Top

Diamonds are a girl's best friend – and gold is its cousin

24.11.2014
Skabt af Cathrine Widunok Wichmand

Vibe Harsløf, Marianna Dulong, Rockpaperdresses, cathrine nissen

Diamonds are a girl’s best friend. And, lige ved siden står guld. Diamanterne har jeg ikke så forfærdeligt mange af, men guldet er da fint repræsenteret. Jeg er en guldpige (det har jeg skrevet om før her), en gulddame. Okay, jeg har faktisk været ægte, levende gulddame til MC’s Fight Night engang, altså sådan en i meget stram guldkjole, som blev trillet rundt på en vogn mens jeg sad og vinkede til at hiphopfansene. True story, I kan se billedet på Facebook her. Hvad det ikke fik mig ud i, det job som eventpige tsk tsk…

SIDESPOR! I spørger ofte til min smykker, og jeg er mega konservativ forstået på den måde, at jeg bruger det samme igen og igen. Smykker der betyder noget for mig på den ene eller anden måde. Jeg har fået tilføjet lidt til samlingen siden sidste indlæg, så lad os se lidt på guldet!

Det spørgsmål, der går aller oftest igen her og på Instagram, er “hvor har du den der halskæde fra??!”. I er rigtig mange, der er vilde med min halskæde fra Vibe Harsløf med det lille stykke grov kæde. Det er i sin tid fra Henny and My, men de sælger den ikke længere, desværre, og jeg er ikke lykkedes med at finde et alternativ, men I kan evt. kontakte hendes eget site HER.

De to andre små tynde kæder med hjerte vedhæng og diamant er fra helt klassiske guldsmedeforretninger, så dem kan jeg ikke give jer nærmere forhandler på. Men det er klassikere, og de er på mig hver evigt eneste dag. Den med diamantvedhænget er fra min mor, en studentergave. Den med hjertet er fra Adam, og vi købte hjertet sammen i Malmö for mange år siden som en fødselsdagsgave.

Armbåndet ved siden af er lavet af Aurelie Bidermann, og det har jeg lige fået. Kan I huske, at jeg aldrig fik en 25-års-fødselsdagsgave? Det fik jeg for to uger siden. Det smukkeste armbånd. Min kæreste synes, det var dårligt, at jeg kun havde ét smykke fra ham, og det kunne jeg da ikke argumentere mod, haha! Jeg skulle lige vænne mig til at have armbånd men hold da kaje, hvor jeg elsker det. Føler mig lidt som en dyr og “together” dame, haha! Armbånd er hindbærsnittens krymmel; egentlig tilovers og unødvendigt men pisse lækkert, når det er der.

De tre ringe går jeg ofte med, to ad gangen. Den i pink guld er fra Marianne Dulong, og hedder en mini champignonring. Når jeg bliver bachelor, vil jeg forære mig selv tre små diamanter i den lille “svampetop”, det er egentlig ikke så dyrt, så det skal være min lille forkælelse, gave til mig selv. I kan i øvrigt vinde jeres eget smykke fra Dulong i øjeblikket.

Den med perlen og de tre safirer er fra min farmor, som jeg fik, da jeg blev student. Hun var så stolt af mine karakterer, elskede farmor.

Den sidste er det ældste i samlingen og faktisk en gammel pin, som min oldefarmor fik lavet til en ring hos guldsmeden i gågaden i Fredensborg. Den har det smukkeste mønster i ringen og en klar blå safir. Jeg har den ALTID på, og når jeg ikke har, har jeg præsteret flere gange at få åndenød, haha! Jeg er så bange for at have mistet den. Min olde havde givet den til min farmor, som havde givet den til min mor, som gav den til mig, da jeg fik stjålet alle min smykker kort efter min konfirmation ved et indbrud i barndomshjemmet. Den lille ring havde tyvene ikke fundet, og så fik jeg den. Det er nok mit allerdyrebareste eje.

Smykker skal for mig være personlige, givet af en helt særlig eller ved en særlig lejlighed. Og jeg skifter ikke vanvittigt meget, og hvor jeg for tre år siden elskede billige plastiksmykker fra eBay, så gider jeg ikke den slags mere. Så hellere få men gode ting.

PS: Glasbakken er vintage, købt hos Shop Dora på Værnedamsvej. Det lille blad er købt i Singapore i Shop Wonderland på Haji Lane!
Vibe Harsløf, Marianna Dulong, Rockpaperdresses, cathrine nissen Vibe Harsløf, Marianna Dulong, Rockpaperdresses, cathrine nissen

Just a few of my favorite jewelry! I get so many questions especially on my Vibe Harsløf necklace – the one with the raw chain part. I don’t have a lot of jewelry and this is actually an area where I am quite conservative. Maybe because I wear crazy clothes I want my jewelry to be simple.

