Søndagshygge: Vores bryllupsvideo

Vender tilbage til hverdagen, lidt efter lidt

hverdag_1Jeg er så småt ved at vende tilbage til hverdagen. Eller det er jo ikke så småt, det er mere 3-2-1 GO! Det imponerer mig altid lidt, hvordan man gå fra den ene hverdag til den anden, fra den ene side af jorden til den anden på et døgns tid. I fredags spiste vi overdrevet god morgenmad på Crate Café i Canggu. I går er vi startet på arbejde, vi er startet op med træning igen, hvorfor vi slår sten-saks-papir om, hvem der skal sætte snor på Frida, for ingen af os kan SIMPELTHEN ikke overskue at bukke sig, haha! Livet er foranderligt.

Selv om det har været FEDT at rejse, og det har været nogle vidunderlige uger, før og efter brylluppet, så har der også været mange af dem, haha! Vi har ikke haft en helt almindelig hverdag i snart syv uger (!!), det er altså meget vildt. Der gik lidt økuller i den på Bali – vi havde ikke oplevet noget som helst forskellige i syv uger, vi havde ikke snakket med andre i fire, stort set, så det var altså også LÆKKERT at komme tilbage. Til vores eget hjem, til vores arbejde, til andre mennesker.

Vi har stadig lidt hængepartier på bryllupsfronten. Takkekort er fx en fast weekendbeskæftigelse – vi brugte HELE søndagen på dem, og vi er ikke engang færdige. Det tager fanme lang tid at skrive halvfjers kort i hånden! Plus adresser på konvolutten. Man oh man! Men det er også lidt hyggeligt, faktisk. Det må tage den tid, det tager.

Men det der fylder mest for os begge, det er arbejde. Det tager lige lidt for hjernen at komme i omdrejninger, er det bare mig? Jeg føler mig liiiidt sat tilbage, hehe… Men også heldig. Det er fanme et sjovt arbejde, jeg har. Det var så dejligt at komme tilbage i går. Der er sket en hel del de sidste par måneder. Smag på P3 lukkede for et godt stykke tid siden, mens jeg sendte morgenradio over sommeren.

Allerede i det sene forår, da vi fik at vide, at Smag skulle lukke, lå der nye udfordringer om eftermiddagen på den anden side af sommerferien. Da jeg så lige havde en enkelt uge på arbejde inden bryllupsrejsen, udviklede vi på nyt program, og det gik vi i luften med i går. Det hedder P3s Museum for Kunst, og det sender 16-18, og det er med en rigtig dygtig og rar kollega; Andrew. Vi har aldrig sendt sammen, så da vi tændte mikrofonerne kl. 16.08 i går efter nyhederne, så var det første gang, vi talte sammen on air. Og det er sgu noget andet, end når vi hænger over frokosten! Vi skal lige gå hinanden til i radioen – det tager et halvt års tid (!), før nye programmer begynder at finde sin form. Man bruger lang tid på at slibe hjørner til og sortere og ændre og forbedre, så det er en længere proces. Men det er spændende. Selv om jeg med min feriehjerne godt kunne bruge en liiidt sløvere arbejdsstart, og jeg fik en smuuule koldsved, da jeg så en stor pressemeddelelse blive sendt ud, Twitter blive fyldt med beskeder og en tv-optagelse med reklame for programmet i sigte, haha! Det er sjovt! Jeg skal bare lige kunne følge med, hehe..

Lidt apropos lavede Trine for et stykke tid siden et interview med mig om min uddannelse, hvis I har lyst til at læse en smule om min tid på Talentholdet og på uni.

Men nyt program og sendetidspunkt giver også en helt ny rytme – lige pt. møder vi klokken 11.00, men når vi er mere trygge i programmet, så kommer vi til at møde klokken 12-13.00. Det er sent, ha! For en type som mig, hvis vækkeur ringer kl. 06.20, så skal jeg lige vænne mig til at møde så sent. Men jeg tror, det bliver skønt. Jeg har fx GOD tid til at lave morgenmad, jeg kan gå en lang tur med Frida, rydde op og træne på nogle andre hold, end jeg plejer. Jeg har nydt at sidde med morgenkaffe på yndlingspletten, og jeg har haft tid til et efterårskøb – glimmerstøvler <3 Det skal nok blive mega lækkert alt sammen.

