36 vidunderhvide sommerkjoler

Don’t let fashion go to waste

hm

ANNONCE – samarbejde indgået med H&M 

Hvor gode er I til at omsætte jeres tøj? Til at give dét videre I er trætte af, til at sælge ud af skabet på loppemarkedet ? til at gå i genneren med leftovers?

Jeg øver mig! Jeg sælger en lille bitte del af det på min tictail, men rigtig meget af det kommer altså i en pose. En pose, der har fået permanent opholdstilladelse på badeværelset, en torn i øjet på min kæreste.  Det er rod! For ham. For mig er det en pose med gode ting, der skal videre i systemet. Tilbage i systemet.

Vi praktiserer lidt dét herhjemme, man kalder small living. Altså på kvadratmeteren er her plads. Men opbevaring er manglende. Jeg har en meter skab ? af de smalle fra IKEA. Dem der kun er 37 cm dybe. Det er ikke meget, for en pige der er glad for stort tøj. Er I klar over, hvor meget tyl og pailletter fylder?

To gange om året pakker jeg ned og op igen ? al vintertøjet bliver vasket og renset og så lagt i kælderen. Når kassen trækkes frem senere på året, så er det næsten som at have fået nyt tøj, fordi jeg ikke har set det længe.

Løbende rydder jeg ud. Og det er her min pose kommer til sin ret. Det er nemlig en pose med alt det tøj, som jeg ikke lige kan se blive solgt videre eller givet til veninder. Det er en pose, som jeg troligt, ca. hver anden måned, or so, tager under armen og går i H&M med. Min kærestes nedslidte skjorter kommer med. Dér afleverer jeg den i deres Garment Collecting-bokse. Retur får jeg en lille rabatkupon på 15 %. Dem har jeg fire af i min pung, as we speak, for der var dobbelt op på kuponer i sidste måned. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg gør bare en lille forskel. I stedet for at smide ud til ingen verdens nytte, så kommer tøjet tilbage i en cyklus.

Rigtig meget af vores tøj ender i skraldespanden! Og det er til ingen verdens nytte. Ca. 95 % af det tøj, vi smider i skraldespanden, kunne have været genbrugt på den ene eller anden måde ? enten til glæde for andre; som redesigns eller i en genbrugsbutik. Eller måske en genanvendelse af trådene i stoffet? H&M har siden 2013 samlet 30.000 tons tøj ind gennem deres garment collecting -projekt ? det svarer til stofmængden på 150 millioner t-shirts. Sådan ca. De opfinder hele tiden nye måder at genanvende på. Noget af det ender endda som sædefyld i nye biler! Det er altså vildt!

Jeg kan fx huske, jeg havde en kjole syet af stofrester fra deres gamle Lanvin-kollektion (grin gerne af det her). De havde ikke fået brugt alt det stof, de havde købt ind – det kom der en helt ny lille kollektion ud af. Der er også klart gået sport i den med deres Conscious Exclusive-kollektioner for mig. Jeg er jo en samler! Jeg har mindst ét stykke tøj fra hvert år, som jeg skatter højt (ikke engang veninder får lov at låne, og jeg får tingene renset og repareret hos skrædderen). Jeg har også et samlet indlæg på vej til jer med hele den kollektion – alt hvad jeg igennem årene har købt fra Conscious Exclusive – fuldstændig som I bad om forleden. Kollektionen består af økologiske og genbrugte stoffer ? men også genanvendte perler osv.

Jeg er en H&M-pige through and through (læs fx her om mit allerførste besøg ved den hellige gral eller her om mit overforbrug af mit H&M-kort). Jeg ELSKER, at jeg kan få mine fashion fixes ? billigere. Men jeg kan endnu bedre lide, når de, som en af verdens største tøjproducenter, forsøger at forbedre og tager ansvar. Og det fineste? Det foregår i øjenhøjde, og vi kan alle være med ? vi kan selv samle tøj ind i poser og traske ned i den lokale H&M med dem.

