OOTD: On Wednesdays we wear pink

Inspiration: Bikini season

bikini, rockpaperdresses, cathrine nissen

At går fra bare ben til bikini på en og samme dag – ja det er måske en kende overmidigt. Men jeg glæder mig så meget til at kunne tage på Bryggen (havnebadet ved kanalen mellem Vesterbro og Amager) og nyde solnedgang og pizza. At sidde i gården under parasollen med jordbærskål. Og det eneste rigtige at have på til den slags, det er badetøj.

De sidste mange år har jeg købt en eller to bikinier i H&M og været ganske tilfreds – de laver nu altså ret udmærket badetøj. Men i år har jeg besluttet mig for at forkæle mig selv og min træningsstandhaftighed (er det et ord?) med en rigtig lækker bikini. Ligesom jeg sidste år besluttede mig for, at det var på tide at investere i nogle ordentlige solbriller, og i stedet for to par årligt til 50 kroner, så et par ordentligt for-evigt-agtige-briller. Ja, så har jeg besluttet mig for i år at gå efter en ordentlig bikini (okay, H&M er jo også ordentligt – der er et hul til hvert ben og en “beholder” til ballerne – kind of the same uanset pris).

I så den måske på insta forleden, men jeg har købt mig denne ret så fine bikini fra Paolita (top briefs). Jeg har det sgu stadig for nærigt til at give 3.000 kroner for to stykker stof og noget snoreværk, så den fra Paolita gik lige på prisen. Men nøj hvor er der mange fine. Jeg har gemt flere af dem på mine wishlists rundt omkring… Det kan jo godt være man skal markere træningsårsdag til september, som en form for sobriety coin, med en bikini til. Vi får se.

Swimsuit // Colourblock bikini top + trousers // Nude Bikini // Blue Swimsuit // Mint bikini (cool as swimsuit) // Blue bikini top + briefs
Lightblue bikini // Nude/blue bikini // Burgundy/yellow bikini (all adlinks)

   

5 kommentarer

  • Dikte

    Hej Cathrine 🙂 Hvordan kan det være, at tøj er mere ‘ordentligt’ hvis det er dyrt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er det heller ikke 😉 Hæng dig ikke så meget i det ord. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, jeg passer bedre på mine ting, hvis de er dyrere. Så i stedet for at købe to-tre par solbriller/bikinier osv. årligt, så vil jeg have én der glæder. Det er vel også bedre for miljøet. Jeg er helt klart åndssvag på det punkt, men jeg tror ikke, jeg er alene. Hvis vi har betalt mere passer vi måske bedre på? KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er vigtigt at belønne sig selv med gaver, så gøre det letter at nå målet.
    Happy solskins dag ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej.
    Jeg er endnu ikke nået til det der med at investere i en god bikini, men har lovet mig selv et par gode solbriller i år. Derfor blev jeg lidt nysgerrig på, hvilke du har købt, og om du måske kan vise dem på bloggen?
    Mvh. Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hej Ida,
      jeg har nøjes med at købe én, som jeg også har linket til i indlægget. Den er meget, meget fin med små blondedetaljer 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: On Wednesdays we wear pink