vi nåede frem til at “ja, vi skal nok blive forældre, men det er ikke sikkert vi begge bliver biologiske forældre. Måske ingen af os”
Tak fordi du tager emnet op. Man føler sig helt alene i verden. Men det er man ikke – og det er I ikke. Og I skal nok blive forældre – på den ene, anden eller tredje måde! Lige gyldigt hvad, så får I jeres barn. Det, der svæver rundt derude i verdensrummet, og venter på jer.
Hvis du har lyst til at spørge mere ud om mine oplevelser, så send mig en mail.
Det gær mig ondt at læse,men jeg havde desværre også på fornemmelsen at det var det i kæmpede med. Jeg ønsker jer al held og lykke og varme tanker og krydser fingre for at det lykkes trods omstændighederne <3
Knus herfra
Med alle de kommentarer, der allerede er kommet, er det nok umuligt at bidrage med noget – især fordi jeg ingen erfaringer har at dele ud af. Så jeg vil bare sige, at det gør mig forfærdeligt ondt, og at jeg håber alt det bedste for jer begge! Og selvfølgelig også hvor vanvittig seje du/i er, at i deler det her. Det er vildt imponerende! Og du formår at gøre det gang på gang. Så, tak og varme tanker til jer begge.
Jeg sender jer mange gode tanker og håber at jeres ønske opfyldes ❤
Jeg ville ønske jeg kunne give dig et kram. Adam ligeså. Jeg krydser fingre for jer. Jeg synes du er så sej og modig at ville dele det med os læsere.
Jeg tilslutter mig alle kommentarerne om at du er vanvittigt sej, for det er simpelthen så vigtigt at få nedbrudt det tabu der i høj grad omkredser barnløshed.
Men endnu vigtigere, så sender jeg dig og Adam de allerbedste tanker og virtuelle krammere…
Jeg har selv stået i den anden ende af “det skal nok lykkes” kommentarerne, og tudende sagt til min mand, at det anede folk ikke en dyt om, så de skulle lade være med at love noget.
Jeg kan ikke love, at det nok skal lykkes, men jeg krydser alt hvad jeg kan og ønsker jer alt det bedste. Det fortjener I, Jeres kærlighed og Frida (som har en vigtig opgave foran sig… Åh min hund har fået mange ekstra krammere undervejs). ❤
Hvor er du bare sej! Dejligt der bliver åbnet op for den slags, for det er så stor en del af manges liv, desværre, så det burde ikke være et tabu… Så synes du er så sej! Og jeg ønsker så meget for jer, at det lykkes! Og tror på det – har set det ske <3
Jeg fældede mange mange tårer til dette indlæg. Både fordi du skriver så fint, fordi jeg ved hvor ondt sådan en besked kan gør – uden at selv have mærket det, men på et familie medlem, så jeres følelse må være mange (!) gange værre og så fældede jeg også en tårer for din ærlighed. Jeg sender jer en masse go vind, krydser alt hvad jeg kan for at det lykkes jer ❤ TAK fordi I deler!!
Hvor er jeg ked af, at I skal igennem dette! Det må være utrolig hårdt, og du er så stærk at du deler det. Tror du hjælper mange med dette indlæg!
Det tog 2 år efter mit bryllup at få en graviditet til at sidde fast – 2 aborter og 1 der lykkedes. Husker det så tydeligt: Uvidende spørgsmål om børneplaner fra folk der ikke føltes tæt nok på til at indvie – alle andres graviditeter – raseriet over hvor uretfærdigt det var, at det lige var os det skulle ske for – tvivlen om det nogensinde ville lykkes – og især vreden over omgivelsernes evige positivitet. Det er ok at være pisse ked af det <3
Stor respekt for at du deler noget så sårbart fra jeres verden. Nogle gange virker livet bare så uretfærdigt. Håb og postive tanker til jer herfra.
Kærlighed fra mig <3
Kære Cathrine, tusind tak for din ærlighed. Min kæreste og jeg fik præcis samme besked for 6 mdr siden – vi skulle direkte i ICSI hvis det skulle lykkes. Jeg blev også slået helt ud af ventetiden i det offentlige og vi har valgt at købe os til 3 forsøg i det private under ventetiden – jeg har netop været igennnem 1. ICSI som desværre endte i en negativ test men vi er glade for endelig at være i gang og tror på at det nok skal lykkes på et tidspunkt (selvom jeg selvfølgelig alligevel tit får mørke tanker og frygter det værste). Jeg ønsker jer al held og lykke!
Masser af tanker og håb herfra!
Stærkt at du deler – og super vigtigt. Tak!
Jeg/vi kender det også. Behandlingen var absolut tålelig…ja ja, bøvlet og alt det der, men følelserne og usikkerheden – det er det svære. Giv jer selv lov til at tro på, at det kan lykkes.. Og nej, det er ikke en selvfølge at kunne få børn, så jeg føler mig ekstra heldig som ligger her og skriver en kommentar, med min lille nye søn på armen <3 Ønsker dig/jer den samme følelse i 2017!
4 forsøg via IVF og så var raketten på vej. Forløbet var til at holde ud, havde ikke for mange bivirkninger ved det og havde alt i alt en go oplevelse omkring det. Lyt til andre, som er gået igennem det samme … og drop nettet ❤️ Go karma her fra …
Kunne ikke være mere enig i denne kommentar. Vi er på 3. Forsøg pt. og krydser fingre for, at denne gang er lykkens gang. Lad vær med at brug energi på at være bange for behandlingen – for ja, til trods for bivirkninger er den til at holde ud (og egentlig en lille pris at betale) – forsøg at brug energi på at bearbejde de mange følelser der kommer undervejs istedet. Spil med åbne kort – det fjerner pres, det i orker og når I orker med de af jeres nærmeste som kan gi jer den støtte I behøver (på den måde i behøver den) og fyld jeres liv med alle de ting som gør jer glade og som I plejer at gøre. Håber på alt det bedste for jer❤
Kære Cathrine.
Hvor gør det mig ondt at læse at i nu skal igennem en tid fuld af uvished, tankemylder og hårde følelser, men hvor er det VIGTIGT at du deler det!
Et emne som dette må ALDRIG blive noget man skammer sig over, det må aldrig være tabu da det er en problematik som (desværre) er helt almindelig for mange par idag.
Min mand og jeg brugte selv fra jeg var 22 til 25 år på IVF behandling før det lykkedes – jeg havde fået fjernet mine æggestokke grundet cancer da jeg var 19, så jeg har altid manglet en meget vigtig ingrediens, som vi først skulle skaffe, og derefter så igang med det lange IVF forløb – idag har vi 2 dejlige drenge:)
Vi valgte ligeledes at sætte fokus på problemet gennem debatter, foredrag og deltagelse i dokumentarserien “babyklinikken” på Kanal4, for vi følte der var alt for meget tabu og skam omkring “at man ikke kunne få børn”.
Jeg vil blot lade dig vide at der ikke er den ting jeg ikke har forsøgt mig med for at forbedre vores chancer for at blive gravide – og jeg har en ret god følelse omkring hvad virkede og hvad ikke gjorde.