Et andet og RIGTIG sejt sted de også er tilstede, det er på Danmarks største festival ? nemlig Roskilde Festival. Dét samarbejde er jeg blevet inviteret til at tage del i, og jeg er pavestolt. OG jeg har også fået lov til at invitere to af jer derned. I løbet af de næste par dage sætter jeg nemlig to billetter til årets Roskilde festival på højkant. Flere detaljer følger ? jeg glæder mig bare vildt til at dele den flotte konkurrence med jer.

I kan læse mere om H&M’s conscious-koncept HER

hm_genbrug

   

16 kommentarer

  • Rebecca Bodnia

    På Egmont Kollegiet har vi en genbrugs-spand nede ved siden af vaskekælderen. Så en gang hvert halve år får klædeskabet en udrensning, og alt jeg ikke har brugt i det sidste halve år (det bliver et par fejlkøbt eller to på seks måneder) ryger i spanden og givet videre til uledsagede flygtningebørn. Det er en god følelse at vide, at man kan hjælpe nogen, der ikke har noget. Så tit bliver nogle af yndlingstrøjerne også smidt derned 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SofieB

    Jeg har en drøm om, at jeg en dag får reduceret min tøjsamling til en mindre og mere overskuelig samling, hvor de enkelte dele kan bruges på kryds og tværs. Så jeg forsøger ihærdigt at prioritere mine indkøb, og gå efter gode snit og tekstiler, som kan holde flere sæsoner. Jeg går efter silke, bomuld og uld. Silke og uld skal jo helst ikke vaskes så tit, og derfor holder tøjet også gerne længere. Man kan med fordel dampe silke, som du også nævner, og så er det så godt som nyt. Også det at hænge tøjet ud i den friske luft, kan spare en vask. Og så vasker jeg med Irmas Tusindfryd, og det med “velvaskede” resultater, også ved 30 grader.
    Når tøjet så alligevel skal ud af mit skab og videre ud i verden, så dropper jeg forbi H&M med de meget slidte ting, og de lidt finere ting ender i en af Røde Kors’ containere. Og når man så spotter sin konfirmationskjole på ginen i Røde Kors-butikkens vindue, så bliver man da glad for, at tøjet kan bruges igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina Madsen

    Det vidste jeg slet ikke! Står for at skulle flytte og har besluttet, at der skal RYDDES OP i garderoben – udover flytning, står der nemlig en fuldtidsløn på spring, så forudser, der bliver shoppet lidt mere, når de første lønninger tikker ind 😉 Jeg havde også tænkt over, hvor jeg mon kunne gøre af forvasket/beskidt/hullet tøj, men dejligt, H&M også samler dette ind!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Først og fremmest køber jeg nærmest kun tøj på trendsales, fra loppemarked eller i genbrug. Lige så sælger jeg selv ud af mit.

    Derudover vasker jeg på “eco”-funktionen (15 grader), uden skyllemiddel og tørrer alt på stativ.

    Faktisk er der også meget af mit sarte tøj jeg aldrig vasker. Jeg hænger det derimod på bøjler på badeværelset, hvor dampen er medtil at rense tekstilerne – jeg bliver ren og mit tøj lige så 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har lige købt den der lyseblå smock kjole i denim med hvide blomster fra to somre siden, som jeg har savlet efter, lige siden jeg så dig i den – BRUGT på trendsales <3 Hun nævnte også dig som stor inspiration og det synes jeg er lidt hyggeligt, når du nu går ind for genbrug og har det oppe i de her dage. God initiativ! Jeg håber jeg kan rocke kjolen lige så godt som dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Marie Jespersen

    Nurh, dem vil jeg gerne vinde. Jeg har i en alder af 24 år endnu ikke været på Roskilde, så det står meget højt på min bucketlist! 😀