GOD tirsdag <3

PS: Må jeg lige have lov at sige; KÆMPE KÆMPE KÆMPE HJERTELIGT STORT tak for den TOTALT overvældende respons på søndags video – I fik sgu da mig til at græde snot, som jeg læste alle de søde hilsner. Æij manner! I er fanme altid så søde. ALTID!

Foto af P3s Museum for kunst af Petra Kleis
hverdag_2

   

30 kommentarer

  • Fatima

    Jeg elsker at følge med i dit liv – bryllup, hverdag, nye køb, rejser, you name it! I er virkelig skønne sammen og jeg fortæller ivrigt min forlovede om jeres kærlighedshistorie! Må jeg spørge hvor de fine klistermærker er fra? Vi skal nemlig selv snart giftes og de er så flotte! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Åhh til lykke Fatima <3 Dem havde jeg bare lavet på Pixum, så ikke noget særligt 🙂 Tegningen af os var også på invitationen, og den havde en kollega lavet. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fatima

      Mange tak, sødeste Cathrine! Og tak for svar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jaah – vi vil se bryllupsgaver! :):)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Kommer der et indlæg, hvor vi får bryllupsgaver at se? Hvis det ikke er for privat, selvfølgelig …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Lige præcis den del, synes jeg, er mega privat 🙂 Både i forhold til prisniveauer og dem der har givet og så videre, så i det store hele – nej det gør der ikke 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • lykke

    Hej Cathrine!
    Stort tillykke med brylluppet og livet generelt for tiden – jeg har fulgt med længe, men har aldrig rigtigt kommenteret. Din bryllupsvideo var så smuk, at jeg trillede en lille tåre på jeres vegne. Igen, stort tillykke!

    Nu til noget helt andet. Jeg er selv i et forhold på nu 4. år. Efterhånden kan man altså godt mærke det, hvilket gør mig lidt interesseret i din erfaring, siden I nu som par har været sammen i hele 10 år og er nygifte. Har du måske lyst til at fortælle lidt om det? I en travl hverdag med mange bolde i luften, synes jeg bare det er svært at holde de romantiske følelser ved lige, på en måde. Man går lidt på autopilot, er lidt småirriteret – og jeg kommer til at tænke på, at sådan er det jo ALTID – og med alle andre også. Men igen, det freaker mig lidt ud og tanker, som ikke burde fylde mit hoved, kommer pludselig svævende ind. Har du lyst til ar lave et indlæg om lidt sådan noget? Hvis du altså har erfaring med det? Det ville jeg sætte stor pris på!

    Mvh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni

    Ej hvor jeg glæder mig til at høre det nye radioprogram. Men hører ikke så tit radio om eftermiddagen, der er/kommer vel ikke en podcast på jeres program ligesom SMAG? 😀 Jeg er nemlig sådan en type, der hører radio på podcast, når jeg kører i bus mm. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Kære Cathrine,

    Kvorning Mødelsnedkeri har lige smidt en status på deres FB, om at de søger nogen der vil have et snedkerkøkken billigt:
    https://www.facebook.com/kvorningmobelsnedkeri/?hc_ref=NEWSFEED&fref=nf

    Var det ikke noget med, at I havde forelsket jer i tanken om et snedkerkøkken? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kitti Fisker Kristensen

    Hej.

    Hvor har I fået lavet de fine klistermærker?

    De bedste hilser
    -Kitti

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nattalie

    FYI ladies – har set nogle lignende støvler hos Zara… til en lidt anden pris 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg tænkte langt mere på jeres logistik omkring aftensmad end morgenmad, da jeg hørte jer sende i går første gang. Fordi, ja. Det er jo sådan nogle overvejelser, der er super vigtige at gøre sig, når man desperat overspringshandler fra pensum… Men det bliver da totalt lækkert, men sådan en chilled formiddag du får nu. Og så må det vel hedde velkommen tilbage til den virkelige verden 😀

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linea

    Hvor er din nye header bare flot og fin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    TUSIND tak fordi du gider at dele de her indlæg med os. Jeg synes det er så rørende og inspirerende at læse 🙂 Jeg vil så gerne opleve noget lign. snart 🙂

    ift bryllup:
    Du skrev engang at der var fælles morgenmad dagen efter. Hvordan fungerede det? Var det fordi i holdte festen et sted med overnatningsmuligheder og så blev gæsterne tilbudt at overnatte? 🙂 Eller var det kun for de nærmeste? 🙂 Jeg synes det lyder så hyggeligt at holde sådan en fest som lige varer til næste dag, men jeg kunne forestille mig at det er utrolig dyrt 🙂