Du har min mail, og du er hjertens velkommen til at sende mig et hej, hvis du vil høre mere om hvad vi gjorde, om hele processen i sig selv eller blot til en snak over en kaffe(vi kan jo blot starte med at tale om de smukke borde jeg lavede for jer til jeres fortryllende bryllup:)) – Nogen gange er det bare rart at tale med nogen der har været der, og som også har hørt “det skal nok lykkes”… utrolig mange gange:)
Jeg ønsker jer alt det bedste – det fortjener i!
Kærlig hilsen
Trine Kjær
A table story
Jeg synes du er så sej at du fortæller det!! Der er ikke noget værre end bloggere der teaser, men aldrig fortæller noget. Selvfølgelig har jeg respekt for privatliv, men så må man holde det for sig selv.. Jeg har kæmpe respekt for dig, men du skal ikke lade det definere dig, for uanset hvad der sker er du den sejeste og dygtigste blogger der findes! Kæmpe tak for din fantastiske blog Cathrine, og kæmpe tak for at du lader os være en del af din verden. Normalt kommenterer jeg ikke, men du skal vide hvor taknemmelig jeg er. Du er en stjerne!
Noget af det der hjalp mig mod alle kommentarerne om at ‘det nok skal lykkes’ osv, var at min kæreste og jeg besluttede at vi, om ikke andet måtte adoptere. På den måde var vi i stand til at holde fast i at det nok skulle lykkes at blive forældre, vi vidste bare ikke hvordan.
<3 hvor er du sej at dele det med os. <3 tak for at du tør åbne op for emnet! Ønsker jer det bedste!
Det gode ved børn lavet på en klink er at de for evigt vil være bevidste om deres status som ønskebarn. 1000 knus fra en af dem. Det tog mine forældre 10 år. Men så kom der altså også to på en gang.
Hvor er det smukt af dig at dele – der er helt sikkert et tabu, som skal nedbrydes! Jeg sender positive tanker i jeres retning og håber på, at 2017 bliver jeres år!
Wow! Intet mindre end wow. Hvor er du bare sej at turde fortælle og åbne op til os læsere, om et så ømt og personligt, og som du selv siger – tabubelagt – emne. For selvom det ikke burde være det, og selvom der jo er andre som har stået/står/kommer til at stå i den samme situation som jer, så kunne jeg forestille mig at man selv føler at det er et tabu, at man som helt almindelige sunde (formoder jeg) og velfungerende mennesker ikke kan få børn. Jeg synes du er skide hamrende pisse mega sej og hvor tager jeg hatten af, for både dig OG Adam, for det må virkelig være en svær tid I går igennem/har foran Jer. Jeg krydser rigtig meget fingre for Jer! Tak fordi du deler og for at være den uden tvivl bedste danske blogger igen og igen. 🙂
Du er så pisse sej! I er så pisse seje ❤ Jeg kan begynde på de første 10 historier omkring ufrivillig barnløshed bare indenfor min omgangskreds. Heriblandt mig selv – og det er endt med to smukke døtre, ved du nok 😊 Hvis der ikke er bid i de tre forsøg, så er det ud i det private – og ja, det skal nok lykkedes. For bliver det ikke en fin blond lille dreng eller pige, så kan det blive skønne Mgala fra Burkina Faso ❤
Det er det eneste rigtige at gøre! Være ærlig og åben. Både at glæde sig på gravide veninders vegne og samtidig med mærke et lille stik i hjertet. Det er i orden at føle sig overhalet og måske føle det er uretfærdig. De følelser er okay, og de kan sagtens være der, selvom man er glad på sine veninders vegne.
Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke med projekt baby. Knus og kærlige tanker
Al respekt til dig – og tonsvis af kærlighed <3 Jeg er præcis i samme situation som dig (og din mand). Det er en kæmpe rutchebane tur, når noget så idyllisk som at skulle bringe et nyt liv til verden bliver slået væk under fødderne på én. Der er ikke de tanker som ikke kører rundt i hovedet på en (konstant), hvilket får ens krop til at føles som det værste trafikknudepunkt i LA (i myldretid vel og mærke). Husk at holde ekstra godt fast i de gode ting i livet under sådan et forløb – for de er her bestemt stadig 🙂 yoga har været en god måde for mig at slå hjernen lidt fra i ny og næ. Og husk, du er langt fra alene! De bedste tanker fra en kæmpe fan af dig!
<3 <3 virtuel kærlighed, opbakning, krydsede fingre og god karma i jeres retning. Tak for at dele!
Sejt og modigt, du deler.Du har ret, det er et tabu, og det skal brydes. Jeg hepper på jer!
Kære Cathrine,
Dette er min første kommentar nogensinde til et blogindlæg. Men nu kan jeg simpelthen ikke lade være. For hvor er det modigt og stærkt at dele noget, der må gøre så ondt – helt ind til benet. Måske især fordi slutningen endnu ikke er skrevet?
Jeg selv har i mange år forventet at stå med de samme følelser, da jeg har en sygdom i mit underliv, hvor 25% ikke kan få børn. Men stik imod alle odds stod vi pludselig med en positiv graviditetstest i hånden for 12 måneder siden og nu ligger jeg ved siden af min sovende datter på 3 måneder. Med telefonen lysende i hånden og dine ord og jeres sorg indprintet i mørket. For det rører mig! Lige så meget som da jeg selv pludselig stod i den helt modsatte situation og det siger faktisk alt, synes jeg – hvor tunge følelser I pludselig er tvunget til at deale med.
Det blev en meget lang og måske pladder-filosofisk kommentar, men håber, at du læser den og kommer lidt mere til tåls med, at det er okay, at det gør ondt.
Kærligst og gode tanker jeres vej
Stine
Vil bare lige dele min dejlige historie – min kæreste og jeg blev også udredt og blev henvist direkte til ICSI, ingen andre typer behandling blev overhovedet diskuteret. Første forsøg var succesfuldt og vi har i dag vores fantastiske datter på 2 år 🙂
Stor respekt for at du deler så sårbar en bid af jeres liv, Cathrine.
Jeg krydser fingre og ønsker alt det bedste for jer (og Frida)! <3
Stort knus til jer.
Kære Cathrine
Tak for ærlighed og modighed!!
Jeg står selv i nogenlunde samme situation, – i uvisheden og deraf usikkerheden.
Vi er blevet erklæret uforklarligt barnløse. Har forsøgt på naturlig vis i lidt over et år, og er nu igang med 5. omgang hormonstomuleret IUI-H. Vi er blevet henvist til IVF behandling og venter på indkald til infomøde.
Mine nærmeste to veninder og kolleger ved det. Vi har ikke sagt det til familie endnu, og måtte så sent som i weekenden til familiefest modtage de fnisende og højlydte kommentarer hen over langbordet om hvorvidt vi snart kunne forsyne mine svigerforældre med nogle børnebørn. AV!
