Top

Del 1: Den sidste kærestetid

17.08.2016
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Jeg er Adams kone! Og han er min mand. Det her er de allerbedste dage, vi nogensinde har haft. Jeg er sådan helt vildt og gennemgående forelsket. Det troede jeg ikke, man kunne blive i en vildere grad, end dengang vi mødtes. Sytten år og sommerfugle er på alle måder utilregneligt og helt normalt. Men at den forelskelse er toppet den seneste uge, efter næsten ti år at kysse på den samme mand – det er lidt forunderligt at opleve. Og ret livsbekræftende.

Jeg har ikke rigtig haft tid til computer, men jeg har til gengæld forsøgt at være aktiv på instagram (@rockpaperdresses), men nu vil jeg forsøge at skrive lidt om etaperne. Og fylde lidt billeder på til – de rigtige fotografbilleder har jeg først om et godt stykke tid, men mobilen er nu også glimrende.

Jeg vil gerne starte med at tage jer tilbage til sidste uge. Den var fuldstændig vanvittig, set i bakspejlet. Planlægningswise har vi været SINDSSYGT gode, for vi vidste, at onsdag kom det første vennepar fra USA. Dem skulle vi hente i lufthavnen, underholde, spise med – og bare catche op med. Vi har ikke set dem i fire år, så det har hele tiden været prioriteten. Torsdag sen aften kom det næste hold, og dem skulle vi også hente og hænge ud med. De er heldigvis bedste venner, parrene, så de havde også fin tid til bare at være dem, mens vi gik og fiksede ting i løbet af dagene. Men vi vidste, at det var potentiel stressfaktor at være så meget på og vært og taxachauffører så få dage inden en kæmpe dag. Jeg var også TRÆT torsdag nat, sådan helt ind til benet, da vi igen landede hjemme efter at have hentet sidste par i lufthavnen.

Men alting gik så fint i løbet af ugen; vi nåede til vores venue og pyntede op, vi fik gjort hovedrent hjemme, hvor receptionen skulle holdes. Der var mange ting, der skulle fikses, men det virkede rimelig okay. Det gik slag i slag, men vi var godt med.

Fredag morgen stod vi tidligt op og gik, bare os to, ned på vores lokale stamsted og spiste morgenmad. Det var sådan et rart øjeblik, for det var første gang, vi havde kvalitets-kærestetid i flere dage. Jeg gik vildt meget op i, at vi også kunne nyde kærestetid til det sidste. Den kommer jo ikke igen – nu er det mand-og-kone-tid (i og for sig det samme, men så alligevel ikke). Vi traskede hjem derfra, høje på kaffe og croissanter og forventningens glæde, og så snart vi kom hjem stod min far klar i arbejdstøjet med en trailer og stort telt, der skulle sættes op. Og derfra gik det derudaf.

Jeg selv havde to større ting; jeg skulle binde blomster og have lavet negle – mega vigtigt, haha! Seriøst, det tog næsten to timer! Liiidt stressende for familien, for jeg var også koordinator hjemme og havde en klar idé om hvordan og hvorledes. Alle mændene satte telt op, og min mor og fars kone hang pynt op i rå mængder. Vi fik pizzaer og dåsecola og arbejdede videre. Det var SÅ fedt at se den vision, jeg havde for gården, som jeg har arbejdet mig henimod de sidste måneder, bare gik op – en til en. Det var SÅ fint. Og det var VILDT hyggeligt at gå med de allernærmeste og forestille sig alting.

 

Klokken 17.15 kunne jeg hoppe i dagens første bad, god gris, hehe, og så skulle vi mødes til middag kl. 17.45 ude i byen; vores søskende og forældre. En sidste hyggeligt kæreste-familie-stund inden den store fest. Adam og jeg blev i godt halvanden time, men så havde vi også brug for at komme hjem. Der var stadig MANGE ting at tage sig af, og da klokken nærmede sig 20.30, og vi havde stadig havde et godt stykke igen, så spredte stressen sig for allerførste gang den uge. Jeg smed kjolen, rendte rundt i undertøj og skrev køresedler til de to piger, der hjalp. Jeg foreberedte ingredienser til det infuserede vand, vi havde. Jeg skulle pakke kuffert – kom jo først hjem igen mandag eftermiddag. Vi skulle køre noget bordplan igennem igen, igen.

Alting løser sig jo, og da klokken var 22.00 blev jeg kørt af min KÆRESTE på hotel, hvor min mor ventede. MEGA hyggeligt at skulle sove sammen med hende, men også liiidt underligt. Jeg havde jo egentlig bare lyst til at sove med Adam. Den sidste nat som kærester. Men han kørte hjem, mere stresset end jeg var, for han havde ikke skrevet sin tale. Jeg nåede faktisk at blive lidt ulykkelig – han var så stresset og bandede over manglende parkering ved mit hotel osv. Sådan nogle ligegyldige småting, men når man føler sig kæmpe bagud, så er alt, der ikke bare kører, mega irriterende.