    Med hensyn til tøjtips: Jeg passer på mit tøj ved at vaske de mere sarte materialer som uld og silke i vaskeposer, så de bliver skånet under vask. Derudover har jeg forlængst droppet skyllemiddel, da det hverken er godt for tøjet eller miljøet. Når jeg skiller mig af med mit tøj laver jeg to bunker; en jeg vil forsøge at sælge og en der går direkte til den lokale genbrugsbutik. Når jeg skiller mig af med sko afleverer jeg dem hos min lokale skomager på den anden side af gaden. En hyggelig ældre herre, der to gange om året rejser til Afrika og uddeler nye (brugte sko) til befolkningen i de små landsbyer – så sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Som jeg nævnte i går – så giver jeg mit tøj videre til veninder, til min mor, eller går i H&Ms garment […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor sejt, Cathrine! Og tak for påmindelsen. Jeg skal snart have ryddet ud i klædeskabet, så det er perfekt timing med dit indlæg 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      DEJLIGT Mathilde, og husk at få din rabatkupon med – 15 % kan altid bruges 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Vi afleverer vores tøj (og dyner, sko og andet relevant) til Kofoeds Skole på Amager, som genbruger det pæne til hjemløse og karter det grimme/hullede om til pudefyld mv. Jeg er vokset op med, at man giver sit tøj videre – som lille fik jeg min kusines aflagte tøj, og som ældre lærte min mor mig Kofoeds Skole at kende. Når man tænker på, hvor meget vand der går til produktionen af et par jeans, så er det mindste man kan gøre – synes jeg – at give materialet videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Til det med H&M kortet. Da vi flyttede til provinsen for et par år siden afleverede jeg min bonuscheck (400 kr) i H&M. Og det første ekspedienten sagde var “Hold da op! Sådan en stor bonuscheck har jeg aldrig set før!” Jeg køber stort set alt børnetøj også overtøj i H&M. Med tiden er mængden til mig selv ikke så stor men jeg køber nu til begge børn. Den ene slider det hurtigere end vi kan nå at købe og den anden vokser virkelig hurtigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone M

    Cathrine, har du mon et godt sted til rens? Jeg bor relativt tæt på, og er lidt på jagt efter den bedst mulige 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw, det anede jeg ikke. Jeg har altid set det som naturligt at aflevere det, ligesom hvis jeg skifter køkkengrej eller lignende ud. Og jeg bor ligeoverfor en genbrugsbutik, så det kunne ærlig talt ikke gøres nemmere 😀 Tror, det er fordi vi altid har sendt det med min farfars kollega til Afrika, da vi var børn, at det sidder i mig?

    Ret pudsigt, ryddede faktisk op i gaderoben, her efter min hjemkomst fra Barcelona i mandags.

    Jeg laver altid tre bunker:

    1) Dyre/velholdt tøj fra fx Soaked in Luxery, MbyM o.l – de røg i poser og afleveret i selve genbrugsbutikken til videresalg.

    2) Grimt, let forvasket, men brugbart tøj – det røg i de 2 nødhjælpscontainere til de nødlidende lande.

    3) Hullet, malerplettet, skamfuldt skæv-vasket tøj – det røg (gudskelov) i egen affaldscontainer.

    Så håber, at det vækker nytte 🙂 Og hey, det er da bestemt værd (ligesom mht. madspild), at gøre opmærksom på ideen, når det så åbenbart ikke er noget, alle er bekendt med.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Selv det der er hullet og plettet og skævvasket tager H&M imod, så endelig ikke smide det ud en anden gang 😀 Ofte kan de genanvende trådene eller bruge det til energi eller lignende. Men hvor er det bare sejt, at du fordeler og faktisk altid har gjort det 😀 SEJT! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt mand – det var da skønt at selv det, kan bruges. Så tak, det holder jeg i mente til næste sæson, for normalvis frarådes det at smide ikke-brugbart tøj i hjælpe-containerne for at minimere sorteringsarbejdet 😀

      – A

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Røde Kors tager også imod ødelagt tøj og stof – i sidste ende bliver der eksempelvis lavet klude af det 🙂 Bare endnu et fif 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

36 vidunderhvide sommerkjoler