Om vi burde være åbne omkring, – måske. Jeg synes bare det er endnu en stor ting at give slip på. Et er af vi ikke selv kan lave magien på sengelagnerne, men at vi så heller ikke får lov at overraske de kommende bedsteforældre med en uventet lykkelig besked..- det synes jeg faktisk også er mega surt.
Alle muligheder som folk byder ind med muligheden om ægdonation og sæddonation og evt adorption. Dem kan jeg sket ikke rumme endnu. Måske bliver man mere “modnet” undervejs, men det er jeg slet ikke klar til selv at overveje..
Jeg håber inderligt vi begge kommer lykkeligt ud af denne situation. Jeg krydser fingre på jeres veje. Husk hinanden og husk at sætte en masse ord på. Hormonerne(eller situationen) gør ihvertfald mig mere sårbar end nogensinde før, og det skal parforholdet også lige rumme.
Du har min mail og er velkommen til at skrive hvis du har brug for én at “følges med” undervejs!
Min mor sagde altid til mig og mine søstre, at vi skulle passe på, for kvinderne i vores familie blev lynhurtigt gravide. På trods af den familiehistorik, så har det altid været min store frygt ikke at kunne få børn, og da min mand og jeg sidste år sad dér til samtale hos gynækologen, som talte om insemination og henvisning til fertilitetsklinik, så kom det pludselig faretruende tæt på. Et år inden havde min søster været igennem det samme, så vores mor fik ikke ret i det med, at vi blev lynhurtigt gravide. Ikke desto mindre var både min søster og jeg så heldige, at vi hver især blev gravide netop som henvisningen til fertilitetsbehandling var skrevet. Det jeg vil sige med min historie er, at jeg har kun oplevet en my af det du beskriver, og jeg synes det var utrolig svært, gang på gang at skulle finde et passende svar, når folk spurgte om ikke snart vi skulle have børn. Så jeg synes fandeme det er sejt, at du deler. Tak for det!
Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med fremtiden uanset hvilken vej i vælger at gå.
Tak for et virkelig interessant og hudløst ærligt indlæg. Det er virkelig i indlæg som disse, jeg synes, din blog kan noget unikt og særligt. Jeg krydser fingre for jer! Alt godt herfra, Line
Kære Cathrine.
Jeg er en af dem, som vidste der skulle fertilitetsbehandling til længe før jeg ønskede graviditet. Jeg har endometriose, som gør graviditet vanskelig for mange, så da vi endelig tog beslutning om at vi ønskede børn, betragtede jeg fertilitetshjælpen som en kæmpe gave. Jeg tror mange gange, det er chokket der giver en skæv start – altså chokket om at “vi ikke kan selv”. I hvert fald vil jeg forsøge at give dig et andet slags håb her i begyndelsen af processen, ved at fortælle hvordan jeg selv oplevede systemet: De sødeste og stærkt kompetente læger og sygeplejesker, der i modsætning til lægen i telefonen, nærmest står på sidelinjen og hepper på de små æg! De laver børn som deres arbejde og de vil have succes med det! Hormoner skal der til, men lad være at lytte til alle skrækhistorierne – jeg var igennem både kort og lang behandling med IVF men genkender virkelig ikke de der slemme historier. Jeg tror jeg en gang med den lange behandling (noget med en næsespray) havde en kort periode med hedeture, men ellers var det mest ting man kunne grine af.
Jeg havde hele tiden troen på at al den hjælp selvfølgelig skulle kunne hjælpe os, selvfølgelig afløst af frygten for det modsatte og følelserne uden på tøjet, men jeg havde troen på det. Selv da jeg aborterede min første graviditet (tidligt) vidste jeg så at jeg da i det mindste kunne blive gravid.
Jeg ved ikke om det her overhovedet giver mening, men jeg håber, du kan finde lysten og troen til at være en del af systemet, for de er der for at hjælpe sådan nogle som jer. Al mulig held og lykke til jer, jeg hepper sammen med lægerne, knus
Puha.. sikke en besked at få – og sikke et stærkt indlæg. Jeg sidder med tårer i øjnene. Dine ord rammer mig virkelig.
Min største frygt er ikke at kunne selv. At skulle have hjælp og måske ikke engang at kunne med den hjælp. Det er hårdt. Og vi har ikke engang forsøgt endnu… Jeg kender desværre flere som har været igennem det (med succes) og nogle som stadig ikke har haft held med det. Men hverken succeshistorier eller det modsatte hjælper sig nu. I skal have lov til at gøre jer jeres egne erfaringer.
Ønsker jer alt det bedste ❤
Kære Cathrine. Jeg må tilslutte mig koret af kommentarer, for hvor er du bare sej- det er virkelig et virkelig vigtig emne, som jeg godt forstår er virkelig sårbart. Jeg ønsker jer alt det bedste og sætter min lid til lægevidenskaben. Tak fordi du åbner op og deler er så vigtigt er emne.
Cathrine, det skal nok lykkes! Jeg er selv lige nu ICSi-gravid. Et år efter vi fik henvisningen havde jeg en positiv blodprøve, og vi skal have en dreng til sommer. Vi har gjort rigtig meget for, at det ikke skulle fylde hvert minut af hver eneste dag, og det har hjulpet meget!! Det kan være et meget opslidende forløb, hvis alt handler om det – men det var ikke forfærdeligt!! Jeg nåede igennem to hormonbehandlinger og ægudtagninger før den var der – nu er han der, inde i min mave, og så føles alt det op til ligegyldigt! Du kan klare det, I skal nok blive forældre!!
Det er vanvittigt intimt, at lukke så mange ind i denne del af dit liv, men tak fordi du tør! Det er så meget mere almindeligt, end man tror, og mange føler sig ret alene!! Skriv og spørg, hvis der er noget du vil høre om – og drop i hvert fald hestenettet 😉
Kære C. Som én, der har været i systemet, men af forskellige årsager er stoppet behandling, kan jeg trøste dig med, at tre forsøg ikke helt konkret betyder tre forsøg. For et forsøg tæller ved ægudtagning, og der kan godt være til fx tre befrugtningsforsøg i én ægudtagning, så I måske ender på i alt ni forsøg! Så ingen stress over behandlingen. Jeg vil ikke sige, at det nok skal lykkes, men der heller ingen der kan garantere, at det ikke vil💕
De varmeste tanker herfra.
“Ensom glæde er kun halv glæde, men ensom sorg er dobbelt sorg”
Tak fordi du delte din. Det er værdsat.
/K
Ih det lyder altså ikke som en rar situation at være i. Men som alle andre skriver, så går det nok og ellers gør det nok alligevel. Vil lige anbefale Louise Bruun som har meget styr på hvordan kroppen fungerer (udover lægevidenskaben især i forbindelse med at få børn.