Every little piece in my collection has a special story to it and I love that I have my mother, my grandmother and my boyfriend close to my heart when I wear some of these pieces.Vibe Harsløf, Marianna Dulong, Rockpaperdresses, cathrine nissen

11 kommentarer

  1. Simone siger:

    Hej Cathrine.
    Sådan nogle fine smykker 🙂 jeg tænkte meget på din Vibe-halskæde da jeg var i H&M for nogle dage siden.
    Måske er det en fornærmelse mod Vibe, måske er det en klapsalve til hendes arbejde, men H&M havde altså en kæde der minder om den du har fra Vibe, til en 40 ‘ er krone 🙂
    http://m.hm.com/dk/product/48492?article=48492-A#mediaType=STILL_LIFE_FRONT
    Kh Simone
    http://www.fashionfrau.dk

  2. MiaL siger:

    Har siddet og kigget dine gamle forslag til fest- og nytårskjoler igennem. Søger simpelthen inspiration. Kunne du ikke komme med nogle gode bud 🙂 Synes, at jeg er faret lidt vild i kjoleland.

  3. Line siger:

    Åh, jeg ville ønske, at jeg var bedre til, at gå med smykker i hverdagene. Jeg har dog nogle få ringe, som jeg næsten altid har på og som betyder meget. Den ene er en ring til “sølle” 5 euro købt på et marked i Berlin, men min kæreste har købt den til mig – og jeg elsker den! Den anden er lavet af min mormor og morfars vielsesringe. Da min morfar døde, fik min nu også afdøde mormor smeltet dem sammen til én. Hun fik endda indgraveret deres bryllupsdato og initialer i på ny. Den er helt unik og det dyrebareste jeg har.

    1. Cathrine Nissen siger:

      Åh hvor lyder det også så fint, Line! Det er lige nøjagtig den slags smykker og historier der nærmest ikke kan købes for penge – det kan i al fald ikke gøres op i penge. Jeg elsker, at du har den fine billige ring fra din kæreste sammen med din mormor og morfars. Det er virkelig fint! KH

  4. Anne T. siger:

    ØØØØØUUUUU, at jeg ikke lige kan få fat i det fine keramikblad. Det er som om det ville blive lidt dyrt at tage til Singapore bare for det. 😉

    1. Cathrine Nissen siger:

      Hahaha, jeg kan anbefale dig at gøre det – altså se byen – og butikken bladet er købt i 😉 Ellers tjek Etsy – det må næsten kunne købes! KH

  5. Emma siger:

    Fik en halskæde der ligner din i studentergave som er magen til den du fik af din mor, da du blev student, og den er simpelthen det bedste jeg ejer! Den kærlighed den er givet mærker jeg når jeg hver dag tager den på! De vigtigste personer er i den gave mine forældre, min tvilling og alle mine bedsteforældre! Hver dag bliver jeg mindet om den dag jeg blev student, og når hele livet bare er lidt noget øv og man føler man ikke kan finde ud af noget, så tager den mig, om end ikke bare for et sekund, tilbage til den øjeblik, hvor jeg trådte ud af eksamenslokalet og følte mig uovervindelig.. Og det kan vi alle have brug for en gang i mellem!

  6. Det er ikke så længe siden jeg var i praktik hos det salgs agentur der repræsenterer Vibe Harsløf, og der er en halskæde meget lignende (hvis ikke magen til) i kollektionen, som kommer til foråret 😀

  7. Mathilde H siger:

    Hvor fint et indlæg altså. Jeg elsker at få historien bag folks smykker og blev også nødt til selv lige at spørge min mor, om vi har nogen arvesmykker i familien efter at have læst med. Hun havde kun et enkelt liggende, der var decideret arvesmykke, men det var også en smuk perlehalskæde, som havde tilhørt min oldemor (min mors mormor), og som jeg er sikker på, vil gå rigtig fint til nogle af mine mange kjoler. Jeg kan nemlig også bedst lide, at de smykker jeg går med, har en historie eller en speciel betydning, på den måde kan de holde ved længe, og man kan nå at blive gladere og gladere for dem som tiden går 🙂

    1. Cathrine Nissen siger:

      Åh hvor dejligt Mathilde – selv hvis du købte en perlekæde for penge, så ville det ikke være det samme. Hvor er det bare dejligt 🙂 Til lykke med den fine historie og det smukke smykke! KH

Send en besked