OOTD: God hummer, god weekend!

68 festkjoler: Mini, midi og maxi

Der var lige lidt kludder i bloggen i fredags – mit indlæg manglede sin slutning og sit billede. WordPress er åbenbart ikke fan af for mange emojis i indlæggene (modsat mig). Gisp! Lige som genistregen er gået op for mig, så bliver den modereret på mine vegne af internettet. Det er måske også okay, da det godt kunne gå hen og tage overhånd. Jeg er emoji-fan (så meget, at jeg engang var inviteret ind i Aftenshowet for at tale om selvsamme). Men så ved jeg det, ingen hummer-emoji. Det ødelægger det for mig.

I går havde min mand hele sin bogklub ovre, og jeg var forment adgang til underetagen. Andet end når jeg fik en sms; “MAD”. Så måtte jeg komme ned, hente en tallerken og liste oven på igen. Det er lidt sødt, de bedste venner mødes hveranden måned og skiftes til at lægge hus til, og efter at have vendt hele verdenssituationen og forspist sig, så diskuterer de lektien. I denne omgang; How to kill a mocking bird. Jeg var bare glad for ikke at blive smidt ud hjemmefra, for at vi også har et toilet ovenpå og for at jeg måtte smage alle retterne. Det var godt! Adam er virkelig god i et køkken.

Og min lørdagaften gik med at se New Girl og Hidden Figures og kigge på pæne kjoler. Jeg lovede jo at komme med flere fine kjoler i det her indlæg. Og nu følger jeg trop. Otteogtres stykker er det blevet til – og jeg har forsøgt at finde lidt til enhver lejlighed.

I kan læse min lille vejledning til dresscodes her. Jeg har før skrevet lidt ekstra til beskrivelsen “kjole og hvidt” og “cocktail“. Jeg synes faktisk oftere og oftere, jeg ser “black tie optional” på invitationer. Det betyder sådan set, at man forventes i smoking – men dem der inviterer kan ikke lide at lyde for hårde og bestemte og krævende. Men som gæst er det bare lidt forvirrende – skal vi? Eller skal vi ikke? Det bør man ifølge etikette. Og når vi taler black tie, så bærer man som kvinde kjole til efter knæene. Så midi eller maxi. Men ofte står der også bare “festligt, sommerligt”, og så er der også mulighed for den korte kjole. Eller som til vores bryllup; kort kjole om dagen, og efter knæene om aftenen.

Kan man blive for kort? Tja. Til vores bryllup var der et par stykker med kjoler til midt på lårene, men det er altså ikke noget, vi går op i forhold til kirke osv. Det vigtigste i alt det her er, at du som gæst har det FEDEST, så du kan være den BEDSTE gæst.

Bliver du irriteret over kravet, når du står med invitation i hånden med et dresscodepunkt, så tænk det ligeså meget en hjælp for dig, så du ikke over- eller underdresser. Det er også en fed måde at ære værten, når man tropper op i fuld dress og respekterer deres ønsker.

Jeg har tilføjet et par jumpsuits også, som sagtens kan gå i stedet for kjole, hvis ikke I er til den slags.

Selv har vi tre af årets fire bryllupper tilbage, et i juni og to i august. Selv om vi faktisk ikke har fået invitationer til nogen af dem, så tror jeg, jeg ved, hvad jeg skal have på. Sådan. Nogenlunde. Så skal vi selvfølgelig også inviteres formelt, meeen det regner jeg nu med, vi bliver!

BOOZT havde i går en “kun i dag”-kampagne. Tyve procent i rabat på en masse fine ting. Men det var vist en løgner, for den gælder altså også i dag. Kjolerne er mærket på siderne med det lille “now 20”-mærke, og husk så at skrive koden ved checkout. NOW20 – det virker.

INDEHOLDER REKLAMELINKS:


MINI

Perfekt til det afslappede bryllup, hvor stemningen ikke er for formel eller til en tidlig vielse med senere tøjskifte. Man må ikke bære smoking før efter klokken 17.00, så det vil også være naturligt at skifte til en længere kjole der, hvis der er tale om et tidligt bryllup. Den korte kjole er superanvendelig og ofte et godt køb, da de både kan bruges til fester, konfirmationer og til hverdag med sneakers og en denimjakke.