Kæmpe kram og kærlighed til jer! Jeg håber inderligt at det lykkedes for jer <3
Kære kære Cathrine.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, der er nok ikke noget jeg kan sige der hjælper. Selvom jeg ikke kender dig udover gennem dette lille internetvindue, så sender jeg gode tanker til dig (og jer) og håber alt hvad jeg kan at det ender godt ❤ Det må være en utroligt svær tid og mange svære tider du ser frem til. Det er selv noget jeg frygter og bekymrer mig om, tænk hvis det var mig. Derfor, tak fordi du deler. Jeg sender god energi og kærlighed og håber på en dag at se et indlæg herinde der hedder “Det lykkedes!” Kram herfra ❤
Kæreste I, hvor er jeg ked af at læse dette. Men hvor er det modigt og stort af jer at dele. For i en tid, hvor diverse magasiner; trykte som online, gør alt hvad de kan, for at koble graviditet og børn sammen med mode og fashion. Skrive ‘moms you need to follow’. Nærmest diktere ‘this is how to mom’ med dyre mærker og vanvittige tiltag. I en tid, hvor fødselsraten for første gang i mange mange år endeligt er stigende, vælger de ikke at hylde og fokusere på de par, som er årsag til statistikkerne. De par, som har kæmpet, været igennem forfærdelige forløb, klaret det på 15sek osv. Istedet skal det glorificeres og sættes op som det uopnåelige. Og det gør mig trist. For oplevelsen og den store fantastiske glæde i et lille barn, skal ikke gøres kommercielt og fashion. Det skal være være vores hver isærs helt egen og unikke historie i livet. Så tak. Tak for at skrive med dine smukke ord, at vejen til børn ikke altid er det perfekte Instagram billede. Tak for din ærlighed og dit mod. Jeg ønsker jer al mulig held og lykke i jeres fremtid, hvad end den måtte bringe.
I er så seje at dele sådan en privat sag! Det er så fantastisk at du kan bruge din blog til at bryde så stort et tabu. Jeg ville ikke selv være lige så modig! Men det er du, og hatten af for det 💛
Jeg ønsker jer alt held og lykke. Godt i har hinanden, og Frida 💛
Så fint at i deler. Og wow et indlæg der gav gåsehud. Jeg krydser alt hvad jeg kan for at det lykkes. Held og lykke.
Hvor er det stort og flot at du deler det. Der er jo ingen der kan skrive noget som ændrer de følelser i må sidde med. Hvilken mavepuster!
I virker som nogle seje mennesker og jeg håber på jeres vegne at i får hvad i ønsker. Tanker herfra.
Endnu engang et fint, følsomt og reflekterende indlæg Cathrine. Selvom emnet er noget mere privat og alvorligt, er det super sejt at du deler dine tanker om det de fleste drømmer om,og som måske ikke er en selvfølge for rigtig mange.
Jeg håber en dag at læse et indlæg om “vi er gravide”:
De bedste tanker til dig og din mand, krydser fingre og hepper for at det lykkes for jer. Masser af god energi er sendt jeres vej..
er så glad for at du deler med os og tør tage dét skridt. Jeg har haft det på fornemmelsen, men samtidig været nervøs for at konfrontere dig og tænkt, at du ville dele når tiden var rigtig. Håber det bedste for Jer!
Det er simpelthen så mega sejt at du deler jeres tanker og kamp med alle os her på den anden side!! Min mand og jeg fik selv stemplet “ufrivilligt barnløse”, og det er så hårdt, især fordi det som du skriver er så tabubelagt. Jeg havde ikke energien til at dele det med særlig mange, og følte det som et spark i maven hver gang en fra omgangskredsen fortalte, at de ventede sig. Vi var heldige og det lykkedes ved første insemination. Jeg håber inderligt at det lykkedes for jer og sender jer de største virtuelle kram.
<3
Kæreste Cathrine. Hvor gør det bare mega ondt at høre, Jeg er glad for du deler dine historie, for det sætter nemlig tanker i gang. Selv jeg, som spæd 21-årig, slet ikke skal have børn endnu får det da sat nogle tanker i gang. Bliver min kæreste og jeg ufrivilligt barnløse, hvor lang tid, kan der gå, før vi kan gå få børn etc.
Jeg håber, alt går jeres vej <3
Kære søde Cathrine. Der er heldigvis MASSER af håb forude. I er meget priviligeret – husk på det når det synes allermest sort. Vil bare give jer en masse virtuelle kram og masser af tanker.
Sender så meget god energi til dig og din mand. Og vil bare lige sige at bloggen erduherikkesnart.wordpress.com var rar for mig at læse med på. Ikke at det ikke er forfærdeligt at forfatteren (også) havde svært ved at blive gravid men hun er god til at sætte ord på. -så man ikke føler sig helt så alene i det. Alt godt til jer!
Det tabu, jeg vil sige højt nu, er helt sikkert en ringe trøst i den situation, som du står i, men… det er altså ikke bare lykken at få børn. Jeg blev mor for et halvt år siden, og det er ikke lutter lykke og boblende kærlighed. Jeg savner sgu at ommøblere, spise brunch, elske med min mand og bare være til, i stedet for at styrte rundt, bekymre sig, have ondt i ryggen, blive vækket hver 2. time om natten, få “gode råd” af andre forældre osv. osv. Der er ikke noget galt med at være “det skøre par uden børn”. Med det sagt, så håber jeg, at I får opfyldt jeres ønske!
Det svar kommer tydeligvis fra en, der ikke har kæmpet mod ufrivillig barnløshed. Uempatisk altså.
Det er korrekt. Det har jeg ikke kæmpet med. Men jeg kan sympatisere med det at åbne op for et tabu. Mit tabu er blot et andet, og som man kan se på din kommentar, så kan man ikke sige det højt uden at få negativ feedback. Jeg er fuld af empati for Cathrine og ønsker hende og Adam alt det bedste!!
Du milde. Man må helt sikkert gerne synes det ikke er lutter lagkage at blive forælder, men det er da godt nok lykkedes mig både at brunche, ommøblere og elske – og være til, selvom jeg har fået børn.
Virkelig malplaceret kommentar til dette fine, fine og skrøbelige indlæg.
Det kan være, at vi har haft en hel forskellig start på forældrelivet eller måske helt forskellige ressourcer med os?! Godt for dig, at du har fortsat dit liv uændret. For mig har det været en stor omvæltning. Og jeg ville sådan set bare sige, at jeg tror, at Cathrine har og får et rigtigt lykkeligt, uanset hvad der sker, men når man kæmper, så kan man komme til at overse det og romantisere det, man ikke har. Jeg ønsker hende og Adam det bedste og hepper på dem!!!
Jeg angriber overhovedet ikke, at du ikke synes, det var en fest at blive mor. Jeg angriber, at du bruger det som en malplaceret trøst og underminering af, hvilke følelser man går igennem som ufrivilligt barnløs. Når du kæmper mod ufrivillig barnløshed er det sidste, du har brug for, at få “gode” råd fra folk med børn, om at man skal nyde friheden osv. Det gør kun ens følelser værre og man føler ovenikøbet skyld og skam over, at man længes så meget. Det er derfor, jeg synes, du er meget uempatisk med den kommentar. Tag det til dig, please, og lad være med at lufte den slags for folk der står et HELT andet sted end dig.
