Del 4: "TIL LØØGGØØHHH"

Vi greb hinanden i hånden igen, og så begyndte gåturen hjem til os. Det havde vi glædet os så meget til! At vi kunne gå stille og roligt med vores venner og familie hjem fra kirken til vores reception. Det var ligesom et billede på, hvordan dagen skulle være for os. Nede på jorden, blandt venner og i vores eget tempo. Jeg havde fået min læderjakke på igen, det småregnede. Vi stoppede op et par gange og kyssede og ventede på, at vi fik alle med. Vores niecer løb op på siden af os og greb os i den frie hånd. Det var så hyggeligt.

(de fleste billeder er taget med kærlighed af Emily)

En hvid bil kom kørende op på siden af os, og en kvinde stak hele hovedet ud af vinduet og råbte; “VI GJORDE DET I LØRDAAAAGS!”, mens hun pegede på sin vielsesring. Den der umiddelbare glæde, der vælter op i folk, når de ser et brudepar og genkendelsesglæden – det vælter udover os hele dagen.

Vi drejede om hjørnet, stadig hånd i hånd. Og det så magisk ud. At komme hjem. Vimplerne mellem husmurene, der svejede i vinden – en plettet, gammel plastikdug jeg har klippet op og syet til 60 meter vimpel med god hjælp fra min mor. Vores drøm i opfyldelse; et slaraffenland i gården. Kalles Kaffe bryggede allerede, og de små brune kopper, jeg har købt og sat klistermærker på, blev delt gladeligt ud.

Gården fyldtes af larm og glæde, og jeg NØD at høre vores gæstersreaktion, når de kom ind. “Neeeeiiiij”. Østerberg Is havde vores yndlingsis med; cookie dough, dragefrugt og vores helt egen avocado-yuzu-karamelliseret-lavendel is; Cathrine og Adams is inspireret af vores hofret; tacos – eller mest guacamole, hehe… Der var bryllupskage, popcorn, slikbuffet med alle vores favoritter, lakridser fra Bülow, M&Ms med den samme lille tegning som er på kaffekopperne, vampyrer og tivolistænger. Der var bobler og musik og tid til at slappe af.

Det hele spillede. De sidste dage op til har været en myretue af mylder hjemme; morbror der kom ind med telt. Mor og far og Adam der satte telt op, vi havde et pynthold – mig som diktator, hah! Blomster der skulle bindes, pynt der skulle samles og hænges op. Alle havde hjulpet til, og resultatet var strålede af kærligheden og omsorgen til os. Det var den helt rigtige balance af paptallerkner og krystalglas.

Min kæreste slog – ej, jeg har ikke vænnet mig til det endnu, MAND – på sit glas, med ringen som slagtøj, SÅ er den taget rigtigt i brug. Vi bød velkommen og siger tak til alle. “SKÅL!” Venner og veninder, deres mænd, forældre, kolleger, søskende. Alle dem der er samlet for os. Men vi fornemmede også, at folk kiggede utålmodigt på kagen, haha. Kagen, der stod der som center piece, juletræet i midten – hvornår skærer vi for? En af de første traditioner for dagen; at skære kagen for sammen og made hinanden. Jeg havde glædet mig.

Folk stimler sammen om os, og vi får fat på tallerkner og kniv. Jeg havde bestilt en mini-vimpel som cake topper med vores nye navn; Hr. & Fru Wichmand, og det er sgu lidt vildt at se det på skrift. Vi skærer for og mader hinanden. Den er GOD! Estragon-lime-infuseret vid chokolademousse, kokosbunde, frisk frugt, Mmm!

Vi holdt i hånden hele tiden. Min kæreste er ikke den store holde-i-hånd-kysse-kæreste-type, slet ikke foran andre. Men den dag havde han ikke lyst til andet, og jeg følte, vi hørte sammen. Det er os.

Timerne gik, og vi snakkede og kyssede, hyggede og minglede, krammede og tog billeder med folk. Jeg hentede Frida ud, der havde sit helt eget pyntede halsbånd til dagen – blomsterdamen havde spurgt, om hun skulle matche sin mor; “ØH JA?!”. Så for meget, men mega nuttet, haha, så min krans og hendes halsbånd passede sammen. Hun havde en fest og støvsugede gården for nedfaldne popcorn og fik masser af nus.

Da klokken nærmede sig 14.00, pakkede vi sammen, Adam og jeg. Folk kunne blive hængende, men vi havde lidt et langt program foran os. Vi skulle ned til hotellet, jeg havde sovet på, og skifte tøj. Vi skulle få taget billeder, forbi kirkegården og lægge en blomst hos min svigerfar og nå fest klokken 18.00…

Af sted med os! Vi gik ud på gaden, og folk fulgte med for at sende os godt af sted. Mens vi har nydt kage og bobler og tid sammen, havde drengene pyntet bilen noget så yndigt. Tyl og dåser, og jeg fik helt våde øjne. Det var et symptom for dagen; folk overrasker med kærlighed og små gestusser, og det er så overvældende. Den kærlighed ikke bare mellem os, mand og kone, men fra alle mod os og mellem hinanden.

Vi satte os ind, kyssede, og så startede vi den. Den brummede, kom i gear og så trillede vi. Dåserne larmede som tordenvejr, og alle klappede og hujede – første del af dagen var ovre, og næste gang vi så gæsterne er det til FEST…