mini_col

1 Yde // 2 Ida Sjöstedt // 3 Lace & Beads // 4 Self-Portrait

mini_col1

1 ASOS Salon // 2 Paul & Joe Sister // 3 ASOS // 4 ASOS Salonmini_col2-2

1 Gant // 2 Self-Portrait // 3 Mango // 4 Onlymini_col2

1 ASOS // 2 French Connection // 3 Little Mistress // 4 Needle & Threadmini_col3-2

1 Topshop // 2 Vero Moda // 3 GANNI // 4 Topshop mini_col3

1 Self-Portrait // 2 Needle & Thread // 3 Second Female // 4 Self-Portrait


MIDI

Kjolen til efter knæene – er der ikke et naturligt tidspunkt i løbet af dagen til at skifte kjole til bryllup (typisk mest ved overnatning), så er midi-kjolen rigtig god. Den dækker knæene og kan sagtens matche både jakkesæt og kjole/hvidt. Den kan dresses op og ned afhængig af situationen.

midi_col2

1 ASOS Gold // 2 ASOS // 3 Vero Moda // 4 True Decadence

midi_col4

1 Self-Portrait // 2 By Malene Birger // 3 By Malene Birger // 4 Just Female
midi_col5

1 GANNI // 2 Warehouse // 3 Marimekko // 4 GANNI
midi_col2-2

1 ASOS // 2 Baum und Pferdgarten // 3 Baum und Pferdearten // 4 ASOS

midi_col1

1 ASOS // 2 ASOS // 3 ASOS // 4 ASOS Salon


MAXI

Jeg elsker maxi-kjolen – hvor ofte får man lov til at have lang kjole på? Der findes så mange versioner, at de både kan du til det formelle bryllup og til det mere afslappede. Overvej stof, applikationer osv. for at sætte den tone, du synes, er rigtig. Krydr med flade sko i stedet for stiletter, for at finde den helt rigtige balance mellem at være “fin dame” og dig, hvis du har lidt svært ved længden. 

maxi_col4

1 Gestuz // 2 GANNI // 3 Baum und Pferdgarten // 4 Baum und Pferdgarten
maxi_col3

1 Baum und Pferdgarten // 2 Ida Sjöstedt // 3 GANNI // 4 Mint & Berry
maxi_col3-3

1 Samsøe&Samsøe // 2 Miss Selfridge // 3 Cream // 4 Needle & Thread
maxi_col3-2

1 Tommy Hilfiger // 2 Ivy and Oak // 3 Miss Selfridge // 4 By Malene Birger
maxi_col2

1 ASOS // 2 ASOS Salon // 3 Designers Remix // 4 Needle & Thread
maxi_col1

1 Boohoo // 2 ASOS Made in Kenya // 3 Rabens Saloner // 4 Needle and Threat

   

12 kommentarer

  • Camilla

    Skønt indlæg, hvor mange – inklusiv jeg selv – kunne lære noget <3
    Kan se at du har en del røde kjoler med. Mener at jeg engang har hørt, at rød signalerer, at man har været sammen med gommen, men det er måske helt ved siden af? Personligt tror jeg ikke, jeg ville vælge en postkasserød sag, men det er selvfølgelig ganske individuelt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Den lille detalje står også nævnt i den originale guide 😛
      Jeg har dog været til en del bryllupper med røde kjoler, har også selv haft en på. Hvis der er noget ved det, så er det max et godt grin over netop det du skriver. Men jeg tror simpelthen ikke, folk ved det længere. Det er jo også ren symbolik og sjov, så jeg tager det ikke så tungt. En god veninde havde knaldrød kjole på til vores bryllup, og det generede mig ikke det mindste. Men man kan jo altid tjekke med bruden 😉
      No go for mig er hvide kjoler og så bryder jeg mig ikke om sort, sådan generelt i hverdagen heller. Til et vinterbryllup ville jeg dog være mere large, men synes det symboliserer begravelse og ikke bryllupsglæde. Med mindre den er så fin og farverig som den fra Needle and Thread. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jos