Kære Cathrine
Det er sgu mærkeligt. Jeg er på alder med dig, og jeg står i præcis den samme situation som dig. Jeg er også lige nu blevet henvist til fertilitetsbehandling – for to uger siden, og vi kan komme til at vente et helt år, før det bliver vores tur. Vi har overvejet det private, men når det er højst sandsynligt, at vi skal i IVF behandling (som man kun får betalt i det offentlige), går vi den lange vej først. Jeg kan nikke genkendende til hvert et ord, du skriver. Det er satme hårdt, når alle omkring én får børn uden problemer, og når man selv har trukket det forkerte genetiske lod. For jeg har, ligesom dig, gjort alt det rigtige hele mit liv: dyrket sport, spist sundt og er hverken ryger eller storforbruger af alkohol.
Jeg krydser fingre for, at heldet rammer os begge inden længe <3 Det skal det nok.
Hvor er du modig! Jeg er sikker på, at du hjælper en masse ved at sætte ord på. Og håbet skal leve hos jer – Begge mine nevøer er lavet “udenfor”. Alt det bedste til jer begge.
Tak fordi du deler jeres historie! Jeg er desværre selv midt i noget af det samme. Jeg har fundet ud af, at det er godt at dele det med sine omgivelser. På den måde er man med til dels at bryde et tabu og dels at forhindre flere (velmenende) kommentarer om de manglende unger.
Hvis du har lyst, kunne det være interessant, hvis du satte ord på, hvordan du tager imod, at venner og familie får børn alt i mens I kæmper? Jeg har nemlig selv meget svært ved at kapere det, og jeg føler så meget misundelse og uretfærdighed, når endnu en veninde breaker nyheden om en graviditet – og bliver dertil så vred på mig selv, for at få de grimme følelser.
Endnu engang tak for dette indlæg <3
Kram
Hej S. Jeg har det præcis på samme måde. Jeg er self glad på mine veninders vegne, men hold nu op hvor mit hjerte bliver knust hver gang de snakker om det 🙁
Kære Cathrine. Kan slet ikke få armene ned, over hvor sejt jeg synes der er at du deler! Sidder med tårer i øjnene og føler din smerte, frustration men også dit håb. Min mand og jeg måtte igang med hormon indsprøjtninger, konstante scanninger, insemineringer efter at have prøve i 1,5 år selv. Jeg har PCOS og det var en rutchebane af håb og skuffelser. Uden tvivl den værste periode i mit liv – men det lykkedes og nu har vi verdens lækreste snart 2 årige dreng. Og nu er jeg sgu blevet gravid igen – helt af os selv! Den klassiske historie, men jeg troede ikke på det – videnskaben fortalte mig at det var næsten umuligt at blive gravid uden hjælp. Men åbenbart ikke… så mist aldrig håbet. Det bliver hårdt men det kommer til at lykkes. Fordi det er meningen i skal være forældre. Jeg hepper på jer herfra ☺
Tusind tak fordi du deler så åbent og ærligt. Du er og bliver verdens bedste blogger! Hvor længe har dig og Adam været i gang? Jeg håber, at du fortsat vil dele dine tanker om behandlingen, men jeg kan også godt forstå, hvis I gerne vil holde det for jer selv. Min kæreste og jeg har nu prøvet i 9 måneder, og hvis der ikke sker noget inden sommer, skal vi i udredning. Det er lidt som om, man får en knytnæve i hovedet, hver gang man ser de smukke gravide maver, fordi man selv vil det så meget. Ønsker jer det bedste i 2017!
Kære Cathrine.
Jeg har nu læst dette indlæg igennem x mange, og med lige mange tårer og knuder i maven hver gang. Min kæreste og jeg har de sidste par år også været hele processen igennem (og jeg var ligeså overrasket over måden min læge overrakte os beskeden). Processen er noget af det hårdeste, men så længe i er sammen om det, krammer hinanden når det er svært, krammer Frida en hel masse, så skal det hele nok gå! Lægerne er blevet SÅ dygtige, og jeg sidder her, efter 2 år med hormonbehandling osv, og er gravid i uge 7. DET KAN LYKKES. Og jeg krydser alt jeg overhovedet kan, og sender alle mine positive tanker i din retning! – Du er IKKE alene!
tak for dig <3 jeg blev hurtigt gravid, og var/ er taknemmelig helt ind til knoglerne. Da jeg i den grad har fået øjnene op for at dette ikke bare er en selvfølge .. jeg vil sende dig den største bløde virtuelle krammer og store ønsker om at en lille spire vil dukke op i jeres liv.
Kærlig hilsen trine, Vejle
Hvor er I seje, at I har lyst til at dele. Er helt sikker på I hjælper rigtig mange ved at gøre det.
Vi har et vennepar som er i fertilitetsbehandling, og de tager det med helt oprejst pande, og deler gerne ud af deres historier på en rigtig fin måde. For jeg er helt enig i, at det ikke bør være et tabu.
Må jeg spørge hvor længe I har prøvet?
Åh søde Cathrine
Jeg kan godt forstå du har været påvirket de sidste uger! Og jeg kan godt forstå at du ikke rigtigt tør være optimist og har brug for at passe på dig selv. Men prøv alligevel at finde den optimisme frem som næsten altid skinner igennem når du skriver, for det er faktisk forskning der viser at flere gode ting sker for optimister, og mon ikke også din krop bedre kan arbejde for det, hvis den er fuld af gode glade signalstoffer?
Jeg krydser alle krydsbare led for at det lykkes for jer!
Kender du bloggen Er du her ikke snart? Den er om ufrivillig barnløshed og en personlig fortælling, ærlig, forfærdelig og tragikomisk – hendes reflektioner hjalp mig meget og jeg åd den råt fra start til slut.
Held og lykke. Kvinder der kender følelsen af at vente forgæves på et barn har oplevet en smerte som ingen burde udsættes for.
https://erduherikkesnart.wordpress.com
Jeg kunne være din bedstemor og jeg har 3 børn – så jeg forstår din sorg over beskeden. Men lad det nu ikke æde din lykke og glæde ved livet – lev min pige, elsk rigtig meget af lyst og kærlighed – ikke af pligt.Slap af – hvem ved, miraklernes tid er ikke forbi – og ellers så øv jer på at forholde jer til at livet også har rigtig meget at byde på hvis I ikke får børn
Held og lykke til jer
Alle de bedste tanker til jer! Jeg er så småt ved at erkende, at det måske også bliver tilfældet for os – vi er helt i starten af udredningsforløbet. Alligevel håber jeg hver måned, at NU er den der måske. Og så alligevel ikke – endnu i hvert fald.
Hvor er I gode, at I deler jeres historie med alle os. Tusind tak for det – begge to! Mange knus og varme tanker til dig Cathrine ❤️
Min mand og jeg kom i ikke uventet fertilitetsbehandling i januar sidste år. Og gennemgik 4 insemineringer og én enkelt icsi før der var bid. 9 måneder tog det i alt. Endda med en måneds pause over sommeren. Så der kan godt stå meget om ventetider osv. Men der er smæk på på klinikkerne og det kan godt gå hurtigere end man tror. Hæng i! Det er og blir hårdt! Specielt for dig som skal agere reagensglas, men også for jer og jeres forhold. HUSK at snakke om de følelser i oplever i processen, så i gør alt for at holde sammen!! Og mærk efter og hiv stikket når du har brug for det! Det er et fuldtidsarbejde at være i hormonbehandling både fysisk og psykisk. Det er mit bedste råd!!