Jeg gik ind til min mor, fik et kram, hang kjoler op, småsnakkede lidt, og så sagde vi faktisk bare godnat. Jeg havde sovemaske og høredutter med – intet skulle frarøve mig min søvn, haha! Men jeg havde SÅ svært ved overhovedet at nå til den. Tankerne kørte rundt. “HUSK! rent undertøj hjemmefra til kufferten, inden vi går fra receptionen… tælle får, tælle får… HUSK geleindlæggene i skoene… Tælle får, tælle får…”. Det lykkedes. Men jeg vågnede brat 5.43, måtte op på toilettet, liste lidt rundt. Tilbage under dynen, sove en til time, og så var klokken 06.53, lørdag den 13. august. DAGEN!

PS: Har ALDRIG, ALDRIG set min mand så flot, som lørdag. Det var helt, helt vildt. Alt ved ham, det var bare WAUW! VERY dapper!

Customized kjole fra Yolancris (købt hos Maria Fekih – genial kvinde) – blomster fra Blomsterskuret – jakke fra Mads Nørgaard – Sko fra Valentino – Taske fra Alaïa

rockpaperwedding, #ww130816, cathrine nissen, rockpaperdresses, Adam, bryllup

26 kommentarer

  1. Mette siger:

    Så fantastisk smukke I er begge to er! Jeg var selv til bryllup i lørdags, og hvor er det en smuk ting at være med til. Alt er bare så fyldt med kærlighed på sådan en dag og det gjorde sgu også mig lidt gladere for min egen kæreste. Det er det smukkeste i hele verden, at se to mennesker elske hinanden så meget.

  2. Josephine siger:

    Din Adam ser simpelthen så gennem-lykkelig og rørt ud på billedet… at jeg blev lidt rørt, da jeg så det på Insta. Hvor er det bare dejligt. Igen, tillykke med jeres kærlighed og den store dag <3

    1. Cathrine Nissen siger:

      TAK Josepihine, jeg synes også, man kan ane lidt våde øjne. Åh det var så fint, jeg kunne gøre vielsen igen og igen <3 TAK! KH

  3. Nanna L siger:

    Nej nej, hvor er det skønt endelig at få lov at høre om detaljerne ved den dag, I (ja og vi læsere!) har glædet jer sådan til! Jeg fik seriøst et sug i maven, da jeg så det første instabillede af jer på dagen, uuusj! At jeg selv skal til mit første bryllup i mit voksenliv på lørdag gør det kun endnu mere spændende 🙂
    KÆMPE tilykke til jer begge to, I ser så fantastiske og glade ud <3

  4. Katrine siger:

    Årh for pokker! Kæmpe stort tillykke! Hvor er I smukke begge to. Har heppet med på sidelinjen og håbet, at I havde en helt fantastisk dag!

  5. Kæmpe, kæmpe stort tillykke med jeres dejlig dag i lørdags. Aner efterhånden ikke, hvor mange gange jeg har skrevet det til dig (jer), men tillykke’r skader ikke, så igen igen tillykke! Og tillykke med at være nogens kone – det er temmelig fedt at være gift.
    Kh. Marina

  6. Ih, man kan næsten mærke sommerfuglene på dine vegne 😀
    Det lyder til, I fik en dejlig optakt – glæder mig til at få næste bid i det store bryllupseventyr 😉
    – A

  7. Emma Kathrine siger:

    Jeg sidder med totalt tårer i øjnene over din fortælling og alle billederne både her og på instagram! Jeg tilslutter mig koret og siger KÆMPE stort tillykke! Det må simpelthen være så stort, og hvor ser I helt igennem lykkelige ud! Jeg glæder mig til, det en dag bliver mig… 😀

  8. Camilla siger:

    Hold nu op, hvor er det også bare lækkert tøj din kære mand har på! Tillykke med jer.

  9. Maiken siger:

    Åh mann!! I er det sødeste 😀 ville ønske min dag (når det engang er), er ligeså lækker som jeres. Jeg har siddet og kigget alle billeder – som om jeg var med til brylluppet! Fortryllende aften (lignede det) 😉
    Nyd det!

  10. Malene Green siger:

    ÅRH ALTSÅ!!! ALT DEN KÆRLIGHED!!!
    Hvor bliver jeg bare så glad og varm indeni på jeres vegne! I er det flotteste og HOTTESTE par.
    Sender jer de bedste og kæreligste tanker!
    Og tillykke tillykke tillykke med det man.
    PS. Vidste Adam at du havde to kjoler
    PPS. Tillykke igen!

  11. nikoline siger:

    Hvor er det altså dejligt, at du tager os allesammen med på jeres smukke rejse! Bliver aldrig træt af dine fortællinger og billeder fra dagen ^^. Håber at i nyder jeres tid som mand og kone 😉

  12. Laura siger:

    Jeg var så heldig at få et glimt af jer foran Føtex på Vesterbrogade lørdag eftermiddag under fælles umbrella, hånd i hånd, mand og kone. Jeg kunne tude over, så glade, smukke og gennemlykkelige i så ud, og jeg følte at tiden gik i stå et par sekunder, før jeg fik råbt tillykke efter jer. Det var magisk. Jeg skal selv giftes om en måneds tid, med etårig baby og lavt budget, men lige dér i regnen fik jeg lyst til at opgradere til Maria Fekih og give den hele armen. Sejt gået!