    I hvert fald tusind tak for det hele 🙂 Så fedt og drømmende en oplevelse for jer ! 🙂
    Forresten hvis du føler for at vise endnu mere så kunne det være fedt at se endnu flere billeder af dig i din kjole især kjolenummer 2 🙂 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Der var overnatningsmulighed til alle, og de der havde lyst betalte selv deres værelse. Det har jeg ikke oplevet andet – har aldrig fået betalt overnatning af brudepar, så det kan I sagtens gøre. Morgenmaden var så inklusiv. Og tak <3 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mine

    Velkommen tilbage til dagligdagen 🙂
    Sikke et flot nyt coverbillede du har fået dig 🙂 Håber utrolig meget på at vi må se nogle flere billeder som fotografen tog 🙂 Kan slet ikke få nok af jeres bryllup 🙂

    af ren og skær nysgerrighed hvordan kan det være dit vækkeur ringer 6.20 hver dag? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • pia

      det kunne jeg godt tænke mig at vide også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Haha, oftest har jeg træning klokken 07.00, så kan jeg nå at snooze ti minutter og stadig komme af sted 6.45. Old habits die hard 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Merete

    For det første: elskede at følge med i jeres bryllup og se video, hvor var det smukt (græd lidt).. ej jeg tudbrølede så kæreste lige sku høre om der var sket noget alvorligt eller om jeg var gravid igen igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Du har fået nyt coverbillede… Så fint! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej C!

    Jeg har fuldt med i et godt stykke tid, og kan huske du for noget tid siden gik hos Senses, og jeg sidder nemlig og overvejer at melde mig ind. Jeg ville derfor høre dig om du har været tilfreds med de forskellige hold, og om du kommer afsted derhen (forstået om det er det hele værd – altså pris og tid tænker jeg self ;-))

    Håber ikke du synes det er for mærkeligt et spørgsmål at få i dette indlæg 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Mega fin film, det gav et sug i maven, da vi kommer med ind i kirken og musikken ændrer sig! Tak for deling!
    Dejligt at du er tilbage i radioen. Blev så forvirret over at høre din stemme i går – det lød som dig, men jeg var overbevist om, at I stadig var på bryllupsrejse. Oh well, velkommen tilbage til efterårs-Danmark og hverdagen skal nok indtræffe snart. Så er den der fine film jo uvurderlig at hive frem! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Velkommen tilbage til hverdagen og må jeg så have lov at græde snot over de glimmerstøvler? OMFG de er nice!! Efteråret kan da kun blive fantastisk, når man har så meget glitter om fusserne 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kom tilfældigvis forbi det nye program i går… og hvor er det en god idé. Jeg tror, at det bliver nyt og godt for P3. Jeg glæder mig hvert fald til at lytte med.

    Rigtig god dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Andrew Mojo er simpelthen for nice! Jeg har elsket at høre ham på P6 Beat. Må minde mig selv om at hoppe over på P3, når I er på. Er sikker på I bliver et skønt hold! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Han er SÅ god, en af de dygtigste jeg kender 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cenne

    Det har været SÅ hyggeligt at følge med i jeres bryllup – både før, under og efter. Jeg har slugt det hele råt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Jeg ville først og fremmest spørge fotografen, hvad han/hun har lyst til. Nogen vil hellere have en madpakke med, andre vil gerne have mad. Vores foretrak bare at få hovedretten, så vi aftalte med vores sted at servere den – selvfølgelig til en anden pris end fuld kuvertpris. Og så skulle hun selvfølgelig tage al det sodavand osv. hun ville. Det er en meget lang dag for dem, og det er kun i jeres interesse at de er mætte og har energi til at skyde de bedste billeder af jer 🙂 Du skal ikke seate vedkommende ved et bord. Vores havde en stol i det ene hjørne, og så listede hun rundt – efter eget ønske. Men spørg da endelig fotografen hvad de foretrækker 🙂
      Og til lykke. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cenne

      Jeg skriver til vores fotograf og spørger, men jeg tænkte, at det lige kunne være rart at høre, hvad I/andre har gjort. Det lyder meget fornuftigt med ovenstående løsning, som I endte med. Tak for input

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagshygge: Vores bryllupsvideo