Kæmpe meget held og lykke! Det skal nok lykkes!!
Fra en ufrilligt barnløs til en anden får du lige en stor krammer. Lad mig starte med at sige, at det lykkedes for os. Vi er forældre til en nu 5-årig datter, på trods af at oddsene mildest talt heller ikke var med os. Det tog 6 ICSI-behandlinger, og vi endte faktisk med at sige nej til flere behandlinger i det offentlige og gik til en privat klinik. Vores forløb var exceptionelt langt, fordi “råvarerne” bare ikke er de bedste. Jeg kender mange andre, der er kommet langt hurtigere igennem det og kun har haft brug for et par forsøg. Men det var hårdt, fyldt med op- og nedture, håb, tristhed osv. Men vi opgav aldrig håbet og troen på,at det ville lykkes en dag. Selv med det lange forløb. Husk hinanden, pas på hinanden og hjælp hinanden igennem det!
Jeg tilslutter mig koret: hvor er du bare sej!
Jeg skriver speciale om reproduktiv sundhed og har pt næsen nede i studier og tal omkring emnet. Og ikke for at sige “Det skal nok lykkes”, men har i tallene og statistikkerne på jeres side. Og I har fertilitetslæger, som vil gøre alt i deres magt for at få jeres drøm til at gå i opfyldelse.
Jeg hepper på jer!
Masser af tanker til jer <3
Jeg sender virtuel kærlighed!
Kære, søde du.
Det betyder så meget at du deler dette.
Jeg har fulgt jer blive gift, med Frida og hus projekt. Jeg er lidt yngre, men finder jer begge så inspirerende.
Hvis det er den store drøm at få børn, så får I det – på den ene eller den anden måde, og hvis ikke I selv kan, så er der en masse børn i verden som kan bruge al den kærlighed jeres hjem har. I to bliver fantastiske forældre, det er jeg helt sikker på.
Jeg sender en masse tanker og kram, og kryder fingre til de falder af.
Åh sikke en mavepuster at få 🙁 Min kæreste og jeg er selv i fertilitetsbehandling og vi er også i ICSI behandling pga. dårlig sædkvalitet efter kemobehandling. Vi har nu haft to negative forsøg og skal i gang med 3. forsøg nu her.
Jeg synes det er sejt du står frem og fortælle om det og er åben omkring det – det tror jeg er vigtigt. Vi er selv helt åbne omkring det, hvilket gør det hele “nemmere”.
Jeg sender masser af varme tanker og kram til jer og en masse babystøv! <3 <3
Kære jer! Det er en lang proces! Men bår det lykkedes så glemmer man alle de år man er igennem! Efter 5 år lykkedes det for os, og det kunne ikke være et andet barn vi skulle have! Men husk at holde fast i alt det ander gode i livet! ❤
<3
Okay først og fremmest ro på! – det ville jeg havde ønsket der var nogen, som havde sagt til mig. Jeg skriver aldrig i kommentarfeltet på blogs, men det her indlæg fortjener at dele lidt erfaringer.
Lægerne kan tage fejl og det gør de faktiske ikke så sjældent endda. Jeg kender selvfølgeligt ikke jeres baggrundshistorie, hvor længe i har forsøgt og jeres AMH værdier/sædkvalitet m.m. Men jeg kan fortælle min egen historie, hvor jeg fik at vide det ville blive meget svært, hvis ikke umuligt, at få børn i maj 2016. Min kæreste var ikke testet endnu og vi blev også henvist til fertilitets behandling, jeg havde lidt før omlagt min kost til LCHF. Det viste sig de tog ret meget fejl – jeg er over 6 måneder henne nu og blev ukompliceret gravid i anden (naturlig tidlig abort efter et par uger) OG tredje måned, hvor vi bare ikke brugte prævention (dvs. ingen hjælp eller særlig timing af sex). Det viste sig at AMH værdier kan snyde og efter at have været på p-piller/spiral i så mange år, kan man få falske negative resultater. Ligesom min gode veninde og kæreste, der havde prøvet i 1½ år og efter hendes æggeledere blev renset og hun havde omlagt sin kost lige pludseligt ikke havde brug for hjælp til at blive gravid alligevel.
Alle er forskellige og det kan blive svært, men at stresse over det hjælper ikke på fertilitet Læger kan tage fejl og værdier er ikke altid retvisende, det vigtigste er at ikke blive for fokuseret på IVR og alle de andre forkortelser, men brug lidt sund fornuft, omlæg kost til gravidkost eller LCHF (eller hvad der passer jer, det er forskelligt hvad der passer til hvem), lev jeres liv og dyrk lidt mere sex op til ægløsning som supplement til at selvfølgelig tage imod den behandling i bliver tilbudt. På den måde kan I også tage lidt kontrol i en ellers overvældende situation.
Wauw. Du er stærk. Tak fordi du deler jeres tanker og oplevelse. Kh Katrine
Hylede da jeg læste det her indlæg. Det er bare så uretfærdigt! Ville ønske det var en simpel proces for alle. sender virtuel kærlighed og krydser alt hvad der kan krydses, for at det lykkes for jer. Kæmpe respekt for jeres åbenhed !
Jeg tænker lidt, det her nok er én af de gange, hvor man må indse, at der ikke kan siges noget, som egentlig hjælper. Men vi er her. På en lidt besynderlig måde, men alligevel..
Det er stærkt, at I deler! Sender masser af virtuelle krammere til jer begge! 😊
Tak for at fortælle. I har sikkert fået absurd mange gode råd og alt muligt fra alle mulige, og det er slet ikke sikkert I kan bruge det her til noget, men på Havnestadsklinikken på Kigkurren i København er det en fysioterapeut, Anne Marie Jensen, som behandler barnløshed med fysioterapi og giga-laser, og har en virkelig flot patient/graviditets-rate. Måske det kan hjælpe? Tanker jeres vej, fra en der slet ikke kender jer, men føler med jer og jeres situation.
Virtuel krammer og mange tanker…
Åh, jeg mangler ord.
Tak for din ærlighed, du har ret det er tabu; ufrivillig barnløs.
Og som jeg med er vidunderligt barn på 9 år, men efter 4 år i parforhold og en ufrivillig spontan abort og derefter brud drømmer jeg og længtes stadig efter endnu et barn- :det barn jeg ikke fik med min datters far og det barn jeg ikke nåede at bære de 9 mdr ud med min ex.kæreste.
Alle – venner, veninder (undtagen en) og velmenende bekendte belærer mig om, at jeg skal være taknemmelig for det barn jeg har og glemme mit ønske om barn nr. to. Hviske drømme ud- og nyde at være mor til et barn.
