Top

Ti morgenmadssteder i København

15.11.2015
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Det har været en meget bevægende weekend. Vores favoritby under angreb. Byernes by. Det gik op for os, at ét af angrebene, på Le Petit Cambodge, det er på “vores” gamle gade; Rue Bichat – en lille smuk gade ned til Canal Saint Martin. Le Petit Cambodge er Paris’ bedste cambodjanske restaurant – en perle, kendt for de lokale, som kan være så svær at få bord på. Der er altid liv og glade dage og masser af mennesker dernede. At gå for et område som Canal Saint Martin en fredag aften – det er at gå for essensen af Paris; lysten og glæden ved at hænge ud i gaden og på caféer med de bedste venner fredag efter arbejde. Det er lige præcis dét leben, den glæde ved livet, der drager os mod byen. Det er grusomt. Vi har længe talt om, at vores bryllupsrejse skal gå til Paris – det står nærmest kun stærkere nu.

Alle de steder i verden, der står i flammer. Det giver tid til eftertanke.

En weekend, der startede uendeligt trist, er nødt til at slutte med gode stunder sammen med dem, vi holder af. Det er i al fald min reaktion – at ringe til de nærmeste og sige hej, give et ekstra kys og nyde livet så godt, vi kan. Vi ved ikke, hvornår vores nummer bliver trukket.

En af mine yndlingsbeskæftigelser til weekenden er en morgenmadsdate med min kæreste eller veninder. Selv de største udfordringer fra ugen bliver en smule mindre, når man tygger i tandsmør. Så her er et par af mine bud på gode morgenmadssteder i København. Hav en dejlig søndag <3
rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ti bedste morgenmadssteder i KøbenhavnRICCOS

Riccos ligger dryppet ud over hele byen, en lille kaffebar-kæde med GOD kaffe og simple serveringer. Du kan typisk få fx en bolle med ost, en skål med skyr og granola, en avocadomad og en appelsinjuice. Det er lækkert og simpelt, men god kvalitet. Og det vigtigste her er altså kaffen. Mange andre morgenmadssteder har en tilforladelig kaffe men intet at råbe hurra for, her er kaffen førsteelsker.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ti bedste morgenmadssteder i København

MASH

Mash har en OVERDÅDIG morgenmadsbuffet, som hele tiden bliver påfyldt med småt og godt. Der er masser af salater, små desserter, morgenbag og selvfølgelig; KØD! De er trods alt et steakhouse. Virkelig lækre råvarer og stort udvalg, også for de kræsne.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ti bedste morgenmadssteder i København

WULFF & KONSTALI

En klassiker i København, som ligger liiiidt ubekvemt et godt stykke ude på Amager – men nu hvor vi har bil, ingen problem. De var nogle af de første til at lave den der bestillingsseddel, hvor man krydser fem eller syv ting af på listen og får så små serveringer derefter. Stadig god mad, der tilpasses efter årstid. Og meget instagramvenligt 😉

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ti bedste morgenmadssteder i København

IPSEN & CO.

Vores stamcafé, der har en lille let servering; æg, skyr, brød med ost og hjemmelavet syltetøj og en lille croissant. Let lækkert og simpelt – især havtornetoppingen er lækker. Man skal dog komme tidligt – før kl. 10.00 for at få plads på den lille café.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ti bedste morgenmadssteder i København
MØLLER – KAFFE OG KØKKEN

Den store café ligger på Nørrebrogade og kører egentlig samme koncept som Wulff & Konstali – man krydser mad af på en lille liste og kan så glæde sig til små fine serveringer. Et dejligt sted at have fået på Nørrebrogade med gode råvarer.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ti bedste morgenmadssteder i København

GRANOLA

Granola er en klassiker på Værnedamsvej, og der sker ikke meget på menukortet hvad angår morgenmad. Ikke hvad angår ændringer i al fald. Caféen har et klart fransk islæt, hvorfor en croque monsieur selvfølgelig er på sin plads. Du kan vælge mellem et par forskellige brunch-tallerkner eller mere à la carte med enkelte solide retter.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ti bedste morgenmadssteder i København
MIRABELLE

Mirabelle ligger lige ved siden af Empire-biffen på Guldbergsgade, og jeg har stadig en drøm om at tage derover til morgenmad en søndag efterfulgt af en tidlig frokostfilm kl. 12.00. It will happen some day! De har simple serveringer, GOD kaffe og nogle af de smukkeste og mest velsmagende croissanter i byen.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ti bedste morgenmadssteder i København
BRØDFLOV

Brødflov har to butikker på hver sin side af gaden – en bager og en lille café. I caféen kan du få en morgenkomplet med lidt skyr, en bolle, et æg og lidt wienerbrød, og mens du tygger dig igennem kan du sidde og kigge ind i det travle køkken, hvor bagere knokler for at levere til bageren på den modsatte side af gaden. Ret simpelt sted, man ikke hænger hele formiddagen men de laver god kaffe og brød.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ti bedste morgenmadssteder i København
DEMOCRATIC COFFEE

I starten af året blev Københavns bedste croissant fundet – den allerbedste finder du hos Democratic Coffee og fåes til en flad 20’er. Det er en rigtig skøn café i mellem Købmagergade og Fiolstræde i et område, der mest bryster sig af Baresso og klassikeren Paludan Café. Democratic har smarte bøger stående på bogreoler og flere forskellige croissanttyper. Min favorit er den simple smørcroissant.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ti bedste morgenmadssteder i København
UNION KITCHEN

Union Kitchen ligger ved Nyhavn, og lige netop i dét område drives mange caféer og barer for turisternes skyld. Union Kitchen byder velkommen til arbejdende københavnere med aviser og god kaffe til rådighed. De laver en fin avocadomad, en lækker juice og har en hyggelig lidt mørk stemning.

7 kommentarer

  1. Camilla N siger:

    Jeg elsker elsker elsker Møllers på Nørrebrogade, da jeg bor lige I nærheden, men máske jeg burde tage og besøge Mirabelle snarest, for det ser da mega læks ud! Lyder forresten hyggeligt med bif til middagstid på en søndag, det overvejer jeg også nogle gange! Haha 😀

  2. Christina siger:

    Jeg er vild med din start på dette indlæg. Meget respektfuld, og spot on! Og så er jeg selvfølgelig vild med alt maden. Og hvor er det vigtigt, at vi ikke glemmer at leve, når sådan noget forfærdeligt sker. Det må de simpelthen ikke tage fra os<3

  3. Rikke siger:

    Stemmer for et lignende indlæg, bare med frokoststeder! Skal med familien til Kbh mellem jul og nytår, og fordi jeg har arrangeret det, er det lidt mit ansvar at finde spisesteder 🙂 Vi skal bo på tæt på banegården, men kender i princippet intet til staden.

  4. Caroline siger:

    Uh, alle gode! Dog vil jeg lige tilføje Mad & Kaffe på Sønder Boulevard. Samme koncept som W&K og Møllers – og samme gode kvalitet 🙂

    1. Cathrine Nissen siger:

      Den er også god! Den var faktisk også tænkt med, men så kunne jeg ikke finde mit billede derfra – den er god 🙂 KH

  5. Signe siger:

    Cafe Alma på Bryggen har også fået kryds-af konceptet og det er super lækkert. Er man til det simple, lokale og GOD kaffe, må jeg anbefale Kaffebaren på Amager

Send en besked