  13. Maria siger:

    Jeg får en klump i halsen, hver gang jeg ser et billede fra brylluppet på Instagram (har stalket dit bryllupshashtag lidt meget for at få det hele med. Næsten lidt pinligt!) og også nu, hvor jeg læser dit indlæg. Men hold nu op, hvor kan jeg godt forstå, at I to ikke har kunnet lade være med at gifte jer med hinanden! I er jo SÅ smukke og glade at se på sammen. Iiiih altså 🙂 Jeg gad godt, at det var alle mennesker forundt at opleve den kærlighed, der er så tydelig på dine billeder 🙂

  14. Lisbeth siger:

    Åh, tillykke, tillykke, TILLYKKE! Hvor ser I bare smukke ud sammen – nu med bånd om fingrene. Kan slet ikke få armene ned på jeres vegne! Og hvor er kjolen dog bare fantastisk med alle sine fine detajler. Smukt! Min kæreste har ikke helt kunne forstå pointen i at gøre meget ud af et bryllup, men da jeg viste ham billederne på IG virkede det som om, at han begyndte at forstå 😉
    Knus, knus, knus og kæmpe tillykke!
    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Cathrine Nissen siger:

      Åhhhh hvor dejligt hvis det smitter lidt 😀 Jeg ved også, at min kæreste selv syntes, flere af tingene var for meget før – men på dagen gav alt mening i følge ham. Der er håb for mændene 😛 Og tak tak tak for al kærligheden til os begge <3 KH

  15. Stine siger:

    Stort tillykke!!! Jeg blev gift for tre år (-1uge) siden (dengang I købte hus, eller deromkring?), og dine billeder tog mig lige tilbage til dagen..ih, det er stort og dejligt at blive gift! Kæmpestort tillykke!
    Jeg var glad for at se, at du valgte at have to kjoler, og hvor er de helt utroligt smukke, begge to.
    Jeg glæder mig til flere billeder!
    Nyd bryllups-forelskelsesrusen ❤️ og alle de kommende års bryllupsdage som mand og kone.

    1. Cathrine Nissen siger:

      Det er jo nok det, der kommer til at ske – og heldigvis for det. Når man er til andres bryllup eller ser andres dag, så mindes man sin egen soleklart. Det er ret smukt, synes jeg, og tusinde mange tak Stine! KH fra konen ;P

  16. Baysen siger:

    Endnu engang STORT tillykke!! Hvor har det bare været skønt at få lov til at følge med. Det er jo lige så det giver kriller i maven, nu hvor jeg selv kun har 2 uger og et par dage tilbage, og hvor flere og flere ting falder på plads 😉 Jeg glæder mig til at se flere billeder!
    Jeg så iøvrigt dit billede af ringen på Insta – fantastisk smuk! Af ren nysgerrighed, hvorfor har du valgt at have den på venstre hånd?

    1. Cathrine Nissen siger:

      Ej glæd dig, for pokker, Stine, men det gør du med garanti også 😀 Det bliver så godt for jer. Jeg fik den faktisk også på højre hånd, men dagen efter byttede jeg – slet og ret for at slide mindre på dem. Jeg er højrehåndet, så de bliver noget mere slidte der. Måske jeg rykker tilbage, men lige nu er det rart på venstre. Kh

  17. Lisbet siger:

    Tusind tillykker, jeg bliver helt rørt og glad indeni af at læse om det hele – og SÅ fint et billede! Jeg har trofast tjekket ind flere gange dagligt og glædet mig til at høre om jeres dag. Glæder mig til at høre endnu mere 🙂

    1. Cathrine Nissen siger:

      Jeg glæder mig også så meget til at skrive mere – det er også helt rart for mig at huske alle tingene igen og få dem skrevet ned 🙂 KH

  18. Mathilde H siger:

    Endnu en gang et stort til lykke med brylluppet og de nye titler – det klæder jer

  19. Jane siger:

    TILLYKKE!!! -Og jubii, endelig <3 Hvis du vidste hvor mange gange jeg tjekkede insta i lørdags, i spænding på at se dig -det gik så vidt, at også Acie og Christina blev stalket, da de jo skulle deltage 🙂
    Og smuk er og var du, hold nu op! Og hvor er det bare en skøn fortælling, jeg føler jo næsten at have været en flue på væggen i de sidste spændende dage op til brylluppet.
    Og tusind tak, fordi du vælger at dele så meget, det er virkelig skønt at få lov til at læse dine tanker og følelser omkring brylluppet, både før, under og efter! Håber I nyder jeres første dage som kone og mand, det ser helt sikkert sådan ud på insta.. Tillykke med kærligheden og Jer <3

Send en besked