Men jeg elsker mit barn over alt på jorden , men det har intet at gøre med mit ønske om flere børn. Men jeg er nu single og ved at nærme mig en alder (41) hvor det begynder, at blive mere kritisk at blive gravid (selv om de første to gange; min datter og spontane abort) gik meget nemt.
Jeg ønsker ikke at få et donorbarn, for mig hører der som udgangspunkt en mor og en far til en graviditet (og synes det ville være svært at et barn har sin far og en ikke ville have)
Og dernæst tabu – i hvert fald i min familie og omgangskreds at ønske sig et barn i min alder (!!)
En af mine tætte veninder er dog gravid (også 41 år) og hun og hendes mand har i forvejen to børn sammen på 13 og 16 år. Men det er svært at gå og skulle gennem sine tanker og drømme i sine samtaler med sine nærmeste.
Det gør det ekstra svært at føle at folk ville dømme og rynke på næsen af mine mor-til-endnu-et-barn drøm.
Men tiden tikker og een ting er sikkert som single dumper der ikke en graviditet frem…
Kan se at du har fået mange gode kommentarer, men vil alligevel også ligge min lille tanke hos dig.
Først og fremmest, jeg håber virkeligt det lykkedes for jer, at få et lille mirakelbarn. Krydser mine fingre for – og satser på- at år 2017 bliver året, hvor mirakler kan ske.
Dernæst så er det fantastisk, at du deler denne ‘rejse’ med os. Giver et indblik i, at livet i den grad kan give en mavepustere, som man ikke havde set komme. At man ikke kan forvente, at man er noget man bare får, men sommetider er en større kamp end forventet.
Endnu et smukt indlæg fra din hånd af.
Sender masser af kærlighed afsted <3
Av! Vi fik beskeden for 2,5år siden dagen efter min 33 års fødselsdag. Jeg havde egentlig lidt regnet ud at noget ikke var som det skulle være, men hold op, hvor gjorde det alligevel ondt at få beskeden ufrivilligt barnløs. Samtidig satte det præcis som du skriver gang i SÅ mange tanker om hvad nu hvis! Hvad nu hvis vi er det der par, der er i behandling i flere år og det bare ikke lykkes? osv osv. Jeg synes egentlig jeg tog behandlingen fint og ikke lod det fylde alt i mit liv – men hold op hvor er det svært ikke at lade spørgsmålene fylde når man skal stikke kanyler i maveskindet morgen og aften og lige må smutte på badeværelset præcis kl 22 til en firmafest for at tage en ægløsningssprøjte!
Det fylder SÅ meget og derfor er det SÅ vigtigt at du tør og orker at dele – det gjorde jeg ikke.
Lige nu ligger jeg på en madras på gulvet i mine 2 årige tvillingers værelse og venter på at vejrtrækningerne bliver tungere og de langsomt bobler hen. Og jeg er så dybt taknemlig for dem og tager det på ingen måde for givet at jeg har fået dem – hvis der skal være en fordel ved fertilitetsbehandling, så må det da være de følelser! Det skal nok lykkes!
For guds skyld hold dig fra Min-mave.dk!
Stort set alle i min omgangskreds (jeg er 41) har været igennem fertilitetsbehandling, og nærmest uanset hvor sort det har set ud, så har alle fået et eller flere børn.
Så tro på det!
Masser af kærlighed og virtuelle krammere til jer. Og som så mange andre har allerede har skrevet: giv ikke op, og lad jer ikke slå ud.
Jeg har -desværre – alt for mange i min vennekreds der har fået samme besked,og har været flere år om det, men det er lykkedes for dem alle. Så det gør det sgu også for jer. Møs møs møs!
Du får et internet-kram fra mig ❤️ Jeg ved ikke lige hvad jeg skal skrive – andet end held og lykke og godt du bryder tabu! ❤️
❤❤❤
Tak fordi du deler. Jeg er ikke selv så modig. Jeg er selv i samme båd – direkte til ISCI. Lige nu venter vi på at skulle i gang. Ventetiden er desværre lang.
Kæmpe stort knus og kærlige tanker til jer <3
Det må være så voldsomt og ubeskrivelig hårdt 🙁
Kender som mange andre også nogle der har været igennem behandlinger.
Ønsker alt det bedste for jer <3
Bare husk at passe godt på jer selv og hinanden undervejs <3
Hej sødeste.
Jeg og min mand har selv fået barn via ivf behandling. Her var det mig som er den “syge” 1 æggestok- endometriose og ingen regelmæssig menstruation.
Vi blev gravide i sidste og 3 ivf besøg efter 2 år!
Vores søn er i dag 2 år og om 8 uger skal jeg føde vores datter som er kommet til NATURLIGT! Som I at vi havde 5-10 % chance for at blive naturlig gravide og nu venter vi vores 2 barn!
Under hele vores fertilitetsforløb hørte vi “det skal nok lykkes” og kunne have sparket folk på skinnebenet, fordi hold nu kæft det gider man ikke høre!
For folk som ikke har stået i ens situation vil ALDRIG sætte sig ind i de følelser det bærer med sig i at være i behandling! I vil uden tid gå jeres hårdeste tid i møde nu, men er sikker på med jeres smukke kærlighed så klarer I også det.
Men fra en tidligere barnløs til snarlig mor til 2- MIST ALDRIG modet, heller ikke når det er sværest og tingene ser sortest ud! Brug hinanden. Snak om det.
Hvis du lyster og vil vide mere fra en hvor det hele stadigvæk er frisk i erindringen så skriv endelig :)!
Kærligeste tanker jeres vej-
Du får sikkert mange kommentarer om anders oplevelser og erfaringer. Men synes stadig lige, at jeg vil dele min. Jeg har PCO og har stået i denne situation med samme besked fra lægen.
Vi fik henvisning fra lægen og kunne derfor komme ind i det private, hvis I kan det, så gør det – der er ventetiden meget kortere og servicen er bare bedre.
Jeg gik på en klinik, var ikke tilfreds og skiftede. Jeg blev insemineret med min kærestes sæd efter hormonbehandling og i første forsøg lykkedes det. Var i behandling i ca. 10 måneder og ja, det føles som utrolig lang tid, og ja,det er rigtig hårdt, men når det så lykkedes, så er det befriende.
Tro på det og kæmp for det – jeg krydser fingre for jer 🙂
Mens jeg sender verdens største kram, kærlighed, karma og varme tanker, kan jeg naturligvis ikke lade være at stille spørgsmålet omkring adoption. Hvad er jeres tanker omkring det? Eller er alt andet at skabe jeres eget barn jer to udelukket, mens håbet stadig er der?
Tak Cathrine og alle jer andre der er åbne om hvad I går igennem. Det er nogle gange rart at vide at man ikke er den eneste der kæmper 😊 Et spørgsmål til jer alle – hvad gør I med jeres arbejde? Man render jo på hospitalet hele tiden – er I ærlige omkring hvad I går igennem eller?