    Hej Cathrine! Jeg er en gammel og meget stor fan af dig og i det hele taget dit univers af smukke kjoler, glitter og sjove anekdoter. Dette gjorde, at jeg tænkte på dig, da min engelske kæreste skrev, at han havde købt billetter til et fancy hestevæddeløb (the Royal Ascot), hvor selveste dronning Elizabeth 2 kigger forbi, og der selvfølgelig er en dresscode! Dresscoden lyder på formal, ingen strapless, en hat/hovedbeklædning pynte ting, og selvom der står fancy, så viser billederne, at det gerne må være lidt quirky – her tænkte jeg at du kunne være eminent til at hjælpe med dit altid geniale valg af formal, men med et lækkert anderledes twist! Jeg ville modtage alt hjælp med kyshånd, da jeg indrømmer at jeg føler mig lidt fortabt og tænkte det kunne være en sjov opgave for dig 🙂 Håber på at høre fra dig! Og tak for en fuldstændig fantastisk blog. Knus Josefine (og undskyld for min halve tidligere sendte besked – tykke fingrer)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Altid dejligt med bryllups/festinspiration! Jeg synes du er ret skarp til det med etikette og jeg elsker at læse om det, når du skriver 😊 Har du en kommentar til bare skuldre i kirke? Jeg ved der er nogen det mener det er no-go, men hvornår er en bar skulder “for bar”? Jeg tænker umiddelbart kjoler uden stropper, som skærer henover brystet, at der kan man måske godt dække sine skuldre til med et sjal eller en lille jakke inde til vielsen, men hvad med kjoler, hvor der er stropper i? Spaghettistrop/bred strop/den asymmetriske, hvor kun den ene skulder har en strop/ingen udskæring overhovedet, stoffet går hele vejen op om halsen, men armene (og dermed skuldrene) er stadig frie. Eller er det bare helt gammeldags det der med ingen bare skuldre i kirken og ikke rigtig noget man ska tage højde for nu til dags?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Se, det er jo sådan et godt spørgsmål!
      Nu svarer jeg, hvad jeg selv ville gøre 🙂 Jeg forestiller mig, at den ældre generation går mere op i den slags, men der er sket en del på det punkt. Se bare alle brudene i stropløse kjoler – de har dog ofte et slør at dække lidt med.
      Jeg oplever, at det her med dækkede skuldre, knæ – det er mest af alt noget der hører sig til i den katolske kirke. Jeg har sunget i kirkekor i en protestantisk kirke i mange år som barn og ung, og jeg har set folk i alt muligt tøj.
      Jeg oplever det ikke som sådan en “bør”/”skal”. Men jeg ville selv ikke bryde mig om at være for bar. Og for mig er spaghettistropper for bart. Brede stopper, assymetriske t-shirt-ærmer – det ville jeg have det fint med. Men stropløst og spaghetti ville jeg ikke kunne lide.
      Jeg ville have min læderjakke på, et sjal eller lignende – kirker er også ofte ret kølige, så det skulle være en usædvanlig sommerdag, der ville få mig til at droppe overtøj.
      Kan du bruge det?

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Det kan du tro. Jeg er nok meget ligesom dig på det punkt. Tak for svar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Flotte kjoler! Lidt sjovt, at MIDI kjolen fra Asos (2) er i samme blondestof som MAXI kjolen fra Miss Selridge (3). Den er iøvrigt superflot! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Er der bestemte typer kjoler du vil anbefale til en brudepige?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Mm, næ… Ikke nogen særlig type. Jeg tænker, at du skal tage en snak med bruden – hvad har hun af forestillinger? Skal I matche på nogen måde? Har hun en farve? Jeg har været brudepige én gang til min søsters bryllup, og hun havde en stor og smuk Høvring-kjole på, så jeg havde også en på der fyldte lidt. Men hun fik lige lov at “godkende” den.
      Nu ved jeg ikke, om du skal gå ind først eller efter eller på anden måde være i fokus, men vælg noget du synes er rart. Folk kommer til at kigge på dig. Og så tror jeg ikke, du skal være bange for at gå lidt til den, hvis du er til det. Jo tættere på brudeparret jo mere “all in”, synes jeg er coutume. Til lykke med æren! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isa

    Jeg må simpelthen rose dig for din eminente evne til at gøre et sådan kjole-indlæg, der ellers kan være en smule kedeligt/ligegyldigt, hvis man altså ikke lige er på jagt efter netop en sådan, virkelig fangende, lækkert og vedkommende. Din måde at krydre det med fifs og anekdoter er vidunderlig, og det gør at jeg netop har nærlæst hvert et ord du har skrevet i dette indlæg, selvom kjolejagt aktuelt slet slet ikke er relevant for mig og min nuværende situation. Ethvert indlæg fra din hånd er altid enten relevant, vedkommende, interessant eller som minimum virkelig hyggeligt og rart, uanset emner, spons, holdninger mv. Det er virkelig godt gået:* Tak for en rigtig god blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Isa! You are a dream! Den der kommentar altså, den gør det hele for mig. Tusinde tusinde tak – det er jo drømmen, at kunne formidle det hele på en måde, der er mig, som kan ramme jer. Både det lette, tunge og til tider ligegyldige. Jeg bliver så lykkelig, hvis det lykkes. Tusinde tak, også fordi du tager dig til at skrive. KH C

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: God hummer, god weekend!