Hej Natasja
Jeg valgte at være åben omkring det, der er jo en del hospitalsbesøg, som ellers skal bortforklares, og så har man også lov at være ked, hvis det er det man har brug for…
Vi har været ærlige om det fra start. Jeg havde også en paragraf 56-aftale med mit arbejde, så de fik refusion for mit sygefravær. Alle mine kolleger i afdelingen vidste, hvad vi gik igennem. Det hjalp, for så vidste de, hvorfor jeg i perioder var ked af det. Det betød også, at de vidste, at jeg var gravid allerede omkring 4+2, hvilket jo er meget tidligt, men jeg har haft tre ufrivillige aborter, og der synes jeg, det var rart at de vidste, hvorfor jeg var sygemeldt i en kortere periode.
Kære Catrine, jeg håber virkelig ikke det jeg skriver nu vil være at gnide salt i såret, men din historie ramte mig som en hammer. Jeg står på den anden side, uplanlagt gravid og med en helt ny kæreste. Dine tanker og følelser og drømme for fremtiden er alle nogen jeg går og har. Det er så svært at skulle leve med den virkelighed man ikke selv kan kontrollere og ikke selv har indflydelse på, men som du skriver, må man virkelig bare håbe og tro det bedste!
Din fortælling går lige ind i mit hjerte, og dine ord forklarer det jeg ikke selv kan, og gør valget om at gennemføre den her total utimede ikke-drømme graviditet så meget mere rigtig. Du skal virkelig have ros for din åbenhed og dit mod. Og din ukuelige optimisme.
Jeg håber det bedste for jer.
Tak fordi du er åben og deler, og er modig. Jeg håber virkelig alt det bedste for dig/jer! Krydser fingre for en positiv test i 2017..eller når det skal være for jer. <3
Din historie bringer mig 20 år tilbage i tiden, har selv været igennem ICSI og fået en datter, så det er absolut ikke håbløst, men det er hårdt og der er ingen garanti.
Krydser fingre for jer
Jeg har misset dit indlæg, og først set det nu.
Jeg hepper på jer, og sender jer de aller varmeste tanker! Jeg håber 2017 bliver et godt år!
Er selv i samme situation og har selv skrevet et lignende indlæg på min blog … Jeg har bare ikke udgivet det endnu … Tror først det sker den dag det lykkedes … hvis det lykkedes …
Vi er der hvor vi kun har et forsøg tilbage med icsi …
Vi er netop MANGE i samme båd, men vi taler ikke højt om det, netop fordi de få vi har fortalt det, kommer med velmenende råd og 1000 spørgsmål, som bare gør det endnu hårdere …
Jeg krydser alt hvad jeg kan for jer!! Håber 2017 bliver vores begges år 😉
Det er modigt og vigtigt, at du deler. Tak! Fordi verden bliver et smukkere sted, når vi også tør dele de ting, der er svære.
Jeg håber det allerbedste for jer.
Tak for din ærlighed og dit mod – jeg håber inderligt at I passer på jer selv og at I begge kommer igennem forløbet uden alt for mange skrammer. For det er helt sikkert en hård omgang.
Jeg har et lille input til valg af fertilitetsklinik. Min mand og jeg valgte selv i 2013 en privat klinik, da ventetiden i det offentlige var lang. Jeg ville så meget have ønsket at vi havde valgt det offentlige fra starten, da vi oplevede en helt anden tilgang, service og ekspertviden fra hospitalet (Hvidovre) end den vi oplevede i det private. På hospitalet var jeg rent faktisk et menneske med følelser som til tider var glad men også ked af situationen. På den private klinik var jeg en kunde, som betalte for en ydelse, og jeg er den dag i dag sikker på, at de gav os den forkerte behandling fra start – blot fordi der ikke var incitament til at gå direkte til den rigtige behandling. Derved “spildte” vi en del tid, føler jeg.
Det var Hvidovre Hospital som i sidste ende hjalp os til at blive gravide, og jeg vil anbefale stedet til alle som behøver fertilitetsbehandling (og som har mulighed for at vælge Hvidovre). Det er heldigvis ikke altid reglen, at det private nødvendigvis er det bedre end det offentlige. Og alle fortjener den bedste behandling og oplevelse i en svær tid.
Hej☺ hvor kan man læse, at det i snit kræver 2,3 behandlinger? Jeg kan ikke finde info nogen steder. Mvh A
Det fik vi besked om ved vores første møde. BH
Kære Kathrine. Jeg sidder med tårerne løbende ned af kinderne, og her troede jeg at jeg lige skulle læse om mode og bolig.
Tak fordi du deler din oplevelse, som så mange af os ikke føler at vi kan dele. Jeg sidder selv i en situation, hvor vi har fået at vi at “alt er som det skal være”, men graviditeten udebliver alligevel. Nu skal vi starte fertilitetsbehandling, og det giver anledning til nye bekymringer, og blik på én selv. Det er en følelsesmæssig rutsjebane uden lige – både personligt og parforholdsmæssigt!
Ingen af os ved om det ender med et barn. Men vi gør squ forsøget!
Dit indlæg giver trøst og dulmer følelsen af at stå helt alene med det.
Tak for din ærlighed <3
Ja jeg ved det er et par år siden du lavede dette indlæg, men er alligevel nød til at skrive…
Står selv i samme situation, – havde aldrig drømt om at det kunne være svært at få børn, lige ind til……. Vi kom til udredning fordi en kollega anbefalede at få det gjort så tidligt som muligt og havde ikke den fjerneste tanke om at der skulle være noget galt. Efter knap 2år med udredning og diverse prøver og scanninger kom dommen, “du har svær grad af endometriose og skal opereres”. Lige ledes var min mand igennem og fil konstateret bedst sædkvalitet, samt mistanke om tekstikkelkraft, så det kostede også en operation. Heldigvis var det ikke kraft og vi kunne starte behandling. Vi skulle til første inseminering og allerede da jeg lå på briksen sagde lægen “det her kommer ikke til at lykkedes. Det skulle de ikke bestemme og vi forsøgte alligevel. På det tidspunkt er man i en bobbel og tænker ikke rationelt.
Da vi på få måneder havde gennemgået 2 operationer, samt et mislykkede forsøg og alle kollegaer og venner kom og fortalte om deres “uplanlagte graviditeter” måtte vi have det hele på afstand.
Der gik 8år før end vi var klar til at starte forfra.
Skulle til ny udredning og denne gang viste mine blodprøver at jeg nærmest ingen æg havde, 1-3 af gangen hvis jeg var heldig.
Vi startede denne gang på Rigshospitalet i ICSI behandling og første forsøg endte med en biokemisk graviditet på trods af jeg kun modnede 1 æg, vi kom op på hesten og forsatte og andet forsøg fløj afsted, det gik simpelthen så stærkt og midt i det hele stod vi og skulle flytte, så havde nærmest ikke tid til at tænke tanken om jeg nu var blevet gravid. Jeg står i vores nye rækkehus og har lige fået nøglen da de ringer fra hospitalet “du har en meget positiv graviditets test” – det kom fuldstændig bag på mig. Noget jeg ønskede aller mest i denne verden, men som også var blevet en urealistisk drøm gik nu i opfyldelse! Vi har været i 7ugers tjek scanning og alt ser fint ud.